Turprogram i kort udgave

  • Dag 1: Ankomst til San Francisco
  • Dag 2: San Francisco – San Luis Obispo/Pismo Beach 398 km
  • Dag 3: San Luis Obispo/Pismo Beach - Los Angeles, 325 km
  • Dag 4: Ophold i Los Angeles/Anaheim
  • Dag 5: Los Angeles – Laughlin, 461 km
  • Dag 6: Laughlin – Grand Canyon Southrim, 325 km
  • Dag 7: Grand Canyon Southrim – Monument Valley, 305 km
  • Dag 8: Monument Valley – Page/Lake Powell, 215 km
  • Dag 9: Lake Powell – Bryce Canyon, 252 km
  • Dag 10: Bryce Canyon – Zion National Park, 141 km
  • Dag 11: Zion National Park – Las Vegas, 268 km
  • Dag 12: Las Vegas – Death Valley, 224 km
  • Dag 13: Death Valley – Yosemite, 575 km
  • Dag 14: Yosemite – San Francisco, 335 km

Prisen på rundrejsen inkluderer

  • 13 nætters hotelophold
  • Lokale skatter
  • Personlig rejsehåndbog på dansk

Prisen inkluderer ikke
  • Flybilletter
  • Billeje
  • Entre til nationalparkerne

Hos os får I jeres helt personlige rejsehåndbog

FDM travel anbefaler også

Læs mere om

The Best of the West

14 dages kør-selv-ferie i det vestlige USA

Storbyer, Stillehav og nationalparker. Tag på en uforglemmelig rejse igennem det vestlige USA. Oplev alle kontrasterne, når I kører fra strålende millionbyer langs den forrevne Stillehavskyst til monumentale bjergformationer og ørkenlandskaberne i The Wild, Wild West. Denne 14 dages rundrejse giver jer det absolut bedste af det vestlige USA.

Turen er vores forslag til en kør-selv-ferie, hvor der er masser af spændende oplevelser undervejs. Vi kan naturligvis tilpasse turen efter jeres ønsker og behov, så I får netop den skræddersyede tur, der passer til jer.
Fra 874 USD

pr. person i dobbeltværelse i 13 nætter.

The Best of the West

Dag 1
Dag 1

Ankomst til San Francisco

Velkommen til smukke San Francisco, hvor den ikoniske Golden Gate Bridge tager imod jer. Besøg det pulserende Fisherman’s Wharf og hils på byens mest charmerende indbyggere, de brølende søløver, der slikker solskin på Pier 39. Eller kør en tur med de klassiske kabelsporvogne, der stædigt kravler op ad byens stejle gader. I San Francisco får I en skøn start på jeres rejse.
Dag 2
Dag 2

San Francisco – San Luis Obispo/Pismo Beach 398 km

Dagens rejse langs den forrevne californiske kyst er en storslået oplevelse. I de mange State Parks venter der smukke vandreture i farverig natur og panoramiske vues over havets maleriske bugter. I kan også vælge at tage den eksklusive ”17 Mile Drive” langs Monterey-bugten, hvor millionvillaer og skønne udsigter forskønner jeres rejse.

I øjeblikket er det ikke muligt at køre ad Highway 1 på strækningen Palo Colorado (15 miles nord for Big Sur) til Ragged Point (21 miles nord for San Semion). Der foregår broarbejde på Pfeiffer Canyon Bridge, og det forventes at vare frem til efteråret 2017. Alternative rute er Highway 101, der går længere inde i landet.
Dag 3
Dag 3

San Luis Obispo/Pismo Beach - Los Angeles, 325 km

Turen i dag går igennem det kuperede vinområde syd for Santa Maria, hvor druerne vokser i frodige dale mellem tågedækkede bjergtoppe. Læg vejen forbi Solvang, den gamle danske koloni med stråtækte huse og vindmøller, hvor danske traditioner stadig dyrkes, om end i lidt forvrænget form. Ikke langt derfra ligger en af USA’s smukkeste kystbyer, Santa Barbara. Den spanskinspirerede gamle bydel og gyldne strande danner rammen om en skøn pause, inden I fortsætter mod Los Angeles.
Dag 4
Dag 4

