Tilmeld dig FDM travels nyhedsbrev

Få de bedste tilbud på rejser hver uge og vind rejser for op til 15.000 kr.

Krydstogt til Da Nang/Hue

Mange af Vietnams mest betydningsfulde historiske steder og nogle af de bedste strande ligger langs landets centrale kyst. Når skibet stævner ind i havnen ved Chan May eller Tien Sa er I midt i smørhullet mellem legendariske byer som Danang, Hue og Hoi An.

Største seværdigheder

Største seværdigheder

Kejserbyen Hue

Hue mod nord er en tidligere kejserby, hvor du kan sejle en tur på Parfumefloden med dens mange dragebåde, besøge gravene for de temmelig flamboyante kejsere i Nguyen-dynastiet eller blot gå en tur blandt de farverige bygninger i kolonistil.
Hoi An

Hoi An

Hoi An mod syd er blevet taget under UNESCOs beskyttende vinger. Hoi An er en historisk handelsby, der havde sin storhedstid i det 17. århundrede, og kan prale af mere end 800 perfekt bevarede, klassiske kinesiske og vietnamesiske huse og templer.

Hoi An er det tidligere hovedsæde for Cham-kongeriget fra det 2. til det 14. århundrede. Et besøg i Hoi An er et besøg i en verden fra en svunden tid, og denne perle fremstår i dag som for adskillige hundrede år siden. Hvis du godt kan lide at tage billeder, vil du i dag være i den syvende himmel, for Hoi An og dens omgivelser er et paradis for fotografer uanset graden af professionalisme.

Tag på en hyggelig spadseretur til fods gennem den maleriske by med de mange krinkelkroge og små forretninger, som fx kan friste med traditionel keramik.

Undervejs kan I ikke undgå at lægge mærke til den indflydelse, som kinesiske og japanske handelsfolk har haft på Hoi An med de gamle rigmandsboliger, kinesiske købmandsboliger, en japansk bro, templer, pagoder, lavenes fælles- huse og flodhavnen.
Danang

Danang

Danang er Vietnams 4.-største by og et lokomotiv i landets økonomi med det enorme antal handelsskibe, som dagligt stævner ind i eller ud af havnen lastet med varer. Byen spillede en fremtrædende rolle i Vietnamkrigen.

Den var landingssted for de første amerikanske tropper, som officielt blev sendt til Vietnam den 8. marts 1965. På denne dag sluttede 3.500 soldater sig til de mere end 23.000 amerikanske ”rådgivere”, der allerede var i landet.
En lokal frokost

En lokal frokost

Prøv en lokal frokost og smag på lokale specialiteter såsom Cao Lau, en let suppe med flade risnudler, croutoner, bønnespirer og kogt svinekød i skiver. Suppen krydres med mynte, stjerneanis og brøndkarse.
En tur på stranden

En tur på stranden

Det centrale Vietnam er landets smalleste regionen, og nogle steder er der kun lige over 50 km mellem havet mod øst og nabolandet Laos mod vest.

Strandene er nogle af de bedste i Vietnam, og hvis I har brug for en dag, hvor I bare daser i solen, er dette bare godt stedet at gøre det.

Er vejret til det, og vil man gerne have en dukkert eller slikke sol strækker fx stranden ved Hoi An sig over 30 km, og det er virkelig flot sandstrand med palmetræer hvor I kan slå jer ned i en liggestol under en parasol for en meget beskeden udgift i form af at I køber noget at drikke.

Havn

Havn
Krydstogtskibene lægger enten til i Tien Sa eller Chan May hhv. ca. 8 og 30 km fra Danang.
Denne side er udskrevet d. 4. december 2016 fra
http://www.fdm-travel.dk/

Ring til en rejsekonsulent på 70 11 60 11 hvis du ønsker hjælp til bestillingen eller har spørgsmål. Du kan også bestille direkte på www.fdm-travel.dk.