Tilmeld dig FDM travels nyhedsbrev

Få de bedste tilbud på rejser hver uge og vind rejser for op til 15.000 kr.

Skriv rejsetips på FDM-travel.dk

Flere rejsetips om USA

Læs mere om rejser til USA

Rejsetips af samme forfatter

Tupelo Buffalo Park and Zoo i Mississippi, USA
Rejsetips indsendt af:
Odense
2. maj 2012

Tupelo Buffalo Park and Zoo i Mississippi, USA

I foråret 2006 var vi en tur i Mississippi, hvor vi besøgte Elvis' fødehjem og museum i Tupelo. Ved et tilfælde faldt vi i snak med en frivillige guide ved museets skranke, som anbefalede os at slå et smut forbi Tupelo Buffalo Park and Zoo, som vi aldrig havde hørt om.
Da vi er dyreelskere og meget facineret af specielt buffaloes og longhorns, synes vi parkens navn lød ret så attraktiv, så efter at have sagt et endeligt farvel til The King of Rock'n'Roll, indtastede vi Tupelo Buffalo Park and Zoo på vores GPS' display. Og godt vi havde en GPS, for der var absolut ingen skilte, der proklamerede, hvilken vej vi skulle køre for at nå vores bestemmelsessted.

Tupelo Buffalo Park and Zoo bestod af et kæmpe areal, hvor store dyr som longhorns, buffaloes og giraffer luntede rundt. Derudover var der en petting zoo og en del bure, som efter vores mening ikke var af optimal størrelse for deres beboere. Burene og petting zooen blev hurtigt overstået for vores vedkommende, men var et stort hit, kunne vi se, for de små skolebørn, der besøgte parken samtidig med os.

Ud over omtalte skoleklasse var der ikke andre i parken end os - vi besøgte den i februar, hvilket var lidt uden for højsæsonen. Dette passede os fint, for vi oplevede at have parkens cowboy, Wild Bill, helt for os selv, og fik derfor masser af tid til at få svar på vores mange spørgsmål, og Wild Bill viste sig at have et helt specielt tag på dyrene og kunne fortælle en masse røverhistorier om dem.

Først tog han os med hen til parkens giraffer. Lige uden for deres indhegning kunne vi klatre op ad et stillads, så vi kunne komme på øjenhøjde med indhegningens beboere. Vi hilste bl.a. på nord amerikas højeste giraf, som i sin tid var blevet indfanget i Afrika. Vi hilste også på hans føl, Tower, som var navngivet efter tvillinge tårnene i New York. Vi håndfodrede girafferne, og deres tunger var så lange, at de kunne sno sig flere gange rundt om vores hænder og håndled, når de guffede de godter vi havde til dem ud af hænderne på os.
Longhorn og bison
Longhorn og bison

Bison, vandbøfler og longhorns

Efter vores besøg hos Tower og hans forældre, inviterede Wild Bill os med på en eksklusiv tur i sin Monster Bison Truck. Da vi var de eneste passagerer, valgte vi at sidde på bussens foreste dobbeltsæde, så vi fortsat kunne lytte til Wild Bills sjove historier.

Turen i bussen gik gennem den enorme indhegning, hvor bison, vandbøfler og longhorns luntede rundt og nød livet. Første stop på turen var en lille indhengning midt i den store indhegning. Wild Bill stoppede bussen, så vi fra bussens nederste trin kunne gå direkte ind i den lille indhegning, som var omgivet af fodertrug. Umiddelbart kunne vi ikke se hverken bison, vandbøfler eller longhorns; men Wild Bill piftede en enkelt gang, og pludselig nærmede sig kæmper fra alle sider. Det var helt fantastisk at se de store dyr så tæt på - og ikke mindst i sikkerhed bag hegnet.

Efter at have nydt synet af disse kæmper og lyttet til deres smasken i fodertrugene gik vi tilbage i bussen og fortsatte vores udflugt inden for det indhegnede område, hvor vi så en ekstrem sjælden hvid bison. Wild Bill kunne fortælle at chancen for en hvid bison er én ud af 10 millioner!!!!! Og at en hvid bison blev betragtet som værende hellig blandt indianere.
Charlie
Charlie

Den Coca-Cola hungrende kamel

Udover bison, vandbøfler og longhorns var der også en enkelt kamel i indhegningen, som trofast fulgte Wild Bills Monster Bison Bus. Vi havde ikke skænket kamelen den store opmærksomhed, men Wild Bill mente, at det var på tide at stoppe bussen, så kamelen Charlie kunne hilse på os. Og jeg skal love for, at Charlie fik givet os en hilsen, vi aldrig vil glemme. Så snart Wild Bill havde stoppet bussen, stod Charlie og gned sin mule mod bussens dør. Wild Bill åbnede døren og Charlie hoppede elegant op af de tre trin, nappede den nyåbnede Coca-Cola dåse, som stod på bussens instrumentbrædt, bællede den i én køre, bakkede ud af bussen og løb glad og fro videre ....

Vi må have lignet to store spørgsmålstegn?? Ikke nok med vi live havde observeret en kamel på 50 centimeters afstand, så havde vi også bevidnet, at den havde bællet en dåsecola i en bus! Wild Bill grinede af os og fortalte stille og roligt, at det var et lille trick, han helt bevidst havde lært Charlie. Det forholdt sig nemlig således, at Charlie var en vældig fræk kamel men en meget dårlig vane: Om sommeren kørte Wild Bill nemlig rundt i indhegning i en åben bus, og Charlie, som var meget nysgerrig og fræk, havde det rigtigt sjovt med at stjæle buspassagerernes hatte, punge og andre løse genstande for derefter at stikke af med sit bytte. Og da det var så godt som umuligt for passagererne at få deres ejendele igen - i hvert fald i hel stand - havde Wild Bill lært Charlie, at han gerne måtte komme på besøg i bussen, men at han KUN måtte tage den åbne coladåse. Tja, hvad kan man sige??? Wild Bill kunne virkelig lære fra sig; måske var han kamelhvisker?
Årh!
Årh!

Zedonkey

Vi sluttede vores tur I Tupelo Buffalo Park and Zoo af med at hilse på en ægte zedonkey: en krydsning mellem en zebra og et æsel. Hvor sjælden sådan en er, ved jeg ikke - vi havde sagt pænt tak og farvel til Wild Bill, som havde fortjent lidt frokost, så ham kunne vi ikke spørge - men det er i hvert fald ikke hver dag, man støder på sådan en. Vi så også et hængebugsvin, geder, ræve, bjørne, løver, kænguruer, aber m.m. Alt i alt var det en anbefalelsesværdig park, og jeg vil helt klart opfordre til at besøge parken i lavsæsonen, så man måske kan blive lige så heldige som os og få en eksklusiv guided tur med Wild Bill!

Seværdigheder
Zoologiske haver
Klik for at bedømme dette rejsetip: 

Skriv din egen kommentar

Overskrift
Dit navn
E-mail
(Vi offentliggør ikke din e-mailadresse)
Kommentar

Læs mere om rejser til New York

Hoteller i USA
Rejser til New York
Denne side er udskrevet d. 5. december 2016 fra
http://www.fdm-travel.dk/

Ring til en rejsekonsulent på 70 11 60 11 hvis du ønsker hjælp til bestillingen eller har spørgsmål. Du kan også bestille direkte på www.fdm-travel.dk.