Rejser Hanoi - rejser til Vietnam med FDM travel

Rejser til Hanoi

Bestil din rejse nu

Rejser til Hanoi

Smukke biler og livlige gader

Mange regner Hanoi - Vietnams hovedsted - for at være en af Asiens smukkeste byer. Hanoi har rolige søer, flotte alleer med store, skyggefulde træer, elegante pladser og et væld af små og store grønne parker. Tag fx en cyclo – den vietnamesiske minitaxi – og oplev den gamle bydel, hvor tiden næsten står stille, med huse og bygninger fra den franske kolonitid og en sand labyrint af små, krogede gader og listige stræder.

Hanoi Luxor
Hanoi Luxor
Det 3-stjernede Hanoi Luxor Hotel ligger i Hanois gamle...
Se mere og bestil her
Arkitektur i Hanoi

Arkitektur i Hanoi

Hanoi har været ødelagt i flere omgange, men store dele af den arkitektoniske arv er bevaret – især fra den franske periode. Dengang betød de nye kolonialistiske huse dog, at mange gamle templer og bygninger i Hanoi blev revet ned. Som pagoden Bao Tien, der veg pladsen for den nuværende domkirke. Men siden 1945 er der ikke sket de store ødelæggelser i Hanoi. I takt med det stærkt voksende antal tilflyttere er pladsen i byen blevet trang – og huslejerne tårnhøje.

Tågernes Sø

Tågernes Sø

Tågernes Sø er en af de største i Hanoi og ligger i den nordlige del af byen. Den er ikke længere omgivet af paladser, og den gamle pagode er også flyttet. Nu befinder Tran Quoc pagoden fra 1639 sig på en halvø i Vestsøen. Truc Bach – en mindre sø - er adskilt fra Vestsøen af en gade, hvor der tidligere lå et stort sommerpalads med harem.

Mövenpick Hotel
Mövenpick Hotel
Mövenpick Hotel ligger centralt i forretningskvarteret,...
Se mere og bestil her

Den etbenede pagode i Hanoi

Ved siden af Ho Chi Minh mausolæet med hans balsamerede legeme findes Chua Mot Cot – den etbenede pagode. Pagoden, hvis historie går helt tilbage til år 1049, er etbenet fordi den står på en stensøjle i en dam med lotusblomster.

Faglige gader og stræder

Faglige gader og stræder

Hanoi omtales stadig som byen med de 36 gader og distrikter, selv om antallet i dag er mange gange større. Navnet stammer tilbage fra den tid, hvor gaderne i Hanoi havde navne efter de erhverv, der samlede sig i dem – og traditionen er stadig sådan i dag. Der findes fx Hang Bun, nuddelgaden, Hang Ba, gaden for traditionel medicin, o.s.v.

Pagoder, templer og forsamlingshuse

Pagoder, templer og forsamlingshuse

En af de meget charmerende små pagoder i Hanoi er Ba Da-pagoden fra det 14. århundrede – den ligger tæt ved Domkirken. Pagoden er beskeden udvendig, men rigt udsmykket indvendig og med en særlig atmosfære. En anden gammel pagode er Chieu Thien fra det 12. århundrede – nær ved Giang Vo-vejen i Hanoi. Dinh er navnet for forsamlingshuse, der bruges både til religiøse formål og som mødested. Forsamlingshuset Tay Dang ligger i forstaden Bay. Det fireetagers store hus blev restaureret første gang allerede i det 15. århundrede og er absolut et besøg værd. Inskriptioner på bjælkerne fortæller historie, og bygningen er præget af smukke træsnit og relieffer.

Silkegaden og livligt markedsliv

Silkegaden og livligt markedsliv

På Silkegaden i Hanoi sælges der naturligvis silke og alskens stoffer. Der, hvor Silkegade slutter, går området over i Dong Xuan markedet. Her kan du købe alt fra krydderier, tæpper, kurve, hatte og levende dyr (bl.a. slanger). I Hang Gai-gaden handles der også med silke, men der findes også gode små butikker med ægte antikviteter og lokale musikinstrumenter – de samme varer findes også i Hang Bong. Begge steder sælges der også tropehjelme fra Viet Cong-tiden, som mange mænd på disse kanter faktisk stadig bruger.

5 anderledes oplevelser i Hanoi

5 anderledes oplevelser i Hanoi

•  Stå op med de morgenfriske borgere og se dem udføre Tai Chi ved Ho Hoan Kiem (Den lille sø) klokken seks om morgenen. 
•  Skal du flotte dig med noget ekstra er russisk kaviar og vodka samt fransk champagne billigt i Hanoi, bl.a. på Hang Ba markedet. 
•  Besøg resterne af det gamle citadel i Dong Anh-disktriktet i den vestlige del af Hanoi. 
•  Tag på kysttur. Stranden Dong Chau i Tien Hai er en af de nærmeste gode, men hele Ha Long bugten er et fabelagtigt område – ved kysten og på de tusindvis af småøer. 
•  Besøg landskabet nord for Hanoi med et næsten ubeskriveligt smukt landskab og mange etniske minoriteter. Fra Sapa arrangeres spændende trekkingture.

