Tilmeld dig FDM travels nyhedsbrev

Få de bedste tilbud på rejser hver uge og vind rejser for op til 25.000 kr.

Krydstogt til Ho Chi Minh City

Århundreder med krig og splittelse satte sine spor på Ho Chi Minh City, men i dag er det en sprudlende storby, som er fuldt ud på højde med andre store asiatiske metropoler. På et krydstogt til det tidligere Saigon kan I få et fantastisk indblik i Vietnams historie i byen, hvor nyt møder gammelt.

Største seværdigheder

Største seværdigheder

Cu Chi-tunnellerne

De berygtede Cu Chi-tunneller ligger lige uden for Ho Chi Minh City for enden af Ho Chi Minh-stien, som var et kompliceret, labyrintisk system af veje og stier gennem Vietnam fra nord til syd. Det var basen ved Cu Chi, som Ho Chi Minh-guerillaer brugte til at angribe Saigon.

Som følge heraf blev hele området tæppebombet af amerikanerne med "den brændte jords taktik". Som modsvar gik soldaterne i Cu Chi under jorden - helt bogstaveligt. De gravede et netværk af tunneller, der strakte så langt som til Cambodja og omfattede mødelokaler, køkkener og skadestuer og brugte det som base i kampen mod amerikanerne.

Se en film om tunnellernes historie og besøg det lille tunnelmuseum med bl.a. fotos fra da tunnellerne var i brug.

Der er også en omfattende udendørs udstilling af guerillafælder og rekonstruktioner af de originale tunneller. Husk at medbringe tøj, som gerne må blive beskidt, hvis I vælger at kravle ned i tunnellerne. Det kan nemlig være en beskidt, og til tider klaustrofobisk, oplevelse.
Jadekejserens Pagode

Jadekejserens Pagode

En af de mest interessante pagoder i Vietnam er Jadekejserens Pagode, som er fyldt med røgelse og fantastiske udskårne figurer. Pagoden blev bygget af det kantonesiske samfund i Saigon i starten af det 20. århundrede, og her svirrer stadig med tilbedere.

På pagodens tag er der en omfattende samling af figurer, men den dominerende figur finder man dog i den store sal, hvor Jadekejseren selv holder til. Han kaldes også ”Himlens Gud", og det er op til ham, hvem der kommer ind og hvem, der bliver afvist. Han minder af udseende til forveksling om den kinesiske filosof Konfutse.

I et forværelse finder man frugtbarhedsgudinden Kim Hua og i et andet Kongen af Helvede, hvis håndlangere utvivlsomt får tildelt dem, Jadekejseren afviser.
Vietnameserne i dag

Vietnameserne i dag

Vietnameserne har valgt at lægge fortiden bag sig og se fremad. De taler kun nødigt om fx Vietnamkrigen, og spørger man til den, vil man oftest få svaret: ”Vi vil bare leve i et fredeligt land – som dig” og bliver mødt med et stort smil og et skuldertræk, som tydeligt indikerer, at emnet er uddebatteret.

Selvom vietnameserne lever i et samfund, som er langt mere veludviklet, fredeligt og åbent i dag end hidtil, er politiske ytringer mod partiet ikke velanset, og der er visse begrænsninger i presse- og ytringsfriheden. Derfor vil lokale guider som regel glide af på politiske spørgsmål; igen med et smil og et skuldertræk.

Når det er sagt, så møder man i Vietnam et folk, som er åbne, glade og imødekommende og har en sund portion humor. Vietnameserne spørger ofte med stor interesse ind til de kulturer, de får besøg af, og derfor er det let at føle sig velkommen.

Museet for krigslevn

Besøg museet for krigslevn, War Remnants Museum. Her findes en omfattende samling af krigsmaskineri, våben, fotos og dokumentation fra Vietnams krige mod både franskmænd og amerikanere.

Hovedvægten er stærkt på sidstnævnte. Museet blev engang kaldt for Museet for Krigsforbrydelser, og det giver måske en slet skjult hentydning til, hvis side af historien, der bliver fortalt her.

Når det er sagt, og hvis man medbringer sin almindelige sunde fornuft, står det klart for den besøgende, at museet er en opfordring til fred.

Havn

Havn
De mindre krydstogtskibe kan navigere ad den snoede Saigon River og lægge til kaj ved Saigon River Dock i kort afstand fra Ho Chi Minh Citys centrum. Større skibe lægger til kaj ved Phu My, den kommercielle havn ud til det Sydkinesiske Hav nær Vung Tao. Herfra er der ca. 2,5 times kørsel ind til centrum.

Klima

Man kan besøge Ho Chi Minh City året rundt. Orientens Perle er nemlig kendt for sit varme og stabile vejr, hvor der sjældent er naturkatastrofer og hvor temperaturen ligger stabilt på ca. 20-35 grader. Det er varmest i vores vinterhalvår og køligst i vores sommerhalvår.
Denne side er udskrevet d. 25. september 2016 fra
http://www.fdm-travel.dk/italien/gardasoeen/liste/

Ring til en rejsekonsulent på 70 11 60 11 hvis du ønsker hjælp til bestillingen eller har spørgsmål. Du kan også bestille direkte på www.fdm-travel.dk.