Tilmeld dig FDM travels nyhedsbrev

Få de bedste tilbud på rejser hver uge og vind rejser for op til 15.000 kr.

Skriv rejsetips på FDM-travel.dk

Flere rejsetips om Vietnam

Læs mere om rejser til Vietnam

Vietnam har stjålet mit hjerte
Rejsetips indsendt af:
Annemarie Kalkerup
Køge
24. jan. 2011

Vietnam har stjålet mit hjerte

Efter at have boet og arbejdet med børn, som en del af min uddannelse i Vietnam i 6 mdr føler jeg, at Vietnam har stjålet mit hjerte.
Et kæmpe savn til deres kultur og venlighed har gjort at jeg altid vil se dette unikke land som mit andet hjem. Et land jeg altid vil vende tilbage til og et land jeg vil vise mand og de børn jeg engang får.

Hanoi er en smuk, hektisk men alligevel rolig by. Der er mange små hyggelige søer og parker hvor morgengymnastik udøves hver dag ved 6 tiden. I starten føles trafikken som et stort kaos, men den er så organiseret af de sjældent kommer til skade. Jeg cyklede rundt i deres gader og så aldrig nogen alvorlige ulykker og var ganske fortrolig med at gå og cykle i den. Befolkningen har en behagelig venlighed og deres daglige rytme og varme kan dårligt beskrives med ord. Det skal i den grad opleves. Hvad man ikke når idag, det når vi imorgen mentalitet gør at man automatisk sætter sit eget tempo ned. Er man i Hanoi er deres gadekøkken et must. Det er billigt og ufatteligt lækkert. En nudel eller risret kan fåes for under 10 danske kr.
Hoan Kiem søen er Hanoi´s samlings punkt. Søg ned af de små side gader og du vil elske det gamle forenet med det nye. På den ene side kan det hele virke lidt beskidt og på den anden side så smukt. En stor by der er rig på nye oplevelser hver eneste dag.

Som rejsende i Vietnam er det billigeste at vente med at bestille hotel, ture osv da de altid, når man står der, kan forhandle prisen længere ned, også selvom man faktisk syntes at prisen er fair nok.
Ha Long Bay bugten

Ha Long Bay bugten

Søger man vand og en ubeskrivelig smuk natur er et besøg på Ha Long Bay Bugten helt sikkert det værd.
Ca 3.5 times kørsel fra Hanoi findes dette uforglemmelige sted. Overnatning på havet i en Junker omringet af flotte Kalkstensklipper, drypstenshuler og blåt vand. Der er mange forskellige prisklasser af både og her må jeg klart anbefale at man IKKE tager de billigeste. Brug gerne lidt flere penge på denne oplevelse da kahytterne i bådene varierer meget samt kvaliteten på maden der bliver serveret.
Hoian- Et eventyr for tøjelskere

Hoian- Et eventyr for tøjelskere

Længere nede i Vietnam som også er et must, især for kvinder eller mænd der elsker at shoppe tøj ligger Hoian. En times flyvetur til Da Nang og en taxi i 30 min er du her. Hoian er en lille men meget smuk handelsby- et stort shoppe mekka. Her syes tøj efter mål på timebasis. Du kan hurtigt få syet tøj af den fineste silke, sko, tasker og andre butikker sælger rislamper, spisepinde, skåle osv og her forhandles der virkelig om prisen men vær opmærksom på kvaliteten så mit råd vil være at man snuser lidt rundt og forhører sig før man går i krig med at bestille tøj. Her er samtidigt mange små serværdigheder og ikke langt derfra ligger en lille men dejlig strand man frit kan benytte i ventetiden.
Nha Trang- Afslapning for alle pengene

Nha Trang- Afslapning for alle pengene

Kun 2 timers flyvetur fra Hanoi ligger Nha Trang. En helt ubeskrivelig flot og rolig by med mange udsøgte spisesteder. Her ligger en 6 km lang og utrolig flot sandstrand hvor maden på stranden er så god af tænderne allerede løber i vand bare ved tanken om det. Det er så udsøgt at man dårligt tror det. Det er dog lidt dyrer end feks i Hanoi men der imod kan en overnatning på et budget room fåes for ca 60 danske kr. Det skal siges vi var 4 piger der skulle dele de 60 kr, da det er for et rum og ikke pr person. Ikke langt fra byen ligger der smukke vandfald og en frodig natur der bare må opleves hvis man alligevel er i nærheden.
Sa Pa

Sa Pa

Det sidste sted jeg bare må anbefale er Sa Pa som ligger i det nordlige Vietnam. Langt fra strand og hektisk trafik ligger Sa Pa. Fra Hanoi tager man et nattog med en sovekahyt og næste morgen er man kommet op i bjergene. Her mødes man af mange forskellige minoriteter og kulturer. Her findes vandreture ud i den smukkeste natur jeg nogensinde har set. Alt fra rismarker og bambusskove, samt lange vandfald, til at sove i et home stay, hvor de lavede de bedste forårsruller jeg overhovedet smagte imens jeg var Vietnam. Gode vandresko er at anbefale, da man ikke følger en sti som vi kender det herhjemmefra men bare holder fast i træer og hvad der nu ellers er ved siden af sig. I de regnfulde tider er der meget smattet, hvilket gør at man nemt glider i underlaget af bambusskovene.

Kommentarer til rejsetippet om Vietnam

Min blog om mit skønne ophold i Vietnam

25/01 2011 Annemarie Kalkerup
Har du lyst til at læse mere om mine kultur oplevelser eller se flere billeder fra de forskellige seværdigheder som er nævnt i mit rejsetip, klik... http://annemareje.wordpress.com/
Klik for at bedømme dette rejsetip: 

Skriv din egen kommentar

Overskrift
Dit navn
E-mail
(Vi offentliggør ikke din e-mailadresse)
Kommentar

Læs mere om rejser til Vietnam

Hoteller i Vietnam
Rejser til Vietnam
Denne side er udskrevet d. 11. december 2016 fra
http://www.fdm-travel.dk/cypern/nicosia/hilton-cyprus.html

Ring til en rejsekonsulent på 70 11 60 11 hvis du ønsker hjælp til bestillingen eller har spørgsmål. Du kan også bestille direkte på www.fdm-travel.dk.