Tilmeld dig FDM travels nyhedsbrev

Få de bedste tilbud på rejser hver uge og vind rejser for op til 15.000 kr.

Skriv rejsetips på FDM-travel.dk

Flere rejsetips om USA

Læs mere om rejser til USA

Rejsetips af samme forfatter

USA´s og Canadas østkyst – en verden af fantastiske oplevelser
Rejsetips indsendt af:
Svenstrup
17. dec. 2011

USA´s og Canadas østkyst – en verden af fantastiske oplevelser

USA byder på oplevelser, som man ikke kan finde mange andre steder på Jorden. Unik natur, fantastiske storbyer og imponerende forlystelsesparker. Og har man muligheden, bør man også tage ”et smut” op til Canada.
Canada er Verdens næststørste land – og her bor kun 34 millioner mennesker - så her er god plads til alle. USA og Canada ”on the road” – en skæbnesvanger cocktail, som går lige direkte i blodet.
Lincoln Memorial - med udsigt til Washington Monument
Lincoln Memorial - med udsigt til Washington Monument

En rejsebeskrivelse - dag for dag

Dette er en rejsebeskrivelse i dagbogsform. Turen starter i Washington DC, går videre over Niagara Falls og op til Canada for endeligt at slutte med hjemrejse fra Boston. Turen varede tre uger og blev foretaget i det tidlige efterår 2007.
Udsigten fra Capitol og ned over The Mall
Udsigten fra Capitol og ned over The Mall

Washington - en af Verdens smukkeste byer

Vi ankom til vort hotel ”Churchill” i Washington natten mellem mandag og tirsdag kl. 02.00 efter en lang rejsedag. Den første dag herovre bød på regnvejr og temperaturer på omkring 23 grader. Vi købte et par paraplyer, og så gik vi ellers på en større byrundtur. Fra hotellet og ned til Downtown og ”Det Hvide Hus” beliggende på adressen Pennsylvania 1600 er der omkring 2,5 kilometer – en afstand som ifølge hotellets personale absolut IKKE kunne tilbagelægges på gåben. Vi gjorde forsøget og lidt til. Efter at have rundet præsidentens bolig gik vi videre ned til Washington Monument - en 170 meter høj obelisk, som blev færdigbygget i 1884. Man kan komme op i monumentet med elevator – det tager blot 70 sekunder.
Lincoln Memorial - for enden af "Reflecting Pool"
Lincoln Memorial - for enden af "Reflecting Pool"

Lincoln Memorial - her mærker du historien emme

Fra Washington Monument fortsatte vi ned langs The Mall og ned til World War 2 Memorial. Det ligger for enden af søen (eller ”Reflecting Pool” som den hedder), som fører frem til Lincoln Memorial. Dette er et fantastisk stykke arkitektur, som er godt 60 meter bredt, 40 meter dybt og 30 meter højt. Inde i bygningen sidder den 7 meter høje og 175 tons tunge figur af Abraham Lincoln. Under en politisk debat engang i fordums tid, beskyldte en af Lincolns politiske modstandere ham for at have ”two faces”. Lincoln, der var usædvanlig skarpt skåret for tungebåndet, replicerede dertil: ”If I had two faces, do you then think, I would be wearing this?”. Lincoln var ikke kendt for at være et gudeskønt syn. Lincoln var USA´s 16. præsident. I 2012 er der premiere på en film om Lincoln – filmen er instrueret af Steven Spielberg.
Jefferson Memorial - på en regnvejrsdag i September
Jefferson Memorial - på en regnvejrsdag i September

Jefferson Memorial - mindesmærket for USA´s tredje præsident

Efter besøget ”hos” Lincoln gik vi på besøg i et af byens øvrige mange mindesmærker – nemlig Thomas Jefferson Memorial. Jefferson var USA´s 3. præsident. Det var Jefferson, som skrev ”Uafhængigheds-erklæringen”.
George Washington var USA´s første præsident. Det var også Washington, som bestemte, at Washington DC skulle være hjemsted for USA´s præsident og dermed nationens hovedstad. Washington ligger lige ved Potomac River, som i gamle dage delte nord- og sydstaterne. USA´s første hovedstad var New York, derefter fulgte Philadelphia og fra år 1800 altså Washington.
George Washington udskrev en arkitektkonkurrence. Tegn præsidentboligen og vind 500 dollars. En irsk arkitekt ved navn James Hoban løb med præmien, og det er hans værk, som i dag er kendt som ”Det Hvide Hus”, som for øvrigt slet ikke var hvidt fra starten. Et lille kuriosum er, at en af konkurrenterne i arkitektkonkurrencen stillede op under pseudonym – nemlig Thomas Jefferson.
Old Town Trolleybus - en god måde at opleve Washington på
Old Town Trolleybus - en god måde at opleve Washington på