Ophold i Los Angeles/Anaheim

Hollywood, Beverly Hills, The Valley eller Santa Monica. Los Angeles er fuld af trendy, multikulturelle kvarterer, der hver især viser jer byen i et nyt lys. Besøg det nærliggende Disneyland eller Universal Studios og få en underholdende dag for hele familien, lad latinamerikanske rytmer og afrikansk kunst fylde jer med livsglæde eller forkæl jer selv med kulinariske eventyr og et pulserende natteliv. L.A. er en verden af oplevelser.
Dag 5
Dag 5

Los Angeles – Laughlin, 461 km

Dagens etape går gennem The Wild West’ vilde ørkenlandskab til Spillebyen Laughlin. Mojaveørkenens spæde vegetation og dramatiske landskab gemmer på mange spændende stop som spøgelsesbyen Calico, en forladt mineby fra 1880’erne, der eftersigende er hjemsøgt. I dag kan I både tage på spøgelsesjagt og besøge restauranter og forlystelser i den gamle by. Kører I forbi Hole in the Wall venter endnu en speciel naturoplevelse blandt vulkanske klipper i kunstneriske formationer. Aftenen kan I bruge på Laughlins mange kasinoer.
Dag 6
Dag 6

Laughlin – Grand Canyon Southrim, 325 km

Bered jer på en naturoplevelse ud over det sædvanlige, når I kører til fantastiske Grand Canyon. I kan vælge at køre ad den legendariske hovedvej Route 66. Her kommer I forbi autentiske road stops som byen Kingman, præriebyen Truxton, den historiske Hackberry General Store, der er et Route 66 ”must see”, og autentiske Seligman.

Grand Canyon er i sig selv et syn I aldrig vil glemme. Nyd det fantastiske panorama over kløften i solnedgangen og få en oplevelse for livet.

Dag 7
Dag 7

Grand Canyon Southrim – Monument Valley, 305 km

Det fascinerende og tyndt befolkede Navajo-reservat ligger for jeres fødder i dag. Her kan i besøge Hopi-stammens byer, hvor Hopi Cultural Center i Second Mesa og Hubbell Trading Post, der er en af de ældste handelsstationer, giver jer et fascinerende indblik i de indfødte amerikaneres kultur.

Det ikoniske landskab i Monument er dog dagens absolutte højdepunkt. De rødlige, fritstående klipper har været kulisse i mange westernfilm; mere amerikansk bliver det næppe. Landskabet er formet af erosion gennem flere millioner af år, hvor vand, vind og vejr har fået den bløde overflade til at forsvinde, så kun de hårdeste strukturer står tilbage.
Dag 8
Dag 8

Monument Valley – Page/Lake Powell, 215 km

Efter en køretur igennem et langstrakt fladt landskab kommer I til Lake Powell, en opdæmmet sø, der har dannet et specielt, men uhyre smukt sølandskab. Her kan I bruge dagen på bådture, vandski, kano- eller vandreture i de imponerende omgivelser. I kan også besøge Glen Canyon Visitor Center og se den gigantiske dæmning.
Dag 9
Dag 9

Lake Powell – Bryce Canyon, 252 km

I Bryce Canyon venter der et eventyrlandskab med kunstneriske klippeformationer i et væld af gule og røde nuancer. Det eroderede landskab står nærmest som en forstenet skov, og I kan selv bestemme om I vil udforske det til fods eller indtage det fra nogle af de mange udsigtspunkter. Uanset er det en helt speciel oplevelse at stå midt i det glødende rød-gule stenunivers.
Dag 10
Dag 10

