Tilmeld dig FDM travels nyhedsbrev

Få de bedste tilbud på rejser hver uge og vind rejser for op til 15.000 kr.

Skriv rejsetips på FDM-travel.dk

Flere rejsetips om Vietnam

  • Vietnam fra nord til syd på motorcykel

    (Bedømt af 21 personer)
    04.04.14: Sven-Erik Nielsen
    “You’re a handsome man. You look like uncle Ho!”

    Det er umuligt ikke at lade sig påvirke af en melding som ovenstående, så i løbet af nul komma fem har jeg erhvervet mig en dåse iskaffe + tre armbånd af ubestemmelig herkomst.
    Se hele rejsetippet
  • Vietnam fra nord til syd på motorcykel

    (Bedømt af 3 personer)
    16.03.14: Sven-Erik Nielsen
    “You’re a handsome man. You look like uncle Ho!”

    Det er umuligt ikke at lade sig påvirke af en melding som ovenstående, så i løbet af nul komma fem har denne signatur erhvervet sig en dåse iskaffe + tre armbånd af ubestemmelig herkomst.
    Se hele rejsetippet
  • Tag på eventyr i Thailand, Cambodja og Vietnam!

    (Bedømt af 55 personer)
    01.03.13: Ida Andersen Tambjerg
    Hvad siger du til at indtage din aftensmad med tæerne begravet i kridhvidt sand og stjernerne blinkende over dig? Hvad med et besøg på verdens største religiøse monument og et indblik i de buddhistiske munkes sælsomme hverdag? Eller at udvide dine gastronomiske horisonter med lynstegte larver og hundehoveder på et marked i bjergene?
    Se hele rejsetippet

Læs mere om rejser til Vietnam

Rejsetips af samme forfatter

  • Sommer i Berlin

    (Bedømt af 6 personer)
    I bydelen Prenzlauer Berg byder den økologiske café på brunch, hvor prisen er hvad du har råd til at betale for at spise dig mæt.
    Se hele rejsetippet
  • Forlænget weekend i Karlskrona

    (Bedømt af 7 personer)
    Sverige er et land, som de fleste danskere ofte ikke giver den rejsemæssige opmærksomhed, som landet faktisk fortjener.

    På trods af, at vores naboland mod øst ligner Danmark på mange måder er det alligevel et land, der har mange interessante byer og historiske seværdigheder, der kan gøre os klogere på landet hinsidan.
    Se hele rejsetippet
  • Gensyn med den evige stad

    (Bedømt af 18 personer)
    Den flimrende sommersol siver ind gennem mine persienner på Nørrebro, og da jeg ruller persiennen op hilser solen mig godmorgen og de gyldne stråler rammer mit ansigt.
    Se hele rejsetippet
Rundrejse i Vietnam - et sydøstasiatisk paradis
Rejsetips indsendt af:
København N
18. jan. 2014

Rundrejse i Vietnam - et sydøstasiatisk paradis

Det er tidlig morgen på Nørrebro i København, og jeg står foran min hoveddør og venter på taxaen, der skal køre mig til Kastrup Lufthavn.
Det er sommer, hedebølgen er på sit højeste og byen viser sig fra sin smukkeste side mens taxaen smyger sig ind langs søerne, ud på Amager og til sidst sætter mig af foran lufthavnsterminalen.

Foran mig venter en flyrejse på næsten 15 timer, der vil transportere mig om på den anden side af jordkloden - nærmere bestemt til Vietnam, hvor en 2 ugers rundrejse venter forude.
Saigon skyline
Saigon skyline

Ankomst til Saigon

Det er tidlig morgen i Saigon - eller Ho Chi Minh-city, som byen stadig kaldes i folkemunde. Byen ligger ved bredden af den enorme Saigon-flod og var hovedstad i Sydvietnam frem til midten af 70´erne, hvor Nord- og Sydvietnam blev genforenet.

Til trods for, at Saigon ikke er landets hovedstad er byen stadig Vietnams største by, hvor der officielt bor 7 millioner mennesker. Virkeligheden er snarere, at byen huser omkring 10 millioner mennesker, hvoraf de fleste lever i en fattigdom, som kan være svær at forholde sig til for os vesterlændinge.

Lufthavnen er stort set blottet for mennesker, men da jeg kommer ud af lufthavnsbygning rammes jeg af en varme og en luftfugtighed så høj, som jeg aldrig har oplevet før.

I de næste to uger vil jeg få en god intro til Vietnam af en kammerat, som de næste to år er udstationeret i Vietnam og derfor kender landet som sin egen bukselomme.

I taxaen på vej til lejligheden i downtown Saigon får jeg at vide, at luftfugtigheden ligger i omegnen af 80% og at temperaturen for længst har passeret de 40 grader, så det er ikke så underligt, at tøjet klæber til kroppen og systemet har svært ved at vende sig til det asiatiske klima.

Turen fra lufthavnen til lejligheden tager en lille halv time, men føles markant kortere fordi jeg har travlt med at stirre ud gennem bilruden på menneskemylderet, trafikken, bygningerne samtidig med at lydene og duftene fylder den indre brønd med indtryk.
Efter en lur og et brusebad er jeg klar til at tage ud i Saigon og erfare hvad byen har at byde på.
Præsidentpaladset i Saigon
Præsidentpaladset i Saigon

Sightseeing i Saigon

Turen starter ved præsidentpaladset, der ligger ganske få hundrede meter fra lejligheden i downtown Saigon.

De fleste mennesker over en vis alder kan givetvis se præsidentpaladset for sit indre blik eftersom TV-aviser over hele verden næsten dagligt sendte derfra under Vietnam-krigen så vi i resten af verden kunne følge med i de uhyrligheder, der foregik i landet.

