Drømmen om Vietnam

Flere tilbud

Læs mere om

Drømmen om Vietnam

Drømmen om Vietnam - 14 dages rundrejse med dansk rejseleder

Vietnam når det er bedst! Fra nord til syd venter enestående og lokale oplevelser. I løbet af denne magiske rejse oplever du både det gamle og det nye Vietnam. Vi får det hele med på denne omfangsrige rejse. Med bare 15-24 deltagere på rejsen får du endnu bedre mulighed for at komme helt tæt på den vietnamesiske sjæl og kultur. Velkommen til vidunderlige Vietnam!
Fra 14.990 kr.
Rejseprogram
Rejseprogram

Hanoi – Ha Long-bugten – Hue – Hoi An – Mekong-deltaet – Ho Chi Minh City (Saigon)

Luksus junke i Ha Long Bugten

Dag 1
Dag 1

Afrejse fra København

Frisk frugt og grøntsager venter os på et af de utallige lokale markeder
Vi mødes i Københavns Lufthavn, hvor vores spændende rundrejse begynder. Efter fælles indcheckning flyver vi afsted mod Hanoi.
Dag 2
Dag 2

Ankomst til Hanoi

Vi lander i Hanoi sen eftermiddag eller tidlig aften og tager til vores centralt beliggende hotel. Efter check in på hotellet mødes vi til en hyggelig velkomstmiddag.
Dag 3
Dag 3

Hanoi og byrundtur

I dag tager vi for alvor fat på oplevelserne i Vietnams hovedstad. Vi skal selvfølgelig besøge den gamle bydel, men vi kommer også forbi store villaer i europæisk stil med arkitektoniske blomster som overhængende karnapper og et højt, skrånende tag. Vores byrundtur kommer til at foregå til fods og med cykeltaxi.

Dagens program byder også på vores første vietnamesiske frokost og den skal nydes på KOTO restauranten. KOTO er et non-profit foretagende, hvor udvalgte gadebørn og unge får chancen for at lære kokke- og tjenerkunstens verden at kende.
Dag 4
Dag 4

Hanoi, Halong-bugten og sejltur med junke

I Halong-bugten kan den indre ro findes frem
I dag udgør Halongbugten et afslappende baggrundstæppe af et turkist, grønt og gyldent landskab. Fiskerne sejler ud i deres små robåde og kaster deres net ud i det rolige vand, alt imens de traditionelle vietnamesiske stråhatte skygger mod solens stråler.

Efter ankomsten til bugten går vi ombord på vores skib, som skal være vores hjem de næste 24 timer. Vi spiser blandt meget andet fisk og skalddyr til frokost, besøger en grotte og nyder livets afslappende gang i bugten. Om aftenen er der naturligvis dækket op til en lækker middag ombord og vi bliver vugget i søvn af skibets stille duven.
Dag 5
Dag 5

Halong, Hanoi og nattog til Hué

Halong stemning
Skibet har ligget for svaj i Halong-bugten natten over, og du kan i dag stå tidligt op og nyde solopgangen over øerne, inden det atter er tid til at vende tilbage til Hanoi.
Først på aftenen kører vi til den centrale togstation, der fungerer som et trafikalt knudepunkt i Vietnam. Her går togene mod det nordlige, vestlige, centrale og sydlige Vietnam, såvel som til Kunming og Beijing i Kina. Vi går ombord på Genforeningsekspressen og skal nu køre sydpå mod det centrale Vietnam.
Dag 6
Dag 6

Hué

Citadellet i Hué
Vi ankommer til Hué i det centrale Vietnam, der er landets smalleste region. Nogle steder er der kun lige over 50 km mellem havet mod øst og nabolandet Laos mod vest. Efter ankomsten til Hué spiser vi morgenmad, inden vi springer direkte ud i oplevelserne.

Hué er en tidligere vigtig kejserby, og vi besøger først citadellet fra begyndelsen af 1800 tallet , der fungerede som det kejserlige palads. Citadellet bærer stærkt præg af den kinesiske indflydelse på Vietnam, der har været igennem historien. Citadellets arkitektur og symboler er meget det samme som i Den Forbudte By i Beijing - dragerne, tagkonstruktionerne og gårdhaveanlæggene er i stil med det gamle kejserpalads i Beijing. Bagefter skal vi besøge en mere lokal del af byen. Her får vi rig mulighed for at lære meget mere om hverdagen for en vietnamesisk familie, når vi spadserer rundt og suger indtryk til os. Vi aflægger også det lokale marked et besøg. Efter frokosten krydser vi floden med båd og besøger den kendte Thien Mu-pagode.

