Kæmpetræer i Western Australia

Gå mellem trætoppene

I Western Australia finder du Australiens største Karri træer, der kan blive op mod 100 meter høje. Træerne der er i slægt med eukalyptus, er udbredt over store dele af Australien. Det mest berømte af dem alle er brandvarslingstræet "The Glouchester Tree" ved Pemberton. En række pløkker i træets stamme gør det muligt at klatre op til et par læskure i 60 meters højde.

Et andet højdepunkt er ”Valley of the Giants” nær byen Denmark (der ikke har noget med Danmark at gøre). Her er der ophængt en lang gangbro i 40 meters højde. Det er helt specielt at gå mellem trætoppene, lytte til fuglene og nyde udsigten. Gangbroen er ca. 600 meter lang og velegnet til både børn og voksne. Der er også et par andre vandrestier omkring informationscentret, der fortæller noget om skovens giganter.

Kort

Vis på kort

Oplev Western Australia