Tilmeld dig FDM travels nyhedsbrev

Få de bedste tilbud på rejser hver uge og vind rejser for op til 15.000 kr.

Skriv rejsetips på FDM-travel.dk

Flere rejsetips om Yellowstone

  • På biltur i Cowboy staterne - Wyoming, South Dakota, Montana, Colorado

    (Bedømt af 10 personer)
    18.01.14: Carl Nielsen
    På hesteryg I Rocky mountins

    Hvis du har lyst til at prøve noget ud over det sædvanlige, så skal du prøve en tur på hesteryg ud i ”back country” eller ud i det helt uberørte ”wilderness”

    Hvis du har besøgt California, set Gand Canyon, Las Vegas, og de store red woods, så bør dit næste rejsemål i USA, være ”cowboy staterne”

    Vi brugte 15 dage med udgangspunkt i Colorado, derefter South Dakota, Wyoming, og Montana.
    Se hele rejsetippet
  • Naturparken Yellowstone Wyoming

    (Bedømt af 32 personer)
    13.11.12: Torbjørn og Rita Johansen
    Jeg vil gerne fortælle om vores oplevelse med naturparken Yellowstone Wyoming .
    Vi besøgte parken sidst i april 2012 og vi vidste intet om, hvordan en naturpark i USA var indrettet eller fungerede på dette vores første besøg i USA.
    Se hele rejsetippet
  • Yellowstone Nationalpark - Min favorit nationalpark i USA

    (Bedømt af 6 personer)
    27.09.12: Birthe
    Vi har besøgt flere nationalparker i USA, men favoritten er Yellowstone Nationalpark, verdens ælste nationalpark.
    Vi bestilte fly, bil og hotel gennem FDM Travel, dog måtte vi selv bestille overnatning i Yellowstone Nationalpark, da vi ville bo i selve parken.
    Se hele rejsetippet

Læs mere om rejser til Yellowstone

Rejsetips af samme forfatter

Geyseren Old Faithful
Rejsetips indsendt af:
København
21. nov. 2010

Geysere og bisonokser i Yellow Stone nationalpark

Yellow Stone nationalpark er USA's ældste og det er nemt at forstå hvorfor dette sted er så populær en getaway. Parken har det hele; bjørne, bisonokser, vandfald, geysere og fantastisk natur.
Man skal huske at rydde op efter sig selv, ellers får man muligvis uventet selskab
Man skal huske at rydde op efter sig selv, ellers får man muligvis uventet selskab

Camping i vildnisset

Jeg var på udveksling i Salt Lake City (SLC), Utah i efteråret 2009, og i den forbindelse tog jeg og mine nyfundne kammerater afsted på road trip til Yellowstone National Park i starten af september. Det var Labor Day weekend, som er en amerikansk forlænget weekend, og det kom vi desværre til at mærke senere. Med afgang fra SLC torsdag formiddag gik det stik nord ad I15 mod Yellowstone, som hovedsageligt ligger i Wyoming i det hjørne som grænser op mod Idaho og Montana. Med proviantstop i Idaho (Utah er kendt for sin strenge alkohollov, og som studerende ønskede vi muligheden for at have en øl til lejrbålet) blev det til en tur på ca. 7 timer før vi ankom til the West Entrance. Herfra var det yderligere to timers kørsel før vi nåede vores campsite. Det var blevet mørkt mens vi kørte i parken, og lige netop i Yellowstone er det faktisk en oplevelse i sig selv at køre i måneskin. Der er stor vulkansk aktivitet, så der er varme hotsprings som udsender damp som fanger lyset og leder tankerne hen på et eventyrlandskab. Vi valgte at slå lejr på en campsite ved en af de mange søer, som hed Lake Lewis (det er en god idé at ringe til parkkontoret i forvejen så man ikke kører forgæves), og fik hurtigt sat telte op og startet bål. Det gik op for os at vi var i bjørneområde og følelsen af at være væk fra alt var befriende.
Mineralholdigt vandhul - parken har utrolig mange i forskellige former og farver
Mineralholdigt vandhul - parken har utrolig mange i forskellige former og farver