Præsidentpaladset - eller Dinh Thống Nhất, som det hedder på vietnamesisk, blev bygget i perioden 1962-1966, og opført som en bygning, der skulle tjene som hjem og arbejdsplads for den sydvietnamesiske præsident under Vietnam-krigen. Bygningen er på intet mindre end 120.000 kvadratmeter, hvilket stadig den dag i dag står i skarp kontrast de små aflukker af boliger, som en stor del af befolkningen lever under.

I dag anvendes paladset ikke mere som bolig for præsidenten, men det er ikke desto mindre interessant at besøge bygningen for at danne sig et indtryk af, hvordan fordums præsidenter har levet i sus og dus.

Set ud fra et arkitektonisk synspunkt er bygningen ingen perle, tværtimod er bygningen tæt på at være en øjebæ, og man kan også med en vis ret påstå, at bygningen nok ikke just frembringer glade minder på nethinden for den almindelige vietnameser.

Alligevel er det en væsentlig bygning at besøge på grund af den historiske kontekst den indgår i, og derfor vil jeg anbefale enhver turist i Saigon at besøge bygningen for at fornemme historiens vingesus.
Notre Dame katedralen i Saigon
Notre Dame katedralen i Saigon

Notre Dame katedralen i Saigon

Få hundrede meter fra præsidentpaladset ligger Notre Dame-kirken, der er endnu et af Saigons berømte landmarks, som man ikke må snyde sig selv for at besøge. Kirken er den største kirke bygget i det franske imperium, og da bygningen var opført var det den højeste bygning i Saigon.

Som navnet antyder er kirken i grove træk en kopi af Notre Dame-kirken i Paris - uden dog helt at kunne måle sig med sin navnesøster i Paris.

Kirken blev opført af franske kolonialister mellem 1863-80, og det ser ved første øjekast ud som om kirken er bygget af røde mursten. Når man kigger nærmere kan man dog se, at facaden består af røde fliser påsat en granitvæg. I øvrigt er de røde fliser importeret fra Marseille, så byggeriet af kirken må have været temmelig bekosteligt.

Foran bygningen knejser en hvid statue af jomfru Maria, der hilser de besøgende velkommen. Statuen af Jomfru Maria er lavet i Rom og blev flyttet til sin nuværende placering i Saigon i 1959, og det var håbet at statuen af jomfru Maria ville være med til at skabe fred i det dengang krigshærgede Vietnam.
Notre Dame katedralen i Saigon
Notre Dame katedralen i Saigon

Katedralens indre er forholdsvist velbevaret, og der er en fredfyldt atmosfære i kirken. Når man bevæger sig rundt i det enorme kirkerum føles det som om man befinder sig i en anden verden, og et besøg i Notre Dame kirken er derfor en god måde at få en pause fra varmen, trafikken og menneskemylderet i Saigon på.

På grund af arkitekturen og kirkens historie bør enhver rejsende i Saigon lægge vejen forbi Notre Dame-kirken inden man forlader den asiatiske metropol.
Det centrale postkontor i Saigon udefra
Det centrale postkontor i Saigon udefra

Postkontoret i Saigon

Saigons indre by er spækket med seværdigheder, der alle ligger i gå-afstand fra hinanden. Nær Notre Dame-katedralen ligger Saigons centrale posthus, der blev opført mellem 1886-91. Postkontorets udseende er i udpræget grad udtryk for fransk kolonistil, og man er tilbøjelig til at tro, at bygningen lige så godt kunne ligge i Frankrig.

Bygningen er tegnet af den franske mesterarkitekt Gustave Eiffel og er i dag en turistattraktion, hvorfra de fleste turister vælger at sende deres postkort hjem til familien og vennerne. Undertegnede rejsetipforfatter var ingen undtagelse. Postkort fra Vietnam når hjem til Danmark i løbet af en uges tid, hvilket må siges at være temmelig effektivt.
Postkonoret indefra med billedet af Ho Chi Minh på endevæggen
Postkonoret indefra med billedet af Ho Chi Minh på endevæggen

Når man kommer ind i bygningen fæstnes blikket på et kolossalt billede af Ho Chi Minh, der er opsat på endevæggen. Når man vandrer rundt i det enorme lokale føles det som om Onkel Ho´s øjne følger en, hvilket er en spøjs fornemmelse.

På trods af, at bygningen anvendes som posthus føles det lidt som at være på en banegård når man træder ind i det enorme lokale. Der summer af liv, mennesker kommer og går og alt lader til at foregå i et tempo som var folk kommet for sent ud af døren for at nå et tog, der kører lige om lidt.
Detalje fra postkontoret i Saigon
Detalje fra postkontoret i Saigon

Lofterne i posthuset er buede og bemalede, ligesom der er opsat store kort på væggene lige når man træder ind af døren. Langs væggene er der opstillet telefonbokse af mørkt træ og der er opsat ure, der viser klokken i nogle af verdens metropoler.

Posthuset har en væsentlig kulturhistorisk og historisk værdi, og bygningen er rent arkitektonisk meget velbevaret, og derfor bør den besøgende ikke snyde sig selv for at lægge vejen forbi for at indsnuse charmen på stedet.
Indgangen til Museet for Krigsforbrydelser
Indgangen til Museet for Krigsforbrydelser

Besøg på Museet for Krigsforbrydelser i Saigon

Et af de mere spektakulære museer i Saigon er Museet for Krigsforbrydelser, der som mange af byens øvrige seværdigheder ligger i det indre Saigon.

Museet fokuserer især på at dokumentere de krigsforbrydelser, der fandt sted under USA´s invasion af Vietnam mellem 1959 og 1975. Museets hovedfokus er dog, fremstille de vietnamesiske soldater i et glorværdigt lys, og der er, som man kunne forvente, ingen dokumentation af de krigsforbrydelser, som de vietnamesiske soldater har stået bag under krigen. På dette museum er det amerikanerne, der er satan selv, og vietnameserne er ofre. Forventer man, at museet skal vise krigen fra begge sider - så er man gået forkert.
Gården ved Museet for Krigsforbrydelser - udstillede amerikanske tanks og helikoptere
Gården ved Museet for Krigsforbrydelser - udstillede amerikanske tanks og helikoptere

Bygningen, er huser museet er en grå beton-bygning, der er omkranset af et gitter.