På sightseeing med Old Town Trolleybus

Efter al den gåen om tirsdagen blev vi enige om, at vi onsdag ville opleve byen på en lidt anden måde. Vi købte derfor et par billetter til Old Town Trolleybus. Det er en guidet rundtur, som fører gennem det meste af byen – og man kan hoppe af og på nøjagtigt som man vil. Og så kom solen ellers op på en totalt skyfri himmel. Temperaturerne steg til 26-27 grader, og den massive luftfugtighed fra om tirsdagen forsvandt. Vi hoppede af ved ”Det Hvide Hus” og gik hen til Ford´s Theatre, hvor præsident Lincoln blev skudt den 15. April 1865. Teatret var lukket ned på grund af restaurering – det åbnede først igen i December 2008. Vi hoppede på bussen igen og kom omkring Capitol, hvor USA´s lovgivende forsamling holder til.
"Den Evige Flamme" brænder på JFK´s gravsted
"Den Evige Flamme" brænder på JFK´s gravsted

Arlington Kirkegården - her kan du let bruge en dag

Efter en pæn rundtur downtown endte vi ovre på den anden side af Potomac River; nemlig på Arlington Kirkegården. Her ligger mere end 200.000 amerikanere begravet – og deriblandt John Fitzgerald Kennedy (eller blot JFK). På hans og Jacqueline Lee Bouvier Kennedy Onassis´ grav brænder den evige flamme. Et smukt syn, som hvert år ses af op mod 4 millioner besøgende. Arlington Kirkegården er ENORM. Der foretages cirka 100 begravelser her – om ugen. Tæt på JFK´s gravsted er også hans lillebror Robert F. Kennedy begravet i lidt mere spartanske omgivelser. Robert F. Kennedy blev myrdet den 6. Juni 1968; mens JFK blev myrdet den 22. november 1963. JFK var USA´s 35. præsident – og det lå i kortene, at hans lillebror skulle blive hans efterfølger i ”Verdens Mest Magtfulde Embede”.
Udsigten mod Lincoln Memorial, Potomac River og Arlington Kirkegården
Udsigten mod Lincoln Memorial, Potomac River og Arlington Kirkegården

Washington Monument - en tur op under Himlen

Torsdagen startede vi med at tage metroen downtown. Alene nedgangen til metroen var imponerende. Vi kom ned af verdens næstlængste rullende trappe – den længste findes temmelig symbolsk i Moskva. Vi tog op i Washington Monument og så hele verdens hovedstad lidt fra oven. Det var et fantastisk syn; men det var vel ikke så mærkeligt, da vi befandt os i en af verdens smukkeste byer. Vejret var så klart, at man kunne se 50 kilometer væk.
National Air & Space Museum - spændende for såvel store som små
National Air & Space Museum - spændende for såvel store som små

National Air & Space Museum - en oplevelse af de store

Efter besøget i det 170 meter høje monument gik vi ned af The Mall og ned til National Air & Space Museum, som er en del af The Smithsonian Institute. Vi så bl.a. den originale Apollo 11 rumkapsel, som Neil Armstrong og hans kolleger benyttede ved den første bemandede månelanding. Vi så brødrene Wrights fly, som var det første fly til at lette fra Jordens overflade. Og vi så Charles Lindbergh´s fly Spirit of St. Louis, som var det første til at krydse Atlanterhavet ved en solo non-stop flyvning. Et spændende besøg – og som alle øvrige museumsbesøg her i byen var det helt og aldeles gratis.
Union Station - kig indenfor - det er et fascinerende sted
Union Station - kig indenfor - det er et fascinerende sted

Union Station - en af Washingtons smukkeste bygninger

Herefter gik vi hen til Union Station. Det er Washington DC´s hovedbanegård. Det er faktisk et ret mondænt sted med masser af eksklusive butikker og små lækre spisesteder. Vi indtog vor frokost her, og så gik vi tilbage mod The Mall og Capitol.
Capitol - her bestemmes din og min fremtid
Capitol - her bestemmes din og min fremtid

Capitol - magtens globale centrum

Det var lidt fantastisk at stå nedenfor trapperne ved Capitol - stedet hvor den nyvalgte præsident modtager sit nye hverv hvert 4. år omkring den 20. januar.
Hvorfor blev George William Bush egentlig i sin tid USA´s 43. præsident? En af chaufførerne på Old Town Trolleybusses gav denne beskrivelse af, hvorfor George W. kom til magten: ”Han er en religiøs fanatiker, som minder om en kammerat, du gerne vil dele en øl med på det lokale værtshus” – og dermed var den vist sat på plads.
Gettusburg - der er kanoner og mindesmærker overalt
Gettusburg - der er kanoner og mindesmærker overalt

