Storbyer USA - bestil din rejse hos FDM travel
Storbyer i USA

Storbyer i USA

Billige rejser til USA i efteråret fra 4.108,-

Billige rejser til USA i efteråret fra [price],-
Slå til nu og bestil din storbyferie i USA til efteråret. Vi lancerer lige nu en USA kampagne sammen med Icelandair, hvor du kan få fly og hotel til udvalgte storbyer i USA.

Få et overblik her

Byer i USA
USA har nogle af de mest berømte og seværdige storbyer i verden.

Fra Washington D.C. og New York på østkysten til San Francisco og Los Angeles på vestkysten.

Få et overblik over byerne her på siden eller klik på kortet for at læse om de enkelte byer.

I søgeboksen øverst til højre kan du bestille din rejse med fly og hotel til samtlige storbyer i USA.
Boston

Boston

Millionbyen Boston med tre millioner indbyggere er den uofficielle hovedstad i New England, området nord for New York. Det var her at nogle af de første engelske nybyggere i USA slog sig ned, og det var også her, at trangen til at løsrive sig fra englænderne blev antændt. Boston er en by med et spændende miks af historiske traditioner, moderne højteknologi og liberale holdninger.
Læs mere om rejser til Boston
Book hotel i Boston
Chicago

Chicago

Chicago er en af USA’s mere ukendte millionbyer for de fleste danske turister, men det skal du ikke lade dig narre af. Chicago har masser at byde på – især hvis du er til arkitektur, jazz og blues, shopping og spændende museer. Og så ligger Chicago smukt ud til Lake Michigan med parker langs havnefronten. Af samme grund er Chicago en glimrende cykelby.
Læs mere om rejser til Chicago
Book hotel i Chicago
Fort Lauderdale

Fort Lauderdale

I 1980erne havde Fort Lauderdale i Florida et ry som en ordinær badeby, men så tog bystyret i Fort Lauderdale for alvor badetøflerne i den anden hånd og satte gang i en voldsom opgradering af byen i 1990erne. I dag er Fort Lauderdale en flot, spændende og levende kystby, der hvert år tiltrækker 7,5 millioner turister.
Læs mere om rejser til Fort Lauderdale
Book hotel i Fort Lauderdale
Las Vegas

Las Vegas

Las Vegas kan sagtens være et billigt bekendtskab, hvis du holder dig fra spillebordene. De store kasinohoteller gør nemlig alt for at tiltrække folk med god mad, billige drikkevarer og fremragende underholdning til relativt få penge. Kunsten er at holde sig fra rouletten – så viser verdens spilleby nummer 1 sig fra sin bedste side.
Læs mere om rejser til Las Vegas
Book hotel i Las Vegas
Los Angeles

Los Angeles

Mange turister vælger at køre uden om Los Angeles, fordi byen har ry for at være uinteressant. Men det er faktisk uretfærdigt. For ud over Universal Studios, Hollywood og Disneyland, gemmer der sig mange knapt så højrøstede seværdigheder i Los Angeles.
Læs mere om rejser til Los Angeles
Book hotel i Los Angeles
Miami

Miami

I Miami finder du de brede sandstrande, en behagelig varme, kolde drinks, smukke kvinder og gode fester. Miami er også eksilcubanere, billig shopping, massiv indvandring af forskellige kulturer og en blomstrende kriminalitet i visse bydele. Miami er dog ikke farlig at besøge, hvis du bruger din sunde fornuft.
Læs mere om rejser til Miami
Book hotel i Miami
New York

New York

New York er ikke USA. New York er New York - en hel verden for sig. En gigantisk by med utallige muligheder og et fascinerende kludetæppe af kulturer, over- og underklasse, kunstnere og forretningsfolk, jøder og katolikker, asiater, latinoer og afroamerikanere. Her er hele verden repræsenteret på et område, der er på størrelse med Bornholm. Velkommen til The Big Apple.
Læs mere om rejser til New York
Book hotel i New York
Orlando

Orlando

I starten af 1960erne var Orlando en søvnig landbrugsby midt i Florida, indtil stråmænd fra Walt Disney-koncernen begyndte at købe jord i og omkring byen. I 1965 afslørende Walt Disney sine planer om at skabe en verden befolket af Disneys eventyrfigurer, og dermed var Orlandos skæbne beseglet. I dag er Orlando med sine store temaparker et af verdens største turistmål.
Læs mere om rejser til Orlando
Book hotel i Orlando
Philadelphia

Philadelphia

Philly, amerikanernes kælenavn for Philadelphia, spiller en central rolle i den amerikanske historie. Det var her, at den amerikanske uafhængighedserklæring blev underskrevet den 4. juli 1776, og det var også i Philadelphia, at den amerikanske forfatning blev udfærdiget i 1787. Byens historiske institutioner gør den et besøg værd.
Læs mere om rejser til Philadelphia
Book hotel i Philadelphia
San Diego

San Diego

I San Diego mærker du tydeligt de historiske og kulturelle bånd til Mexico – ikke mindst i kraft af de mange indbyggere med mexicansk blod i årerne. Men San Diego er også en by med masser af IT-virksomheder, og så har den amerikanske stillehavsflåde en base i byen. Fra børnefamiliens synspunkt er det især San Diegos dyreparker, der vækker interesse.
Læs mere om rejser til San Diego
Book hotel i San Diego
San Francisco

San Francisco

Det er længe siden, at folk havde blomster i håret, når de rejste til San Francisco. Men byen ved Stillehavet er stadig en af de mest spændende og vitale amerikanske storbyer, takket være en fantastisk placering i et kuperet terræn og San Franciscos entusiastiske, engagerede og meget forskellige indbyggere.
Læs mere om rejser til San Francisco
Book hotel i San Francisco
Seattle

Seattle

Starbucks kaffe, Microsoft, Boeing-fly og rockbands som Nirvarna og Pearl Jam er nogle af de ting, som kendetegner Seattle på den amerikanske vestkyst. Men byen ligger også smukt ud til Puget-bugten og byder på flere gode museer og turistattraktioner. I Seattle kan du nyde lækkerier fra havet, bl.a. krabber, laks, hummer og østers.
Læs mere om rejser til Seattle
Book hotel i Seattle
Washington D.C.

Washington D.C.

Washington er meget mere end Det Hvide Hus, parlamentsbygningen Capitol og det militære hovedkvarter Pentagon. Mens netop de institutioner i dag stort set er lukket land for turister efter terrorangrebene den 11. september 2001, har Washington en række andre enestående monumenter og museer, der er med til at understrege byens profil som USA’s hovedstad.
Læs mere om rejser til Washington D.C.
Book hotel i Washington D.C.

USA rejsetilbud

Denne side er udskrevet d. 19. juni 2013 fra
http://www.fdm-travel.dk/

Ring til en rejsekonsulent på 70 11 60 11 hvis du ønsker hjælp til bestillingen eller har spørgsmål. Du kan også bestille direkte på www.fdm-travel.dk.