Turprogram i kort udgave

  • Dag 1: Dallas/Fort Worth
  • Dag 2: Fort Worth
  • Dag 3: Fort Worth - Austin (304 km)
  • Dag 4: Austin - San Antonio (147 km)
  • Dag 5: San Antonio
  • Dag 6: San Antonio - Del Rio (304 km)
  • Dag 7: Del Rio - Big Bend National Park (352 km)
  • Dag 8: Big Bend National Park (304 km)
  • Dag 9: Big Bend National Park - Fort Stockton - Midland (341 km)
  • Dag 10: Midland - Amarillo (382 km)
  • Dag 11: Amarillo - Graham (442 km)
  • Dag 12: Wildcatter Ranch & Resort
  • Dag 13: Graham - Dallas/Fort Worth International Airport (168 km)

Prisen på rundrejsen inkluderer

  • 12 hotelovernatning
  • Lokale skatter
  • Personlig rejsehåndbog på dansk

Prisen inkluderer ikke

  • Flybilletter
  • Billeje
  • Entre til nationalpark

Hos os får I jeres helt personlige rejsehåndbog

FDM travel anbefaler også

Læs mere om

Yellow Rose of Texas

13 dages kør-selv-rundrejse i Texas

Tag på en uforglemmelig westernoplevelse i Texas, også kendt som the "Lone Star State". I starter i Fort Worth Stockyards National Historic District og fortsætter herefter til den musikalske by Austin, den historiske by San Antonio, det barske og forrevne landskab i Big Bend National Park og Palo Duro Canyon til Wildcatter Ranch i Graham, hvor I skal opleve cowboylivet på nærmeste hold med mulighed for selv at blive cowboy for en dag.

Turen er vores forslag til en kør-selv-rundrejse, hvor der er masser af spændende oplevelser undervejs. Vi kan naturligvis tilpasse turen efter jeres ønsker og behov, så I får netop den skræddersyede tur, der passer til jer.
Fra 1.525 USD

pr. person i dobbeltværelse i 12 nætter.

Yellow Rose of Texas

Dag 1
Dag 1

Dallas/Fort Worth

Dallas
Efter ankomst til Dallas/Fort Worth International Airport og check-in på jeres hotel, vil I, afhængig af jeres ankomsttidspunkt, have lejlighed til at stifte det første bekendtskab med Dallas. I kan spise middag og hygge jer "the Texas style" på et af de mange hyggelige steder i Stockyards, evt. på den internationalt kendte Cattlemen's Steak House, hvor I kan få en stor, saftig bøf tilberedt på en trækulsgrill lige efter jeres ønske!
Dag 2
Dag 2

Fort Worth

I har i dag hele dagen til at udforske Fort Worth, "City of Cowboys and Culture". Aflæg gerne Fort Worth Stockyards National Historic District et besøg og oplev den sande amerikanske westernkultur og traditioner. Stedet er fyldt med Old West-atmosfære, en storslået Texas-shopping og et fantastisk køkken. Her kan I også, som det eneste sted i verden, opleve
Fort Worth
Fort Worth
studedriverne med deres langhornskvæg to gange daglig og møde studehandlerne i Fort Worth.

I har også mulighed for at shoppe autentisk cowboyudstyr og danse natten lang på Billy Bob's Texas, den største Honky Tonk i verden, eller besøge White Elephant Saloon. Og hver fredag og lørdag er der mesterskabsrodeoer på Cowtown Coliseum. Og glem ikke at besøge downtowns Sundance Square eller den berømte Cultural District.

Oplevelsespakke (tilkøb) - Stockyard Experience
Som alternativ til ovenstående kan I vælge en Stockyard Experience, der er en selvguidet GPS-videotur inklusive den 12 minutter lange film "Spirit of the West", entre til Texas Cowboy Hall og Fame & Sterquell Wagon Collection, entre til Billy Bob's Texas for en dag og en souvenirpin fra Fort Worth.
Dag 3
Dag 3

Fort Worth - Austin (304 km)

I forlader i dag Fort Worth og kører til Austin, hovedstaden i Texas, også kendt som "Live Music Capital of the World" med næsten 200 live musikarrangementer årligt. Mange af spillestederne ligger bekvemt placeret downtown nær attraktioner og restauranter. Ud over at nyde de musikalske muligheder i Austin kan I fx besøge Texas Capitol, Bob Bullock Texas History Museum eller shoppe i butikkerne langs South Congress Avenue.

