Savannah Way

22 dages kør-selv-forslag fra Cairns til Broome - på tværs af kontinentet

En opdagelserejse på tværs af det australske kontinent, fra Stillehavet over The Savannah Gulf til Det Indiske Ocean. Her oplever i både pionerånd, fabelagtig natur og øde store vidder. - en tur for de eventyrlystne.

Vi kan naturligvis tilpasse kør-selv-forslaget efter jeres ønsker, så I får skræddersyet jeres personlige drømmerejse i Australien.

Fra 27.726 kr.
pr. person i dobbeltværelse på standard hotel, 4WD billeje i 22 dage inkl. fri km og gps

Rejseperiode:
18. april - 6. september 2018

Startdag:
Daglig

Varighed:
22 dage/21 nætter

Længde:
5.885 km.

 

Vi skræddersyer din kør-selv-ferie
- kontakt vores rejsespecialister:

Få et tilbud

 

 

Dagsprogram

Dag for dag

  • Dag 1 : Cairns - Chillagoe (204 km)
  • Dag 2 : Cillagoe - Mt. Surprise (285 km)
  • Dag 3 : Mt. Surprise - Forsayth (133 km)
  • Dag 4 : Forsayth
  • Dag 5 : Forsayth - Normanton (343 km)
  • Dag 6 : Normanton - Lawn Hill (423 km)
  • Dag 7 : Lawn Hill
  • Dag 8 : Lawn Hill - Borroloola (525 km)
  • Dag 9 : Boroloola - Mataranka (551 km)
  • Dag 10: Mataranka - Darwin (422 km)
  • Dag 11: Darwin
  • Dag 12: Darwin - Kakadu (210 km)
  • Dag 13: Kakadu - Katherine (310 km)
  • Dag 14: Katherine - Kununurra (514 km)
  • Dag 15: Kununurra - Bungle Bungles (395 km)
  • Dag 16: Bungle Bungles
  • Dag 17: Bungle Bungles - El Questro (330 km)
  • Dag 18: El Questro
  • Dag 19: El Questro - Kimberley (393 km)
  • Dag 20: Kimberley - Imintji (146 km)
  • Dag 21: Imintji - Fitzroy Crossing (271 km)
  • Dag 22: Fitzroy Crossing - Broome (396 km)

Cairns - Chillagoe (204 km)

Afgang fra Cairns og Great Barrier Reef området. I forlader kysten og kører vestpå mod evetyr inde i Australiens kerne. Dagens mål, Chillagoe, var tidligere en meget travl mineby, hvorfra der blev brudt et bredt udbud af mineraler. Idag er der kun en lille zinkmine og enkelt mamorbrud tilbage, men lige udenfor byen finder I Chillagoe-Mungana Karst Caves National Park. Nationalparken indeholder knap 1.000 kalkstenshuler spredt i området.

Cillagoe - Mt. Surprise (285 km)

I dag køre I mod sydøst på Burke Development Road til Mt. Surprise, en historisk
jernbaneby. Navnet Surprise - overraskelse stammer fra den overraskelse Aporiginerne fik, da de pludselig mødte de larmende hvide pionere, som ankoms til området i 1864. Området er kendt som et godt sted at søge efter ædelsten, specielt Topas og Quartz. Byen ligger på kanten af Undara lava fields, med store underjordiske laverør og huler, som kan ses i Undara Volcanic National Park.

Mt. Surprise - Forsayth (133 km)

I fortsætter på Savannah Development Road til Georgetown, og herefter sydpå mod Forsayth. Af de 42 km mellem de to byer er det nu kun ca 14 km, som ikke er ordnet med stampet grus eller asfalt.

Forsayth

Dagen er fri til at udforske området. Forsayth området er en lille del af Etheridge Goldfield, som oprindeligt blev grundlagt og åbnet af guldgravere i sidste del af 1.800 tallet. Oprindeligt var der tre byområder i omegnen, men den eneste tilbageværende er Forsayth.
 

