Tilbud

Turprogram i kort udgave

Prisen inkluderer:

  • Fly København el. Billund - San Francisco t/r
  • 2 ugers billeje inkl. forsikring
  • 12 overnatninger på Distinguished Inns
  • Morgenmad alle dage
  • Lokale skatter
  • Ekspeditions- og rådgivningsgebyr

Prisen inkluderer ikke

  • Rejse- og afbestillingsforsikring
  • Entre til nationalparker

Flere tilbud

FDM travel anbefaler også

Læs mere om

Naturskønne Californien for livsnydere

13 dages unik kør-selv-rundrejse i det centrale Californien

Oplev en kør-selv-rundrejse, hvor I bor på Distinguished Inns hele vejen rundt. I vil opleve en personlig gæstfrihed uden sidestykke i smagfulde omgivelser på nogle charmerende, mindre overnatningssteder, hvor kvaliteten er i top. Distinguished Inns kan varmt anbefales, hvis I søger en helt speciel og nærværende oplevelse ud over det sædvanlige. Distinguished Inns er især kendetegnet ved, at de oftest ligger i idylliske og smukke omgivelser rundt om i USA. Det er en rigtig god måde at opleve, at USA er andet end highways og storbyer, og på den måde får sjælen ro, når I slapper af et par dage under eller efter jeres rundtur på kontinentet.

Turen er vores forslag til en kør-selv-rundrejse, hvor der er masser af spændende oplevelser undervejs. Vi kan naturligvis tilpasse turen efter jeres ønsker og behov, så I får netop den skræddersyede tur, der passer til jer.
Fra 18.850 kr.

pr. person i dobbeltværelse inkl. fly fra København eller Billund, 13 dages kør-selv-rundrejse med bil og 12 nætters ophold på Distinguished Inns inkl. morgenmad.

Naturskønne Californien for livsnydere

Dag for dag
Dag for dag
Dag 1: San Francisco lufthavn - San Francisco by
Dag 2: Ophold i San Francisco
Dag 3: San Francisco - Sonoma (116 km)
Dag 4: Ophold i Sonoma County
Dag 5: Sonoma - Mendocino (170 km)
Dag 6: Ophold i Mendocino
Dag 7: Mendocino - Napa (208 km)
Dag 8: Ophold i Napa Vallay
Dag 9: Napa - Yosemite (232 km)
Dag 10: Ophold i Yosemite National Park
Dag 11: Yosemite - Monterey (291 km)
Dag 12: Ophold i Monterey
Dag 13: Monterey - San Francosco lufthavn (183 km)
Dag 1-2
Dag 1-2

San Francisco

San Francisco
San Francisco er juvelen ved Stillehavet, man bare ikke kan få nok af. Klassiske ikoner som Golden Gate, Alcatraz og Chinatown kombineret med byens andre farverige kvarterer giver San Francisco en helt speciel puls og stemning. En tur med de kabeltrukne sporvogne i de stejle gader med flygtige glimt af Golden Gate og San Francisco Bay Bridge er naturligvis et must. Det samme gælder en slentretur gennem Chinatown, men husk at Chinatown er andet end turistkulissen i Grant Avenue.

I bor på Washington Square Inn, der ligger lige i hjertet af San Franciscos
Washington Square Inn
Washington Square Inn
legendariske North Beach og minder i charme og udstråling mest om et lille europæisk hotel. Det pulserende North Beach-kvarter er for nylig kåret blandt de 10 bedste kvarterer i USA, bl.a. på grund af de smukke omgivelser.

Fra det lille historiske hotel er der en fantastisk udsigt over Coit Tower, Russian Hill, Washington Square Park og Cathedral of Saint Peter & Paul. Og så ligger hotellet blot en kort køretur eller en god gåtur fra nogle af de mest berømte seværdigheder i San Francisco. Læg dertil de romantiske værelser, europæiske antikviteter, tv, lækre badekåber og eget bad. Enkelte værelser har nogle særdeles charmerende karnapper med siddepladser, andre en hyggelig atmosfære med kamin. De perfekte rammer er sat om et uforglemmeligt ophold, hvad enten det drejer sig om forretning eller ferie.

