Tilmeld dig FDM travels nyhedsbrev

Få de bedste tilbud på rejser hver uge og vind rejser for op til 15.000 kr.

Rundrejser med dansk rejseleder hvor du oplever Ho Chi Minh City

Rejsetilbud til Vietnam

Andre rejsemål i Vietnam

Rejser til Ho Chi Minh City

Storby med kineserier

Ho Chi Minh City - eller Saigon som byen også stadig kaldes - har næsten et indbyggertal som den danske befolkning. Så Ho Chi Minh City er bogstaveligt talt en storby med drøn på og en vrimmel af trafik på to og fire hjul, med og uden motor. Og en by, hvor gamle franske koloni-bygninger blander sig med kinesiske pagoder og buddhistiske templer – mikset med mindre kønne betonbyggerier fra den amerikanske æra.
Det moderne Vietnam

Det moderne Vietnam

Ho Chi Minh City (Saigon) er en sprudlende og summende metropol og en helt anden oplevelse end Hanoi. Kendt for sine spændende markeder og flotte arkitektur er det her byen, der aldrig sover. Overalt er der et mylder af farver og liv; flokke af skolepiger på deres cykler med de traditionelle, hvide ”Ao Dai”-uniformer blafrende i vinden og handlende, der skubber deres vogne læsset med friske varer.

Levn fra den franske kolonitid kan du også her stadig se i gadebilledet – fra de brede boulevarder til imponerende villaer i kolonitidens arkitektur. Men det er uden tvivl de summende gader og de travle markedspladser i Ho Chi Minh City (Saigon), der vil sætte sig som jeres bedste rejseminder fra denne fantastiske storby, der tegner det moderne Vietnam.
Andre templer

Andre templer

Den ældste pagode er Gia Lam uden for Ho Chi Minh Byen (Saigon) fra det 17. århundrede. På facadens udskårne træsøjler findes gamle vietnamesiske skrifttegn.

Vil du have historisk spændvidde, så besøg den nyeste pagode i Saigon – en buddhistiske pagode i japansk stil, der blev stod færdig i 1973. Men disse eksempler er blot nogle få af mange. Gå selv på opdagelse i byen og find templer og pagoder, der indbyder til et nærmere bekendtskab.
Gadehandler i Ho Chi Minh City

Tyvenes marked – på flere måder

Der er livlig handel på gaderne Huynh Tcuc Kang og Ton That Dan i Ho Chi Minh Byen (Saigon). Navnet stammer fra dengang, da varer fjernet fra de amerikanske lagre blev solgt her.
 
Både her og i den øvrige Ho Chi Minh By (Saigon) skal du tage dig i agt for lommetyvenes billige tricks, der kan koste dyrt. Et af de klassiske tricks at lade en person smutte tæt op på turisten og distrahere, mens den anden i tumulten stjæler dine værdigenstande.

Det store marked
Ho Chi Minh Byen (Saigon) består egentlig af to bydele, hvor den ene – Cho Lon den kinesiske bydel – er vokset sammen med resten. I denne vietnamesiske udgave af Chinatown sprudler storbylivet med markeder, restauranter, gadehandlere og pagoder i ren kinesisk stil.

Udflugter fra Ho Chi Minh City

Udflugter fra Ho Chi Minh City

Tunneler med historie

Ho Chi Minh City (Saigon) er berømt for sine Viet Cong-tunneler, der bestemt ikke er bygget til europæere. Tunnelerne blev især brugt under Vietnamkrigen af Viet Cong-bevægelsen, der kunne forsvinde fra jordens overflade, når kampene over jorden blev for voldsomme. Cu Chi tunnellerne 35 kilometer uden for Ho Chi Minh Byen (Saigon) strækker sig over 200 kilometer. Her findes et lille museum, en foredragssal, og du kan bl.a. se en film om tunnellernes historie. Den viser, hvordan landsbyboere med simple redskaber gravede tunnellerne ud i den klippehårde jord og bar jorden væk i kurve – for at skjule tilstedeværelsen for amerikanerne. De lokale indsamlede også ueksploderede bomber og brugte indmaden til nye.
En overjordisk stemning

En overjordisk stemning

Cao Dai templet er et must blandt templerne i og ved Ho Chi Minh Byen (Saigon). Cao Dai ligger 90 kilometer uden for byen. Templet er centrum for en særlig religiøs gren af de gamle oprindelige religioner - caodaisme. Den er nærmest et religiøst potpourri, der har lånt lidt af alle de vietname-siske religioner. På samme måde har cao-daismen sin helt egen arkitektur og stemning i templet. Det er delt op i ni niveauer, der hver repræsenterer et skridt mod himmelen. Fire gange dagligt er der ceremonier – prøv at ramme en af dem. Det er en særlig oplevelse. Overjordisk tør man nok ikke kalde det, men lidt i den retning.
Mekong Deltaet – det store spisekammer

Mekong Deltaet – det store spisekammer

Markedet i Can Tho vrimler med alskens frugt, grønt, fisk og kød, der skæres ud efter kundens ønske. Det meste tøj på markedet er størrelse XS efter europæiske mål, men det er alligevel et morsomt marked. Prøv at hoppe på en lille båd i havnen og få en rundtur af de mange grønne kanaler – frem til det store flydende marked, hvor syv kanaler støder sammen. Her sælges alt fra kul til ris, frugt og grønt.

Det kan være besværligt at komme sydpå fra Ho Chi Minh Byen (Saigon), selv om vejnettet forbedres år for år. Can Tho ved Hau floden – Mekongs sydligste biflod – er imidlertid et godt udgangspunkt. Besøg et af de mange små ristørringsanlæg og møller, som lokale har slået sig sammen om. Det frodige delta og den tilhørende omegn er Vietnams store spisekammer. Hvis det er muligt, så tag nogle impulsive stop undervejs. Gå ud langs smådigerne og mød bønder og vandbøfler i de surrealistisk grønne rismarker.

Start nu! Det er let at bestille din rejse til Ho Chi Minh City

Se liste med udvalgte hoteller i Ho Chi Minh City
Se alle hoteller på kort over Ho Chi Minh City

Læs mere om rejser til Ho Chi Minh

Hoteller i Ho Chi Minh
Krydstogt til Ho Chi Minh
Denne side er udskrevet d. 10. december 2016 fra
http://www.fdm-travel.dk/malaysia/praktiske-tips/

Ring til en rejsekonsulent på 70 11 60 11 hvis du ønsker hjælp til bestillingen eller har spørgsmål. Du kan også bestille direkte på www.fdm-travel.dk.