Old Faithful

Dagen efter så vi endelig parken i dagslys. Søen vi camperede ved var utrolig smuk, men vandet var for koldt til at bade i. Selvom det stadig er varmt om dagen i start september, bliver det koldt om natten, så man skal huske varmt tøj. For at komme i bad skulle vi køre tilbage til den lille kiosk - den eneste facilitet på selve campingpladsen er et toilet. Det gik da også fint, og afsted mod parkens hovedattraktion gik det. Geyseren Old Faithful trækker en kæmpe menneskemængde hver time når den (næsten på minuttet) går i udbrud. Der var opstillet bænke, men det viste sig hurtigt svært at få en plads. Det var her vi første gang mærkede Labor Day-travlheden, og den kan ikke anbefales. Amerikanere elsker deres kæmpe motorhomes, og det er altså ikke alt for inspirerende at køre i kø bag sådan én. På trods af overvældende turisme levede Old Faithful op til sit ry. Det er fantastisk imponerende at se geyseren spy kæmpe mængder brandvarmt vand op i flere meters højde. I området omkring gyeseren er der lagt boardwalks så folk nemt kan gå rundt og se på alle de andre naturfænomener; der er kalkhuller i helt utrolige farver og mudder som bobler pga. den varme underjordiske temperatur. Tag de lidt længere gåture, så er du sikker på at du får dem næsten for dig selv.
Enlig hanbison
Enlig hanbison

Vandfald og dyreliv

Yellowstone er mere end underjordisk vulkanaktivitet. Vi brugte resten af dagen og dagen efter på at køre rundt, bl.a. til det imponerende Tower Falls. Parken er større end man tror, og det tager flere timer at køre fra sted til sted, så det er vigtig at man minimum har to hele dage til at se det vigtigste. Havde vi haft tid nok, ville vi være kørt endnu længere nordpå hvor bjørnene eftersigende holder til. Med det sagt, var vi dog så heldige at komme helt tæt på de store bisonokser som lever frit i parken i store flokke. De krydser tit vejene til stor fornøjelse for bilisterne, som dog må holde i kø på ubestemt tid. Her kommer dyrene først og der er parkrangere som sørger for at ingen kommer til skade.
Tower Falls
Tower Falls

Historiske Amerika

De fleste steder vi tog hen til, bemærkede vi at der var flere længere hikingruter (ca. 20-40 km) som man kunne begive sig ud på. Jeg hørte fra flere amerikanere at det er værd at gøre det istedet for "bare" at køre rundt til de forskellige seværdigheder. Man skal have en tilladelse til at campe fra parkkontoret og så er det ellers bare på med støvlerne og afsted. Det er udentvivl en anderledes og mere intens måde at opleve dette sublime naturreservat på. Er man tilfreds med at blive i bilen, er Yellowstone stadig et absolut højdepunkt man skal besøge hvis man er på kanterne. På vej ud af parken nåede vi at se hjorte og en ørnerede med to havørne. Hvis man interesserer sig for indianerhistorie, kan man køre igemmen Idaho og se det sted hvor Chief Joseph førte sin Nez Perce-stamme mod Canada, på flugt fra de amerikanske tropper. Der er i det hele taget noget meget historisk over hele området, og har man tid skulle Gran Teton National Park være et besøg værd også.
Klik for at bedømme dette rejsetip: 

Skriv din egen kommentar

Overskrift
Dit navn
E-mail
(Vi offentliggør ikke din e-mailadresse)
Kommentar

Læs mere om rejser til Yellowstone

Hoteller i Yellowstone
Rejser til Yellowstone
Denne side er udskrevet d. 4. december 2016 fra
http://www.fdm-travel.dk/spanien/mallorca/palma-de-mallorca/rural-puig-de-ros-dalt.html

Ring til en rejsekonsulent på 70 11 60 11 hvis du ønsker hjælp til bestillingen eller har spørgsmål. Du kan også bestille direkte på www.fdm-travel.dk.