Tilmeld dig FDM travels nyhedsbrev

Få de bedste tilbud på rejser hver uge og vind rejser for op til 15.000 kr.

Skriv rejsetips på FDM-travel.dk

Flere rejsetips om Texas

Rejsetips af samme forfatter

I Texas starter man dagen med en kaliber .45, en Winchester riffel og 100 patroner
Rejsetips indsendt af:
Valby
7. nov. 2010

I Texas starter man dagen med en kaliber .45, en Winchester riffel og 100 patroner

”Are you René?” Spørgsmålet lød en tidlig morgen i lobbyen på et hotel i Lajitas i Texas, få hundrede meter fra den Mexicanske grænse. Jeg kiggede op fra det blad jeg sad med og så en ældre, ægte cowboy lige foran mig med cowboyhat, solbriller, halvlang duster, boots og ikke mindst spore på. Jeg bekræftede at jeg var René, hvortil han sagde…”Let’s go shoot something!” Vi satte os ud i en 4-hjulstrækker og kørte ud i ørkenen hvor en af mine fedeste oplevelser i USA fandt sted.
Mig og min trofaste ganger på denne roadtrip
Mig og min trofaste ganger på denne roadtrip

Texas blev den 30. stat

Jeg har holdt ferie i USA de sidste 10 år. Jeg har kørt titusindvis af miles på roadtrips og gennem årene overnattet i 34 forskellige stater (målet er at få en overnatning i alle 50). I Påsken, 2010, tog jeg 10 dage til Texas for at få lidt sol og varme og endnu flere oplevelser under vesten – og det fik jeg så rigeligt. Texas blev også den 30. stat i USA som jeg overnattede i. Jeg landede i Houston sidst på eftermiddagen, fik fat i min udlejningsbil og kørte til hotellet. Hjulpet af jetlag kom jeg tidligt op dagen efter og af sted. Tid til at lære bilen at kende og få styr på det praktiske. Målet var Big Bend National Park som er en ørken park, små tusinde kilometer fra houston, så køletaske mm. skulle der styr på inden jeg ville stå i +40 graders varme med kortere afstand til Mexico end til et supermarked og ikke mindst vand.
Ford Edge med god frihøjde
Ford Edge med god frihøjde

Stor frihøjde et krav, 4-hjuls træk anbefalet

Jeg havde læst godt op på Big Bend National Park og vidste at for rigtig at opleve parken skulle man væk fra de asfalterede veje. Det betød man skulle have en bil med stor frihøjde, så en Dodge Charger var ikke en mulighed til denne tur. Jeg havde hjemmefra bestilt en mid-size SUV (Jeep Liberty eller ligende) men kunne ved ankomst vælge mellem alle SUVs. Valget faldt på en Ford Edge. God frihøjde, masser af udstyr (bl.a. bak sensor som blev uundværlig pga. størrelsen) og alt for megen plads til en person. Dog ikke 4-hjulstræk, men det gik nok. Og den kunne flytte sig, men det manglede da også bare når nu der sad en 3.5 L V6 med 285 heste i den.
Foran Alamo på segway Tour i San Antonio
Foran Alamo på segway Tour i San Antonio

Tog tilløb med San Antonio

Inden jeg tog favntag med den tørre ørkenvarme og kig til Mexico, gjorde jeg stop i San Antonio. Kendte ikke rigtig til byen men kom på kort tid til at holde rigtig meget af den. Den bedste måde, synes jeg, til at lære en by at kende er at tage en guidet tur og få udpeget de store og de mindre kendte ting. Jeg valgte en guidet segway tur. I min bog er det nummeret bedre end en guidet bustur da man kan komme lidt tættere på. For denne turs vedkommende betød det en tur langs byens flod som bugtede sig igennem nogle historiske områder og steder man ikke kunne komme med bus. Da højdepunkterne var på plads gik jeg selv på opdagelse i byen og modsat Houston, som jeg syntes skuffede, så har San Antonio alt det ’America’ over sig som jeg husker fra de allerbedste oplevelser rundt om i USA.
Saml ikke blaffere op!
Saml ikke blaffere op!

