Tilbud

Turprogram i kort udgave

Prisen på rundrejsen inkluderer

  • Fly København el. Billund - Orlando t/r
  • 12 hotelovernatninger
  • 2 ugers billeje inkl. forsikring
  • Lokale skatter og afgifter
  • Personlig rejsehåndbog på dansk
  • Ekspeditions- og rådgivningsgebyr

 

Prisen inkluderer ikke

  • Måltider
  • Rejse- og afbestillingsforsikring

Hos os får I jeres helt personlige rejsehåndbog

Flere tilbud

FDM travel anbefaler også

Læs mere om

Børnenes Florida

13 dages kør-selv-rundrejse i Florida

Oplev børnenes Florida på 13 begivenhedsrige dage med de populæreste temaparker som fx Disney World, John F. Kennedy Space Center og meget mere. I kommer til Crystal River der er kendt for de fredelige søkøer og i Daytona Beach kan I hygge jer på den lange, brede sandstrand. På rundrejsen bor I på børnevenlige hoteller med plads til hele familien.

Turen er vores forslag til en kør-selv-rundrejse, hvor der er masser af spændende oplevelser undervejs. Vi kan naturligvis tilpasse turen efter jeres ønsker og behov, så I får netop den skræddersyede tur, der passer til jer.
Fra 9.060 kr.

pr. person v/ 2 voksne og 4 børn under 12 år inkl. fly fra København, 13 dages kør-selv-rundrejse med bil og overnatninger.

Børnenes Florida

Dag 1-5
Dag 1-5

Orlando

Der er fart på forlystelserne i Orlando
Når I har børn med til USA, skal der være tid til at vænne sig til tidsforskellen. Derfor har I fire hele dage til at starte med i Orlando. Ungerne vil dog nok hurtigt komme sig over tidsforskellen, for både Mickey Mouse og Anders And kalder og det samme gør poolen på hotellet.

Når I kommer frem, så tag en aftentur langs International Drive i Orlando, hvor der ligger masser af restauranter, barer og underholdningstilbud med noget for enhver smag. Her kan I få en forsmag på nogle af de mange løjer, der venter jer de næste fire
Børn og voksne morer sig i Orlando
Børn og voksne morer sig i Orlando
dage. Men I kan naturligvis også vælge bare at slappe af ved poolen på hotellet efter flyrejsen.

Orlando er synonym for temaparker og forlystelsesparker og er et paradis for børn og barnlige sjæle, hvor det kan være svært at vælge. I kan nemt få mindst en hel dag til at gå i Disney World’s Magic Kingdom Park, der kan tryllebinde både børn og barnlige sjæle i alle aldre. Hvis I allerede har besøgt Disneyland i Paris, kan I overveje i stedet at besøge Universal Studios kombineret med naboparken Islands of Adventure, hvor Harry Potter holder til i The Wizarding World of Harry Potter. Og i Universal Studios har I rigeligt med underholdning til to hele dage.

En af dagene bør I bestemt også tage en tur ud i rummet på Kennedy Space Center, der bare ligger en times kørsel fra Orlando. Her kan I bl.a. opleve opsendelsen af Apollo 11-missionen til Månen fra det originale kontrolcenter i Kennedy Space Center og komme helt ud til affyringsramperne, hvor også rumfærgerne blev sendt op. En fascinerende mulighed for at få et kig ind bag kulisserne i nogle af verdens største bygninger med bl.a. en kopi af en ægte Apollo-raket. Men kom gerne fra morgenstunden, da området er stort, og der er meget at se og opleve.
Dag 6
Dag 6

Orlando - Crystal River (145 km)

Manatees - Crystal River
Turen går nu videre til et af Floridas største naturlige vidundere, hvor I får mulighed for at møde nogle af Floridas oprindelige indbyggere - sortbjørne, rødlosser,
Du kan svømme med manatees
Du kan svømme med manatees
alligatorer og krokodiller samt ikke mindst Floridas elskede søkøer (manatees), som også kan opleves i parkens undervandsobservatorium. Her er der gjort specielt meget ud af, at børnene kan lære mere om søkøerne ved hjælp af interaktive oplevelser. Og efter en dag med store naturoplevelser kører I videre til Crystal River, hvor I bor de næste tre nætter.
Dag 7-8
Dag 7-8

Crystal River

Det er en populær familieaktivitet at fange kammuslinger i Crystal River
Crystal River er i Florida kendt som ”Jewel of the Nature Coast”, og er det perfekte sted for hele familien at tage på opdagelse i det naturskønne landskab. Crystal River har en charmerende og historisk downtown med særegne antikvitetsforretninger og gode restauranter. Og på det nærliggende Archaelogical State Park kan I høre den spændende historie om den oprindelige indianske befolkning og deres hellige steder.