Sidenhen sejler vi tilbage til Hué og finder vores centralt placeret hotel og resten af dagen er til egen disposition.
Dag 7
Dag 7

Til det hyggelige Hoi An

Den japanske bro i Hoi An
I dag begiver vi os ud på en naturskøn køretur over det berømte Hai Van pas og mod Hoi An. På den nord-sydgående motorvej ligger Hai Van som en kæmpe drage.
Undervejs på vores tur gør vi holdt i byen Danang og spiser en frokost, inden vi ankommer Hoi An, som er taget under UNESCO’s beskyttende vinger. Den historiske handelsby havde sin storhedstid i det 17. århundrede og kan prale af mere end 800 perfekt bevarede klassiske kinesiske og vietnamesiske huse og templer.
Hoi An fremstår i dag som for adskillige hundrede år siden, og hvis du godt kan lide at tage billeder, vil du i dag være i den syvende himmel, for byen og dens omgivelser er et paradis for fotografer uanset graden af professionalisme.
Hoi An er en overskuelig by og kan let opdages til fods, så efter ankomsten kan du tage en hyggelig spadseretur gennem den maleriske by med de mange krinkelkroge og små forretninger. Hoi An er også byen, hvis du kunne tænke dig at gå til skrædderen. Byen er et mekka for skræddersyet tøj, og her sys jakkesæt, skjorter, tasker, sko og balkjoler efter mål i løbet af en dags tid.
Dag 8 - 9
Dag 8 - 9

Hoi An

Strandene ved Hoi An hører til blandt de bedste i Sydøstasien.
Fridag - Tid til egne oplevelser
Man kan ikke undgå at lægge mærke til den indflydelse, de kinesiske og japanske handelsfolk har haft på Hoi An. Tag f.eks. en tur i den gamle bydel og besøg forskellige rigmandsboliger, kinesiske købmandsboliger, den japanske bro, templer, pagoder, håndværkerlaugenes fælleshus og flodhavnen.

Under opholdet i Hoi An vil rejselederen tilbyde forskellige muligheder for ekstra udflugter og oplevelser. Disse skal tilkøbes direkte hos rejselederen. Det kan være en forfriskende cykeltur, bådtur med besøg i små landsbyer eller sågar et tempelbesøg ved UNESCO fredede My Son.

Er vejret i øvrigt til det, og vil man gerne have en dukkert eller slikke sol, er der mulighed for at tage en taxa de 6-7 kilometer til stranden, som i øvrigt er noget af den bedste strand i Vietnam.
Stranden ved Hoi An strækker sig over 30 kilometer og man kan slå sig ned i en liggestol under en parasol for en meget beskeden udgift i form af, at man køber noget at drikke.
Dag 10
Dag 10

Hoi An, fly til Ho Chi Minh City og Mekong-deltaet

Velkommen til Mekong-deltaet
Mekong-deltaet er en af Vietnams mest interessante og naturskønne regioner. Her er rig mulighed for at opleve en sejltur på den legendariske Mekong-flod, landsbyer specialiseret i kunsthåndværk, mangrovesumpe, frugtplantager og spektakulære flydende markeder.
I løbet af eftermiddagen tager vi via vandvejen til en lokal familie, der med åbne arme byder os velkommen. Vi oplever hvordan deres dagligdag fungerer og der fortælles levende om det nære sammenhold i lokalsamfundet. I dag skal vi have yderligere en speciel oplevelse, når vi ankommer til vores ”home stay”. Der overnattes i to fælleshuse, hvor der er pænt og rent. Der findes gode toiletforhold og opholdet her er, på trods af den simple indretning, en perfekt måde at opleve Mekong deltaet på. Vi får som regel også lov til at gå med i køkkenet når aftenens menu skal tilberedes. Mætte og fulde af ny viden overnatter vi hos de lokale. Det er det sande, eventyrlige Vietnam.
Dag 11
Dag 11

Mekong-deltaet og Ho Chi Minh City

Vi skal i dag opleve en af deltaets mest interessante begivenheder, nemlig det flydende marked ved Cai Be og det tilhørende liv på floden. Markedet er åbent det meste af dagen, men det er travlest fra solopgang til omkring kl. 9. Her sælges alt fra landbrugsprodukter til lokale specialiteter, og de handlende kommer fra nær og fjern for at afsætte deres varer til højstbydende. Det er et fantastisk syn at se de små både, der som radiobiler snor sig ud og ind mellem hinanden i et tilsyneladende organiseret kaos.