Foran museet er der udstillet fly, helikoptere, artilleri, tanks og en guillotine, der blev brugt helt frem til 1960. Allerede i gården kan man fornemme, at et besøg på museet ikke er for mennesker med sarte nerver.

Museet for Krigsforbrydelser. Guillotine anvendt af amerikanerne.
Museet for Krigsforbrydelser. Guillotine anvendt af amerikanerne.

Andre steder på museet er der udstillet originale uniformer, hvor man ved siden af uniformen kan læse længere udredninger om den tapre og modige vietnamesiske soldat, som har båret uniformen for fædrelandet.

En af de mest rørende udstillingsgenstande er dog alligevel den tapperhedsmedalje, som en menig, amerikansk soldat har doneret til museet. I montren ligger blot tapperhedsmedaljen, ved siden af et brev hvor soldaten har skrevet "I was wrong. I am sorry." Når man ser medaljen og brevet er det som at blive slået i panden med en hammer, og man kan ikke undgå, at blive påvirket af situationen og krigens gru.
Museet for Krigsforbrydelser. Kasser hvor 3 vietnamesere ad gangen var indespærret af amerikanerne
Museet for Krigsforbrydelser. Kasser hvor 3 vietnamesere ad gangen var indespærret af amerikanerne

På trods af, at museet i vid udstrækning er et forsvar af vietnamesiske soldater og at krigens rædsler er fremstillet noget ensidigt, så er Museet for Krigsforbrydelser et must at besøge fordi Vietnam-krigen er så markant en del af landets nyere historie - man bør ikke forlade Vietnam uden at have besøgt dette museum.
Kunstmuseet i Saigon
Kunstmuseet i Saigon

Kunstmuseet i Saigon

For den kunstinteresserede er et besøg på byens kunstmuseum et must. Det er en charmerende bygning i 3 etager, der rent arkitektonisk er fransk inspireret. Dog er taget et kinesisk inspireret, hvilket giver bygningen et specielt udtryk.

Udstillingerne i museet består af keramik i forskellig udformning, skulpturer og oliemalerier af især vietnamesiske kunstnere.
Kunstmuseet i Saigon
Kunstmuseet i Saigon

Stueetagen består i vid udstrækning af kinesisk og sovjetisk propaganda-kunst, anden etage er afsat til politisk kunst, nærmere bestemt propaganda, der især omhandler Vietnam-krigen (eller "amerikaner-krigen" som den stadig kaldes af vietnameserne.

Anden etage indeholder også en udstilling af keramik af kinesisk oprindelse.

Museets tredje sal er også museets mest interessante etage. Denne del består nemlig af samlinger fra Champa-kongeriget, ligesom bl.a. indiske kunstobjekter, skulpturer og træskærer-arbejder er udstillet. Champa-kongeriet var et hinduistisk kongerige, der eksisterede i Vietnam i over 1000 år, og det er interessant at se udstillingen over, hvordan kunsten ændrede sig gennem de mange år.
Artefakt på Kunstmuseet i Saigon
Artefakt på Kunstmuseet i Saigon

Hvis man skal sige noget skidt om museet er det, at der mangler information om de udstillede objekter. Ved hvert udstillingsobjekt er der blot opsat et lille skilt, hvor der står hvilket århundrede og hvilket land værket kommer fra. Jeg ville gerne have haft bedre udformede skilte, der f.eks. fortæller historien om hvad genstandende har været brugt til, hvornår genstandende er fundet og hvor i landet objekterne har været brugt.

Kunstmuseet i Saigon
Kunstmuseet i Saigon

På trods af sine mangler er et besøg på kunstmuseet alligevel en god ide fordi man alligevel kan få et indtryk af den kunst, som er skabt i landet.

En kunsthistoriker ville helt sikket have fået mere ud af besøget end mig - men besøg alligevel museet hvis du er i Saigon - det er besøget værd.
Chinatown i Saigon
Chinatown i Saigon

Chinatown i Saigon

I udkanten af Saigon ligger China-town, der som navnet antyder er det område af byen, hvor omkring 1 million kinesiske indvandrere dominerer - man kan næsten være tilbøjelig til at tro, at det er verdens største af slagsen.

Gadebilledet er fortravlet, og de mange små butikker, hvor der sælges religiøse artefakter, krydderier samt frugt og grønt dominerer området fuldstændigt.

Desværre giver Chinatown - eller Cho Lon, som det også kaldes - et rodet indtryk. Det skyldes især, at der er meget affald på gaderne - affald, som beboerne blot smider i store bunker på gaderne, og som derfor tiltrækker kornfede rotter, der mæsker sig i beboernes husholdningsaffald. Der er varmt hele året rundt i Vietnam, og derfor kommer de store bunker af affald også til at lugte rigtig dårligt - hvorfor en rådden duft præger området.

De store bunker affald, rotterne og den dårlige lugt betyder, at man går rundt med fornemmelsen af at gå på en losseplads i stedet for at besøge en ny bydel.
Chinatown i Saigon
Chinatown i Saigon

Til gengæld er der også charmerende elementer ved Chinatown.

Et eksempel herpå er det enorme Binh Tay-marked, hvor der falbydes alt fra frugt og grønt til røgelsespinde, håndlavede papirsblomster, kanariefugle i bur, importeret kinesisk legetøj, krydderier, silketørklæder og rispapirlamper. Markedet er et rigtig fint sted at købe sine souvenirs - der er noget for enhver smag, og det giver den rejsende mulighed for at købe en god og anderledes gave med hjem.
Selvom der både er gode og dårlige ting at sige om Chinatown er bydelen absolut et besøg værd.