Forbi et fængsel og ned til grænsen

Fra San Antonio er der stadig et godt stykke til Big Bend National Park, så der var endnu to dages kørsel. Fra San Antonio var første stop Del Rio lige på grænsen til Mexico. En nul og niks by som kun gjorde det ud for pit-stop for mig (aftensmad, overnatning, indkøb) og så af sted igen. På turen mellem San Antonio og Del Rio begyndte den rigtig roadtrip følelse at indfinde sig godt hjulpet af de store åbne vidder og snorlige highways der strækker sig mil efter mil. Et stykke inden Del Rio ligger der et fængsel. Ikke ud til vejen, men som billist bliver man mindet om det når man i vejkanten ser skiltning der advarer mod at samle hitchhikers op (fordi det kan være undvegne fanger). Når man så er så tæt på grænsen som jeg var så skal man være endnu mere varsom da det kan være ulovlige grænseoverløbere og grænsepolitiet har spot-tjek af biler rundt omkring, som jeg selv oplevede et par gange.
Lige ud i ingenting
Lige ud i ingenting

Landskabet åbner sig

Fra Del Rio åbnede landskabet sig og det tørre ørkenlandskab begyndte at åbenbare sig. Dagens køretur gik fra Del Rio til Marathon. Fra den sidste by inden Marathon (Sanderson) var der 90 km igennem ingenmandsland.
Ådselsædere i ingenmandsland
Ådselsædere i ingenmandsland

Ådselsædere cirklede om mig

Facinationen af ørkenlandskabet er subjektivt, men jeg nyder alle naturoplevelser man ikke kan få i Danmark. Hvor andre nok vil finde det kedeligt efter de første 5 kilometer så kører jeg glædeligt i timer og dage igennem landskabet for at beundre og få hele oplevelsen med. Der var heldigvis god plads på vejen og ikke megen trafik, så man kunne tillade sig at holde øje med omgivelserne lidt mere. Inde over landskabet havde jeg bemærket mindre flokke af fugle og efter noget tid i ingenmandsland så jeg i det fjerne se at der var en flok lige over kørebanen. Da jeg kom tættere på kunne jeg se det var ådselsædere (gribbe) som havde fundet en påkørt dyr (en javelina – en lille vildtlevende gris). Der var 12-15 gribbe som indbyrdes kæmpede om at komme til fadet og som hvert 5-7 minut lettede fordi en bil kom forbi.
Den enes død, den andens brød...
Den enes død, den andens brød...

Jeg parkerede bilen 100 meter derfra og begyndte at knipse løs. Langsomt bevægede jeg mig tættere på og kom til sidst inden for 5 meter. Da var der kun de allermest sultne gribbe tilbage. Resten var i stedet begyndt at cirkle nogle få meter over hovedet på mig. Jeg skød nogle flere billeder og tog derfra med en af de mest intense oplevelser med vildtlevende dyr jeg har haft i USA.
Lobbyen på The Gage Hotel i Marathon, Texas
Lobbyen på The Gage Hotel i Marathon, Texas

Gage Hotel – en ørkenoase

Mit sidste stop inden Big Bend National Park var Marathon. Derfra er der små 100 km ned til indgangen til parken. Byen er ikke meget mere end et t-kryds og en håndfuld huse, men fordi det er sidste stop inden Big Bend, så har den alligevel lidt at byde på og specielt Gage Hotel viste sig at være noget af en overraskelse. Når der er 100 km eller mere mellem byerne så er det træls at ankomme til en by og ikke kunne overnatte pga. at der ikke noget hotel i byen eller fuldt booket. Derfor havde jeg hjemmefra booket mig ind på Gage Hotel. Hejmmesiden så indbydende ud (men de kan jo godt snyde lidt) så jeg havde mine forventninger, men da jeg ankom til byen var jeg lidt skeptisk. Kunne det virkelig passe at der i denne udørk af en by kunne ligge det som var blevet vist på deres hjemmeside? Det kunne det. Og mere til. (jeg prøvede at uploade en video af hotellet som jeg har lavet, men det virker ikke, så hvis man vil se dette hotel og alle de andre jeg boede på under hele min roatrip i Texas, så kopier denne URL over i din browser: http://bit.ly/c8fpVn )
Velkommen til Big Bend National Park
Velkommen til Big Bend National Park