Forsayth - Normanton (343 km)

I fortsætter nu norpå og ind på National Route 1 til Normanton. Normanton er en hyggelig lille by med rigtig "old world charm". Byen blev oprindeligt grunlagt som havneby for kvægdriften ved Gulf of Carpentaria, men blev endnu vigtigere med opdagelsen af guld ved Croydon i år 1885.

Normanton - Lawn Hill (423 km)

Eventyret fortsætter i Queenlands Outback. Vejen er øde og sceneriet lidt barsk, men fascinerende. Gør et stop på vejen til Lawn Hill ved Burke and Wills Roadhouse, opkaldt efter to af de mest navnkundige eventyrere, som var med til at udforske Australien.Stop også og nyd området og den barske natur ved Leichardt Falls.

 

Lawn Hill

I dag kan i udforske og nyde Lawn Hill National Park eller Boodjamulla Natyional Park, som den også kaldes. Parken er en af ​​Queensland smukkeste nationalparker, beliggende i det fjerntliggende nordvestlige højland af Queensland. Stedets største attraktioner er de spektakulære kløfter i sandsten med Lawn Hill Creek, Gregory River og O'Shanassy River som giver vand til området. Besøg også Riversleigh Fosil Site, som regnes for et af verdens 10 mest spændende fosil-områder.

 

Lawn Hill - Borroloola (525 km)

I skal køre lang idag, så vi anbefaler en tidlig start idet I fortsætter vestpå. Gør et stop ved Nicholson River, hvor det er muligt at få øje på nogle af de Ferskvandskrokodiller der lever i området. I har krydset grænsen til Northern Territorry, og dagens mål, Borroloola, er er et ret isoleret samfund ved McArhur floden i Gulf-regionen.

Boroloola - Mataranka (551 km)

Før afgang idag anbefaler vi et besøg på Borroloola Museum. Dagens tur tager jer forbi Heartbreak Hotel Roadhouse og videre til dagens mål, Mataranka.

Mataranka er bedst kendt for sine termiske vandhuller ved Roper floden. Det krystalklare vand er omgivet af frodig tropisk skov, som også danner Elsey National Park.

Mataranka - Darwin (422 km)

Idag kommer I tilbage til "civilisationen" og den lille, storby Darwin. I kører mod sydvest fra Mataranka og ind på National Highway 1 igen.
Darwin er hovedstaden i Northern Territory, og et multietninsk samfund med et mix af Aporiginere, Asiatisk og Europæiske kulturer. Nyd cafe- og restaurantlivet, og glem ikke at overvære den smukke solnedgang over Darwin Harbour eller stranden.

Darwin

Darwin er hovedstaden i Northern Territory, en lille storby med en multikulturel og klondyke-agtig stemning. Nyd centrum og tag ud til den lokale strand for en dukkert før solnedgang.

Darwin - Kakadu (210 km)

Nu står der igen naturoplevelser på programmet. I kører østpå ud af Darwin. Drej til venstre og ud på Arnhem Highway mod Kakadu National Park. Vi anbefaler at I gør et stop omkring området, Window of the Wetland, her er det muligt, at komme på en sejltur ud i vådområdet, hvor I med stor sansynlighed vil se saltvandskrokodiller. Udsigten undervejs til Kakadu er skiftende fra frodigt til bushland og klipper. 

Kakadu - Katherine (310 km)

Fra Kakadu kører I nu sydpå  mod Pine Creek og Stuart Highway mod Katherine. Stop ved de smukke Edith Falls og oplev også Katherine Gorge ca. 30 km fra Katherine by.

Katherine - Kununurra (514 km)

Idag kører I mod vest ind i de indre af landet. Tag The Victoria Highway til landsbyen Timber Creek og Gregory National Park mod Dagens mål Kununurra. På grænsen mellem Northern Territory og Western Australia, anbefaler vi et stop ved den store sø, Lake Argyle, før de sidste ca. 72 km tilbagelægges.
 