Bydelen er anderledes, fortravlet, overbefolket - men ikke desto mindre charmerende og lærerig for en forkælet vesterlænding, der her har mulighed for at lære storbyen Saigon bedre at kende.
Typisk vietnamesisk landskab
Typisk vietnamesisk landskab

På udflugt i området uden for Saigon

For at opleve så meget som muligt af Vietnam er det oplagt at tage på nogle af de en-dags-ture, som mange rejsebureauer kan arrangere. På disse ture får man dels set flere seværdigheder, men man får også oplevet landskabet.
En af dagene i Vietnam blev for mit vedkommende brugt på en en-dagstur, hvor jeg besøgte to store seværdigheder, der begge ligger cirka 100 kilometer uden for Saigon.

Den ene seværdighed er Cao Dai-templet, som er et religiøst tempel, og den anden seværdighed er Cu Chi-tunnellerne, der er et underjordisk tunnelsystem fra Vietnamkrigens dage.

Typisk vietnamesisk landskab
Typisk vietnamesisk landskab

I bussen studerede jeg landskabet. Det var et temmelig øde område, der er meget grønt, mange rismarker, hvor man så vietnamesiske familier arbejde. 80% af den vietnamesiske befolkning bor på landet og ernærer sig som bønder, og mange af dem lever også i fattigdom, hvilket de små huse med bliktag også indikerede.
Typisk vietnamesisk landskab
Typisk vietnamesisk landskab

100 kilometer nordvest for Saigon ligger byen Tay Ninh, der med sine 125.000 indbyggere må siges, at være et provinshul sammenlignet med Saigons millioner af indbyggere.

På trods af sin relativt beskedne størrelse er Tay Ninh en by, som mange hundrede tusinde turister besøger hvert år. Det primære mål for de mange besøgende er Cao Dai-templet, der på mange måder er et fortryllende og indtagende sted at besøge.
Cao Dai-templet udefra
Cao Dai-templet udefra

Cao Dai-templet

Cao Dai er en religiøs sekt, der blev grundlagt af Ngo Van Chieu, der var ansat i den franske koloniadministration. I 1919 fik Chieu meddelelse om sit kommende religiøse kald, og en ånd åbenbarede sig for ham - Cao Dai (som betyder "Den Højeste").

Franskmændene godkendte Cao Dai som religiøs sekt i 1926, og i dag har sekten over tre millioner tilhængere. Sektens trosgrundlag er en skønsom blanding af taoisme, buddhisme, konfucianisme og forfædredyrkelse - og sekten påberåber sig at have være i spiritistisk kontakt med så forskellige personer som Shakespeare og Lenin, så helt upåvirket af den politiske udvikling er sekten ikke.

Cao Dai-templet udefra
Cao Dai-templet udefra

Cao Dai-templet er Vietnams største og vigtigste tempel for tilhængerne af Cao Dai-religionen. Templet er en aflang, okkergul bygning i to plan, der uden at fornærme nogen må betegnes som et arkitektonisk gadekryds.

Forfatteren Norman Lewis har - med et noget vulgært udtryk - beskrevet tempelbygningen som "et bolschepalads fra en af Disney´s kulørte fantasier", og når man står foran templet forledes man til at give Lewis ret i beskrivelsen.
Cao Dai-templet indefra
Cao Dai-templet indefra

Inde i templet er der et enormt rum, nærmest en hal, med to lange søjlerækker, og for enden af dette rum er et enormt alter, og for at komme op til dette hovedalter skal man gå op ad et par trappetrin (trappetrinene skal symbolisere, at man søger at nå guderne).

Grundplanen er som i en europæisk kirke, men asiatiske drager snor sig op ad de indvendige søjler. Rummet er fyldt med farver - farver på søjlernes figurer og på det udskårne træværk, der sidder for vinduerne.

Fire gange om dagen sidder Cao Dai-tilhængerne i hallen. Lange, lige rækker af mennesker iklædt ens, hvide kjortler og alle med ansigtet vendt mod hovedalteret. Når en messe er i gang er stilhed fra turisterne påkrævet, og man står for enden af hallen eller på balkonen og overværer ceremonien.
Detalje fra Cao Dai-templet
Detalje fra Cao Dai-templet

Det er en fredfuld og smuk oplevelse at overvære en ceremoni i Cao Dai-templet, og jeg kunne godt have brugt både halve og hele dage i templet for at indsnuse atmosfæren i templet. Det føltes næsten som et tab at forlade templet, som om man ville gå glip af noget væsentligt i det øjeblik man tager videre ud i det virkelige liv.

Besøget i Cao Dai-templet er en af de ting, der gjorde det største indtryk på mig da jeg var i Vietnam, og jeg kunne næsten være tilbøjelig til at mene, at turen i Cao Dai-templet i sig selv var den vigtigste oplevelse på hele rejsen.

Jeg har kun gode og positive minder fra Cao Dai-templet og mener at det er et must at lægge vejen forbi denne endog meget vigtige seværdighed i Vietnam.
En af nedgangene til Cu Chi-tunnellerne
En af nedgangene til Cu Chi-tunnellerne

Cu Chi-tunnellerne

Næste seværdighed på denne en-dags-tur var Cu Chi-tunnellerne, der ligger cirka 25 kilometer nordvest for Saigon. Man anslår at ca. 16.000 mennesker levede i tunnellerne, men tragisk nok døde 3 ud af 4 af tunnellerne.
Cu Chi-tunnellerne er, som navnet også viser, underjordiske tunneller, der ligger i Cu Chi-distriktet uden for Saigon.

Modstandsfolk har gravet 200 kilometer underjordiske tunneller, der er havde en militær funktion og spillede en central rolle i krigene mod franskmændene og amerikanerne. Tunnellerne er 12 meter dybe og kan modstå vægten af en tank på 60 tons og klare bomber på helt op til 100 kilo.
Fælde i Cu Chi-tunnellerne - træd her og du bliver spiddet
Fælde i Cu Chi-tunnellerne - træd her og du bliver spiddet

På trods af, at området er enormt var det stort set umuligt for fjenden at finde indgangene til tunnellerne idet disse indgange og udgange var kamufleret på intelligent vis - f.eks. ved at drysse peber ud for at forvirre amerikanske sporhunde.