Off-road i Big Bend

Jeg forlod The Gage hotel tidligt om morgenen og kørte de små 100 km ned til indgangen. Jeg holdt ind på Park Ranger kontoret lige efter indgangen. Der er altid masser af god info at få, kort og bøger + plus en snak med Rangers om større og mindre kendte ting og deres favorit steder. Jeg købte bogen ’Hiking Big Bend National Park’ og fik lidt råd til, hvordan jeg fik mest ud a mine dage i parken.
God frihøjde: Tjek, 4-hjulstræk: Håber det går
God frihøjde: Tjek, 4-hjulstræk: Håber det går

I bogen udså jeg mig nogle hikes af kortere varighed så jeg rigtig kunne opleve parken. For at komme til de steder jeg havde udset mig skulle jeg via Old Ore Road. Det var her min frihøjde på bilen skulle stå sin prøve for det var rigtig off-road.
Turen kan ikke gøres uden stor frihøjde
Turen kan ikke gøres uden stor frihøjde

Old Ore Road er ikke mere end små 25 miles lang, men pga forholdene kan man ikke køre så stærkt. Så inklusiv stop og hikes tog det mig 4 timer før jeg igen kom ud på asfalteret vej. Frihøjden fik jeg brug for og kun en enkelt gang måtte jeg kæmpe mig op ad en bakke som ellers ville have gået som smurt i en 4-hjuls trukket bil.
Ørkenstøv sætter sig alle steder
Ørkenstøv sætter sig alle steder

Nålestribet bil

Nogle steder på ruten var der ikke meget plads til nogle af siderne og de tjørnebuske der kan overleve i området stod helt ud til vejen og lidt til. Det betød man en gang imellem hørte den skingre lyd af torne mod bilens lak. Lidt som negle på en tavle. Sammen med det fine ørkenstøv klædte det bilen på i et fint nålestribet look. Det så dog værre ud end det var, da man med en finger kunne fjerne det igen.
50-100 meter lige ned til højre for bilen
50-100 meter lige ned til højre for bilen

Skræmmende imponerende

Flere steder på ruten havde jeg blandede følelser af lige dele imponeret og lige dele skræmmende. Skulle noget gå galt herude så var man alene. Jeg mødte ikke mange mennesker på turen (2 biler på 4 timer) og med +40 graders varme i kuperet terræn, specielt når man fulgte nogle af de hikes der lå langs ruten, så skulle der ikke meget til før det kunne gå rigtig galt. Men læser man på lektien inden afgang, så er man dækket godt ind.
Asfalteret vej var skønt efter 4 timer i grus og støv
Asfalteret vej var skønt efter 4 timer i grus og støv

Naturlig skønhed og asfalteret vej

Efter godt 4 timer i tør, støvet og stegende hede (ramte 42 grader) kom jeg over den sidste bakkekam og kunne se den asfalterede vej der skulle bringe mig til Chisos Mountain Lodge. Det havde været en lang dag og jeg havde taget mange billeder, så lidt dovent stak jeg kameraet ud af side ruden og tog et af de bedste billeder på turen. Området var tydeligt grønnere end det jeg havde befundet mig i det meste af dagen, men jeg var også kommet tættere på Rio Grande og den Mexicanske grænse. Alt i alt en rigtig fed oplevelse som blev forstærket af det at man stort set var helt alene.
Vejen ind til Chisos Mountain Lodge
Vejen ind til Chisos Mountain Lodge

Chisos Mountain Lodge

Efter et hurtigt view over Rio Grande mod Mexico var der en lille times kørsel til Chisos Mountain Lodge. Udover meget primitive campingpladser (ingen vand, sanitet eller strøm) er Chisos Mountain Lodge den eneste overnatningsmulighed.
Udsigten fra terassen ved restauranten. Passede præcis sådan at solen gik i hullet mellem bjergene
Udsigten fra terassen ved restauranten. Passede præcis sådan at solen gik i hullet mellem bjergene

Dette var den anden, store positive overnatningsoplevelse jeg havde. Gemt væk i en dal med bjerge til alle sider er der ikke meget at se før man holder midt på parkeringspladsen. Derfra er det til gengæld en utrolig udsigt og stort set alle steder man opholder sig i området har man en spektakulær udsigt. Fra terrassen ved restauranten har man et enestående view ned og ud af dalen og det passer lige med der hvor solen går ned. Alle værelser har altan hvorfra man har en utrolig udsigt og når solen er gået ned bliver der rigtig mørkt og en stjernehimmel uden lige viser sig. Chisos Mountain Lodge var mit andet hotel på lige så mange dage som ikke havde TV på værelset. Man kunne dog leje et, med indbygget dvd, i receptionen hvor der også var et stort udvalg af brætspil. En understregning af, at her kom man for at slappe af og koble fra.
Lobbyen på hotellet
Lobbyen på hotellet

Lajitas: By eller resort?