Tilbage i Cai Be nydes frokosten inden rejsen fortsætter tilbage til Ho Chi Minh City, hvor vi efter planen ankommer sidst på eftermiddagen.
Dag 12
Dag 12

Ho Chi Minh City, Cu Chi og familiebesøg

Cu Chi tunnelnetværket
I dag skal vi en tur på landet og opleve, hvor hårdt livet i Vietnam var under Vietnamkrigen, Sidst på formiddagen ankommer vi til Cu Chi, hvis tunnelnetværk strækker sig over 250 km og her var klasselokaler til undervisning, sovekamre, køkkener, sygehuse og brønde under jorden.
Efter besøget ved Cu Chi bliver det tid til at besøge en lokal familie som i deres lille hus på landet byder indenfor til en kop the og vi hører om dagligdagens liv på landet.

Vi er tilbage i Ho Chi Minh City til frokost inden resten af eftermiddagen byder på en tur rundt i byen for at se nærmere på nogle af de smukke gamle bygninger bl.a. den katolske Notre Dame-katedral, postkontoret i kolonistil fra det 19. århundrede samt det meget iøjefaldende rådhus. Vi gør stop ved ét af byens vartegn, Genforeningspaladset, som i 1975 var stedet hvor den endelig afslutning af Vietnamkrigen fandt sted.

Vi afslutter dagen og vores rejse i Vietnam med en fælles afskedsmiddag på en god restaurant.
Dag 13
Dag 13

Ho Chi Minh City og hjemrejse

Gadeliv i Saigon
Det meste af dagen er til fri disposition til at gå på opdagelse alene eller med vores danske rejseleder. Da afrejsen fra hotellet først er midt på aftenen har vi naturligvis vores værelser til rådighed indtil kl. 18.00. Nyd herefter det sidste måltid i Vietnam i denne omgang inden vi kører til lufthavnen og flyver mod København.
Dag 14
Dag 14

Ankomst til København

Efter et flyskifte fortsætter vi til Københavns Lufthavn, hvor vi lander efter en oplevelsesrig rejse.
Prisinfo
Prisinfo
Prisen inkluderer:
  • Dansk rejseleder
  • Flyrejse København - Hanoi / Saigon – København med mellemlanding
  • Transport jf. rejseprogram
  • 8 nætter i delt dobbeltværelse (eneværelse mod tillæg)
  • 1 nat ombord på junke i Halongbugten (delt dobbeltkahyt)
  • 1 nat ombord på nattoget ”Genforeningsekspressen” fra Hanoi til Hué (4-personerskupéer, sovevogn)
  • 1 nat i lokalt gæstehus / lokalt ”home stay” i delte sovesale med delt bad og toilet
  • Indenrigsflyvning Danang - Ho Chi Minh City
  • Morgenmad dagligt
  • 8 frokoster
  • 8 middage
  • Alle skatter og afgifter
Prisen inkluderer ikke:
  • Tillæg for enkeltværelse 2.990 kr.
  • Tillæg for 2-personers kupe, pr. person 500 kr.
  • Rådgivnings & ekspeditionsgebyr, pr. ordre 125 kr.
  • Afbestillingsforsikring - kontakt FDM Travel
  • Rejseforsikringer - kontakt FDM Travel
  • Drikkepenge til guider og chauffører – beregn ca. 450 kr./person (se praktiske oplysninger)
  • Forplejning samt drikkevarer ud over det inkluderede
  • Personlige fornødenheder
  • Øvrigt der ikke er nævnt under ”Rundrejsen inkluderer”
Ekstra dage?
Ekstra dage?
Lækre strande på Phu Quoc

Ønsker du at forlænge Vietnam rundrejsen med nogle dage?

Hvorfor ikke fuldende din rejse i mageløse Vietnam med et dejligt ophold på Vietnams tropiske paradisø - Phu Quoc?

3 nætter fra 2.990 kr.
Inkl. fly t/r Ho Chi Minh City - Phu Quoc, transfer og 3 nætter på hotel.
Klik her og bliv inspireret

Drømmen om Vietnam

3.-16. oktober 2017: 14.990 kr. Emirates
31. oktober - 13. november 2017: 14.990 kr. Emirates / garanteret afrejse
14.-27. november 2017: 15.490 kr. Emirates
16.-29. januar 2018: 15.990 kr. Thai Airways
23. januar - 5. februar 2018: 15.990 kr. Thai Airways / garanteret afrejse
6.-19. februar 2018: 15.990 kr. Thai Airways
20. februar - 5. marts 2018: 15.990 kr. Thai Airways
6.-19. marts 2018: 15.990 kr. Thai Airways

Hent detaljeret program her


Kontakt din rundrejsespecialist på telefon 70 11 60 11

eller skriv til os på
rundrejser@fdm-travel.dk


 

Denne side er udskrevet d. 23. juni 2017 fra
http://www.fdm-travel.dk/flybilletter/thai/

Ring til en rejsekonsulent på 70 11 60 11 hvis du ønsker hjælp til bestillingen eller har spørgsmål. Du kan også bestille direkte på www.fdm-travel.dk.