
15 dages rundrejse med lokal guide
På denne 14 dages rundrejse får du serveret Vietnams største attraktioner på et sølvfad. Oplev bl.a. storbyliv og landsbycharme, Ho Chi Minh-mausoleet i Hanoi, bådtur på Ha Long Bugten, Den Forbudte By i Hue, Thien Mu-pagoden på Duftenes Flod, cham-kulturen i Da Nang og højlandets grønne marker, dejlige strande ved Nha Tranng og Phan Thiet samt Ho Chi Minh Byen og det frodige Mekong-delta.
Rundrejsen dag for dag
Hanoi

Vi bliver hentet i Hanoi/Noi Bai lufthavn og kørt til vores hotel. Herefter er resten af dagen til fri disposition.
Hanoi og landsbyer

Idag kører vi lidt ud af Hanoi og besøger Duong Lam landsbyen, med besøg ved bl.a. byporten, det lokale forsamlingshus og Mia pagoden. Vi besøger ligeledes Tay Phuong pagoden kendt for en smuk samling af Buddha figurer fra det 17. århundrede. Turen går nu tilbage til udkanten af Hanoi og et besøg ved Thanh Chuong Mansion, et fabelagtigt kunstmuseum som dækker et område på ca. 10.000 m2 og giver et godt indtryk af vietnamesisk kunsthistorie. Sidst på dagen er vi tilbage i hovedstaden.
Morgenmad og frokost er inkluderet.
Hanoi, hovedstad med charme

Efter morgenmaden skal vi på en heldagstur, hvor vi først skal besøge Ho Chi Minh-mausoleet (lukket mandag og fredag samt oktober og november) og hans tidligere residens (et smukt pælehus bag præsidentpaladset), Pagoden på Én Søjle og Litteraturtemplet (Vietnams første universitet, bygget i det 11. århundrede).
Om eftermiddagen skal vi besøge Det Etnografiske Museum (lukket om mandagen og under Tet nytårsfesten der holdes i januar-februar afhængig af månekalenderen), Hoan Kiem-søen med Ngoc Son-templet og de gamle kvarterer.
Morgenmad og frokost er inkluderet.
Hanoi og Ha long-bugten

Idag starter vi tidligt. Vi skal udforske Ha Long-bugten, som er optaget på UNESCO’s Verdensarvsliste over enestående smukke områder. ”Dragen som stiger ned til havet” kalder vietnameserne det selv. Den smukke Ha Long-bugt ligger ca. 165 km øst for Hanoi og har mere end 2.000 kalkstensøer, mange med nogle helt fantastisk smukke grotter.
Vi skal ud på bugten på en smuk bådtur, med besøg ved klippegrotter, strande og sejlads mellem de smukke kalkstenklipper. Undervejs spiser vi en frisk tillavet frokost af fisk og skaldyr. Om eftermiddagen kører vi tilbage til Hanoi.
Morgenmad og frokost er inkluderet.
Hanoi og kejserbyen Hue

Første del af dagen er til fri disposition, indtil vi kører til Hanoi lufthavn for at flyve til Hue, den tidligere regeringsby gennem 13 Nguyen-dynastier. I Hue skal vi besøge det kongelige citadel og Tu Ducs mausoleum. Sidst på eftermiddagen tager vi en tur i cykeltaxi gennem kejserbyens gamle smalle gader.
Morgenmad og middag er inkluderet.
Hue, Danang og handelsbyen Hoi An

Idag kører vi sydpå over det imponerende Hai Van bjergpas, som byder på en fabelagtig udsigt over kystlinjen ved Danang. Vi gør et kort stop i Danang før turen fortsætter til den historiske og charmerende havneby Hoi An, som i det 16. og 17. århundrede var det kommercielle centrum for al international handel i det sydlige Vietnam og datidens vigtigste havneby. Her hersker en udpræget kinesisk atmosfære med lave huse med tegltage og smalle gader. Udadtil ser flere af disse gader stadig ud som dengang. Mange af husene er bygget af sjældent træ og udsmykket med lakpaneler og inskriptioner på kinesisk samt søjler med ornamenter. Her skal vi på en afslappende opdagelsestur til fods og besøge nogle af de historiske handelshuse, religiøse steder og berømte broer.
Morgenmad og frokost er inkluderet.
Hoi An, Danang og Pleiku

