USA har meget at byde på for børn og legebarnet i os alle. Her kan du læse om Kennedy Space Center, Sea World Orlando og Universal Studios - nogle af de bedste temaparker i USA.
Temaparker i det østlige USA
Kennedy Space Center
Når du trænger til en pause fra rutsjebanerne og karrusellerne i
Orlando ligger Kennedy Space Center som en behagelig afveksling kun en times kørsel fra Orlando. Kennedy Space Center er stedet, hvorfra den amerikanske rumfartsadministration NASA opsender hovedparten af de raketter og rumfærger, USA sender ud i rummet. Centret ligger på en smal landtange med Atlanterhavet som nærmeste nabo.
Læs mere om rejser til Kennedy Space Center
Sea World Orlando
De fleste forbinder Sea World med springende delfiner og veldresserede hvaler, der kan vinke med halen og kaste kaskader af vand på publikum. Men Sea World er også en forlystelsespark med kørende forlystelser, der ikke alle har noget med vand at gøre. Kombinationen af dyr, forlystelser og vand gør Sea World til en rigtig fin familiepark.
Læs mere om rejser til Sea World Orlando
Universal Studios Orlando
Universal Studios byder på to temaparker i Orlando. Mens Disney typisk henvender sig til børnefamilier, er det teenagerne og deres legesyge forældre, der får mest ud af et besøg i Universal Studios. Universal Studios er ikke velegnet til børn under ti år, da forlystelserne er for voldsomme. Men større børn og de fleste voksne vil elske Universal Studios.
Læs mere om rejser til Universal Studios
Walt Disneys verden
Det var Walt Disney, der kickstartede Orlando som underholdningsby. Disney-koncernen er nu oppe på fire forlystelsesparker i Orlando, hvoraf Magic Kingdom – eller Walt Disney World om man vil – er den mest berømte. Parken er af flere kendere blevet udråbt til det bedste Disneyland af de nu i alt seks Disney-parker rundt om i verden. Epcot er den anden store Disney-park i Orlando. De to nyeste Disney-forlystelsesparker er dels filmparken Disney-MGM Studios og den kombinerede dyre- og safaripark Disney Animal Kingdom.
Temaparker i det vestlige USA
Sea World San Diego
Sea World i San Diego har ry for at være en af de absolut bedste i verden, og det er unægtelig fascinerende at se delfiner, søløver og spækhuggere lave numre med publikum, der gerne lade sig plaske til af de kåde dyr. Har du børn med eller er du bare en barnlig sjæl, er der ingen vej uden om Sea World. Afsæt det meste af en dag til besøget. Har du ikke fået nok dyr i Sea World, ligger San Diego Zoo ikke langt derfra.
Læs mere om rejser til San Diego
Universal Studios Los Angeles
Underholdning og forlystelser er nøgleordene i den mest kendte film-temapark i Los Angeles. Oplev Californiens nuværende guvernør Arnold Schwarzenegger give den gas i Terminator 2 – The Ride eller tag med på en nostalgisk 80’er-rejse tilbage til Back to the Future – The Ride. Nyeste attraktioner omfatter Revenge of the Mummy – The Ride og Fear Factor – Live. Universal Studios i Los Angeles er dog ikke et sted for mindre børn.
Læs mere om rejser til Los Angeles
Kort over de populæreste temaparker i USA og Canada
|
Universal Studios Orlando 1000 Universal Studios Plaza Orlando, Florida 32819 Nærmeste lufthavn: Orlando |
Disney World Orlando
Orlando, Florida Nærmeste lufthavn: Orlando |
|
Universal Studios Hollywood 1000 Universal City Dr. Universal City, CA 91608 Nærmeste lufthavn: Los Angeles |
Disneyland Californien
Anaheim, Californien Nærmeste lufthavn: Los Angeles |
|
Busch Gardens
Tampa, Florida 33612 Nærmeste lufthavn: Orlando/Tampa |
Dollywood 2146 Middle creek rd. Pigeon Forge, TN 37863 Nærmeste lufthavn: Atlanta |
|
Sea World 500 Sea World Dr. San Diego, Californien 92109 Nærmeste lufthavn: Los Angeles/San Diego |
Legoland 1 legoland Dr. Carlsbad, CA 92008 Nærmeste lufthavn: Los Angeles |
|
Knotts Berry Farm 8039 Beach Blvd Buena Park, Californien 90620 Nærmeste lufthavn: Los Angeles |
Six Flags Magic Mountain 26101 Magic Mountain Parkway Valencia, CA 91355 Nærmeste lufthavn: Los Angeles |
|
Six Flags Great America
Gurnee, Illinois 60031 Nærmeste lufthavn: Chicago |
Canadas Wonderland 9740 Jane Street, Maple ON l6A 1S6 Nærmeste lufthavn: Toronto |