I dag er det muligt for alle at besøge det enorme område, hvor man kan gå rundt i et grønt område, der umiddelbart ligner ethvert andet grønt område. Ved nærmere eftersyn kan man se nedgange til tunnellerne og se mange af de øvrige skjulesteder, som vietnameserne brugte under amerikanernes invasion.
Området over Cu Chi-tunnellerne - ikke til at se nedgange eller fælder her
Området over Cu Chi-tunnellerne - ikke til at se nedgange eller fælder her

Et par hundrede meter af tunnellerne er åbne for offentligheden, og på trods af, at tunnellerne er gjort højere og bredere er det en meget klaustrofobisk, ja næsten skræmmende oplevelse at kravle igennem en snæver og fugtig tunnel, hvor der er mørkt og man nærmest kravler rundt på hænder og fødder. På trods af, at jeg aldrig har lidt af klaustrofobi kan jeg stadig - 6 måneder efter besøget i tunnellerne - næsten få åndenød ved tanken om at befinde mig i de trange tunneller, hvor jeg ikke kunne finde vej og hvor jeg ikke kunne bevæge mig frit. Det var en meget ubehagelig oplevelse at føle sig fanget i et lille rum, men det gav omvendt et meget fint indtryk af, hvordan hverdagen har set ud for vietnameserne under den amerikanske besættelse.

For den historieinteresserede rejsende er det spændende at besøge Cu Chi-tunnellerne, for man kommer ikke uden om, at Vietnam-krigen spiller en enorm rolle i nyere tids vietnamesiske historie. Det er gribende, men også skræmmende med egne øjne at se, hvordan vietnamesernes hverdag har set ud under den amerikanske besættelse - så den skræmmende virkelighed til trods bør man besøge tunnellerne når man er i Vietnam - det er både tiden og besværet værd.
Mekong-deltaet
Mekong-deltaet

1-dags tur til Mekong-deltaet

De fleste rejsebureauer i Vietnam kan arrangere en-dags-ture til forskellige egne af landet. I Saigon havde jeg i et af rejsebureauets vinduer set en reklame for en en-dags-tur på Mekong-deltaet, der så spændende ud - og uden at blinke med øjnene gik jeg ind og bestilte turen for at få så mange oplevelser ud af Vietnam-turen som muligt.
Mekong-floden er en af verdens største floder, den er 4.000 kilometer lang, har udspring i Tibet og løber gennem Kina, Laos, Thailand, Burma, Cambodia og Vietnam.

Den en-dags-tur jeg bestilte kostede ikke mere end et par hundrede danske kroner og bestod af bustransport tur/retur fra Saigon ud til Mekong-deltaet, en sejltur på Mekong-floden, et besøg på Unicorn Island, der er en af de større øer i deltaet samt sejlads og frokost på Unicorn Island.

En tidlig morgen blev jeg derfor hentet i en minibus, der førte mig gennem Saigon ud til byen My Tho, der ligger langs Mekong-floden (ca. 75 kilometer fra Saigon), og som med sine 220.000 indbyggere er hovedbyen i Tien Giang-provinsen i det sydlige Vietnam. My Tho er en velhavende by, der især lever af de turister, der hver dag i hobetal skal ud og sejle på Mekong-deltaet. Sammen med de øvrige 8 vesterlændinge sejlede en aflang træbåd bemalet med en farverig slange os ud på Mekong-floden og ud langs de forskellige øer, der ligger i deltaet.
Sejltur på Mekong-deltaet
Sejltur på Mekong-deltaet

Floden er bred og det brune vand vidner om hvor forurenet vandet i hele deltaet er, men det er alligevel en smuk oplevelse at sejle rundt på deltaet, forbi de mange små, frodige øer, der dukker op i horisonten som beviser på hvor rig og smuk naturen er i Vietnam.

Efter tre kvarters sejlads lagde båden til ved Unicorn Island, som er en af de større øer i Mekong-deltaet. Her skulle vi gå en tur på øen, spise frokost og sejle rundt i en lille, skrøbelig robåd, der tog os ind, hvor større både ikke kunne færdes.

Vores guide havde på sejlturen ud til Unicorn Island bestemt, at vi trængte til at høre hendes skærebrænderstemme afsynge samtlige vers af "Row,row, row your boat", så jeg var sandt at sige lettet over, at komme i land for at besigtige Unicorn Island.

De øvrige rejsendes anstrenge ansigtsudtryk vidnede om, at også de var lykkelige over at slippe for den toneforladte brægen og brølen fra guiden.
Frodig natur på Unicorn Island
Frodig natur på Unicorn Island

Unicorn Island i Mekong-deltaet

Turen på Unicorn Island startede med en gåtur rundt på dele af øen, og efter sejlturen var det rart at få strakt benene lidt.

Unicorn Island er grøn, frodig og en rolig ø, hvor man har mulighed for at koble af fra trafikken og menneskemængden i byen My Tho.

Der er mange turistboder på Unicorn Island, hvor der sælges skrammel som magneter, postkort - men også en meget velsmagende the, som er sød, krydret og kraftig. En the som selv inkarnerede kaffedrikkere vil synes om.
Elephant Ear fish
Elephant Ear fish

Frokost på Unicorn Island

Efter gåturen var det tid til frokost, der bl.a. bestod af sticky rice, frugt og en fisk, som kun findes i Mekong-deltaet - nemlig Elephant Ear Fish.

Det viste sig at være en fisk grimmere end arvesynden, men i stegt tilstand viste den sig faktisk at smage fortrinligt.
Sejltur på Unicorn Island
Sejltur på Unicorn Island

Sejlads på Unicorn Island

Efter frokosten blev vi ført ned til et par robåde, der skulle sejle os på en tur på en af kanalerne på Unicorn Island. En sejltur på det lave vand, der førte os langs høje, grønne, saftige bambusstængler, der viste hvordan naturen i Vietnam også kan se ud. Det var dog ikke en behagelig tur for næsen idet det fugtige klima medfører, at vandet lugter råddent.

