Tilbud

Turprogram i kort udgave

Prisen inkluderer

  • Fly København-San Francisco/Los Angeles-Honolulu-København
  • 1 uges billeje inkl. forsikring
  • Hotelophold i 5 nætter i Californien
  • Hotelophold i 5 nætter på Hawaii
  • Lokale skatter
  • Personlig rejsehåndbog over kør-selv-turen på dansk
  • Rådgivnings- og ekspeditionsgebyr


Prisen inkluderer ikke

  • Rejse- og afbestillingsforsikring
  • Måltider

Hos os får I jeres helt personlige rejsehåndbog

Flere tilbud

FDM travel anbefaler også

Læs mere om

Californiens kyst og Hawaii

Californiens imponerende kyst kombineret med vidunderlige Hawaii

Fra San Francisco kører I ad Highway 1 langs USA's smukkeste kyststrækning til Los Angeles. Herfra flyver I til ferieparadiset Hawaii for 5 dages afslapning ved Waikiki Beach. Pris er for fly, 6 dages kør-selv-rundrejse med bil og hotel og ophold på Hawaii.
Fra 14.690 kr.

pr. person i dobbeltværelse inkl. fly fra København, 6 dages kør-selv-rundrejse med bil og hotel og 5 dages ophold på Hawaii.

Californiens kyst og Hawaii

Dag for dag
Dag for dag
Oahu
Dag 1: San Francisco
Dag 2: San Francisco – Monterey (180 km)
Dag 3: Monterey – San Simeon (208 km)
Dag 4: San Siemeon - Santa Barbara (162 km)
Dag 5: Santa Barbara - Los Angeles (150 km)
Dag 6: Los Angeles - Honolulu
Dag 11: Hjemrejse fra Honolulu
Dag 1
Dag 1

San Francisco

Dagen er til fri disposition i San Francisco, og der venter jer masser af oplevelser. Gå fx en gåtur langs den verdensberømte Fisherman’s Wharf med dens mange restauranter, og hvor I kan nyde udsigten over Golden Gate Bridge. Når I har fået
nok af løjerne på Fisherman’s Wharf, så snup den kabeltrukne sporvogn op gennem San Franciscos stejle gader.

Når I kommer til endestationen tæt ved Union Square, er I midt i San Francisco, og derfra er der ikke langt til San Franciscos berømte Chinatown, hvor I kan købe alle mulige souvenirs og kinesiske specialiteter. Snup fx jeres frokost eller aftensmad på en af restauranterne i Chinatown. Andre muligheder i San Francisco er en tur til fængelsøen Alcatraz eller en sejltur rundt om Alcatraz med tilhørende middag ombord.
Dag 2
Dag 2

San Francisco – Monterey (180 km)

Nu går turen så af sted sydover fra San Francisco, og I kan roligt spænde sikkerhedsbæltet og gøre klar til at nyde udsigten, for allerede på første dag er der masser af udsigt over Stillehavet. Undervejs bør I tage et stop i Santa Cruz, en hyggelig kystby med en stor, gammel boardwalk ved stranden med tilhørende forlystelsespark. Prøv fx en tur i den gamle trærutsjebane The Big Dipper.

I Monterey skal I naturligvis opleve den berømte Cannery Row med de gamle sardinfabrikker, kendt fra John Steinbecks romaner. Her finder I også et af USA’s bedste akvarier, Monterey Bay Aquarium, med fisk fra Stillehavet ud for Monterey. Slut evt. dagen af med en tur langs 17 Mile Drive i den sydlige ende af byen, millionærernes paradis, hvor nogle af verdens dyreste golfbaner og villaer ligger. Vejen lukkes ved solnedgang, og der skal betales entre, men turen er alle pengene værd.
Dag 3
Dag 3

Monterey – San Simeon (208 km)

Stå tidligt op, for i dag skal I ud på en af verdens smukkeste køreture, så hav god tid til at nyde oplevelserne. Start dagen med et smut rundt om den charmerende by Carmel, lige syd for Monterey. Her var Clint Eastwood borgmester i slutningen af 80’erne, og byen er på mange måder som hentet ud af en film med sin charmerende strand, hvor områdets velhavere lufter hund eller tager et morgenbad i Stillehavet.

Lige syd for Carmel begynder klippekysten at skyde i vejret, og nu kører I langs de stejle klippesider på kanten af Stillehavet med en fantastisk udsigt. Det ene udsigtspunkt afløser det andet, mens vejen følger klippekystens kurver ned til Big Sur. Længere mod syd flader landskabet ud igen, og så dukker Hearst Castle op, avismillionæren William Randolph Hearsts sommerslot bygget i middelhavsstil, som I bør afsætte mindst tre timer til. Fra Hearst Castle kører I igen ud til kysten, hvor I overnatter i San Simeon.
Dag 4
Dag 4

San Simeon - Santa Barbara (162 km)

Santa Barbara Mission
Fra San Simeon går turen videre sydpå forbi hyggelige kystbyer som Cambria og Morro, alt imens I kommer gennem Californiens store frugtplantager med rig mulighed for at købe frisk frugt og grønt fra boderne langs vejen. Tag evt. en afstikker fra kysten og kør forbi Solvang, den danske koloni i Californien, der blev grundlagt i 1911. Byen er helt sin egen med bindingsværkshuse, storke på taget og en model af Rundetårn. Det lyder meget amerikansk, men Solvang er faktisk et stykke danmarkshistorie, der bl.a. fortælles på det danske museum i byen, Elverhøj Museum.