Gettysburg - "Fields Of Glory"

Fredag kørte vi nordpå og op mod Gettysburg, hvor vi var ude at se slagmarken på Cemetary Hill. Det var her nord- og sydstaterne mødtes i et kæmpeslag om Washington DC. Det var et slag, der varede fra den 1. til den 3. juli 1863. Godt 160.000 soldater deltog i slaget – og næsten 50.000 blev enten dræbt, såret eller meldt forsvundet. Man kan komme på adskillige guidede rundture på disse fordums så berømte slagmarker.
Niagara Falls - når Moder Natur er i sit skønneste hjørne
Niagara Falls - når Moder Natur er i sit skønneste hjørne

Niagara Falls - The Place For Honeymooners

På den videre vej nordpå stødte vi på en lille info-butik, hvor man kunne få alt at vide om Niagara Falls – og ikke mindre vigtigt: Bestille hotelværelser og sightseeingture. Vi bestilte to overnatninger på hotel Plaza, som lige var renoveret for mere end 22 millioner dollars. Vi havde lidt på fornemmelsen, at vi kom til at betale en stor del af den restaurering! Hotellet lå ”mindre end to boligblokke” fra vandfaldene.
Niagara Falls - Himmel og Jord står nærmest i et
Niagara Falls - Himmel og Jord står nærmest i et

Niagara Falls - Verdens mest berømte vandfald

Lørdag morgen fortsatte vi køreturen op til Niagara Falls. Det blev en tur op igennem Apalachian Mountains og igennem ”John Deere Country” og videre op til en af madkulturens absolutte kulinariske højdepunkter; nemlig byen Hamburg. Det var i denne by i det herrens år 1885, at selveste hamburgeren blev opfundet. Jeg fik en hamburger. Den var god; men den kunne såmænd ligeså godt have været købt et hvilket som helst andet sted. Efter dette kulinariske besøg foretog vi endnu en køretur mod en anden gourmetagtig storby; nemlig Buffalo. Historien siger, at det var omkring år 1980 at man gjorde en stor opfindelse i denne lidt triste og grå industriby: Man opfandt Buffalo Chicken Wings – og det er jo ikke så ringe endda. Vi kørte dog udenom byen og direkte op til Niagara Falls.
Niagara Falls - den smukkeste aftenhimmel man kan tænke sig
Niagara Falls - den smukkeste aftenhimmel man kan tænke sig

Niagara Falls - et forsøg på at spolere den smukkeste natur man kan tænke sig

Grænsen til Canada er selve floden Niagara River. Vi gik ned og så faldene fra den amerikanske side, hvilket var et flot syn. Så gik vi over broen og derefter over grænsen til Canada, og så vandfaldene fra ”den anden side”, hvilket var et fantastisk syn. Ud på aftenen blev vandfaldene illuminerede, hvilket var et helt forrygende syn. Derefter gik vi op i byen (på den canadiske side). Her var der på det nærmeste tale om et stort tivoli. Alt i nye forlystelser, kæderestauranter, biografer ”you name it” – det var slet og ret for meget af det gode. Den smukke natur blev sekundær for alt for mange af de besøgende - og ”tivoliet” kunne have ligget, hvor det skulle være – folk skulle nok have fundet det alligevel. Vejret var ikke for godt – kun mellem 12 og 14 grader.
På sejltur med Maid Of The Mist - en af de ting, du skal opleve her i livet
På sejltur med Maid Of The Mist - en af de ting, du skal opleve her i livet

Niagara Falls - på sejltur med "Maid Of The Mist"

Søndag var dagen for den store sightseeingtur ved Niagara Falls. Vi startede med sejlturen med ”Maid Of The Mist”. Vi blev sejlet helt hen til vandfaldene i den 30 meter lange båd, som tager op til 600 passagerer pr. sejlads. Sejlturen var ikke særlig lang – blot nogle få hundrede meter – den varede 30 minutter, og den var hver en dollar værd. Det er faktisk Nordamerikas ældste turistattraktion, idet den stammer helt tilbage fra 1848.