Bryce Canyon – Zion National Park, 141 km

I dag vil I for alvor opleve kontrasterne i det vestlige USA. Fra toppen af Bryce Canyons eventyrlige landskab går turen til Zion National Parks frodige dale, hvor de imponerende røde klippevægge tårner over jer. I dette formidable naturreservat kan I opleve de mange vandfald og panoramiske vues, så giv jer god tid til at udforske de mange naturskatte.
Dag 11
Dag 11

Zion National Park – Las Vegas, 268 km

Las Vegas' farverige hoteller skyder op midt i det golde ørkenlandskab. I Las Vegas, mulighedernes by, kan I sejle i gondoler i Venedig, prøve en rutsjebane på toppen af New York eller måske kigge ind i pyramiderne. Her kan alt lade sig gøre. I kan selvfølgelig også prøve lykken på kasinoerne, nyde et magisk Las Vegas-show eller mæske jer i gourmet. Uanset, så bør I opleve det betagende lyshav, der skyller over the Strip, når mørket lægger sig omkring ørkenbyen.
Dag 12
Dag 12

Las Vegas – Death Valley, 224 km

Fra Las Vegas pulserende storbyliv går turen nu til det dramatisk klingende Death Valley, Nordamerikas varmeste, tørreste og lavest beliggende Nationalpark. Naturen her er formet af ekstremer, hvor sneklædte bjergtinder stikker op midt i et landskab så tørt, at jorden krakelerer. Få et panoramisk vue over Death Valley fra Dante’s View, udforsk det enestående landskab i Badwater: det lavest punkt i den vestlige verden, og de unikke kunstnerisk og farverige bjergeformationer, der pryder landskabet.

Dag 13
Dag 13

Death Valley – Yosemite, 575 km

Dagens rejse tager jer fra et af de varmeste steder i verden til køligere luftlag i den maleriske Yosemite National Park. Fra Glacier Point venter der et enestående syn over parkens halvskallede, bugtende bjergtoppe, der strækker sig så langt øjet rækker. De imponerende granitklipper, uberørte skove og brusende vandfald står i stærk kontrast til ørkenens golde vidder.

Bemærk, at Tioga Passet er lukket i vinterhalvåret og ruten forlænges med 290 km syd om Sequoia National Park. Overnatningen i Death Valley kan med fordel flyttes til Visalia.
Dag 14
Dag 14

Yosemite – San Francisco, 335 km

Rejsens sidste etape går gennem frodige landbrugsmarker i Gold Country til San Francisco. Her kan I vælge at rejse direkte hjem til Danmark eller at bliver et par dage i San Francisco for at få byen helt ind under huden.

Start nu! Det er let at bestille The Best of the West


14 dages kør-selv-ferie i det vestlige USA
Fra 874 USD

Prisen er pr. person i dobbeltværelse i 13 nætter.

Rejseperiode:
1. april - 31. oktober 2017

Budget, fra 874 USD
pr. person i dobbeltværelse

Standard, fra 1.261 USD
pr. person i dobbeltværelse

Superior, fra 1.901 USD
pr. person i dobbeltværelse

+ børn: Overnatning for 2 børn under 16 år uden ekstra opredning er inkluderet.

Startdag:
Daglig

Varighed:
14 dage/13 nætter

Længde:
3.824 km

Udvalgte kør-selv-rundrejser i USA

Kontakt os nedenfor eller
eller se åbningstider og adresser på vores rejsebureauer her.

Bestil på: 70 11 60 11

Du er også velkommen i vores rejsebureauer.
Se åbningstider og adresser her.

Denne side er udskrevet d. 21. juli 2017 fra
http://www.fdm-travel.dk/italien/toscana/magliano/borgo-magliano-sommerferie-2.html

Ring til en rejsekonsulent på 70 11 60 11 hvis du ønsker hjælp til bestillingen eller har spørgsmål. Du kan også bestille direkte på www.fdm-travel.dk.