Er I til vin, så besøg nogle af vingårdene i den nærliggende Santa Ynez Valley, hvor fx Sunstone Winery ligger i de smukkeste omgivelser og tilbyder vinsmagning af de lokale produkter. Fra Solvang kører I tilbage til kysten, hvor I ender i Santa Barbara, en af Californiens mest mondæne kystbyer med en fantastisk strandpromenade, masser af spændende butikker – og ikke mindst Santa Barbara Mission, en af de smukkeste og mest velbevarede gamle spanske missionsstationer i Californien.
Dag 5
Dag 5

Santa Barbara - Los Angeles (150 km)

Den sidste dag på fastlandet kan både anvendes til shopping i det imponerende Camarillo Premium Outlets på vejen til Los Angeles og på oplevelser i Los Angeles, fx Santa Monica og Venice Beach, der alle
nærmest ligger lige på vejen, når I kommer fra Santa Barbara.

I kan også vælge en tur i Universal Studios, en af Californiens bedste film-forlystelsesparker, hvor I kommer helt tæt på Hollywood. Eller I kan køre forbi og opleve seværdigheder som Hollywood Boulevard, Rodeo Drive og Beverly Hills, men da Los Angeles er enorm og har masser af seværdigheder, så overvej måske at tage en ekstra dag, inden I flyver videre til Hawaii.
Dag 6-11
Dag 6-11

Honolulu, Hawaii

Oahu
Velkommen til Hawaii - drømmedestinationen - den vulkanske øgruppe midt ude i Stillehavet, der har masser af brede sandstrande og klassisk feriestemning i palmernes skygge. Men Hawaii har også flere og andre vinkler end den tilbagelænede badeferie. Læs mere om Hawaii her.

Honolulu, der ligger på øen Oahu, er øgruppens hovedstad og byen har det hele. Lige fra historiske Pearl Harbour over museer og monumenter, natteliv og
shopping i verdensklasse til den verdenskendte Waikiki Beach, hvor surferne rider på bølgerne. Uden for byen leves et ganske andet liv i ro og mag og med et imponerende tropisk landskab som kulisse. Læs mere om Oahu her.

Der er masser af spændende ting, I kan foretage jer på øen Oahu. Lej fx en bil og tag en ørundtur, hvor I gang på gang må stoppe op og nyde den fantastiske udsigt. Besøg Polynesian Cultural Center, der på en god måde giver besøgende et indblik i polynesisk kultur og gør stop ved Kualoa Ranch, hvor I kan komme på sightseeing i området og se, hvor mange filmscener er blevet optaget til store kendte film som bl.a. Pearl Harbour, Jurassic Park, Godzilla og Mighty Joe Young, På nordsiden af øen, ved Turtle Bay, kan I opleve naturen fra en hesteryg eller få surfer-undervisning, inden I skal prøve sporten på egen krop.

I bor på Hotel AQUA Aloha Surf Waikiki, der er et godt turistklasse-hotel. Det ligger kun fem minutters gang fra Waikiki Beach, tæt på shopping, natteliv og masser af restauranter.
VIDSTE DU…

Afgående præsident Barack Obama er født på Hawaii - mere præcist i Honolulu. Obama voksede op på Oahu, men rejste derfra med sin mor, da han var 6 år. Som 10-årig vendte han tilbage til Hawaii og boede hos sine bedsteforældre, mens han gik i skole på Punahou School i Makiki, bare 10 min. fra Waikiki. I sin fritid bodysurfede han fra Sandy Beach, der ligger på den østlige spids af Oahu, og så tjente han sine første penge i Baskin-Robbins Ice Cream på South King Street - der ligger den den dag i dag. Ingen tvivl om at Hawaii har betydet meget for Obama og fortsat gør. Han har ved en given lejlighed udtalt: “What’s best in me, and what’s best in my message, is consistent with the tradition of Hawaii.

Start nu! Det er let at bestille Californiens kyst kombineret med Hawaii


Californiens imponerende kyst kombineret med vidunderlige Hawaii
Fra 14.690 kr.

Prisen er pr. person i dobbeltværelse inkl. fly fra København, 6 dages kør-selv-rundrejse med bil og hotel og 5 dages ophold på Hawaii.

Rejseperiode:
1. januar - 31. marts 2017

Pris pr. person i dobbeltværelse fra:
14.900 kr. 

Varighed:
11 dage/10 nætter

Længde på kør-selv-rundrejsen:
700 km

Kør-selv-rundrejsen findes i flere overnatningskategorier - spørg FDM-travel.

Se alle rejsetilbud til USA

Bestil på: 70 11 60 11

Du er også velkommen i vores rejsebureauer.
Se åbningstider og adresser her.

Denne side er udskrevet d. 5. december 2016 fra
http://www.fdm-travel.dk/

Ring til en rejsekonsulent på 70 11 60 11 hvis du ønsker hjælp til bestillingen eller har spørgsmål. Du kan også bestille direkte på www.fdm-travel.dk.