Tilmeld dig FDM travels nyhedsbrev

Få de bedste tilbud på rejser hver uge og vind rejser for op til 15.000 kr.

Skriv rejsetips på FDM-travel.dk

Flere rejsetips om Vestlige

Læs mere om rejser til Vestlige

4 ugers rundtur i USA og Canada
Rejsetips indsendt af:
Anemette Andersen
Odense
1. jan. 2009

4 ugers rundtur i USA og Canada

Fra San Francisco til Seattle med mange omveje. Hvis man skal opleve USA og Canada, kan det anbefales at køre en rundtur i lejet bil.
4. juli fyrværkeri i Portland Oregon
4. juli fyrværkeri i Portland Oregon

Minder

Da jeg nytårsaften så det flotte fyrværkeri, mindedes jeg denne sommers flotte ”4´th of july” –fyrværkeri, som vi overværede i Portland Oregon. Vi havde på forhånd fået at vide, at det ville foregå nede ved floden (Willamette), men ikke præcis hvor. Vi stod ved floden og så, at to slæbebåde blev slæbt op af floden. Hævebroen Hawthorne Bridge blev hævet, og den ene slæbebåd sejlet over på den anden side. Begge prammene var fyldt med fyrværkeri, og helt synkront blev fyrværkeriet tændt. Det varede ca. en halv time, og var utroligt flot. Tivolis fyrværker kunne bestemt lære noget .
Havnen i Seattle set fra Space Needle
Havnen i Seattle set fra Space Needle

Fra Sanfrancisco til Seattle

Vores sommertur i 2008 var en kør-selv tur i USA. Vi startede i San Francisco, og kørte ad Highway One til Seattle. På denne tur oplevede vi fantastiske kystlandskaber, drivende tågebanker og nogle spændende byer. Her kan jeg bl. a. nævne den tempererede regnskov på Olympic halvøen. Dette er ikke en regnskov i gængs forstand, men med en nedbørsmængde på ca. 300 – 450 cm årligt er det en frodig skov med mosbegroede gamle Sitka- og Douglas-graner. Nogle fantastiske gå-ture i området.

San Francisco er en by, hvor man skal sætte god tid af, for her er fantastiske oplevelser. F. eks. Golden Gate, Fishermanns Wharf, søløver og Pier 39 ( der er en samling gøgl m.m. men det er farverigt) . Vi kan også anbefale China Town, og selvfølgelig skal man køre med Cable Car. Brug 3 dage mindst i byen.

Seattle oplevede vi først og fremmest fra Space Needle. Vores hotel lå ved siden af Mono-railens endestation, så vi kørte naturligvis til Space Needle med den. Husk at man kan få en kombineret billet til Space Needle, hvor man kan komme derop både om aftenen og om dagen. Det kan anbefales.
Vancouver set fra Granville Island
Vancouver set fra Granville Island

I Canada

Vi tog nu videre til Vancouver Island i Canada. På denne ø mødte vi den første (men bestemt ikke den sidste) bjørn . Vi fik af og til afprøvet bilens bremser, når bjørne, ulve eller coyter krydsede vores vej.

Det er her i British Columbia at indianerne lavede totempæle, så der er en del rundt omkring i området. Hovedstaden i British Columbia Victoria er en rolig storby.

Vancouver er derimod en pulserende storby, men med mange oaser f. eks. Stanley Park. Besøg også Granville Island. Her har man omdannet gamle pakhuse til teater- og kulturhuse Tag havne- båden derover, og få nogle gode måltider i restauranter med en fantastisk udsigt. Husk også at besøge Capilano Suspension Bridge. En hængebro over en kløft.

Fra Vancouver tog vi videre til Jasper og Banff nationalparkerne. At køre med specialkøretøj op på Athabasca- gletcheren i Columbia Icefield er en oplevelse af de specielle. Hele dette område er fyldt med flotte naturscenarier.
 
Vi kørte videre igennem Glacier park af Going to the Sun- road . Endnu en fantastisk oplevelse.
Old Faithful
Old Faithful

Yellowstone

Højdepunktet af naturoplevleser fandt vi naturligvis i Yellowstone. Denne nationalpark er en oplevelse for livet. Afsæt god tid, hvis I skal opleve denne park. 2 dage var ikke nok. Her i dette område føler man virkelig, at Jorden er levende. Her møder man kogende jord, varme kilder og sprøjtende gejsere. Her er også vandfaldet ved de gule sten (Yellowstone). Alt i alt et fantastisk spændende scenarie.

Vi troede, at dette var et meget turistificeret område, men selv om der er mange besøgende, opleves det ikke som et problem. Kun ved Old Faithful var der mange mennesker forsamlet.
Inden vi tog hjem til Danmark besøgte vi også Mount Rainier. Dette kan også anbefales. Bjerget kan ses fra Seattle, men er flot på nærmere hold.
Klik for at bedømme dette rejsetip: 

Skriv din egen kommentar

Overskrift
Dit navn
E-mail
(Vi offentliggør ikke din e-mailadresse)
Kommentar

Læs mere om rejser til det vestlige USA

Hoteller i Vestlige
Rejser i det vestlige USA
Denne side er udskrevet d. 10. december 2016 fra
http://www.fdm-travel.dk/mexico/loreto/krydstogt/

Ring til en rejsekonsulent på 70 11 60 11 hvis du ønsker hjælp til bestillingen eller har spørgsmål. Du kan også bestille direkte på www.fdm-travel.dk.