Efter sejlturen var vi i biografen og se en 3-D film om vandfaldene. Filmen var flot lavet - men ikke dagens højdepunkt.
"Cave Of The Winds" - tro mig - du bliver dyngvåd
"Cave Of The Winds" - tro mig - du bliver dyngvåd

Niagara Falls - "Cave Of The Winds"

Herefter en køretur ned til ”de nedre fald” og så ellers tilbage til dagens største oplevelse ”Cave Of The Wind”. Hvis der er nogen, der har set filmen ”Niagara” med Marilyn Monroe og Joseph Cutton, så er der en af scenerne, hvor de klatrer rundt på nogle ”tynde, røde” trapper lige under faldene – det var der vi sluttede dagens oplevelsestur. Vi var helt henne og røre ved den amerikanske del af faldene, som blot er kendte som Niagara Falls. Den canadiske del kaldes Horseshoe Falls. Og vandet det var faktisk lunkent – og lige under faldene blev vandmasserne kastet på os i massive kaskader.
Niagara Falls - det skønneste sug i maven, man kan forestille sig
Niagara Falls - det skønneste sug i maven, man kan forestille sig

Niagara Falls - sådan lidt i perspektiv

Niagara River forbinder de to store søer Lake Erie og Lake Ontario. Søerne dækker et samlet areal på næsten 700.000 kvadratkilometer (eller cirka 15 gange Danmarks størrelse). Hvis man tog alt vandet fra de to søer og hældte det ud over hele Nordamerika, ville vandstanden overalt herovre stige med cirka 1,5 meter. Et sted mellem 50 og 75% af vandet fra faldene bliver ”brugt” til produktion af strøm. Vandmasserne forsyner på den måde cirka 1.000.000 mennesker i området med elektricitet. Solen skinnede det meste af dagen, og temperaturen lå omkring de 18 grader. Klokken blev hen imod 17.00, da vi gik ud for at spise. Vi valgte at gå på Hard Rock Café eller Planet Hollywood, da vi havde nogle rabatkuponer til disse steder. En vigtig del af livet på amerikansk: At klippe kuponer.
Palmyra - blot én blandt mange kirker
Palmyra - blot én blandt mange kirker

På vej mod Lake Placid

Mandag morgen forlod vi Niagara Falls for denne gang. Vi kørte i retning mod vintersportsstedet Lake Placid. Vi kørte langs kysten af Lake Ontario. Lake Ontario løber over i St. Lawrence floden, som igen løber ud i Atlanterhavet. Køreturen bragte os igennem Palmyra. Det er en by, som er for mormonerne, hvad Mekka er for muslimerne. Palmyra er ikke specielt stor; men på et gadehjørne talte vi FEM kirker indenfor et stenkasts afstand.
En af mange smukke bjergsøer - og følelsen af at være "all alone in the world"
En af mange smukke bjergsøer - og følelsen af at være "all alone in the world"

USA - den anden side "af medaljen"

Vi kørte videre mod Watertown og derfra i retning mod Adirondack Mountains. Vi gjorde holdt i den lille bjergby Tupper Lake for at overnatte. Det blev en lidt kold fornøjelse, da nattetemperaturerne på disse breddegrader og på denne årstid nærmer sig 0 grader. Turen op igennem bjergene var utrolig smuk. Efterårsfarverne var så småt ved at trænge igennem i denne del af staten New York. Vi kørte mod øst, så vi havde solen i ryggen. Alle de små bjergsøer, og dem er der rigtig mange af på denne egn, var fuldstændig blikstille. Vi kørte godt 150 kilometers bjergkørsel; og jeg skyder på, at vi mødte maksimalt tyve biler på vor vej. Vi kom forbi mange huse og trailers med knuste ruder; men med lys indenfor og biler udenfor. Det var ikke ligefrem Palm Springs eller Bel Air vi færdedes i.
Lake Placid - on a Tuesday afternoon
Lake Placid - on a Tuesday afternoon

Lake Placid - et sted hvor drømme blev til virkelighed

Tirsdag gik turen så de sidste små 30 kilometer op til Lake Placid. Lake Placid var vært for vinter-OL i såvel 1932 som i 1980. Det var ved legene i 1980, at Ingemar Stenmark vandt både slalom og storslalom – og endnu mere stort: USA´s college ishockeyhold vandt guld efter en fantastisk finalesejr på 4-3 over de russiske superstjerner. Et stort vinter-OL i sandhed, 37 nationer deltog i legene, som blev åbnet af USA´s vicepræsident på det tidspunkt, Walter Mondale. Besøget i Lake Placid var helt fantastisk. Byen ligger ved to søer (Mirror Lake og selve Lake Placid). Byen bærer overalt præg af sin fortid som OL-by.
Skihopbakken - et surrealistisk syn uden sne
Skihopbakken - et surrealistisk syn uden sne

