Storslåede naturoplevelser i motorhome langs Det Indiske Ocean

14 dages kør-selv-ferie i western australia, fra Perth til Broome

Tag på opdagelse i Australiens største stat, Western Australia. Oplev den fascinerende og smukke kystlinje. Kør igennem nationalparker og ørken. Western Australia venter med masser af af spændende oplevelser både på land og til havs. Kom for eksempel tæt på det fabelagtige dyreliv i Det Indiske Ocean med delfinderne ved Monkey Mia og det imponerende Ningaloo koralrev, hvor liv i alle størrelse lever side om side. 

Denne 14-dages tur er vores forslag til en kør-selv-ferie med motorhome i de vestlige Australien. Den er krydret med et hav af spændende oplevelser undervejs, men hvis I har ønsker om at tilpasse turen mere til jeres behov, så hjælper vi gerne med til at tilpasse rejsen til jer. 

 

Rejseperiode:
Hele året

Startdag:
Daglig

Varighed:
14 dage/13 nætter

Længde: 
3.110 km 

 

Vi skræddersyer din kør-selv-ferie
- kontakt vores rejsespecialister:

Få et tilbud

Dagsprogram

Perth - Nambung National Park, 200 km

Kør nordpå ud af Perth og fortsæt gennem grønne områder til Indian Ocean Drive. Vejen tager jer via Lancelin, som er kendt for sine store sandklitter og videre til byen Cervantes, som er udgangspunkt for oplevelser i den fascinerende Nambung National Park kendt for sine forunderlige Pinnacles, kalkstenformationer der rejser sig fra det flade ørkenlandskab. I kan vælge at bo i selve Cervates, eller fx længere inde i landet på en farm.

Forslag til overnatning: RAC Cervantes Holiday Club eller Nambung Station Stay
Læs mere her: RAC Cervantes Holiday ClubNambung Station Stay

Nambung National Park - Geraldton, 222 km

I dag kører I videre til Geraldton via bl.a. Greenough. Geraldton er den vigtigste havn og administration centrum i mid-west regionen. Byen og området har året rundt solrigt klima og meget milde vintre, hvilket gør det til et af Vestaustraliens mest populære feriedestinationer. Geraldton og de omkringliggende områder er også kendt for de store mængder af smukke vilde forårsblomster. 

Forslag til overnatning: BIG4 Geraldton Sunset Beach eller Belair Gardens Caravan Park
Læs mere her: BIG4 Geraldton Sunset Beach, Belair Gardens Caravan Park

Geraldton - Kalbarri, 156 km

Idag fortsætter I nordpå ad hovedvejen. Kør lang West Coastal Highway til Kalbarri National Park og Kalbarri. Vi anbefaler at I bruger eftermiddagen på et besøg i nationalparken og ved Murchison floden, med spektakulære slugte og smuk flora. Selve byen Kalbarri er en lille hyggelig kystby, som ligger ved udmundingen af Murchinson floden.

Forslag til overnatning: Big River Ranch eller Kalbarri Tudor Holiday Park
Læs mere her: Big River Ranch , Kalbarri Tudor Holiday Park

Kalbarri - Monkey Mia, 375 km

Dagens mål mod nord er Monkey Mia og Shark Bay. Ved ankomst til området ved Shark Bay bør I besøge Hamelin Pool og betragtet de fascinerende og levende stromatolitter, som rejser sig fra sandbunden under vandet.  Gør ligeledes stop ved den smukke hvide Shell Beach, en 110 km lang strand skabt af milliarder af små hvid muslingeskaller. Nyd den smukke udsigt fra Eagle Bluff, før I ankommer til byen Denham og Monkey Mia.

Forslag til overnatning: Denham Seaside Caravan Park
Læs mere her: Denham Seaside Caravan Park

Monkey Mia og Shark Bay oplevelser

Brug morgenen på et møde med delfinerne i bugten ved Monkey Mia. Dagen er afsat til oplevelser i - og omkring Shark Bay. Området er blandt andet et kendt tilholdssted for Dugongs eller på dansk Søkøer. Det er også muligt at besøge Dirk Hartog Island på en lokalt arrangeret halv- eller heldagstur.