  • 15 romantiske og flot indrettede værelser med eget bad.
  • Trådløst internet u/b.
  • Den overdådige morgenmad, der enten serveres på værelset eller i lobbyen, består bl.a. af friskpresset juice, frisklavet kaffe, te, muffins, croissanter, bagværk, frisk frugt og yoghurt.
  • I weekender desuden røget laks og bagels.
  • Eftermiddagste.
  • Vin og hors d'oeuvres om eftermiddagen.
Dag 3-4
Dag 3-4

Sonoma

Sonoma
Blot en times kørsel nord for San Francisco ligger Californiens største vinproducerende område, Sonoma County med de frodige vinmarker og majestætiske redwoodtræer. Og midt i al denne idyl ligger den lille, bohemeagtige by Occidental. Byen blev opført i 1876 ifm. jernbanens indtog og har formået at fastholde længst svundne tiders mystik og charme. I dag er det dog de udsøgte kvalitetsvine og den uspolerede, vilde natur nær Stillehavet, der lokker besøgende til fra nær og fjern.

I bor på Inn at Occidental,
Inn at Occidental
Inn at Occidental
a hidden treasure – en skjult skat, der blot venter på at blive udforsket. Inn at Occidental er indbegrebet af romantik, forkælelse og wellnes for krop og sjæl.

Occidental stammer tilbage fra 1849 og hed oprindelig "Howard's Station" efter en kriminel dansk sømand, der gemte sig i området efter at have stjålet en militærbåd. I 1876 fik byen dens nuværende navn, og i dag ånder alt igen fred og ro. Og fred og ro er der også på det smukt beliggende og historiske Inn at Occidental med den romantiske have og den klassiske amerikanske veranda med hvide kurvemøbler. Det ideelle udgangspunkt for besøg på områdets mange vingårde og store naturoplevelser, som hver aften rundes af ved ildens knitren i kaminen med et godt glas vin og velsmagende hjemmebag.

  • 17 smukt indrettede og charmerende temaværelser og suiter – de fleste med stor whirlpool eller jacuzzi, kamin og egen terrasse eller balkon.
  • Dagen starter i vinkælderens spiselokale med frisklavet kaffe efter gæsternes smag, gourmetmorgenmad, hjemmebag, frisk frugt fra lokalområdet og forskellige lune retter efter kokkens valg -
  • og sluttes hver aften af i dagligstuen med lokale vine, oste og friskbagte cookies efter en oplevelsesrig dag.
Dag 5-6
Dag 5-6

Stillehavskysten, Mendocino

Kysten ved Mendocino
Kunstnerkolonien Mendocino blev oprettet i 1800-tallet af nybyggere fra østkysten, der var tiltrukket af naturen. De smukke træhuse bærer tydelige aftryk af byggestilen fra New England. Byen ligger ud til Stillehavet, som giver en imponerende udsigt til en dramatisk kyststrækning. I de omkringliggende skove findes nogle af de gigantiske reedwoodtræer, som I kan opleve, hvis I tager en tur med The Skunk Train, der kører lidt nord for byen.

I bor Sea Rock Inn, der er en af de få inns i Mendocino, der har
Sea Rock Inn
Sea Rock Inn
havudsigt fra alle boliger på bjergsiden. Fra suiten eller hytten kan I opleve den uspolerede skønhed langs Mendocino-kysten med den skønneste panoramaudsigt over Stillehavet og de dramatiske, forrevne klipper i Mendocino Headlands State Park.