Udflugter fra Hanoi

Udflugter fra Hanoi

Ha Long

Ha Long bugten er den del af Tonkin Bugten - i det nordøstlige hjørne. Som altid i Vietnam stammer navnet fra en legende – her den om ”Dragen der stiger ned i havet”. I dag er her ingen drager, men i stedet turister og kajakker, da bugten kan opleves padlende. Natursceneriet findes nok ikke meget smukkere i Vietnam. Det stille, grønne vand i bugten brydes af tusindvis af kalkstensklipper, der kan stå skærende klart eller ligge hen i en mystik tåge eller varmedis. I 1994 kom bugten på UNESCOs liste for ”Verdens Arv”. Der findes omkring 2000 øer bevokset med skov og grønt i bugten, der byder på skjulte grotter med drypsten og små bugte til at sejle ind og gå på opdagelse i.

Sapa og omegn

Sapa og omegn

Kvinder i farverige dragter – hver med deres lokale udtryk – og andre etiske minoriteter mødes i landsbyen Sapa nordvest i Vietnam. På vejen derop møder du terrasser med rismarker, der er små kunstværker i sig selv arrangeret på stejle bjergsider. Bjergtinder rejser sig dominerende højt omkranset af et tågeagtigt landskab. Her i det tempererede klima er bevoksningen anderledes end i lavlandet. I Sapa kommer bjergstammerne ned og sælger blomster, tørrede svampe, honning, smykker og kunsthåndværk til bl.a. turisterne.

Start nu! Det er let at bestille din rejse til Hanoi

Se liste med udvalgte hoteller i Hanoi
Se hoteller på kort over Hanoi

Har du rejst til Hanoi?

Skriv et indlæg med dine rejsetips og vind et rejsegavekort på 3.000 DKK. Læs mere her
Klik her for at skrive dine rejsetips

Læs rejsetips fra Hanoi

Oplevelsesrejse i det nordlige Vietnam

Oplevelsesrejse i det nordlige Vietnam
(Bedømt af 3 personer)

20/11 2011: Peder Kammeyer Sørensen, Ringkøbing
Vi var 16 dage i Vietnam i juni måned og havde oplevelser - der til trods for at vi rejser meget - var helt unikke.
Se hele rejsetippet

Hanoi

FDM travel favorit
Hanoi
(Bedømt af 10 personer)
1 kommentar
23/10 2011: Lise Gartmann, København
Jeg har altid drømt om at komme til asien, og der er mange steder som jeg ønsker at opleve, men i samråd med to veninder, blev vi enige om at det skulle være Vietnam, og mest i nord...
Se hele rejsetippet

KOTO restaurant Hanoi

KOTO restaurant Hanoi
(Bedømt af 86 personer)
11 kommentarer
28/05 2011: nette kornerup, klampenborg
Vietnam byder på mange spændende sights - og mange lækre og anderledes retter.
En af de helt store og gode oplevelser for mig var besøget på restaurant KOTO on Van Mieu.
Se hele rejsetippet
Se alle Hanoi rejsetips (11)
Søg billige fly og gode, centrale hoteller i Hanoi
Fly+hotel
Fly
Hotel
Billeje
Afrejse fra Ankomst til
Afrejse   Hjemrejse  
Antal værelser Voksne Børn
 

Rejsetilbud til Vietnam

Asiens Perler

14 dage fra 22.790,-

Rundrejse med lokal guide hvor du oplever Hanoi

Tip en ven
Tip en ven
Print
Print
 
Danish travel award Danskerne har kåret os som bedste ferierejsebureau 2012
Tilmeld dig FDM travels nyhedsbrev
Få de bedste tilbud på rejser hver uge og vind rejser for op til 25.000,-
 
FDM travel information:
Rejseforsikring  Om FDM travel  Presse  FAQ  Personoplysninger  Handelsbetingelser  Rettigheder og pligter  Sikker internetbetaling  Ledige stillinger fdm.dk  Sitemap
Denne side er udskrevet d. 18. maj 2013 fra
http://www.fdm-travel.dk/australien/the-outback/liste-rejsetips/

Ring til en rejsekonsulent på 70 11 60 11 hvis du ønsker hjælp til bestillingen eller har spørgsmål. Du kan også bestille direkte på www.fdm-travel.dk.