Efter rundturen på Unicorn Island blev vi uvante vesterlændinge igen parkeret på vores træbåd, sejlet ud på Mekong-deltaet og derfra tilbage til byen My Tho, hvor vores bus ventede på at køre os tilbage til Saigon.
Rejsetip-forfatteren med fjollet bambus-hat på Unicorn Island
Rejsetip-forfatteren med fjollet bambus-hat på Unicorn Island

Tilbage i Saigon var jeg fyldt af indtryk, og valgte derfor at tage mig en lille lur inden jeg tog ud i den lune storby-nat for at spise aftensmad.

Efter aftensmaden var det tid til at få en god nats søvn, for dagen efter skulle jeg tidligt op for at nå et fly, der skulle tage mig til byen Da Nang i det centrale Vietnam, hvor jeg både skulle besøge Da Nang - men også andre byer og seværdigheder i midten af landet.
Byen Da Nang´s skyline
Byen Da Nang´s skyline

Besøg i byen Da Nang i det centrale Vietnam

En tidlig morgen tog vi et indenrigsfly fra Saigon i syd til byen Da Nang, der siden 1800-tallet har været den vigtigste havneby i det centrale Vietnam. I dag bor der cirka 1 million mennesker i Da Nang, hvilket gør byen til Vietnams tredje største by.

Flyturen fra Saigon til Da Nang varer en times tid og koster ikke ret mange penge, og da der er masser af seværdigheder i byen kan det godt anbefales at lægge vejen forbi Da Nang.
Stranden i Da Nang
Stranden i Da Nang

Stranden i Da Nang

Efter at have indlogeret os på hotellet i Da Nang indhyllede vi os i solcreme og gik ned på den enorme og smukke strand i Da Nang, hvor små muslingeskaller vuggede i vandkanten og bare ventede på at blive samlet op.

Solen glimtede i Stillehavet, havet brusede og bjergene der omgiver Da Nang udgjorde en smuk ramme om vores besøg. Vi satte os under en af strandens parasoller, bestilte iskoldt kokosmælk og sad stille en tid for at nyde synet af det brusende hav.
Stranden i Da Nang
Stranden i Da Nang

Det er en betagende oplevelse at soppe i Stillehavet. Vandet var 30 grader varmt, og mens jeg soppede i vandet kom der et par nysgerrige, vietnamesiske børn, der med store øjne kiggede på det fremmedartede, kridhvide menneske, der stod foran dem.
Gadebillede fra Da Nang
Gadebillede fra Da Nang

Sightseeing i Da Nang

Efter næsten en hel dag på stranden var vi udhvilede og parat til dagen efter at se mere af Da Nang by. Når man går rundt i byen virker Da Nang ved første øjekast som en mini-version af Saigon. Udover at Saigon er langt større er der ikke den helt store forskel mellem Saigon og Da Nang.

Arkitekturen i de to byer er meget ens, befolkningen har det samme sindelag og der er de samme typer butikker. Fordelen ved Da Nang er, at trafikken er knap så hektisk som i Saigon, og som turist synes jeg det var nemmere at overskue en by med 1 million indbyggere end Saigon, der kan virke som en sydende heksekeddel.
Bymuseet i Da Nang udefra
Bymuseet i Da Nang udefra

Bymuseet i Da Nang

Et godt sted at lære mere om Da Nang er på Bymuseet, hvor forskellige udstillede artefakter og plancher fortæller om byens og egnens historie.
Egnstypisk tøj på bymuseet i Da Nang
Egnstypisk tøj på bymuseet i Da Nang

Egnstypisk tøj, skulpturer, krukker og lervarer er overrepræsenteret på museet, og som det er tilfældet på mange vietnamesiske museer indeholdt stedet også et afdeling, der omhandler Vietnams historie efter kommunisternes overtagelse.
Udstillet artefakt på bymuseet i Da Nang
Udstillet artefakt på bymuseet i Da Nang

Den kommunistiske propaganda til trods vil jeg alligevel anbefale andre at besøge Bymuseet i Da Nang fordi det trods sine åbenlyse mangler også har mange kvaliteter, der viser hvordan en vietnamesisk provinsby har udviklet sig over tid.
Typisk vietnamesisk landskab
Typisk vietnamesisk landskab

Rejse til byen Hué

Efter at par dage i Da Nang rejste vi videre med bus til byen Hué, der ligeledes ligger i det centrale Vietnam. På vejen til Hué førte bussen os dog først forbi en af Vietnams væsentligste seværdigheder, nemlig Marmorbjergene, der for buddhisterne i Vietnam er et helligt udflugtsmål, der hvert år besøges af flere hundrede tusinder gæster.
Rejsetipforfatteren på vej op ad Marmorbjerne for at nyde udsigten
Rejsetipforfatteren på vej op ad Marmorbjerne for at nyde udsigten

Marmorbjergene

En gammel legende fortæller, at Marmorbjergene opstod af et æg, som den guddommelige skildpadde lagde på stranden. Da ægget var udklækket, gik skallen i fem stykker, der blev til "De fem Elementers Bjerge": Jordens, metallets, ildens, træets og vandets bjerg.
Udsigt fra toppen af det højeste af Marmorbjergene, Thuy Son
Udsigt fra toppen af det højeste af Marmorbjergene, Thuy Son

Vandets bjerg, Thuy Son, er det største bjerg, hvorpå der ligger en enorm grotte. Gør man sig ulejligheden at gå et lille stykke længere op ad bjerget er der en mageløs udsigt, som man ikke bør snyde sig selv for.
Opgang fra en af grotterne i Marmorbjergene
Opgang fra en af grotterne i Marmorbjergene

På de fem bjerge er der mange grotter, der er smukke at udforske, ligesom der på vej op ad de forskellige bjerge er mange templer, hvor man kan se troende buddhister bede med lukkede øjne mens røgelsespinde på forskellige altre udsende tynde, blå røgskyer.
Et af templerne i Marmorbjergene
Et af templerne i Marmorbjergene

Selvom man ikke bekender sig til buddhismen kan man godt betegne et besøg i Marmorbjergene som en spirituel oplevelse - man kan ikke undgå at blive på virket af den stemning, der hersker på stedet.
Udsigt over byen Hué fra hotellets tagterrasse
Udsigt over byen Hué fra hotellets tagterrasse

Besøg i byen Hué i det centrale Vietnam

Efter besøget i Marmorbjergene kørte vi videre i bus til byen Hué, der ligesom Danang ligger i det centrale Vietnam.

