Storslået natur i Oregon & Washington

11 dages kør-selv-forslag i staterne Oregon & Washington

Store skove med gigantiske nåletræer tilsat en dramatisk kyst langs Stillehavet og inde i landet dybe, blå søer og høje bjerge med sne på toppen og et par vibrerende storbyer.

Vi kan naturligvis tilpasse kør-selv-forslaget efter jeres ønsker, så I får skræddersyet jeres personlige drømmerejse på USAs imponerende vestkyst.

Fra 17.716 kr.
pr. person inkl. flybillet, ophold i dobbeltværelse for 11 dages kør-selv-ferie med hotel, billeje og udflugt ved Bend.

Rejseperiode:
Medio maj - medio september

Startdag:
Daglig

Varighed:
11 dage/10 nætter

Længde:
Ca. 2.510 km

Klimapåvirkning:
6.871 kg CO2 samlet for 2 personer - mere om grønnere kør-selv-ferier

Dette er blot et kør-selv-forslag, der kan skræddersys efter dine ønsker.

Du vælger selv:

  • type lejebil
  • rejserute
  • antal dage
  • hotelstandard
  • oplevelser undervejs

Få et tilbud

Dagsprogram

Afrejse Danmark - Seattle, Washington (24 km)

Fra Seattle lufthavn er der kun en kort køretur ind til byen. Få amerikanske storbyer ligger så smukt som Seattle ud til Puget Sound og med udsigt til tre bjergtoppe. Samtidig er Seattle en rigtig trendsætterby, fyldt med iværksættere, der har skabt nogle af verdens mest kendte brands, bl.a. Microsoft og Starbucks Coffee.

Er I morgenfriske, så gå ned og oplev det berømte Farmers Market. En anden måde at opleve Seattle på er fra en af byens utallige kaffebarer: Vælg mellem enten Starbucks eller konkurrenten Seattles Best. Når I har drukket kaffe, så tag Seattles berømte Monorail ud til foden af vartegnet Space Needle, hvorfra I kan se ud til nogle af de oplevelser, der ligger og venter på jer de kommende dage.

Overnatning i Seattle.

Seattle - Port Angeles, Washington (290 km)

Nu starter turen ud i den frodige Washington State. Men inden naturen for alvor åbenbarer sin skønhed, skal I lige syd om Puget Sound via Tacoma og Olympia, hvor U.S. 101 starter, som er den vej, I skal følge de kommende dage. I takt med at I atter kører nordpå ud på Olympic-halvøen, bliver naturen smukkere og vildere.

Dagens destination er den hyggelige by Port Angeles, men I bør her tage den første afstikker ud i Olympic National Park og køre op til Hurricane Ridge i 1.500 meters højde, det højeste punkt man kan komme op til med bil på Olympic Mountain. Heroppe blæser det, og måske ligger der endda sne endnu. Men smukt, det er der.

Overnatning i Port Angeles.

Port Angeles - Warrenton (Astoria), Oregon (385 km)

Stå tidligt op, for der venter jer adskillige smukke naturoplevelser i dag og en fantastisk køretur rundt på Olympic-halvøen med afstikkere ind i Olympic National Park. Er I friske på en varm dukkert, så tag en pause i Sol Doc Hot Springs, et kursted, der udnytter det varme vand, som pibler frem fra varme kilder i undergrunden.

Længere nede ad U.S. 101 må I ikke snyde jer selv for en afstikker til Hoh Rain Forest, en tempereret regnskov dybt inde i parken, hvor det regner næsten hele året, og hvor træerne pga. fugtigheden er fyldt med moslignende vækster. Og så kan I glæde jer til en meget smuk strækning af U.S. 101, hvor I kører på kanten af Stillehavet med direkte havudsigt. Senere fører ruten jer længere ind i landet forbi tømmerbyen Aberdeen, og finalen er en tur over den 6,6 kilometer lange Astoria Bridge ved Columbia-flodens udmunding i Stillehavet, der også markerer grænsen mellem Washington og Oregon. Selve Astoria er en hyggelig og meget smukt placeret havneby med Stillehavet og Columbia-bugten som de nærmeste naboer.