Lake Placid - fra skihopbakkens top

Vi tog en tur ud til skihopbakken og tog lift og elevator helt op til toppen. Vi kunne næsten føle det gys, som en gut som Eddie The Eagle (alias den ”gale” englænder Michael Edwards) måtte have følt, da han var en af de store ”stjerner” ved vinter-OL i Calgary i 1988. En gåtur igennem Lake Placid kan varmt anbefales. Der er masser af små butikker og spisesteder. Byen ligger i godt 700 meters højde, og det højeste bjerg i omegnen er på godt 1800 meter. Og solen skinnede deroppe, og der var et godt stykke over 20 graders varme.
En gut og hans boligblok af en bil - så bliver det ikke mere amerikansk
En gut og hans boligblok af en bil - så bliver det ikke mere amerikansk

USA on the road - ikke den værste følelse, der finds

Vi kørte fra Lake Placid ud på eftermiddagen. Målet var at komme et stykke ind i ”den grønne bjergstat” Vermont. Vi gjorde stop i Johnsbury for at overnatte. Det er cirka halvvejs igennem Vermont. Turen igennem denne stat bød på masser af bjergkørsel i Appalachian Mountains. Et sted der byder på store mængder af vintersportssteder.

Vi så lige et par klistermærker bag på et par rigtige amerikanerbiler (af den slags med lad): ”A hippie doesn´t have to have hair” (det var den hyggelige) og ”If you´re gonna burn our flag, wrap yourself in it first” (det var den knapt så hyggelige).
Træerne gør sig klar til efterårets komme
Træerne gør sig klar til efterårets komme

På vej mod Mount Washington

Onsdag morgen gik turen så mod Mount Washington. Vi overnattede faktisk lige på statsgrænsen mellem Vermont og New Hampshire. New Hampshire er en pudsig størrelse af en stat – alle amerikanske statsgrænser er som tegnet efter en lineal – bare ikke New Hampshires. Denne stat ville godt lige have et lille stykke strand ud til Atlanterhavet. Så man fik tildelt en lille tange på godt 10 kilometer. Det ser temmelig mærkværdigt ud på et kort.
Mount Washington - vejen er super hele vejen op til toppen
Mount Washington - vejen er super hele vejen op til toppen

Mount Washington - på vej mod bjergets top

Amerikanerne er temmelig forudseende, for i 1861 var der en herre, som fandt ud af, at det kunne være en god idé at bygge en vej op til toppen af Mount Washington. Hvad han så ville deroppe, måtte jo være mandens egen sag. Men vejen blev bygget – 8 mil lang, og den slutter på bjergets top i 1917 meters højde. Stigningen er i gennemsnit på ikke under 10%, og man kører hele vejen derop i sin egen bil. Man får udleveret en cd, hvorpå der fortælles om de ting, man ser og oplever undervejs. Vi kørte med en snithastighed på mellem 15 og 20 mil i timen. I slutningen af juni arrangeres der hvert år ”speeddriving” til bjergets top. Rekorden er på omkring 7 minutter svarende til en snithastighed på over 100 kilometer i timen. Vi blev meget overraskede, da vi kom til toppen, for der holdt et tog. Så på den måde kan man også komme til tops på Mount Washington.
Mount Washington - railway to the sky
Mount Washington - railway to the sky

Mount Washington - en turistattraktion i generationer

I starten af 1900 tallet kom man derop med hestekærre. Der var seks heste spændt foran ”kareten”, og turen tog cirka 4 timer. Undervejs var det ikke unormalt, at passagererne skulle ud og holde igen på vogntoget for, at dette ikke skulle styrte ned i dybet. Der var ingen hegn eller lignende langs vejen dengang; og det er der stadig ikke. To biler kan passere hinanden; men så heller ikke mere. I søndags kom den første sne oppe på Mount Washington, og der lå stadig rester deraf. Lidt sjovt at se sne i september og så i omkring 25 graders varme og højt solskin. Udsigten fra bjergets top var selvfølgelig bjergtagende – kort og godt.
Mount Washington - what a view
Mount Washington - what a view

Mount Washington - et af de mest forblæste steder på Kloden

Mount Washington er et af de mest forblæste steder på Kloden. Der er målt vindhastigheder på mere end 370 kilometer i timen på bjergets top. Fra Mount Washington gik turen videre mod næste overnatning, som vi bestemte skulle være i Bangor. Det ligger i den nordøstlige del af staten Maine. Vi havde nok fejlberegnet lidt med tiden, for klokken var omkring 21.00, da vi ankom til Bangor. Normalt er det lidt dumt at ankomme så sent til hotellerne, da de faktisk kan være udsolgte selv midt på ugen.