Efter Chisos kørte jeg videre ud gennem Big Bend mod Lajitas. Selvom jeg holdte mig til den asfalterede vej, var der rig mulighed for imponerende naturoplevelser. Ude på den anden side af parken mødte man igen en smule civilisation og jeg fortsatte til de næste dages overnatning i Lajitas hvor perlerækken af utrolige overnatninger fortsatte. Kigger man på et kort så er Lajitas en by, men faktisk er det et stort ressort og det meste af byen indgår på den ene eller anden måde i resortet og stort set alle indbyggere i byen arbejder for resortet.
Lajitas ved solopgang
Lajitas ved solopgang

Hotellet er bygget op som en lille by hvor der er butikker, gallerier mm. i stueetagen og så ligger hotellet på første sal. Gennemført og idyllisk på alle måder.
Den utrolige udsigt fra restaurantens terrasse omkring solnedgang
Den utrolige udsigt fra restaurantens terrasse omkring solnedgang

Gratis drinks i Lajitas

Lajitas har både saloon og restaurant. Fra restaurantens terrasse har man et utroligt view ud over golfbanen og bjergene.
Solnedgang i Lajitas
Solnedgang i Lajitas

I saloonen mødte jeg et amerikansk par fra Denver. De var pensionerede investment bankers og brugte nu meget af deres tid (og penge) på at opleve USA på deres egen roadtrip. De var meget interesserede i at høre om Danmark og Europa og ikke mindst hvordan vi så på amerikanerne. Jeg har snakket med mange amerikanere på mine ture og ved af erfaring man ikke skal åbne med emner som krigen mod terror, indvandring, politik og religion. Vi berørte dog emnerne da de selv bragte det på banen, men det var emner som skat, sundhedsystem (USA havde lige fået deres sundhedsreform igennem på det tidspunkt), uddannelse, løn, pension, forsikringer og alderdom der overraskede dem mest da der hørte hvordan forskellene var mellem USA og bl.a. Danmark. Det havde åbenbart været så god en oplevelse for dem, at da vi nåede til regningen for aftenens drinks og mad, så tog de den og sagde tak for hyggeligt selskab og snak. En af mange positive oplevelser med amerikanere, deres hjælpsomhed og gæstfrihed. Og det var ikke sidste gang på denne roadtrip jeg mødte en utrolig gæstfrihed. I Austin holdt et football team bestående af soldater, brandmænd og politibetjente mig konstant fyldt op med øl og jäger shots, men det må blive i en anden roadtrip fortælling.
ATV tur i ørkenen omkring Lajitas
ATV tur i ørkenen omkring Lajitas

Ræs i ørkenen

Dagen efter stod jeg tidligt op. Havde booket en ATV tur i ørkenen. Havde tidligere kørt ATV i Rocky Mountains i Colorado. En fed måde at opleve store naturområder på. Der var kun mig tilmeldt turen, så det var mig og en guide der begav os ud på en 2.5 timers køretur i området. Først op på en bakketop for at få et udsyn over byen og området. Dernæst fuld gas ud over sletterne og hvirvle en masse støv op. Hver gang man gjorde stop kunne man børste det værste af sig og mærke en knasen mellem tænderne.
The River Road bugter sig i landskabet
The River Road bugter sig i landskabet

Scenic byways og ghost towns

Efter ATV turen kørte jeg af US 170 til Presidio og tilbage igen. Det er en scenic byway kaldet The River Road. Det meste af ruten går gennem ørken og bjerge og følger meget af vejen Rio Grande floden. På ruten er der bl.a. en ghost town. Men det har aldrig været en rigtig by. Derimod er det en by bygget af filmselskaber og brugt som kulisse i mange film og tv-serier.
Ram plet eller bliv hængt
Ram plet eller bliv hængt