Overnatning i Warrenton.

Warrenton (Astoria) - Coos Bay, Oregon (368 km)

Den ene hyggelige kystby efter den anden ligger på turen videre ned langs Oregons Stillehavskyst. I følger fortsat U.S. 101, og der er masser af muligheder for at tage små pauser undervejs og gå ned på stranden.
 
Der ligger adskillige state parks med store klitter og adgang til kysten langs hovedvejen. I kører gennem Newport, en hyggelig havneby med adskillige restauranter langs havnefronten - og en ganske imponerende bro over indsejlingen til havnen - broen er naturligvis byens vartegn.

Lidt længere nede ad kysten, lige inden I kommer til byen Florence, ligger en af de mere bemærkelsesværdige lokaliteter på strækningen, Sea Lion Caves, der som navnet antyder, er hjemsted for utallige søløver. Dagens tur ned langs Oregons kyst slutter i tømmerbyen Coos Bay.

Overnatning i Coos Bay.

Coos Bay - Crater Lake, Oregon (275 km)

I forlader nu kysten for at køre ind i landet og sætter kursen østover mod Crater Lake. Crater Lake er helt bogstaveligt et brag af en sø, hvis oprindelse er vulkanen Mount Mazama, som kollapsede for cirka 7.000 år siden. Siden har smeltevand fyldt det gamle vulkankrater op. Crater Lake er den dybeste sø i USA med en dybde på 594 meter på det dybeste sted. Samtidig er Crater Lake berømt for sit klare og dybblå vand, der kombineret med det cirkelrunde krater har gjort søen til et af de mest populære udflugtsmål i Oregon.

Overnatning i området nær Crater Lake.

Crater Lake - Bend, Oregon (150 km)

Efter et par dage med relativt lange distancer sættes tempoet lidt ned på dagens etape, der giver mulighed for at bruge lidt ekstra tid ved Crater Lake. Fra Crater Lake går turen op gennem det centrale Oregon, der er ganske rig på skov og med mulighed for en afstikker til Newberry Volcano National Monument og Lava Lands lige syd for byen Bend, hvor man kan komme ned i nogle størknede lavatunneller.

I dag er der inkluderet en kajaktur eller et besøg i lavatunellerne - I vælger selv.  

Overnatning i Bend.

Bend - Portland, Oregon (285 km)

I dag krydser I gennem det nordlige Oregon på vej mod metropolen Portland. Undervejs kommer I gennem indianerreservatet Warm Springs, og længere nordpå kører I gennem noget af Oregons både skovrige og bjergrige natur øst for Portland – med flere muligheder for pauser og vandreture undervejs – inden I når frem til Portland.

Overnatning i Portland.

Portland

Portland er Oregons vitale kraftcenter – en by fyldt med ungdommelig energi og selvbevidsthed. Portland er bl.a. berømt for sin meget velfungerede offentlige transport, der inkluderer en række gratis sporvognslinjer i den indre by. Desuden er Portland helt skandinavisk i sin tilgang til cykelkultur med cykelstier og cykelbaner i downtown.

Læg hertil en skøn placering lige ned Columbia-floden, der udgør grænsen til Washington State. Oregon er som bekendt også en stor vinstat, og med stolte traditioner inden for vin ligger det lige for, at Portlands restaurantscene også har masser at byde på. Portland er også berømt for sine mange mikrobryggerier, så der er aldrig langt til en god, velskænket lokal øl. Endelig er der masser af muligheder for shopping i en stat, der ikke opkræver sales tax. Du handler med andre ord momsfrit i hele Oregon. Hvad mere kan du forlange?

Så nyd en herlig dag i Oregons største by og føl selv, hvordan den skandinaviske tilgang til livet slår igennem i Portland.

Overnatning i Portland.