Men hovedattraktionen i Crystal River er naturligvis naturskønheden, dyrelivet og mulighederne for at dykke, snorkle, tage på fisketur på Den Mexicanske Golf og leje kajakker og padle ud til flodområderne med søkøer, skildpadder, oddere og fugle. Og hvis børnene føler sig trygge ved de store søkøer, der kan veje helt op til 1.600 kg, kan I tage dem med på en guidet svømme- eller snorkeltur, hvor det vrimler med søde og fredelige søkøer, havets mumitrolde, som elsker at blive kløet på maven og få en masse opmærksomhed.

En anden meget populær familieaktivitet i Crystal River er at fange kammuslinger i perioden juni til september.
Dag 9
Dag 9

Crystal River - Daytona Beach (190 km)

Daytona Beach
Fra Crystal River fortsætter I til Daytona Beach, hvor I skal tilbringe de sidste fire nætter. Undervejs kører I igennem Ocala National
Daytona Beach om aftenen
Daytona Beach om aftenen
Forest, hvor I kan holde picnicfrokost og bade ved Juniper Springs, en halvtropisk oase i hjertet af et ørkenlignende landskab. Landskabet minder ikke om noget andet i USA med sine hundredvis små, boblende kilder og de mere massive kilder, der vælter frem fra sprækker i jorden under den tætte skov af palmer og egetræer.
Dag 10-12
Dag 10-12

Daytona Beach

Kennedy Space Center er et besøg værd
Daytona Beach består af 37 km kystlinje og er et badeparadis for hele familien. Her er lagt op til ren afslapning og hygge på stranden, hvor I kan
Besøg fx den historiske by St. Augustine
Besøg fx den historiske by St. Augustine
bade, surfe og sejle kajak eller bare sidde i vandkanten og bygge sandslotte. Men har I overskud til en tur mere, kan I sagtens besøge Kennedy Space Center, hvis I ikke nåede det først på turen, eller den charmerende og historiske by St. Augustine, der er den ældste permanente europæiske bosættelse i USA fra 1565.
Dag 13
Dag 13

Daytona Beach - Orlando (90 km)

Tilbage til Orlando
En ferie fuld af gode oplevelser nærmer sig sin afslutning, når I i dag kører
Kan I klare en forlystelsespark mere?
Kan I klare en forlystelsespark mere?
tilbage til Orlando for at aflevere bilen og flyve hjem, medmindre I vælger at forlænge de seneste dages badeferie eller lige kan klare en forlystelsespark mere i Orlando.
Prøv en tur i Airboat
Prøv en tur i Airboat
 

Vidste du...

Et besøg i Florida er ikke komplet uden mindst én tur i en airboat - og bliver man grebet af det, så er det ikke svært at tage på en tur mere, når lejligheden byder sig. En airboat er en kombination af en båd og et fly, da der er sat en overdimensioneret propel bag i båden til fremdrift. I nærmest flyver fremover vandet i en øredøvende larm, og da båden er fladbundet, så er det perfekt til transport over de sumpede landområder i Florida. Der er et utal af udbydere af airboatture over det sydlige Florida, så det er bare at stoppe ved første lejlighed og prøve en tur hos fx Buggy Creek Airboat Rides lige syd for Orlando. På en airboattur er der næsten altid alligatorgaranti, så husk at holde armene ind i sikkerhed!

Start nu! Det er let at bestille Børnenes Florida - ring 70 11 60 11


13 dages kør-selv-rundrejse i Florida
Fra 9.060 kr.

Prisen er pr. person v/ 2 voksne og 4 børn under 12 år inkl. fly fra København, 13 dages kør-selv-rundrejse med bil og overnatninger.

Rejseperiode:
1. maj - 24. juni 2017 

Hotelstandard:
Kombination af Standard/Superior

Fra København eller Billund
Pris pr. person fra:
2 voksne og 4 børn u/12 år: 9.060 kr.
2 voksne og 3 børn u/12 år: 9.725 kr.
2 voksne og 2 børn u/12 år: 10.885 kr 

God plads til hele familien - også den store familie med op til 6 personer.

Ved andre kombinationer af voksne/børn eller alder – spørg FDM travel om pris. 

Startdag:
Daglig

Varighed:
13 dage/12 nætter

Længde:
425 km

Udvalgte kør-selv-rundrejser i USA

Bestil på: 70 11 60 11

Du er også velkommen i vores rejsebureauer.
Se åbningstider og adresser her.

Denne side er udskrevet d. 6. december 2016 fra
http://www.fdm-travel.dk/norge/gaustablikk/gaustablikk-for-alle-aldre-og-alle-niveauer.html

Ring til en rejsekonsulent på 70 11 60 11 hvis du ønsker hjælp til bestillingen eller har spørgsmål. Du kan også bestille direkte på www.fdm-travel.dk.