Revolver, riffel og cowboy action shooting

Min sidste dag i Lajitas startede tidligt. Det var her jeg skulle ud og prøve cowboy action shooting og hele oplevelsen fra jeg blev hentet på hotellet og tilbage igen var super og kan kun anbefale andre at prøve det hvis der på de kanter. Små ti minutters kørsel ud i ørkenen fra hotellet var der bygget en lille western kulisse by.
Jagtgeværet var sværest at ramme plet med
Jagtgeværet var sværest at ramme plet med

Her ventede der en guide mere og jeg blev sat af ved et bord med våben og ammunition mens min cowboy chauffør parkerede jeepen. Efter en kort introduktion til våbene, en 5-løber kaliber 45, en kaliber 45 winchester riffel og et kort løbet side-by-side jagtgevær, og nogle sikkerhedsinstruktioner gik vi i gang med at skyde løs.
Hvis nu man blev overfaldet mens man var på das
Hvis nu man blev overfaldet mens man var på das

Skududveksling på toilettet

Der var 8 ’stationer’ hvor man hvert sted skød 5 revolver skud, 5 winchester riffel skud og 2 skud med jagtgevær. Man skød mod metalskiver som var stillet op i landskabet og man skød fra forskellige positioner bl.a gennem døråbninger, vinduer og siddende på et udhus.
Clint Eastwood wanna-bee
Clint Eastwood wanna-bee

Min chuaffør 'was packing heat'

Da vi var færdige med skydningen skulle jeg lige have et par billeder af byen. Imens sad min cowboy chauffør med sin 9 millimeter pistol bag rattet og stak den derefter i sit skulderhylster da jeg satte mig ind. ”Was it fun?” spurgte han. ”Yes and everything I had hoped it would be” svarede jeg. ”We wouldn’t have it any other way” svarede han. Tilbage til hotellet gik snakken om våben i Texas. Han havde tilladelse til at bære sine skjult og havde dem altid på sig når han gik rundt på sin egen grund, for man kunne jo aldrig vide havd der ventede en af mountain lions eller bjørne når man skulle ud med affaldet.
80 mph (128 km/t). Ikke mange steder i USA man ser den hastighedstavle
80 mph (128 km/t). Ikke mange steder i USA man ser den hastighedstavle

Med tophastighed til Austin

Efter cowboy action shooting begav jeg mig ud på en 800 km lang køretur til Austin. Det er heldigvis nogle af de hurtigste strækninger i USA og selvom der både blev tanket, spist frokost og holdt pauser, ankom jeg til Austin sidst på eftermiddagen uden stress og jag.
Se mor...uden hænder
Se mor...uden hænder

Austin er hovedstad

Austin er en fed by og der er masser at give sig til. Byen ligger centralt i forhold til en masse ting og fodi der kun er 3 times kørsel til Houston lufthavn fra Austin blev jeg de sidste to overnatninger i byen. Anbefaler man starter opholdet med en guidet segway tur for at få udpeget de store og små seværdigheder. Austin er state capitol, så byens vartegn er deres Capitol Building. Har efterhånden besøgt en del af dem i USA, men de imponere altid på den ene eller anden måde. Den i Austin er typisk Texas (hvor stort er bedst) og den er lige lidt større end State Capitol i Washington - bare for at være størst.
Et imponerende syn når millioner af flagremus flyver ud af broen
Et imponerende syn når millioner af flagremus flyver ud af broen

Millioner af flagremus

Aporpo størst, så har Austin den største koloni af flagremus der lever i en by. Under en af byens broer bor der millioner af flagremus som hver aften sommeren over flyver ud omkring solnedgang. Så er man i byen kan man hver aften se tusindvis af mennesker samle sig på og omkring Congress Bridge. Desværre stod jeg lidt forkert den aften jeg havde mulighed for at se dem, så fik ikke nogle gode billeder af det (var ikke sket hvis jeg havde taget en segway tur som det første da jeg ankom til byen, for der fik man at vide hvor det optimale sted er at stå).
Spise her eller med hjem?
Spise her eller med hjem?