Sea Rock Inn er det perfekte tilflugtssted for jer, der ønsker fred og ro i pagt med turen. I bor her i noget af det smukkeste natur, man kan forestille sig med højt til himlen og en ubrudt horisont, så langt øjet rækker. I kan strække benene i de farverige haver, krybe sammen ved den knitrende ild eller blot slappe af på jeres private veranda og nyde den vidunderlige solnedgang over Stillehavet. Her er gode vandrestier i nærheden, mulighed for at sejle kajak på havet og floderne, kanosejlads og mange andre udendørs aktiviteter. Vil I slutte dagen af med en gourmetmiddag, er der kun få minutters kørsel til nærmeste restaurant og den charmerende by Mendocino med specialforretninger og attraktioner.

  • 11 fantastisk smukt beliggende suiter og hytter med panoramaudsigt.
  • Overdådig morgenmadsbuffet med ny slags quiche hver dag, æg, yoghurt, friskbagt brød, juice, frugt m.m.
  • Efter ankomst mulighed for at slappe af med et godt glas lokal vin.
Dag 7-8
Dag 7-8

Napa

Napa Valley
Napa Valley er Californiens nok mest kendte vinområde, og her er da også optimale forhold for at dyrke vin. Det var her, den californske vinproduktion startede i 1960'erne. Området dækker over ca. 240 vingårde, mange flere vinmarker og rigtig mange steder, hvor det er muligt at smage vin.

I bor på The Inn on First, den historiske inn, der ligger centralt placeret i downtown Napa, blot få minutters gang fra butikker, vingårde og fantastiske restauranter.
The Inn on First
The Inn on First
Her er dejlige, store værelser, en skøn have og en unik og kreativ hjemmelavet morgenmad, der hele tiden skifter, så man aldrig vil opleve at få det samme to dage i træk.

Værelserne på The Inn on First er individuelt indrettet og har internet, kamin, jacuzzi og eget bad. Morgenmaden her er det centrale omdrejningspunkt. Køkkenchefen har lagt sig i selen og serverer den ene unikke og kreativt fremstillede morgenmad efter den anden med sine mere end 100 morgenmadsopskrifter. Og der er flere på vej… Morgenmaden er bestemt utraditionel og byder bl.a. på morgenmadslasagne, omelet corn dogs, hjemmelavede nudler med pocherede æg, velsmagende suppe med prosciutto og løgdampede boller! Så er man glad for god og veltillavet morgenmad, er dette lige stedet!

  • 10 rummelige værelser med bl.a. jacuzzi og kamin.
  • Spændende, moderne californisk morgenmad.
  • 2-retters morgenmad, den ene bestående af hjemmelavet granola, hjemmelavet bagværk, økologisk frugt, bær og yoghurt. Den anden er en uforudsigelig, unik og finurlig kreation, der gør, at gæsterne vender tilbage igen og igen.
Dag 9-10
Dag 9-10

Yosemite National Park

Yosemite
Yosemite Valley er centrum i Yosemite National Park, der med sit smukke og frodige græstæppe og sine imponerende vandfald hvert år tiltrækker fire millioner turister. Dalen er omgivet af de fantastiske klippeformationer med navne som Half Dome, North Dome og Inspiration Point. Mest berømt er bjergtoppen El Capitan, som enhver bjergklatrer med respekt for sig selv bestiger mindst én gang i livet.

I bor på den hyggeligste, lille mountain lodge midt ude i vildnisset ... McCaffrey House, der er en romantisk
McCaffrey House
McCaffrey House
og fortryllende mountain lodge, smukt beliggende i en stille skovlysning i Twain Harte ved High Sierra Park, blot to timers kørsel fra Yosemite National Park. Det ideelle udgangspunkt for fred og ro i harmoni med naturen.

McCaffrey House er bygget af det nuværende værtspar, Stephanie og Michael McCaffrey, med det ene for øje at skabe et fristed, der på fornemmeste vis forener luksus, komfort og moderne bekvemmeligheder. Her er store og smagfuldt indrettede fællesarealer med en imponerende samling møbler og kunst, som Stephanie og Michael har bragt med hjem fra deres mange rejser. Her er kræset for det hele. Værelserne er flot indrettet og har bl.a. brændeovn, tv, cd-afspiller, gratis internet, bad og ikke mindst de skønneste håndlavede quilttæpper, fremstillet af Amishfolk. Hele denne idyl ligger smukt omkranset af skoven, som man har en pragtfuld udsigt til fra alle værelser.