Hué er en provinsby, hvor der bor 350.000 indbyggere. Byen er delt i to af "Duftenes flod", der også kaldes for Parfumefloden. På højre bred ligger den nyere franske bydel, og på venstre bred ligger den berømte fæstning og Kongeby. Indtil 1945 var Hué kongelig residentby, men byens indflydelse blev svækket efter 1900-tallet, hvor den franske kolonimagt valgte at bruge storbyen Hanoi i nord som magtbase.

Ved første øjekast giver Hué et behageligt indtryk. Der er en rolig og afslappet stemning i byen når man går en tur i byen, der er ikke voldsomt megen trafik og man har som turist nemt ved at danne sig et overblik over hvilke seværdigheder der findes i byen og omegnen.
Udsigt over byen Hué fra hotellets tagterrasse
Udsigt over byen Hué fra hotellets tagterrasse

Byen er rig på historiske seværdigheder, og for overblikkets skyld gør man sig selv en tjeneste ved at udvælge en håndfuld seværdigheder, som man kan bruge tiden på. Mange seværdighederne er store og væsentlige, og derfor vil man gøre sig en bjørnetjeneste ved at bruge for lidt tid de enkelte steder.

Vi havde selv valgt at fokusere på 4 af de store seværdigheder, og man bør afsætte en hel dag til hver seværdighed for at fordybe sig i detaljen, men også for at få en reel fornemmelse af det sted man besøger.
Ved Kongebyen i Hué
Ved Kongebyen i Hué

Kongebyen i Hué

Den første seværdighed vi valgte at besøge er Kongebyen i Hué.
Som navnet siger er Kongebyen det sted, hvor kongefamilien boede. Det er et enormt område på 600 hektar, som er sikret af en 23 meter bred og 4 meter dyb voldgrav, dernæst af en 20 meter bred og 6 meter høj mur, der er ca. 10 kilometer lang. Ti porte fører til den ydre Kongeby, der var beboet af pøblen - nemlig bønder, håndværkere og arbejdere.

Herefter finder man endnu en voldgrav og mur omkring den Indre Kongeby - kaldet Den Forbudte By - hvor det kun var kongefamilien og andre fornemme personer, der havde adgangsmuligheder.
Ved Kongebyen i Hué
Ved Kongebyen i Hué

Kongebyen er også det sted, hvor mange af landets konger er blevet begravet, og man har mulighed for at se flere af disse grave - eller mausoleer - når man bevæger sig rundt på det enorme område, der udgør den samlede kongeby.
Det er en meget imponerende oplevelse at gå rundt blandt de gamle bygninger i Kongebyen, og fordi området er så enormt bør man afsætte mindst en hel dag til at besøge Kongebyen.

Et af højdepunkterne på min rejse til Vietnam var besøget i Kongebyen i Hué - fordi det er et område fyldt med historie, arkitektur og stemning. Jeg kan ikke rose stedet nok, men kun anbefale andre at erlægge stedet et besøg.
Thien Mu-pagoden
Thien Mu-pagoden

Thien Mu-pagoden

Den anden seværdighed vi besøgte var Thien Mu-pagoden, der ligger ud til Parfumefloden 4 kilometer vest for Hué.

Thien Mu-pagoden tæt på
Thien Mu-pagoden tæt på

Pagoden er en af Vietnams væsentligste og mest besøgte seværdigheder. Pagoden blev grundlagt i 1601 af Lord Nguyen Hoang og består af et tårn i 7 etager af sten, der tilsammen udgør pagoden. Hver af de 7 etager indeholder en Buddha-statue, der repræsenterer Buddha´s syv jordiske inkarnationer.
Pavillonen bag Thien Mu-pagoden
Pavillonen bag Thien Mu-pagoden

Bag pagoden ligger en pavillon, hvor man bl.a. kan se en enorm bronzeklokke fra 1710, der vejer mere end 2.000 kilo, og som kan høres 10 kilometer væk.

I både pagoden og den bagvedliggende pavillon finder man templer, hvor munke klædt i brune gevandter mediterer og hvor man som turist blot kan iagttage den spektakulære ceremoni, hvor røgelsespinde bliver tændt og munkene i bare tæer står med lukkede øjne og søger at finde indre ro og velvære.

Udsigt over Parfume-floden - ved siden af Thien Mu-pagoden
Udsigt over Parfume-floden - ved siden af Thien Mu-pagoden

Der er en rolig og intens stemning i Thien Mu-pagoden, som dels skyldes munkenes koncentrerede messen, men den smukke beliggenhed ud til Parfumefloden spiller også ind fordi vand har en beroligende effekt, der gør at den besøgende kobler af fra en travl hverdag for at søge ind i sig selv.

Thien Mu-pagoden er næsten et must at besøge på grund af den smukke arkitektur, beliggenheden ud mod vandet, den lange historie pagoden har - men også fordi det er interessant at besøge et af den vietnamesiske buddhismes vigtigste templer.
Tu Dúc´s mausoleum
Tu Dúc´s mausoleum

Tu Dúc´s mausoleum nær byen Hué

6 kilometer sydvest for Hué ligger Tu Dúc´s mausolem, der betragtes som den vigtigste grav i hele Vietnam.