Får I lyst til en forfriskende dukkert, er det oplagt at tage til Barton Springs Pool midt i det store, grønne rekreative område i byen. Barton Springs Pool er skabt af underjordiske varme kilder, der sørger for, at temperaturen i gennemsnit er 20 °C året rundt.

Oplevelsespakke (tilkøb) - Austin City Tour
90 minutter lang guidet bytur til mere end 30 af Austins største historiske og kulturelle attraktioner. Ud over sightseeing får I også en gennemgang af Austins historie og geologi. Turen er både underholdende og lærerig, men vigtigst af alt er det den bedste måde at se Austin på, når man kun har en enkelt dag til rådighed.
Dag 4
Dag 4

Austin - San Antonio (147 km)

Austin
Fra Austin kører I i dag mod sydvest til den charmerende by San Antonio, hvor I bør bruge tid på byens River Walk. Millioner af mennesker besøger årligt denne usædvanlige bymæssige oase, der snor sig langs San Antonio-floden i det centrale San Antonio, en etage lavere end det travle gadeniveau. Restauranter, gallerier og forretninger ligger som perler på en snor langs downtown River Walk, mens den nordlige og sydlige del af floden er mindre
Austin
Austin
kommerciel.

De frodige landskaber, de pudsige gangstier, rislende vandfald, stille pools, udendørs kunst og afslappede udendørs terrasser leder i høj grad tankerne hen på lignende steder i Europa, og den bedste måde at opleve disse områder på er en guidet tur på floden eller et solnedgangscruise.

Om aftenen kan I nyde den betagende panoramaudsigt over San Antonio fra den ca. 230 m høje Tower of the Americas, der blev bygget til Verdensudstillingen i 1968. Turen op til Flags Over Texas-observatoriet foregår med en glaselevator med en forrygende udsigt hele vejen og er ikke for folk med højdeskræk. Til gengæld belønnes de, der tager turen, med en uovertruffen udsigt over San Antonio i godt vejr.

Oplevelsespakke (tilkøb) - San Antonio River Cruise
Ca. 35-40 minutter lang underholdende guidet tur med fortællinger om den rige historie om San Antonio-floden og nyttig information om River Walk. I alt en tur på ca. 4 km ad den smukke San Antonio River Walk.
Dag 5
Dag 5

San Antonio

Hele dagen er afsat til at udforske denne storslåede by. Tag fx hjertet af downtown San Antonio og find Alamo. Alamo var oprindelig en spansk missionsstation og stedet, hvor 189 texanske forsvarere holdt 4.000 mexikanske soldater hen for at opnå et uafhængigt Texas. Efter 13 dages kamp blev Alamo stormet af mexicanerne, og samtlige forsvarere, heriblandt David Crockett, blev dræbt.

I kan også tage turen ad Mission Trail og udforske de fire andre spanske missionsstationer, der ligger lige ud til de oprindelige græsmarker langs San Antonio-floden. Og når appetitten på et tidspunkt tager over, kan I meget passende stille sulten på Market Square, det største mexikanske marked nord for Rio Grande med familieejede cafeer og farverige madboder.

Her kan I fx nyde det autentiske Tex-Mex-køkken med retter som Enchiladas Rancheras de Queso og Gorditas de Picadillo o Pollo. Her kan I roligt læne jer tilbage og nyde den skønne blanding af retter fra den gamle verden efterfulgt af en god kop friskbrygget kaffe. Velbekomme!
Dag 6
Dag 6

San Antonio - Del Rio (304 km)

I fortsætter mod vest til Del Rio, en ægte klassisk vesttexansk by på grænsen til Mexico. Den nærliggende Lake Amistad tilbyder mange udendørs aktiviteter som scubadykning, svømning, skiløb og fiskeri,
og om vinteren er området en af de større attraktioner, da mange fuglearter trækker forbi til sydligere himmelstrøg.