St. Stephen - grænsebyen mellem USA og Canada
St. Stephen - grænsebyen mellem USA og Canada

USA og Canada - lige på grænsen

Så blev det torsdag, og vi forlod Bangor i Maine og kørte op til St. Stephen, som er grænsebyen mellem USA og Canada. Det er lidt pudsigt, at når man krydser grænsen mellem USA og Canada, så bliver man inspiceret på god gammeldags manér. Et mindre krydsforhør samt for nogles vedkommende en fysisk gennemgang af alt, hvad man har med i bilen. Men alt er gjort med en høj grad af venlighed, så det gør ikke så meget – det tager bare lidt tid.
Hopewell Rocks - Moder Jord når hun er mest lunefuld
Hopewell Rocks - Moder Jord når hun er mest lunefuld

Hopewell Rocks - et sted, som var det på en anden planet

Efter et par hyggedage i Canada gik turen videre mod Nova Scotia, som er kendt for sin fantastiske natur. USA har sit New England, Canada har sit New Scotland (det er, hvad, Nova Scotia betyder). Undervejs gjorde vi stop ved en af de mest berømte turistattraktioner i New Brunswick, Hopewell Rocks. De er på dansk kendte som Blomsterkrukke Klipperne. De er beliggende i Fundy bugten, som er verdensberømt for at være det sted på kloden, hvor der er størst forskel på tidevandet – nemlig mellem 8 og 16 meter. Tidevandet skifter for præcis hver 6 timer og 13 minutter. I alt løber der 1 milliard tons vand ind – og ud igen. Det er svarende til alt det vand, som på et døgn løber igennem alle verdens floder. Vi gik ned af de 104 trin, som fører ned til stranden. Her så vi så Hopewell Rocks på tæt hold. Et fantastisk syn at se disse store nærmest champignonformede klipper stå der på havbunden, mens tidevandet fossede ud af Fundy Bugten. Lyset var fantastisk, så vi fik taget nogle gode billeder af dette 180 millioner år gamle naturfænomen.
Peggy Grove - her er så smukt, at det næsten før ondt
Peggy Grove - her er så smukt, at det næsten før ondt

Peggy Grove - smuk, smukkere, smukkest

Mandag ankom vi til Nova Scotia. Vi kørte en tur ud til verdens mest fotograferede landsby – nemlig Peggy Grove. Byen er opkaldt efter en pige, som var den eneste overlevende efter et skibsforlis. Hun giftede sig med en af indbyggerne i byen – og fik hele byen opkaldt efter sig. Byen er berømt for sine meget specielle klipper, som er slebet næsten runde af vind og vejr. Dertil kommer et unikt beliggende fyrtårn. Vi kørte derfra igen omkring klokken 10.00 om formiddagen, og da holdt der allerede 11 turistbusser i den lille by.
Peggy Grove - mindesmærket for Swiss Air Flight 111
Peggy Grove - mindesmærket for Swiss Air Flight 111

Peggy Grove - og tårerne faldt

Lige udenfor Peggy Grove er der rejst et mindesmærke for de 229 passagerer og besætningsmedlemmer, som mistede deres liv, da Swiss Air Flight 111 styrtede i havet den 2. september 1998 lige ud for den lille fotogene kystby. En ufattelig tragisk hændelse var det, og man kan ikke undgå at blive berørt, når man står ved det smukke mindesmærke.
Harbour Hopper - et fartøj med sin egen historie
Harbour Hopper - et fartøj med sin egen historie

Halifax - på rundtur med "Harbour Hopper"

Efter besøget i Peggy Grove gik turen ind til Halifax. Her besluttede vi os for at tage en kombineret havne- og byrundtur med ”Harbour Hopper”. Det er et amfibiefartøj (som kan køre på land og sejle til vands). Fartøjet er et af 900, som blev brugt i Vietnam-krigen.

Halifax er en spændende by. Den er beliggende ved verdens næststørste naturhavn - den største findes i Sydney. Havnen er op til 55 meter dyb, så alle skibe kan sejle ind her. Det var ud for kysten ved Nova Scotia, at Titanic i sin tid sank. Inde i Halifax ligger en kirkegård, hvor mange af ofrene fra den katastrofe er begravet. Vi var også inde og se ”Pier 21”. Pier 21 er det sted, hvor godt 1 million immigranter i årene 1928 til 1972 måtte passere igennem for at få deres indrejsetilladelse til Canada.
Halifax - en af Verdens største naturhavne
Halifax - en af Verdens største naturhavne