Kununurra - Bungle Bungles (395 km)

Idag kører I sydpå af Great Northern Highway til Warmun. Tag afkørslen til Spring Creek Track, som fører til Purnululu National Park. At køre på sporet kan være udfordrende, så tag det forsigtigt, men belønningen er det enestående landskab I kommer frem til i Purnululu. Hjertet af nationalparken er de fabelagtige rødbrune klippekupler, the Bungle Bungle Range.

Bungle Bungles

Dagen er fri til at gå på opdagelse i nationalparken. De imponerende Bungle Bungle klipper, står som et kæmpe monument i sort og orange, og rejser sig i en højde af 200 m fra jorden. Klippeformationerne gemmer på en lang rækker gemte dale og søer, oplev fx Piccaninny Creek og Cathedral Gorge.

Bungle Bungles - El Questro (330 km)

Nu går turen forsigtigt tilbage af Spring Creek Track og videre lidt nordpå af Great Northern Highway, I t-krydset mellem Great Northern- og Victoria Highway skal I tage vejen til venstre, som fører jeg Gibb River Road og den smukt anlagte outbackfarm, El Questro Station.

El Questro

Dagen er til afsat til afslapning og udforskning af udsigtspunkter og den helt unikt smukke og vilde natur i området. El Questro ligger i udkanten af det østlige Kimberyley, og dækker et areal på over 4.000 km2.

El Questro - Kimberley (393 km)

Afgang fra El Questro Station og eventyret fortsætter på den hullede og ujævne Gibb River Road. På vej til dagens mål, Mount Elizabeth Station, skal i krydse floderne Gibb River og Hann River. Mount Elizabeth Stadion, er en arbejdende outback farm ca. 30 km fra Gibb River Road.

Kimberley - Imintji (146 km)

Turen fortsætter på den ujævne og støvede Gibb River Road. Gør stop og nyd naturen ved Barnett River Gorge og Galvans Gorge. Indkørslen til dagen mål, Belle Gorge Wilderness Lodge, finder I ved Saddlers Creek på Gibb River Road.

Vær opmærksom på, at det ikke er tilladt at kører gennem Aboriginer området, Imintji township.

Imintji - Fitzroy Crossing (271 km)

Fortsæt vestpå på Derby Gibb River Road på vej til Fitzroy Crossing.
Fitzroy Crossing ligger i Kimberley regionen og er indgangen til Geike Gorge National Park, her er mulighed for bådeture ind i den meget spektaktulære Gorge.

Fitzroy Crossing - Broome (396 km)

Turens sidste dag fortsætter vestpå ud af the Kimberleys mod det Indiske Ocean og Broome. Broome er hjmested for Australiens perleindustri samt nogle af landets smukkeste strande. Nyd evt. en tur i vandet med efterfølgende solnedgang, og se tilbage på en eventyr tur på tværs af de australske kontinent.

Kort

Vis på kort

Galleri

Priser

Fra 27.726 kr.

Prisen inkluderer

  • 21 nætter i dobbeltværelse på standard hotel
  • 22 dages 4WD billeje inkl. gps
  • Kør-selv rejseguide på engelsk
  • Lokale skatter

Prisen INKLUDERER IKKE

  • Flybilletter
  • Visum

 

Om rejsen

Der kan vælges mellem følgende hotelkategorier

Standard
Moteller og turistklassehoteller

Sæson
Turen kan kun køres i den tørre sæson fra april til september, og kun med firehjulstrækker. 
 

ekstra oplevelser

Personlig rejsehåndbog

  • En personlig rejsehåndbog på engelsk, der beskriver jeres kør-selv-ferie og de mange oplevelser undervejs, samt diverse kort leveres til første hotel. 

Hvis turen køres som beskrevet, er denne håndbog uden beregning. Hvis der ændres i turen er prisen for håndbogen 350 kr.

Få et tilbud

Intern kommentar

SALGSINFORMATION

ATS Pacific: Sawannah Way Selfdrive

Produktkode: C03AWS

MU 1,25

OBS SKAL BOOKES HOS ATS INKL. BIL, DA KUNDEN ELLERS FOR ONEWAY FEE PÅ OVER 1000AUD.