På Texas' ældste vingård, Val Verde, kan I få en gratis rundvisning og vinsmagning, så gå ikke glip af denne enestående mulighed. I kan også vælge at tage til Seminole Canyon State Park and Historic Site og se på klippekunst eller tilbringe et par timer på et af byens museer. Mulighederne er mange i området omkring Del Rio.
Dag 7
Dag 7

Del Rio - Big Bend National Park (352 km)

Big Bend NP
Fra Del Rio går turen videre gennem Big Bend-regionen til Big Bend National Park. Big Bend-området er opkaldt efter den gigantiske kurve, som Rio Grande tager i det sydvestlige Texas. Området består af mere end 400.000 ha vild og smuk natur, hvor man kan udforske bjergene i Texas og den enorme Chihuahua-ørkens maleriske vidder.

Byerne Alpine, Fort Davis og Marfa er fyldt med historiske og naturskabte steder som Marfa Mystery Lights Viewing Center, Chinati Foundation, Fort Davis National Historic site, McDonald Observatory, Chihuahuan Desert Visitor Center og mange flere.

Big Bend National Park, Big Bend Ranch State Park og Fort Davis State Park tilbyder både hiking, camping, flodsejlads, mountainbiking, jeepture og talrige sightseeingture, så der er rigeligt at give sig i kast med. Området er desuden fyldt med historiske rancher og spøgelsesbyer, der er med til at give området sit skær af spænding og uhygge.

Fra Marfa til Terlingua kører I via Presidio, hvor I fra Presidio til Terlingua kører på den naturskønne Camino del Rio eller River Road.
Dag 8
Dag 8

Big Bend National Park (304 km)

Big Bend National Park
I har hele dagen til at udforske Big Bend National Park, som nogle kalder "tre parker i en", da her både er bjerg-, ørken- og flodområder. Og på kun en times kørsel kan I det ene øjeblik stå på bredden af Rio Grande for det næste at befinde jer næsten 1,5 km oppe i bjergene.

Big Bend National Park er et af de sidste vilde områder i USA med en udsigt uden lige, lyde og ikke mindst følelsen af at være alene i verden. Der er lige så mange måder at opleve Big Bend på, som der er besøgende, og her er fritidsaktiviteter for næsten enhver.

Vil I for alvor opleve Big Bend, skal I lade bilen stå og begive jer ud til fods - enhver ranger vil sige, at det er den eneste rigtige måde at opleve Big Bend på. Her kan I virkelig fornemme stilheden, duften af kreosotebushen og lade blikket falde på bjergene i det fjerne, og I vil hurtigt opdage, hvorfor stedet her er så specielt.
Dag 9
Dag 9

Big Bend National Park - Fort Stockton - Midland (341 km)

I forlader i dag Big Bend for at køre til Midland. Undervejs kan I passende stoppe i Fort Stockton og aflægge Historic Fort Stockton, øst for byen, et besøg. Historic Fort Stockton består både af originale og rekonstruerede militærbygninger og et besøgscenter. Og så er her rig lejlighed til at indtage
Big Bend National Park
Big Bend National Park
frokosten, før turen går videre til Midland.

Midland er en by fuld af historie, som Permian Basin Petroleum Museum kan fortælle alt om. Her er udstillinger om olieudvinding lige fra forhistorisk tid til vore dage. Hvis tiden tillader, bør I ikke gå glip af Jim Halls legendariske racerbiler på Chaparral Gallery eller American Airpower Heritage Museum, der har verdens største samling "aviation nose art" (næsekunst) fra de amerikanske fly, der blev anvendt under 2. verdenskrig.

I kan også besøge George W. Bushs barndomshjem eller tage en tur på Museum of the Southwest for at se på kunst og arkæologi. Og som afslutning kan I besøge Haley Library og lære mere om Texas' historie.
Dag 10
Dag 10

Midland - Amarillo (382 km)

Amarillo
Fra Midland går turen videre til Amarillo, porten til Palo Duro Canyon, Amerikas næststørste canyon. Her finder I de mest utrolige spir og klippeformationer, der gennem årtusinder er skabt af områdets floder. I kan vælge selv at køre rundt i Palo Duro Canyon eller tage på en spændende jeeptur arrangeret af Elkins Ranch (ikke inkluderet). I kan også besøge det nærliggende Plains Historical Museum med dets fascinerende historie om det amerikanske vest.

