Tilmeld dig FDM travels nyhedsbrev

Få de bedste tilbud på rejser hver uge og vind rejser for op til 15.000 kr.

Skriv rejsetips på FDM-travel.dk

Flere rejsetips om Washington D.C.

Læs mere om rejser til Washington D.C.

Entusiaster genskaber historien
Rejsetips indsendt af:
Klaus Steffensen
Aalborg
14. jan. 2010

Den amerikanske borgerkrigs slagmarker

Mit rejsetip omhandler besøg ved berømte slagmarker fra den amerikanske borgerkrig nær Washington DC.
Overalt er der orienteringstavler
Overalt er der orienteringstavler

Borgerkrigen

Selvom den amerikanske borgerkrig foregik helt tlbage mellem 1861 og 1865 er det stadig en begivenhed, der trækker dybe spor i den amerikanske bevisthed. Dette ses blandt andet ved, at der til stadighed udgives nye bøger og film om krigen, ligesom et stort antal amerikanere deltager i genskabelser af de forskelige slag.
Washington DC lå praktisk talt på skillelinien mellem nordstaterne og sydstaterne, og flere af de mest kendte slag fandt sted i nærhed af byen. Hvis man er turist på den amerikanske østkyst og befinder sig i området omkring Washington DC må man derfor ikke snyde sig selv for et besøg på en eller flere af disse spændende slagmarker.
Fælles for alle slagmarkerne er, at der er fortrinligt beskrevne ture, der kan gennemføres enten til fods eller i bil. Turene guider en gennem slagmarkerne, så slagets gang følges, og man får dermed en god forståelse for begivenhederne. Alle steder, hvor der indtraf interessante begivenhder, er der desuden opsat orienteringsstavler, der beskriver, hvad der skete, så der er ikke behov for at læse om slagene på forhånd, for at få en interessant oplevelse.
Stonewall Jackson på Manassas
Stonewall Jackson på Manassas

1st Manassas - 1st Bull Run

Byen Manassas i Virgina omkring 40 km sydvest for DC var skueplads for to af de mest kendte slag.
Allerede i juli 1861, kort efter krigsudbruddet, mødtes de to hære her i et slag, hvor nords hær angreb. Slaget - First Manassas eller First Bull Run (hvis man kommer fra nord) - blev overværet af en større folkemængde fra Washington DC, der havde medbragt mad og drikke i forventning på en let sejr. Meget til disse civiles overraskelse blev unionshæren (Nordstaterne) imidlertid sendt på flugt mod nord, og håbet om en hurtig afslutning på krigen forsvandt.
1st Manassas er sandsynligvis mest kendt for indsatsen af oberst Thomas J. Jackson fra konføderatonshæren (Sydstaterne), der fik sit tilnavn "Stonewall" her for at holde en defensiv position. De samlede tab ved First Manassas var relativt beskedne - set i relation til senere slag - idet færre end 1.000 soldater blev dræbt.
En gammel kanon overvåger Manassas
En gammel kanon overvåger Manassas

2nd Manassas - 2nd Bull Run

28-30. august 1862 mødtes de to parter igen på den selv samme slagmark i et langt større slag. Krigen havde nu udviklet sig, hærene var blevet større og kampene langt mere intense. Den samlede konføderatioshær var nu under ledelse af den berømte general Robert E. Lee, men også Stonewall var igen til stede.
Igen endte slaget med en sejr til syden, men denne gang med langt større tab for begge sider, idet omkring 11.000, heraf ca. 10.000 fra unionshæren, blev dræbt i løbet af de tre dage.
Slagmarken ved Manassas er tilpas beskeden i størrelse til, at man til fods kan besøge mange af de mest interssante steder. Udgangspunktet er det fine, lille museum, hvorfra der er stier ud til blandt andet det frontafsnit, hvor Stonewall Jackson holdt stand og gjorde sig fortjent til sit tilnavn.