Morgenen er fri, indtil vi kører til Danang lufthavn for at flyve til det centrale højland og byen Pleiku. Højlandet er kendt for sine mange forskellige befolkningsgrupper, grønne kaffeplantager, søer og et kuperet terræn. Efter ankomst til Pleiku besøger vi et par etniske landsbyer for Bana og Dektu folket.
Morgenmad, frokost og middag er inkluderet.
Pleiku, Lak-søen og Buon Ma Thuot

Idag drager vi på opdagelse i højlandet. Turen fortsætter fra Pleiku gennem et område kendt for sine store kaffeplantager på vejen til byen Buon Ma Thuot. Undervejs besøger vi bl.a. en Banar landsby samt M´nong folket ved Lak søen. Vi tager på kanosejlads på søen i udhullede træstammer efterfulgt af en tur på elefanryg. Om aftenen er der på hotellet optræden med dans og sang, opført af nogle af de lokale minoriteter.
Morgenmad, frokost og middag er inkluderet.
Buon Ma Thuot - Nha Trang

Efter morgenmaden besøger vi det etnografiske museum i det tidligere kongeslot. Så går turen tilbage mod kysten og væk fra højlandet. Før ankomst til Nha Trang ør vi stop ved Po Nagar Cham tårnene, som blev opført mellem det 7. og 12. århundrede og nu står som monument over Cham-kulturen. Midt på eftermiddagfen ankommer vi til Nha Trang, landet største stranddestination og resten af dagen er fri til at nyde stranden og vandet.
Morgenmad og frokost er inkluderet.
Nha Trang - Phan Thiet

Idag fortsætter vi sydpå langs kysten og kører gennem grønne rismarker, forbi saltsøer og frugtplantager. Undervejs besøger flere Cham ruiner samt den fascinerende og store fiskrihavn i Phan Thiet. Dagens mål er Phan Thiet strandområdet og ikke mindst de fabelagtigt flotte sandklitter ved Mui Ne. Nyd resten af eftermidagen og aftenen på egen hånd fx. ved stranden.
Morgenmad og frokost er inkluderet.
Phan Thiet - Ho Chi Minh City

Nyd en stille formiddag ved havet før vi fortsætter ind i landet mod landets største by, Ho Chi Minh City, det tidligere Saigon. Turen til storbyen tager os gennem afvekslende scenerier, og vi ankommer til cventrum af byen sidst på eftermiddagen.
Morgenmad er inkluderet.
Ho Chi Minh City

Efter morgenmad skal vi på opdagelse i denne spændende og pulserende storby. vi skal besøge bl.a. Notre Dame-kirken, hovedpostkontoret og det tidligere præsidentpalads, hvor vi får rig lejlighed til at tage en masse billeder. Vi fortsætter til krigsmuseet, Cholon (Chinatown), Thien Hau Pagoden og Ben Thanhmarkedet
.
Morgenmad er inkluderet.
Ho Chi Minh City - My Tho og Can Tho

I dag skal vi videre sydpå til det mægtige Mekong-delta, Vietnams spisekammer. Undervejs besøger vi landsbyer med speciale i bl.a. kokosslik og frugtavl. Vi lyder en smuk og frodig bådtur i det gigantiske delta, og fortsætter i småp både gennem smalle kanaler. Vi spiser frokost lokalt før dagen slutter i Can Tho, i hjertet af Mekong.
Morgenmad og frokost er inkluderet.
Can Tho - Ho Chi Minh City

Idag starter vi med et tidligt morgenbesøg ved Cai Rang flydende marked. Her sælger de lokale deres produkter fra båd til båd som de har gjort i århundreder. Det er nu blevet tid til at returnere til Ho Chi Minh City hvor turen også slutter, og det er tid til hjemrejse eller flere spændende oplevelser i østen.
.
Morgenmad og frokost er inkluderet.
Start nu! Det er let at bestille 15 dage fra Hanoi til Ho Chi Minh City
Rejseperiode: 01.11.11-31.10.12.
Afgange: Daglig
Antal deltagere: Minimum 2 (i privat bil med guide)
Pris pr. person fra:
I privat bil med guide*
01.11.11-31.10.12
Superior Class
Enkeltværelse: 14.560 kr.
Dobbeltværelse:12.530 kr.
Barn: 3.980 kr.
First Class
Enkeltværelse: 20.540 kr.
Dobbeltværelse: 15.605 kr.
Barn: 6.580 kr.
Børn: Gælder for 1 barn under 12 år uden ekstra opredning.
Bemærk: Ved grupper over 3 personer spørg FDM travel om pris.