I Amarillo kan I på nærmeste hold opleve det sande vest på Amarillo Livestock Auction (kun tirsdage), American Quarter House Hall of Fame and Museum og Kwahadi-Kiva Indian Museum. Amarillo byder også på en strækning af den legendariske Route 66 samt de enestående Big Texan Steakhouse og Cadillac Ranch, hvor ti klassiske Cadillacs er begravet i marken med næsen forrest i samme vinkel som Keopspyramiden!
Dag 11
Dag 11

Amarillo - Graham (442 km)

Cowgirl
Fra Amarillos naturlige skønhed tager I nu til det smukke North Texas Hill Country, hvor I skal tilbringe de næste to nætter på Wildcatter Ranch til en rigtig "Hand-on Cowboy Experience". Wildcatter Ranch omfatter 750 ha af det smukkeste Texas-landskab, man kan forestille sig.

Her kan I virkelig nyde den hjemlige komfort med den specielle, rustikke Texascharme. Og I kan roligt forvente en ferie, hvor I kan tilbringe dagen enten på hesteryg, med lerdueskydning eller kanoture, og hvor dagen passende sluttes af på verandaen med den skønneste solnedgang.
Dag 12
Dag 12

Wildcatter Ranch & Resort

Cowboys

På Wildcatter Ranch kan I starte dagen med at tage ned og fordre ranchens longhorn kvæg. Der er naturligvis også heste på Wildcatter, og hvorfor ikke tage med på en guidet ridetur i det naturskønne område. Om eftermiddagen har I mulighed for at slappe af ved stedet flotte swimmingpool-område.

I kan også køre en tur til Graham for at besøge "America's Largest Downtown Square", hvor I kan shoppe eller blot slentre lidt rundt og nyde byen. Endelig er der også mulighed for at køre ud til det nærliggende Fort Belknap. Tilbage på ranchen kan I glæde jer til en chuck-wagon-middag m.m. efterfulgt af ren afslapning.


Dag 13
Dag 13

Graham - Dallas/Fort Worth International Airport (168 km)

En rundrejse fuld af oplevelser og aktivitet nærmer sig sin afslutning, og den sidste strækning går fra Graham til Dallas for hjemrejse eller videre rundt i en af USA's andre stater.
Vidste du...
Dr Pepper

Læskedrikken Dr Pepper blev opfundet i Waco, Texas, i 1885. Den unge farmaceut Charles Alderton fandt frem til opskriften efter eksperimenter med kulsyreholdigt vand og forskellige frugtsafter. Farmaceutens chef, Wade Morrison, elskede det unikke bryg, og kaldte det Dr Pepper efter en gammel flamme. Læskedrikken blev introduceret til næsten 20 millioner mennesker i løbet af verdensudstillingen i St. Louis i 1904. Waco, Texas er stadig hjemsted for Dr Pepper Museum.

Ring nu! 70 11 60 11 og bestil Yellow Rose of Texas


13 dages kør-selv-rundrejse i Texas
Fra 1.525 USD

Prisen er pr. person i dobbeltværelse i 12 nætter.

Rejseperiode:
1. april - 31. december 2017

Standard, fra 1.525 USD
pr. person i dobbeltværelse

Superior, fra 1.616 USD
pr. person i dobbeltværelse

+ børn: Overnatning for 2 børn under 16 år uden ekstra opredning er inkluderet.

Oplevelsespakke:
Fra 93 USD pr. person

Startdag:
Daglig

Varighed:
13 dage/12 nætter

Længde:
2.744 km

Udvalgte kør-selv-rundrejser i USA

Kontakt os nedenfor eller
eller se åbningstider og adresser på vores rejsebureauer her.

Bestil på: 70 11 60 11

Du er også velkommen i vores rejsebureauer.
Se åbningstider og adresser her.

Denne side er udskrevet d. 3. december 2016 fra
http://www.fdm-travel.dk/oestrig/tyrol/hopfgarten/seiwald.html

Ring til en rejsekonsulent på 70 11 60 11 hvis du ønsker hjælp til bestillingen eller har spørgsmål. Du kan også bestille direkte på www.fdm-travel.dk.