Tilmeld dig FDM travels nyhedsbrev

Få de bedste tilbud på rejser hver uge og vind rejser for op til 15.000 kr.

Skriv rejsetips på FDM-travel.dk

Flere rejsetips om Utah

  • Ting at se i det sydøstlige Utah

    (Bedømt af 17 personer)
    21.08.13: Jan Kronsell
    Mange danskere besøger nationalparkerne Zion og Bryce Canyon i det sydvestlige Utah. Ikke helt så mange ser den sydøstlige del, selv om der også er rigtigt meget at se her.
    Se hele rejsetippet
  • Utah Rocks!

    (Bedømt af 30 personer)
    19.10.12: Jens Bjargum
    Jeg har for længst opgivet at beslutte mig for, hvilken nationalpark i USA der er min favorit. Når jeg står i Yosemite tænker jeg, at dette er det meste fantastiske sted i verden, men når jeg kommer til Yellowstone er jeg overbevist om, at det er det mest fantastiske sted.
    Se hele rejsetippet
  • Zion National Park, Utah

    (Bedømt af 22 personer)
    29.09.12: Pia Jespersen
    At besøge Zion National Park i Utah, er næsten som et besøg tilbage i tiden. Når man står og kigger ud over den frodige park med stejle klippesider, kan man næsten fornemme flyveøglerne suse over hovedet og dinosaurerne vandre mellem træer og buske på jagt efter føde.
    Se hele rejsetippet

Læs mere om rejser til Utah

Welcome to Utah, in the middle of nowhere
Rejsetips indsendt af:
Lars Ankersen
Silkeborg
29. dec. 2010

Welcome to Utah, in the middle of nowhere

På motorcykel med solen lige i øjnene fra Denver (Colorado) til San Francisco på 2 ældre Hondaer, en CB 650 Nighthawk fra 85 og en CX 500 Custom fra 83.
Minimal bagage, telt, sovepose, liggeunderlag, Rand Mcnally Roadmap og et Trangiasæt.
Ruten lå fra starten helt åben og blev bestemt fra time til time. Eneste krav, det skulle være sjovt og impulsivt. Vi skulle derud, hvor man almindeligvis ikke kommer og opleve det man ikke læser om i tourguider.

Det havde været en lang dag, en god dag og en meget varm dag.
Efter at have sovet i frostgrader på en næsten forladt campingplads ved Grant Lake i Rocky Mountain National Park, var vi startet ud om morgenen med kaffe, og senere en gang rigtig amerikansk morgenmad ved et lille roadhouse kaldet Mums Kitchen.

Hondaen lå støt på 65 miles uden vibrationer (man, it´s a Honda !), alligevel var nakkemusklerne ved at være ømme og kroppen godt brugt. Jeg kørte uden vindskærm og havde efterhånden samlet godt med myg op på visiret. Vejen var lang og nærmest øde, de eneste medtrafikanter var fugle, slanger og jordegern, der indimellem krydsede vejen. Intetheden var foran en, det ukendte spændende, men også golde landskab, som egentlig kun bestod af sand, sten, lav bevoksning og høj himmel. Temperaturen var vel efterhånden sneget sig op omkring 40 grader, motoren arbejdede støt og roligt med en fin lyd som tydeligt kunne fornemmes, selv om vinden var hård. Varmen fra cylindrene steg op mellem benene og havde man haft lyst til spejlæg, ville det have været nemt at stege på topstykket.

Inde i hjelmen er man alene med sig selv og sine egne tanker. Vi havde valgt ikke at bruge samtaleanlæg og andet elektronisk udstyr, så ikke noget med GPS og andet der kan forstyrre og fjerne oplevelserne ved at møde det, der ligger foran en.
Det var vel mindst en time siden, der var kommet en modkørende truck forbi , så jeg sad så småt og drømte om de bjerge der uværligt ville komme, når vi for alvor ramte Rocky Mountains. Bare et lille sving og det at kunne mærke tyngdekraften, når Hondaen på de øde brede veje kunne få lov at strække ud i en opkørsel ved et bjergpas.
Vi havde kørt lige ud, stik vest siden Steamboat Springs, hvor vi havde fået en flaske vand og lidt frugt. Jeg lå nærmest midt på vejen med en lav sol hængende ude i horisonten, som en skærebrænder direkte ind i øjnene.

Det var efterhånden sidst på eftermiddagen, vel egentlig nærmere begyndende aften. Vores benzin målere var ved at være nede på noget, der snart ville begynde at være bekymrende. Vi havde kørt længere end vi havde lyst til, men der kom ligesom ikke rigtig nogen byer med en Gas Station og en Camp Ground, så der var ikke så meget andet at gøre end bare at fortsætte.

Thomas lå 50 meter foran og blinkede ind til siden , sikkert for at strække benene. Jeg bremsede også ned, fik støttefoden ud og hjelmen af. Det susede lidt for ørerne og vinden blæste varmt ind i ansigtet. Vi talte lidt sammen om, at nu måtte der godt snart komme en by, hvor vi kunne overnatte, få lidt mad og måske en kold øl.
Jeg sagde, at det undrede mig, at vi endnu var i Colorado og ikke havde krydset state line til Utah, hvorefter Thomas nærmest faldt om af grin. Jeg forstod ikke helt det morsomme i udtalelsen, hvorefter han gjorde mig bekendt med, at vi cirka 10 miles forinden var kørt forbi et stort skilt ca.15x40 meter med teksten Welcome to Utah.

Hvordan jeg havde kunnet overse skiltet efter at have kørt i et landskab uden andet for øjet end sol og sand, er stadig en gåde.

20 miles længere fremme ramte vi byen Vernal og fandt en fin lille Camp Ground.. I Vernal var der mulighed både for mad og kolde øl. Sidst på aftenen med dagens oplevelser summende i hovedet, grinede vi stadig over det store oversete Welcome to Utah.

Kommentarer til rejsetippet om Utah

welcome to Utah

29/12 2010 Charlotte Hagenborg
Spændende beskrivelse, man kan næsten mærke at man er der
Klik for at bedømme dette rejsetip: 

Skriv din egen kommentar

Overskrift
Dit navn
E-mail
(Vi offentliggør ikke din e-mailadresse)
Kommentar

Læs mere om rejser til Utah

Hoteller i Utah
i Utah
Denne side er udskrevet d. 8. december 2016 fra
http://www.fdm-travel.dk/

Ring til en rejsekonsulent på 70 11 60 11 hvis du ønsker hjælp til bestillingen eller har spørgsmål. Du kan også bestille direkte på www.fdm-travel.dk.