Portland - Yakima, Washington (297 km)

Fra Portland går det tilbage til Washington State, hvor I følger Columbia-floden på nordsiden gennem et meget frodigt landskab med masser af landbrug og frugtplantager – og med udsigt til Oregon på den modsatte flodbred. Ved byen Maryhill kan I opleve en amerikansk kopi af Stonehenge i England, og herfra fortsætter I nordpå til byen Yakima, der er et af de store centre for vinproduktion i Washington State. Her er der rig mulighed for at smage på varerne hos de lokale vinproducenter, der gerne fortæller om deres kærlighed til deres vin.

Overnatning i Yakima.

Yakima – Wenatchee, Washington (197 km)

Mount Rainier er den bjergtop, der er mest markant med store mængder sne og is på toppen, når man kigger hele horisonten rundt fra Seattle. Mount Rainier betragtes som en af de farligste vulkaner i USA, da den kan forårsage massive ødelæggelser, når den går i udbrud – hvilket der dog ikke er nogen indikationer på skulle være nært forstående. Med andre ord, en vulkan og en bjergtop på 4.392 meter højde, der på en gang er fascinerende og respektindgydende. Derfor anbefaler vi, at I lægger vejen forbi Mount Rainier, når I nu er i området. Besøgscentret i Mount Rainier National Park ligger på østsiden af bjerget.

Fra Mount Rainier kan I enten vælge at køre retur til Seattle og tage en ekstra dag i den spændende storby eller sætte kursen tilbage mod Yakima og køre nordpå mod byen Wenatchee gennem det skovrige område Wenatchee National Forest.

Overnatning i Venatchee.

Wenatchee – Seattle for hjemrejse - Danmark (240 km)

Dagens køretur byder på en naturskøn og smuk rute ind mod Seattle. Undervejs kan I tage et stop i den historiske by Cashmere, der fortæller om livet som nybygger i 1800-tallet. Også den hyggelige og tidligere stations- og tømmerby Leavenworth indbyder til et stop med sin charmerende bykerne. Herfra går det mod Seattle ad den kønne og skovrige hovedvej U.S. 2, inden I kører mod Seattle lufthavn, hvor kør-selv-ferien slutter – med mindre I tager videre ud på andre oplevelser. I kan naturligvis også tage et par ekstra overnatninger i Seattle, hvis I ikke nåede at se det hele i starten af turen. 

Kort

Vis på kort

Galleri

Priser

Fra 17.716 kr. pr. person

Prisen inkluderer

  • Flybillet Kastrup/Billund-Seattle retur
  • 10 hotelovernatninger (3-4 stjernede hoteller)
  • Halvdags kajaktur til Cascade Lakes fra Bend eller halvdagstur til Lava Tube Cave 
  • 10 dages billeje gruppe B (compact) inkl. forsikring


Prisen inkluderer ikke

  • Måltider
  • Rejse- og afbestillingsforsikring
  • Éntre til nationalparkerne

Om rejsen

Denne tur er beregnet på gode  standard-hoteller
Ønsker I højere eller lavere hotelstandard undervejs, tilpasser vi gerne turen til jeres ønsker.

Ekstra oplevelser

I kan fx forlænge rejsen med en nat eller to i storbyen Seattle, hvor der er meget at opleve.

Vi kan tilpasse kør-selv-forslaget efter jeres ønsker, så I selv er med til at skabe jeres personlige drømmerejse.

Få et tilbud

Vi glæder os til at skabe din drømmerejse

  • Bestil trygt - Vi er ejet af Danmarks største forbrugerorganisation
  • Personlig rådgivning fra vores dedikerede rejsespecialister
  • 6 x vinder af Danmarks Bedste Ferierejsebureau

X

Gammel Havn 1
9000 Aalborg
Danmark

mail 70116011
X

Sønder Allé 6, 1. sal
8000 Aarhus
Danmark

mail 70116011
X

Firskovvej 32
2800 Kgs. Lyngby
Danmark

mail 70116011
X

Firskovvej 32
2800 Kongens Lyngby
Danmark

mail 70116011
X

Kongensgade 9, 1 etage
5000 Odense
Danmark

mail 70116011
X

Dæmningen 47
7100 Vejle
Danmark

mail 70116011