Nova Scotia - et besøg værd

Tirsdag brugte vi på at køre fra Nova Scotia til St. John i New Brunswick. Vi tog ”kystruten” rundt på ”Nye Skotland”. Det er en ø, vi helt klart må tilbage til på et senere tidspunkt. Ikke mindst må vi køre Cape Bretton rundt. Det er en rundtur på godt 300 kilometer på en rute, som er kåret som Nordamerikas smukkeste. Og så skal vi også ind og se museet i Halifax, som har specialiseret sig i alt vedrørende ”Titanic”. Jo, Nordamerika byder på en hel Verden af fantastiske oplevelser.
St. Andrews - forskellen på ebbe og flod er kolossal
St. Andrews - forskellen på ebbe og flod er kolossal

På hvalsafari fra St. Andrews

Onsdag blev vi enige om, at det kunne være spændende at tage på ”Hval Safari. Vi kørte ned til St. Andrews, som ligger ikke så langt fra grænsen til USA. Fra byen udgår adskillige Hval Safarier. Turen tog godt 3,5 time. Da vi sejlede ud fra St. Andrews var der omkring 25 graders varme; men langt ude på Atlanterhavet faldt temperaturen til under det halve. Samtidig blæste det omkring 20 sekundmeter, og bølgerne var over en meter høje. Så det 45 fod lange skib gyngede lidt undervejs. Men pludselig fik vi så øje på det, vi kom efter: Hvaler. Der var henholdsvis en finhval og en pukkelhval. Skibets besætning valgte at følge efter pukkelhvalen, og det var heldigt.
Hvalsafari - get ready for the big splash
Hvalsafari - get ready for the big splash

Hvalsafari - og lidt om hvaler

Hvalen svømmede i en halv times tid langs skibssiden, og to gange var den oppe og slå med halen. Det havde skibets besætning kun set 5 gange i alt på hele sæsonen, som løber fra april til oktober. En pukkelhval kan blive op til mellem 15 og 18 meter lang, og den kan veje op til 40 tons. Den rygmuskel, som gør den i stand til at komme op over vandoverfladen, er på 2/3 af dyrets længde og dermed den største muskel i verden. En hval kan blive op til 100 år gammel, og den kan svømme med en hastighed på op til 20 kilometer i timen. Det var en helt forrygende oplevelse at være så tæt på en af de største skabninger på Jorden. By the way: Vidste I, at en finhvals lunge er på størrelse med en VW Beetle? Nå men en finhval vejer så også op til 73 tons og dermed det samme som cirka 50 familiebiler – kort og godt utroligt.
Fawlty Towers - på amerikansk
Fawlty Towers - på amerikansk

Overnatning hos det kvindelige svar på Basil Fawlty

Torsdag startede så turen nedad kysten mod Boston. Vi kørte ned til Bar Harbour i USA. Det er et flot, men også lidt overrendt turiststed helt ude ved Atlanterhavskysten. Der er en del af de helt store krydstogtsskibe, som ligger til i denne berømte kystby. Vi kørte videre ned af kysten til byen Belfast, hvor vi indlogerede os på et motel. Vort værelse bestod af en temmelig slidt hytte beliggende blot 25 meter fra strandkanten. Hotelmutter var nærmest en kvindelig kloning af selveste Basil Fawlty. Vi spurgte (rigtig dumt endda), om der var morgenmad med i prisen, hvortil hun lettere sarkastisk replicerede: ”I don´t eat it, nobody gets it”. Det var da til at forstå! Så viste hun os på bedste Michael Schumacher manér ned til vor hytte – hun kørte forrest, og hun var umulig at indhente. Aldersmæssigt kunne hun med lethed have været ”Schumis” bedstemor!
Fra mit liv som paparazzi - Bush familiens sommerresidens
Fra mit liv som paparazzi - Bush familiens sommerresidens

Kennebunkport - så bliver det ikke mere mondænt

Fredag morgen kørte vi fra overnatningsstedet i Belfast. Vi kørte direkte ned mod Kennebunkport, hvor Bush familien har deres sommerresidens. Vi fandt ”sommerhuset”, og der var en del aktivitet udenfor. Det er meget normalt, at Bush familien holder deres ferier i Kennebunkport i september, for der er der ikke så mange turister i den lille, MEGET mondæne ferieby lige ud til Atlanterhavet.
Neddick Lighthouse - natur og skønhed går op i et
Neddick Lighthouse - natur og skønhed går op i et

"Lighthouse Route" - amerikanernes svar på "Marguerite Ruten"

