Tilmeld dig FDM travels nyhedsbrev

Få de bedste tilbud på rejser hver uge og vind rejser for op til 15.000 kr.

Skriv rejsetips på FDM-travel.dk

Flere rejsetips om Vietnam

Læs mere om rejser til Vietnam

Rejsetips af samme forfatter

  • Avra for Lauro plus River Deep - Mountain High

    13.10.16: Sven-Erik Nielsen
    På årets store rejsemesse i Herning møder vi Melissa og Tove, som begge repræsenterer spanske Lauro Golf, der er beliggende kun en god halv times kørsel fra Malaga lufthavn.
    Se hele rejsetippet
  • Napoli Bugten. Så bliver det ikke flottere

    12.09.16: Sven-Erik Nielsen
    Kufferten er pakket med en vis skepsis. Øverst ligger vores fordomme i forhold til grupperejser, og de fylder en del. Ad uransagelige veje har skæbnen nemlig sendt os på en grupperejsecharterflyselskabsferie til Den napolitanske Riviera.
    Se hele rejsetippet
  • Til træf i Leesburg

    (Bedømt af 1 person)
    22.06.16: Sven-Erik Nielsen
    Havde det været i Danmark, så var dette enorme mc-træf uden tvivl blevet forvist til Lars Tyndskids Mark. Men det er ikke Danmark. Det er Leesburg i Florida, hvor hele midtbyen i forbindelse med afholdelse af ”20TH ANNIVERSARY LEESBURG 2016 BIKEFEST” er forbeholdt bikere og deres mageløse maskiner.
    Se hele rejsetippet
Vietnam fra nord til syd på motorcykel
Rejsetips indsendt af:
Sven-Erik Nielsen
Odense
4. april 2014

Vietnam fra nord til syd på motorcykel

“You’re a handsome man. You look like uncle Ho!”

Det er umuligt ikke at lade sig påvirke af en melding som ovenstående, så i løbet af nul komma fem har jeg erhvervet mig en dåse iskaffe + tre armbånd af ubestemmelig herkomst.
Men lad os begynde med begyndelsen: Vietnam fra nord til syd på motorcykel, ca. 2.000 km på 15 dage.
Vi begynder vores færd i Hanoi, hvor en million, milliard scootere og knallerter snor sig ud og ind mellem biler og fodgængere. Næste morgen kører vi ud ad byen og passerer store lyskryds, hvor trafikanter af enhver art hjælpes på vej af høj musik og retvisende råd, som strømmer ud af kæmpe højttalere.
Så er det tid at få udleveret vores motorcykler, og det sker uden pjank og pjat. Det er bare op på Hondaen og afsted.
Vi kører på 250 cc maskiner, der er et sjældent syn i Vietnam, fordi alle motorstørrelser over 175 cc er belagt med en tårnhøj afgift. Byens trafikkøer er langsomt ved at blive afløst af køer i trafikken, så det gælder om at have et øje på hver finger. Faktisk er der både køer, kalve, kyllinger og hunde i vejkanten.
Det er dytten, der duer
Efterhånden går det op for mig, at det vigtigste ved motorcyklen ikke er, at bremser, lys eller styretøj fungerer tilfredsstillende. Det primære er, at hornet spiller optimalt! For her dytter alle uafbrudt; ikke for at signalere utålmodighed, men for at gøre opmærksom på, at ”her kommer jeg – er du klar over det?”
Vi nærmer os Den røde Flod og vejen er nu rød af klæbrigt, rødt mudder. Vi er både våde og beskidte, da vi ankommer til færgelejet, der ikke er noget rigtigt færgeleje, men en mudret brink, hvor ”færgen” lægger til.
Vi fortsætter op i bjergene, og tågen ligger nu tæt. I dette område er fattigdommen udtalt, og ufattelige mængder affald er henkastet langs vejen. Omkring husene i landsbyerne er der beskidt og rodet. En besynderlig kontrast til de oceaner af vasketøj, der hænger til tørre og signalerer en høj personlig hygiejne.

Dyrevelfærd er ikke en spidskompetence.
Da vi tanker benzin, ser vi en knallert med en svinebundet so på bagagebæreren. Trist at ende som rullepølse, allerede som levende. I øvrigt har man et andet syn på dyrevelfærd på disse kanter, hvor heste, køer og bøfler flere steder står bundet i vejkanten, tøjret med et ganske kort reb.
Vi spiser frokost i en garage omgivet af generte børn og hundehvalpe i varierende størrelser. Et par sorte pattegrise snøfter uanfægtet forbi.

På markerne går de lokale bønder bag bøflerne, som trækker træploven gennem vandfyldte rismarker. Vi passerer gennem appelsinlunde og sukkerrørsmarker i en meget smuk og frodig natur med mange sandstensbjerge, der gennem årtusinder er formet af vejr og vind. Dagens mål er landsbyen Mai Chau, hvor vi skal overnatte i pælehytte på fællessal.