Mausoleet er optaget på UNESCO´s verdensarvsliste over kulturarv, der er så væsentlig, at den er umistelig for menneskeheden.

Tu Dúc´s mausoleum
Tu Dúc´s mausoleum

Tu Dúc var den fjerde kejser i Nguyen-dynastiet i Vietnam, og han regerede mellem 1847 og 1883 efter at have overtaget kejser-tronen fra sin far.

Han var kendt for at undgå modernisering af Vietnam ligesom han søgte at isolere Vietnam fra samarbejde med andre lande. På trods af, at han var en hårdhændet og magtbegærlig diktator er der bygget dette mausoleum for ham, der set fra et arkitektonisk og historisk synspunkt er meget smukt og gennemført.
Tu Dúc´s mausoleum
Tu Dúc´s mausoleum

Mausoleet er anlagt i en enorm park, hvori man også finder voldgrave med lotusblomster og smukke, velduftende frangipani-træer.

Udover Tu Dúc´s mausoleum ligger der også andre templer og mindre gravmæler, hvor bl.a. kongens konkubiner er begravet.
Parken, mausoleerne og templerne er smukke, rigt dekorerede og indgår i en perfekt helhed, som er svær at beskrive hvis man ikke selv har været der.

Tu Dúc´s mausoleum
Tu Dúc´s mausoleum

Der er symmetri, orden og tænkt over detaljen. Set ud fra et historisk og arkitektonisk synspunkt er Tu Dúc´s mausoleum et must, der gør et uudsletteligt indtryk på den rejsende, der interesserer sig for historie og arkitektur.
Lotusblomster i vandet ved Tu Dúc´s mausoleum
Lotusblomster i vandet ved Tu Dúc´s mausoleum

Mausoleet indgår i så væsentlig helhed, at det er et af de vigtigste steder jeg nogensinde har besøgt på alle de rejser jeg har været på. Det er en uforglemmelig oplevelse at besøge Tu Dúc´s mausoleum, og jeg kan derfor kun anbefale at besøge stedet - og at der bruges en hel dag på stedet for at kunne se så meget som muligt.
Parfume-floden, der snor sig gennem byen Hué
Parfume-floden, der snor sig gennem byen Hué

Parfume-flodens velsignelser

Den sidste seværdighed vi besøgte inden vi rejste tilbage til Saigon var Parfume-floden, der snor sig gennem byen Hué.

Floden har fået sit navn fordi blomsterne langs floden afgiver en duft, som er så kraftig, at den kan duftes helt ud på floden.
Parfume-floden by night
Parfume-floden by night

En sen aftentime gik vi om bord på en træbåd, der sejlede os ud på Parfume-floden. Der var mørkt og stille, og det eneste vi kunne høre var cikadernes sang.

Vi kunne skimte lyset inde fra Hué, og da vi efter en kort sejlads var kommet op af floden stillede 4 vietnamesiske kvinder i farverige festdragter sig op på båden for at afsynge traditionelle vietnamesiske sange.

Vietnamesiske kvinder i festdragter, der synger traditionelle vietnamesiske sange
Vietnamesiske kvinder i festdragter, der synger traditionelle vietnamesiske sange

Sangene lyder disharmoniske og skingre i vesterlændinges ører, men det er interessant at høre sange, der fortæller historier om hvordan en vietnamesisk mand gør kur til sin udkårne eller sange om den storslåede vietnamesiske kultur og natur.

Varmen, mørket, cikaderne, sangene og flodens blanke vand hvori man kan se lyset fra byen spejle sig - det var en meget indtagende oplevelse at høre disse sange på en sejltur langs Parfume-floden, og jeg kan ikke forestille mig en bedre afslutning på vores tur end denne, hvor man i ro og mag kunne lade de forgangne to ugers indtryk bundfælde sig i kroppen.
Rispapirlamper til salg - udstillet i en butik
Rispapirlamper til salg - udstillet i en butik

Tidligt næste morgen fløj vi tilbage til Saigon, hvor vi tilbragte en dags tid med at slappe af, vaske lidt tøj og pakke vores bagage inden turen gik tilbage til Danmark.
Typisk vietnamesisk landskab
Typisk vietnamesisk landskab

Turen til Vietnam har nok været en af de mest interessante rejser jeg har været på.

Det siger ikke så lidt, for jeg har efterhånden rejst en del og oplevet mange lande og byer over hele verden.
Typisk gade i Saigon
Typisk gade i Saigon

Seværdighederne, kulturen, historien, sproget, maden - turen var en sanseeksplosion af dimensioner for mig, og jeg kan sagtens forestille mig at besøge landet igen. Næste gang jeg tager til Vietnam vil jeg dog vælge at besøge den nordlige del af landet - og bl.a. besøge Hanoi, der ligesom den øvrige del af Vietnam har en rig historie og mange seværdigheder at byde på.
Street food i Saigon
Street food i Saigon

Til læserne af dette rejsetip kan jeg kun sige, at Vietnam efter enhver tænkelig målestok er et interessant land at besøge, og jeg er sikker på, at I ikke vil fortryde det hvis I tager afsted - så pak kufferterne og besøg dette asiatiske land ved først givne lejlighed!

God rejse!

Seværdigheder
Rundrejser
Klik for at bedømme dette rejsetip: 

Skriv din egen kommentar

Overskrift
Dit navn
E-mail
(Vi offentliggør ikke din e-mailadresse)
Kommentar

Læs mere om rejser til Vietnam

Hoteller i Vietnam
Rejser til Vietnam
Denne side er udskrevet d. 9. december 2016 fra
http://www.fdm-travel.dk/sportsguiden/

Ring til en rejsekonsulent på 70 11 60 11 hvis du ønsker hjælp til bestillingen eller har spørgsmål. Du kan også bestille direkte på www.fdm-travel.dk.