  • 8 romantiske værelser med bl.a. brændeovn.
  • Overdådig landlig morgenmad med frisklavet kaffe, frisk frugt, juice, kartofler, muffins, scones, æg, quiche og meget mere.
  • Om sommeren serveres morgenmaden på den dejlige terrasse, der omgiver lodgen.
  • Gratis internet og parkering.
Dag 11-12
Dag 11-12

Monterey

Monterey
I Monterey, der ligger ved Highway 1, skal I naturligvis opleve den berømte Cannery Row med de gamle sardinfabrikker, kendt fra John Steinbecks romaner. Her finder I også et af USA’s bedste akvarier, Monterey Bay Aquarium, med fisk fra Stillehavet ud for Monterey. Tag også en tur langs 17 Mile Drive i den sydlige ende af byen, millionærernes paradis, hvor nogle af verdens dyreste golfbaner og villaer ligger.

I bor på Old Monterey Inn, der ligger midt
Old Monterey Inn
Old Monterey Inn
i en fantastisk have omgivet af smukke, gamle egetræer på en fredelig bjergside i Monterey. Den charmerende engelske Tudor Inn fra 1929 udstråler ved første øjekast varme og romantik og indtrykket forstærkes kun, når man træder ind ad døren.

På Old Monterey Inn er der kræset om hver en detalje og kvaliteten er i højsædet. Alle værelser har en skøn udsigt over haven og er særdeles flot indrettet i varme farver med kvalitetsmøbler og romantiske senge. Også forkælelsen er i højsædet, hvor den daglige gourmetmorgenmad serveres på sengen, hvis man ønsker det, i den dejlige spisestue eller, hvis vejret tillader, i den blomsterrige have. Old Monterey Inn har af flere ansete magasiner fået megen ros for deres høje service og kvalitet, så ethvert ophold her er en oplevelse i sig selv.

  • 10 værelser af forskellig størrelse med kamin, spa, bad og aircondition, enkelte med terrasser.
  • Stor daglig gourmetmorgenmad.
  • Vin og hors d'oeuvres om aftenen.
  • Portvin og frisk frugt.
Dag 13
Dag 13

Hjemrejse fra San Francisco

Alcatraz view from San Francisco port
Turen slutter tilbage i San Francisco, og det er tid til at rejse hjem til Danmark. Men I kan naturligvis også vælge at rejse videre ud på andre eventyr.

Start nu! Det er let at bestille Naturskønne Californien for livsnydere


13 dages unik kør-selv-rundrejse i det centrale Californien
Fra 18.850 kr.

Prisen er pr. person i dobbeltværelse inkl. fly fra København eller Billund, 13 dages kør-selv-rundrejse med bil og 12 nætters ophold på Distinguished Inns inkl. morgenmad.

Rejseperiode:
1. november 2016 - 31. marts 2017

Pris pr. person for ophold i dobbeltværelse fra:
18.850 kr. fra København el. Billund

Afrejse:
Daglig

Længde:
1.200 km

Tilkøb (pr. person):
Opgradering af værelse varierer fra sted til sted. Kontakt os for pris.

Bil:
Tillæg for at køre turen i en SUV
(fx Ford Escape) fra 820 kr.
Tillæg for at køre turen i cabriolet
fra 1.165 kr.

Bemærk:
Denne tur er ikke beregnet for børn.

Tilbage til Distinguished Inns forsiden

Se alle rejsetilbud til USA

Bestil på: 70 11 60 11

Du er også velkommen i vores rejsebureauer.
Se åbningstider og adresser her.

Denne side er udskrevet d. 8. december 2016 fra
http://www.fdm-travel.dk/

Ring til en rejsekonsulent på 70 11 60 11 hvis du ønsker hjælp til bestillingen eller har spørgsmål. Du kan også bestille direkte på www.fdm-travel.dk.