Næste dag er vi igen tidlig på farten, og inden længe kommer vi til Bambusland, hvor vejen fører gennem store skove med kæmpe bambus. Til frokost i en ny garage nyder vi igen dejlig mad plus i alt 8 colaer og 6 krus kaffe til omkring 37 dkr. i alt.
Vi kører nu ad Ho Chi Min vejen, der er anlagt efter krigen, og som følger den oprindelige Ho Chi Min sti, der tjente som forsyningslinje til viet cong.
Te og gummi

En punktering resulterer i et ophold ved et garageværksted, hvor de lokale hunde går i selvsving og gør vildt ved synet af os. – De har aldrig før set hvide mennesker, siger Ngoc. –Vi plejer ikke at stoppe her.
Vi kører videre igennem vidstrakte teplantager, ligesom vi passerer ditto med gummitræer, før vi spiser vi i en ny garagerestaurant. Eller er det måske en restaurantgarage? Vi får serveret risnudler med kød af ubestemmelig herkomst.
I Phong Nha – Ke Bang Nationalpark, der er under UNESCOs beskyttelse sejler vi 600 m ind i en hule, som strækker sig 13 km ind i bjerget. Det var her ca. 400 mennesker levede i skjul om dagen for de amerikanske bombardementer. Om natten gik de ud og passede deres rismarker.
Nøjagtighed er en god ting, og det skilter man med her i landet. Advarselstavlerne melder fx ikke om ”10 % stigning de næste 800 m”, næh vi får det helt præcist at vide: ”9,68% stigning de næste 756 m.”

Krigens rædsler er nærværende
Næste dag bliver vi igen mindet om krigen og dens rædsler. Vi følger den 17. breddegrad gennem A Shau dalen ned fra Troung Son (De Lange Bjerge). Undervejs besøger vi Vinh Moc tunnelerne, der blev gravet under krigen, og hvor 600 personer levede under jorden i helt ned til 23 meters dybde.

Der ikke længere vinkende børn i vejkanten, og træhusene bygget på pæle er blevet erstattet af huse i beton. Fattigdommen er ikke så påtrængende, og der er bedre styr på affaldet.
Ngoc fortæller, at Vietnam er verdens førende eksportør af peber, og på andenpladsen når det gælder ris, kaffe og rågummi.

Den gamle hovedstad
Vi kører til den gamle hovedstad, Hue, ad Vietnams hovedfærdselsåre, A 1, hvor første lektion går ud på, at overhalinger af lastbiler både kan ske højre og venstre om. Flere gange praktiserer vores kolonne begge løsninger på samme tid. På vores vej møder vi bl.a. en kæmpe truck med bure i tre etager. I hvert bur er et antal hunde stuvet tæt sammen; i alt flere hundrede

Vi besøger den gamle kongeby i Hue, hvor alene 3.000 historiske huse blev sønderbombet under krigen. Derefter tager vi til Minh Mangs mausoleum. Kongen var påvirket af konfucianismen, så derfor er alle vigtige bygninger placeret symmetrisk i forhold til en øst-vest akse. Den gode kong Ming Mang havde dog også andre interesser, fx 33 koner og 107 konkubiner, som tilsammen fødte ham 142 børn.


Langs kysten mod syd
På vores fortsatte odyssé ser vi en masse imponerende gravsteder, som i mange tilfælde er de rene mausoleer. På disse kanter betaler man ofte dobbelt så meget for et anstændigt gravsted til forfædrene, end man ofrer på et hus til sig selv.
I Da Nang, som under vietnamkrigen husede en stor amerikansk flåde- og luftbase, spiser vi frokost på en restaurant i strandkanten blandt mange velstillede vietnamesere, hvoraf nogle bestiller 21 års gammel whisky til deres ”seafood.

Vi fortsætter ad A 1, Vietnams hovedfærdselsåre og Helvedets trafikale forgård. Her er krigen ikke slut, men udkæmpes dagligt kilometer efter kilometer mellem busser, biler, lastbiler, scootere, cykler, hunde og køer. Her er det Darwins teori om ”survival of the fittest”, udsat for praksis.
Vinder i kategorien ”mest hasarderet kørsel” er uden tvivl den bus(!), som med katastrofeblinket tændt og hornet i bund overhaler i tredje position i et usigtbart sving.

Middagen indtager vi på en lokal fiskerestaurant i Quy Nhon, hvor vi får alt, hvad havet har at byde på, fra kammuslinger til østersuppe, jomfruhummer og kæmpe krabber. Restauranten er fyldt med lokale familier, som nyder den dejlige mad. Øldåser, servietter og fiskeaffald fylder ikke op på bordene, men bliver smidt på gulvet.

Vi ser store klitter og nyder betagene udsigter over bugter, hvor myriader af små fiskerbåde ligger for svaj efter nattens fiskeri.

Langs vejsiden, direkte på asfalten, tørrer de lokale bønder den netop høstede, men endnu ikke afskallede ris. Rishøsten er i øvrigt i fuld gang flere steder, både med segl og håndkraft, men også med maskiner. Bøffeltrukne kærrer kører høsten i hus.

Fra en bjergtop skuer en kæmpe Buddha statue i guld til os. Snart efter er fremme ved én af Vietnams populæreste feriebyer, Nha Trang, der bl.a. byder på en 6 km strandpromenade og russiske turister ad libitum.

Vi stiger af Honda’erne for sidste gang. I morgen går det hjemad med fly via Ho Chi Min City og Bangkok.

 

Transport
Motorcykelferier
Klik for at bedømme dette rejsetip: 

Skriv din egen kommentar

Overskrift
Dit navn
E-mail
(Vi offentliggør ikke din e-mailadresse)
Kommentar

Læs mere om rejser til Vietnam

Hoteller i Vietnam
Rejser til Vietnam
Denne side er udskrevet d. 6. december 2016 fra
http://www.fdm-travel.dk/

Ring til en rejsekonsulent på 70 11 60 11 hvis du ønsker hjælp til bestillingen eller har spørgsmål. Du kan også bestille direkte på www.fdm-travel.dk.