Efter besøget i Kennebunkport gik turen videre mod Neddick Lighthouse. Det er et meget fotograferet og berømt fyrtårn, som er beliggende cirka 25 kilometer syd for Kennebunkport. Som vi i Danmark har vore ”margueriteruter”, har amerikanerne deres ”Lighthouse Routes”. Fyrtårnet ligger på en lille ø, og lige bag, hvor man parkerer, kan man købe noget fremragende is. Fra fyrtårnet kørte vi videre mod byen Kittery, som er meget berømt for en række outlets (fabriksudsalg). Alle de kendte mærkevarefirmaer, er repræsenteret her. Vi gik en runde, men syntes ikke rigtigt, at vi fandt noget, vi kunne bruge. Jeg tror, vi er for godt vant med alle de næsten daglige udsalg, vi har hjemme i Danmark.
Solen går ned over Gloucester - og vor rejse er ved at være forbi
Solen går ned over Gloucester - og vor rejse er ved at være forbi

Gloucester - en by på Atlanterhavets bred

Vi kørte derfor videre ud mod den lille fiskerby Gloucester. Byen kom på verdenskortet for nogle få år siden, da Wolfgang Petersen lavede filmen ”The Perfect Storm” ”on location”. Filmen havde George Clooney og Mark Wahlberg i hovedrollerne, og historien var baseret på virkelige begivenheder om en fiskekutter og dens besætnings fatale skæbne i bølgerne ude på det store Atlanterhav. På disse kanter KAN bølgerne blive op mod 15-20 meter høje. Mens vi var i Gloucester faldt mørket på, og det blev tid at finde det sidste hotelværelse i USA for denne omgang. Vi kørte mod Salem, som er en forstad til Boston. Denne forstad er mest berømt for, at der i 1690´erne fandt en brutal heksejagt sted i bydelen.
USA & Canada - "I Have A Dream" om at vende tilbage - igen og igen og igen
USA & Canada - "I Have A Dream" om at vende tilbage - igen og igen og igen

Lidt om USA og amerikanerne

De to øvrige gange, vi har været i USA, har vi været i henholdsvis Californien (plus Canada) samt Florida. Denne gang kørte vi lidt mere igennem det ”almindelige” Amerika, og vi så lidt mere af samfundets bagside. Der er mange, der set udefra bor ret usselt i slidte trailere og huse, som burde have været jævnet med jorden for længst. Men det er også en del af at rejse; nemlig at opleve. Og endnu engang har vi oplevet, at folk herovre er utroligt flinke og åbne, når først man selv ”lukker op” giver sig tid til at snakke med dem. Det kræver lige lidt omstilling for os reserverede nordboere. Og hvad kan man så ellers konstatere om Nordamerika som feriested? Jo det er stadig lige så unikt som første gang, vi var herovre. Der er kun én ting at sige: Pak kufferten og se at komme af sted.
Hummer - næsten Canadas nationalspise - prøv det med smeltet smør - det er fantastisk
Hummer - næsten Canadas nationalspise - prøv det med smeltet smør - det er fantastisk

Evaluering af ferien til Nordamerikas østkyst:

Godt:
- Oplevelserne – de er helt fantastiske
- Dollarkursen er lav
- Prisniveauet er generelt lavere end i Danmark
- Amerikanerne er hensynsfulde trafikanter
- Lave benzinpriser
Mindre godt:
- Afstandene i USA er store
- Brug fornuften i de store byer
- Ellers absolut intet

Stjerner: 6/6

Vi har rejst rigtigt meget gennem de sidste små 20 år. De tre ture, vi har haft til USA og Canada har været de ultimativt største ferieoplevelser. USA ”on the road” er en fantastisk frihedsfornemmelse, som slet ikke kan beskrives – den skal opleves. Du får udleveret din udlejningsbil i lufthavnen, tager din turplan frem – og kører. Du bestemmer selv hvorhen og hvornår. Det er frihed – verdens bedste følelse.

Kommentarer til rejsetippet om USA

Flot beskrivelse !!

19/12 2011 Mona
Hold da helt op en flot beskrivelse med rigtig gode fotos og sikke mange oplevelser på 3 uger. Vi besøgte Niagara Falls i august i år. Det var vores 8. tur til USA, men 1. gang vi var i Canada. Er ved at planlægge tur nr. 9 hvor både Canada og USA skal besøges. Kan kun give dig ret i at USA "on the road" den fantastiske frihedsfornemmelse, der også for os er den foretrukne ferieform.
Klik for at bedømme dette rejsetip: 

Skriv din egen kommentar

Overskrift
Dit navn
E-mail
(Vi offentliggør ikke din e-mailadresse)
Kommentar

Læs mere om rejser til New York

Hoteller i USA
Rejser til New York
Denne side er udskrevet d. 6. december 2016 fra
http://www.fdm-travel.dk/spanien/menorca/portblue-la-quinta-resort-hotel-and-spa.html

Ring til en rejsekonsulent på 70 11 60 11 hvis du ønsker hjælp til bestillingen eller har spørgsmål. Du kan også bestille direkte på www.fdm-travel.dk.