Fast food inden take-off

De 3 timer til lufthavnen lå hen over frokost så hvorfor ikke gøre som de fleste amerikanere og spise på en drive-in? Fast food er en del af USAs kultur og man burde skamme sig hvis man ikke har det som en del af sin roadtrip oplevelse. Igennem årene har jeg besøgt mange forskellige fast food kæder. Kvaliteten er varierende, men der er altid et alternativ til MacD (og som regel bedre). I Texas besøgte jeg What-a-burger og Sonic. Sidstnævnte har et koncept hvor man parkere sin bil, kigger på et skilt ved sin p-plads, trykker på en knap og bestiller. Kort efter kommer der så en servetrice (M/K) ud (nogle gange på rulleskøjter) med din mad som man så spiser i bilen eller køre med den. Sonic overraskede med en god cheeseburger.
Hvorfor vælge en Mazda eller Honda når man kan få en rigtig roadtrip oplevelse i sådan en her?
Hvorfor vælge en Mazda eller Honda når man kan få en rigtig roadtrip oplevelse i sådan en her?

Drømmene til næste roadtrip

Det allersidste stop inden lufthavnen blev hos en bilforhandler. Indenfor de sidste år har bilfabrikkerne genoplivet nogle af deres klassikere (Mustang, Camaro, Challenger mm) og er sluppet forbavsende godt fra det. Det er biler man sjældent ser i Danmark, så hos en bilforhandler kan man komme tæt på. Og hvem ved, måske blive inspireret til bil valg på sin næste roadtrip. For hvorfor tage til USA på en roadtrip og leje en Honda eller Mazda? For at få den fulde oplevelse af USA og 'sjælen' i en roadtrip bør man sætte sig bag rattet i en amerikansk bil eller i en model som ikke fåes i Europa. Så kan det godt være diverse motorjournalister hagler køreegenskaber mm. ned herhjemme, men fast food er jo heller ikke michelin mad og det går man vel heller ikke udenom på en USA tur. USA skal opleves på amerikanske præmisser eller kan man lige så godt tage til Spanien og spise ristede hotdogs og røde pølser. Jeg har haft mulighed for at udleve nogle bildrømme i USA med bl.a. Mustang cabriolet, Chrysler cabriolet og Mustang Shelby og regner også med en dag at tage en roadtrip i en pick-up truck.

Gå ikke på kompromis med oplevelser

Min roadtrip i Texas var på mange måder perfekt men det er klart, at hvis jeg skulle til samme område igen var der ting jeg kunne gøre bedre med den viden jeg nu har. Man kan forberede sig på mange ting inden afrejse på en roadtrip, men det er typisk kun de statiske ting man kan ændre på til næste gang (billeje, valg af hoteller, kørte kilometer pr. dag mm). Oplevelserne er man nødt til at erfare sig på egen hånd for selvom man læser op på dem på forhånd og måske læser negative kommentarer så kan det være at ens egne oplevelser bliver positive. Den allerstørste erfaring jeg har gjort mig på mine mange roadtrips er, at man ikke skal gå på kompromis med oplevelserne. Spar på bil, hotel og sågar mad, men når man endelig står med muligheden for at skyde med en 5-løber, køre off-road på egen hånd, sejle jet-ski i Key West, Zip-line i Idaho, Rodeo i Wyoming, ridetur i Rocky Mountains, Whitewater rafting i Wisconsin mm. så skal man slå til. For det er bl.a. disse oplevelser der er med til at gøre de tusindvis af kørte kilometer mindeværdige.

Seværdigheder
Road trips

Kommentarer til rejsetippet om Texas

Fuldstændig enig, USA skal opleves på amerikanske præmisser

09/11 2010 Bettina Fasterholdt
Fantastisk rejsebeskrivelse fra Texas, som er en dejlig stat. Kan godt lide din holdning til det at rejse i USA, man skal selvfølgelig prøve de fleste fastfood-kæder og selvfølgelig køre en Amerikansk bil. Og som du skriver, du vil overnatte i alle 50 stater, det samme er mit mål:-)
Klik for at bedømme dette rejsetip: 

Skriv din egen kommentar

Overskrift
Dit navn
E-mail
(Vi offentliggør ikke din e-mailadresse)
Kommentar
Denne side er udskrevet d. 3. december 2016 fra
http://www.fdm-travel.dk/italien/gardasoeen/liste/

Ring til en rejsekonsulent på 70 11 60 11 hvis du ønsker hjælp til bestillingen eller har spørgsmål. Du kan også bestille direkte på www.fdm-travel.dk.