Jeg har sammen med min kæreste rejst rundt i Vietnam i en måned. Ved mange turistmål møder man cykel- /scooterguides, der tilbyder deres service (en dag koster typisk 5-8 US dollars).
Deres råben og kalden for at sælge kan umiddelbart virke irriterende, hvis man bare har tænkt sig at gå en tur, men da de er billige, ofte ved meget om områderne og den vietnamesiske kultur og historie (og kender områder som turister typisk ikke selv finder frem til), kan nogenlunde engelsk, kan skaffe gode rabatter ved f.eks. spisesteder og frem for alt holder andre sælgere væk er det ofte en god idé at hyre én alligevel. Så kan man i ro og mag blive kørt rundt til de forskellige udflugtssteder.
Mange guides er tilmed gæstfrie og viser gerne deres private bolig frem, hvilket også må siges at være lidt af en oplevelse, når man er vant til forskellige hoteller og europæiske standarder.