Jeg har længe ønsket af komme til Vietnam. Jeg havde en forestilling om et smukt land - og det er det. Og jeg er lige præcis gammel nok til at have deltaget i en demonstration mod USA's indblanding i krigen mellem nord- og sydvietnam.
Men selv de der ikke har det har vel set "Platoon" eller andre film om krigen, så Vietnam bliver aldrig et ligegyldigt navn på landkortet.
Hvis du vil se så meget som muligt på kort tid så tag på en arrangeret rejse, det ville nok have været umuligt at nå at se hvad vi så ved at rejse rundt alene. Og rejsebureauet forsynede os også med en fantastisk guide, Tuyen. Hans far kæmpede i sydvietnams hær, blev såret, og døde kort tid efter Vietnams forening på grund af manglende behandling. Hans bror var bådflygtning og kom til Danmark, hvor han senere blev sammenført med Tuyen og en del af familien. Nu er Tuyen taget tilbage til Vietnam hvor han bl.a. arbejder som guide, og han ledte os på en personlig rejse gennem landet. Der synes ikke at være noget had i ham over fortiden, og i al almindelighed ser vietnameserne tilsyneladende fremad snarere end tilbage.
Hanoi
Hanoi
Vi startede på det rigtige sted, Hanoi. Byen med de skyggefulde gader og de franske kolonihuse, med et besøg hos onkel Ho. Ho Chi Minh, landets fader, under hvilken de franske koloniherrer blev endelig bekæmpet og under hvilken landet blev forenet som et kommunistisk land, ligger begravet i et monumentalt mindesmærke. Ho's balsamerede krop ligger til skue, men der er ikke plads til fotografier eller pjat, en alvorlig æresgarde holder vagt rundt om ham. Ups!
Halong bugten
En sejltur i junke - med overnatning - i det farvand Unesco har optaget på listen over bevaringsværdige områder er et "must" - Nu vil jeg lige indskyde at januar faktisk ikke er en rigtig god måned til at tage til nordvietnam, men selv skyer og lidt småregn slørede ikke gløden ved at vågne op på vandet og sejle rundt mellem de pragtfulde klippeformationer. Ubeskriveligt!
Togtur til Hue
At tage nattoget fra Hanoi til Hue i centralvietnam er en autentisk oplevelse. Det er ikke særlig dyrt, og vietnameserne rejser på den måde. Og godt at det er autentisk, for behageligt er det ikke, i kupeen er der fire smalle sovebrikse. Gulvet har tilsyneladende ikke været vasket siden Vietnamkrigen, og lad os springe over toiletterne...
spor af vietnam krigen
Hue og Hoi An
Paladser, templer og grave fra storhedstiden da byen var hovedstad under de vietnamesiske kejsere for 100 -150 år siden. Udnævnt af Unesco til verdensarv. Men ak, krigen kommer man ikke væk fra, for der var hårde slag her under vietnamkrigen, langsomt bygger man op igen.
Hoi An derimod er det glade turistparadis. Skønne strande, hotellerne skyder op som paddehatte. Fik jeg nævnt det var januar? Overskyet og støvregn. Men turismen blomstrer, en dragt syet for under 100 dollar. Tag mønstrene med hjemmefra, for det kan være svært at bestemme sig på en time i et selskab på 30 mennesker.
dovendag i Saigon
Mekondeltaet og Saigon
Fly til Saigon. Nu er det varmt. Sejltur i Mekondeltaet, det største flydende marked. Råben og handlen, og en sød annanas. Et "must" igen.
Og Saigon. Tur til Cu Chi tunellerne den sidste dag, brugt af soldater under Indokina og vietnamkrigen. Nej. Jeg nåede faktisk ikke derud. For en arrangeret rejse er noget med at blive jaget op halv 6 hver morgen og køre derudaf. Og hvad jeg trængte til i stedet for var en meditativ slentren gennem Saigons gader. At mærke byens summen af de millioner - og jeg mener millioner -af motorcykler, der hele tiden farer forbi. Og at drikke kaffe på fortovet på en ussel plastikstol, serveret af en gammel mand med et smil for bare en dollar.
vietnamkrigens ofre
Museet for Vietnamkrigen
Og min personlige aggenda var at se museet for krigen i
Vietnam. Tusindvis af billeder af krigens gru. Gense billeder fra My Lai massakren, som jeg husker tydeligt, hvor hundredevis af civile blev myrdet. At læse et brev skrevet i 2009 til præsident Obama fra en mand født af forældre som havde været udsat for kemisk gift. Manden var født uden ben og med en arm, og skrev om sorgen for hans forældre og frustrationen ved livet. At se museet er en voldsom oplevelse.
Men måske er det slet ikke så enkelt som jeg syntes da jeg var ung? Årtier med fattigdom og sult i begyndelsen af det forenede Vietnam. 2 millioner bådflygtninge, af hvilke mange omkom undervejs. Kæmpe problemer med korruption. Ingen sygesikring. Ingen pension. Ingen ytringsfrihed.
Men der er vækst nu. Og smil.
den nye generation