Bloody Lane
Bloody Lane

Antietam - Sharpsburg

Efter sejren ved Manassas fortsatte konføderationshæren mod nord og invaderede unionen ved at rykke ind i Maryland. Lee slog lejr ved byen Sharpsburg (omkring 75 km nordvest for Washington DC), som en tre gange så talstærk unionshær rykkede frem mod.
Om morgenen 17. september 1862 indledte unionshæren sit angreb mod invasionsstyrken og den blodigste dag i USAs militærhistorie startede.
Konføderationshæren kunne ikke modstå unionens angreb, og i løbet af dagen blev Lee presset længere og længere mod syd. Unionshæren var dog ringe ført af general McClellan og flere muligheder for at afgøre slaget blev misbrugt. Til sidst undslap konføderationshæren mod syd og unionshæren stod sejrrigt tilbage ... men med store tab på begge sider: Ialt mere end 3.500 dræbte og næsten 20.000 sårede.
Et besøg ved slagmarken bør starte ved det ældre og lidt slidte museum. Selve slagmarken er rigt udstyret med informationstavler og et udsigtstårn, hvorfra man har et fornemt udsyn over blandt andet den berygtede position Bloody Lane, hvor nogle af de hårdeste kampe fandt sted.
General Lee skuer ud over slagmarken
General Lee skuer ud over slagmarken

Gettysburg

Det velnok mest kendte og afgørende slag i borgerkrigen fandt sted i Maryland ca. 100 km nord for DC.
I 1863 invaderede konføderationen for anden gang unionen, og de to hære med ialt 165.000 mand tørnede sammen 1-3. juli 1863 ved seminariebyen Gettysburg.
General Lee var igen i offensiven, idet han forgæves forsøgte at fordrive unionshæren fra en stærk defensiv position på et højdedrag syd for byen. Slaget kulminerede den tredje dag med det berømte angreb, der kendes som Pickett's Charge, hvor konføderationen blev slået tilbage.
Gettysburg var det blodigste slag under borgerkrigen med et samlet tab på omkring 7.800 dræbte og 27.000 sårede.
Efter slaget, i november 1862, holdt præsident Lincoln sin berømte Gettysburg Address, der anses som den mest berømte tale i USA's historie. Talen blev holdt på den dengang nyanlagte krigskirkegård, hvor der i dag selvsagt er et monument for begivenheden.
Gettysburg er i dag den mest besøgte slagmark fra borgerkrigen. Gettysburg National Military Park omfatter et areal på 2.400 hektar med et yderst interessant og moderne museum og ikke mindre end omkring 1.400 monumenter og mindesmærker. Et besøg ved Getttysburg er en overvældende oplevelse, og man bør afsætte en dag til det.

Kommentarer til rejsetips om Washington D.C.

Hej Klaus - det var en flot beskrivelse

04/02 2010 Karen Vestergaard
Hej - jeg håber,I vinder en rejse - du ved da noget om det. Hilsen KHV

Spændende rejsetip

25/01 2010 Elle
Rigtig godt skrevet. Vil meget gerne opleve det sammen med familien.

Som at være der selv

15/01 2010 Christian Grønbech
fin beskrivelse med gode fotos

Super godt!!!

15/01 2010 Bjarne
Det må bares prøves på egen hånd!
Klik for at bedømme dette rejsetip: 

Skriv din egen kommentar

Overskrift
Dit navn
E-mail
(Vi offentliggør ikke din e-mailadresse)
Kommentar

Læs mere om rejser til Washington D.C.

Hoteller i Washington D.C.
Rejser til Washington D.C.
Denne side er udskrevet d. 6. december 2016 fra
http://www.fdm-travel.dk/usa/new-york/crowne-plaza-times-square-manhattan.html

Ring til en rejsekonsulent på 70 11 60 11 hvis du ønsker hjælp til bestillingen eller har spørgsmål. Du kan også bestille direkte på www.fdm-travel.dk.