Tilmeld dig FDM travels nyhedsbrev

Få de bedste tilbud på rejser hver uge og vind rejser for op til 15.000 kr.

Skriv rejsetips på FDM-travel.dk

Flere rejsetips om USA

Læs mere om rejser til USA

USA er et fantastisk land!
Rejsetips indsendt af:
Stine Trebbien
Odense
3. jan. 2013

USA er et fantastisk land!

Vi har flere gange været på bilferie i USA. Hver gang er vi blevet overvældet af den smukke natur, imødekommenheden og af hvor nemt det er, at være rejsende i landet.
PAKKEREJSE ELLER PÅ EGEN HÅND?
Den første gang vi var afsted, købte vi en pakkerejse. Det var nemt og billigt. Desværre også meget stressende. Vi var på farten hver dag og havde ikke tid til fordybelse. Det var lange køreture, som ofte varede hele dagen og endte med en burger fra en fastfood restaurant inden sengetid. Gode oplevelser - ja, men hold op hvor var vi trætte, da vi kom hjem til Danmark efter tre uger.

HOTEL & BILLEJE
Sidste tur planlagde vi selv og det kan kun anbefales. Vi købte en flybillet og bookede en bil gennem www.autoeurope.com. Derudover er det vigtigt at have booket første nat på hotel i USA, idet der bliver spurgt til det ved indrejse. Vi havde gjort os nogle tanker hjemme, om hvad vi ønskede at se. Derfor var det nemt for os undervejs, at planlægge vores tur dag for dag. Bilen fik vi billigt. Faktisk så billigt, at de hos Alomo i USA troede der var sket en fejl. Jeg kan derfor kun anbefale man benytter autoeurope. Hotellerne bookede vi via hotels.com eller ved at køre ind og spørge om der var ledige værelser. Et ondt råd er at købe et godt kort over USA. I får brug for det, selvom I har en GPS. Lad endvidere være med at leje en GPS sammen med bilen. I kan købe en, til samme pris i de store supermarkeder som f.eks. Wallmark. Lig en rute ind i GPS'en dagen i forvejen, så slipper man for at bruge tid på det undervejs. Derudover er det vigtigt at have nogle hviledage. Tænk på forhånd over, hvor I gerne vil tilbringe flere sammenhængende dage og book evt. hotellet hjemmefra. Vi bookede selv hotel i nationalparkerne flere måneder på forhånd, idet der ellers er udsolgt. Det samme er gældende på de gode hoteller i de større byer.

SHOPPING
Er i på udkig efter billige mærkevarer undervejs, er mit bedste råd at benytte jer af Premium Outlets. De ligger spredt over hele USA og har alle førende mærker til meget lave priser. Vi satte på sidste tur, en hel dag af til shopping i et af disse centre i Las Vegas. Her fandt vi stort set alt vi var på udkig efter og kunne benytte resten af ferien på oplevelser. Derudover køber jeg altid creme, shampoo og kosmetik med hjem. Det fås i de store supermarkeder, og kan købes når man alligevel gør holdt for at købe proviant.

NATIONALPARKERNE
Et andet godt råd er, at købe et årskort til nationalparkerne. Det koster 80$ for en personbil og er hurtig tjent ind, hvis man besøger mere end tre parker. Kortet giver adgang til alle parker i hele USA.

VIN
Ligger i turen forbi Napa i Californien, så afsæt kun en dag til dette område. Eller gør som os, og vælg kun at besøge de vinproducenter som producerer topvine. Det er dyrt at smage vin i Napa. Hver smagning koster 15-25$, så vil du smage? Hvorfor så ikke betale 25$ for de gode vine istedet for at give 15$ for de almindelige. Vi valgte de dyre, fik bedre service og mulighed for at smage nogle af verdens bedste vine. Bliver I sultne, så besøg det gastronomiske institut, som ligger midt i Napa. Her kan I spise gourmet mad og se kokkelærlinge i sving. Et dejligt sted, som bestemt kan anbefales og som har et meget interessant vinkort til vinkendere. Vi gik derfra med en topklasse vin i en brun papirpose, idet den var billigere der, end hos producenten. Vi vil dog anbefale, at er I vininteresserede, så besøg istedet Sonoma, Santa Crutz eller de andre steder langs kysten. De gode oplevelser ligger udenfor Napa.

SAN FRANCISCO
Vores bedste oplevelse i San Francisco var gratis. Vi tog bussen til Golden Gate, men istedet for at gå over broen som alle andre, gik vi ned under broen og gik langs kysten til Fishermanns Whaft. Det var en fantatisk oplevelse. Der er en lille bogcafe under broen, hvor man kan købe kaffe og is. Her sad vi og kiggede på måger og søløver. Turen langs vandet giver også mulighed, for at se Alcatraz, opleve livet langs stranden og se byen på en helt anden måde. Turen tager tre til fire timer, afhængig af hvor hurtige I er.
Klik for at bedømme dette rejsetip: 

Skriv din egen kommentar

Overskrift
Dit navn
E-mail
(Vi offentliggør ikke din e-mailadresse)
Kommentar

Læs mere om rejser til New York

Hoteller i USA
Rejser til New York
Denne side er udskrevet d. 3. december 2016 fra

Ring til en rejsekonsulent på 70 11 60 11 hvis du ønsker hjælp til bestillingen eller har spørgsmål. Du kan også bestille direkte på www.fdm-travel.dk.