Forslag til overnatning: Denham Seaside Caravan Park
Læs mere her: Denham Seaside Caravan Park

Monkey Mia - Carnarvon, 350 km

Så fortsætter I igen nordpå langs kysten til Carnarvon ved udmundingen af Gascoyne floden. Carnarvon er det kommercielle centrum for området omkring floden.

Forslag til overnatning: Wintersun Caravan & Tourist Park
Læs mere her: Wintersun Caravan & Tourist Park

Carnarvon - Coral Bay, 238 km

Fra Carnarvon går turen nu mod Coral Bay. Lige efter Minilya Roadhouse skal I tage vejen mod bugten. Coral Bay er centrum for det fabelagtige Ningaloo koralrev og Ningaloo Marine Park. Koralrevet er fuldt ud på højde med den mere kendte Great Barrier Reef på østkysten, og her kan I komme tæt på revet med undervands udsigtsplatforme, og ikke mindst med fantastisk snorkling og dykning både direkte fra stranden og via dagsture med båd til forskellige områder af revet.

Forslag til overnatning: Ningaloo Coral Bay
Læs mere her: Ningaloo Coral Bay

Coral Bay

Dagen er fri til at udforske kysten, vandet og i særdeleshed revet. Tag fx en halvdags snorkelsejlads og kom helt tæt på de majestætiske Manta Rays, som lever i havet omkring revet. Der er også muligheder for at komme på kajaktur, eller måske en tur på ATV langs det smukke kystlinje, ned til stranden og rundt i klitterne. I kan også bare nyde dagen på stranden, hvor både store og små fisk kommer ganske tæt på land.

Forslag til overnatning: Ningaloo Coral Bay
Læs mere her: Ningaloo Coral Bay

Coral Bay - Exmouth, 155 km

Dagens køretur er ganske godt så I har god tid til nyde morgenen og formiddagen, før I fortsætter langs kysten op til Exmouth. Exmouth er en lille by med ca. 4.000 indbyggere, også her er der god mulighed for oplevelser ved Ningaloo Reef og smukke natur oplevelser i Cape Range Nationalpark med bl.a. Yardie Creek Gorge. 

Forslag til overnatning: RAC Exmouth Holiday Park eller Neds Campground
Læs mere her: RAC Exmouth Holiday Park, Neds Campground

Exmouth og Ningaloo Reef

Brug dagen til en tur på revet, vi hjælper gerne med at arrangerer. Fra Exmouth sejles ud til både det indre og ydre Ningaloo rev. Sejltiden til revet er kun omkring 30 minutter, og alle kan deltage med snorkling. Revet og livet omkring revet er helt fabelagtig fra havskildpadder til alle typer af farverige koralfisk, rokker, revhajer og ikke mindst mulighed for at møde havets største fisk, hvalhajen, som iøvrigt lever udelukkende af mikro organismer. I kan også bare nyde livet på de dejlige strande.

Forslag til overnatning: RAC Exmouth Holiday Park eller Neds Campground
Læs mere her: RAC Exmouth Holiday Park, Neds Campground

Exmouth - Karratha, 550 km

I kører nu tilbage til North West Coastal Highway og nordpå mod Karratha og Dampier. Området I kommer op til er berømte for udbrydning af jernmalm, og Karratha   blev grundlagt i Nickel Bay for at fortsætte udbrydningen fra Dampier. Karratha er idag også hovedby i Pilbara regionen i det nordvestlige af Western Australia.

En anden men noget længere rute fra Exmouth til Karratha er at køre ind i landet til Karijini National Park og videre direkte til Port Hedland, 

 

 

Forslag til overnatning: Pilbarra Karratha Holiday & Caravan Park
Læs mere her: Pilbarra Karratha Holiday & Caravan Park

Karratha - Port Hedland, 242 km

Fortsæt til Port Hedland gennem et området med rødder i produktionen af jernmalm bl.a. gennem den lille landsby Robourne. Landbyen har tidligere været en del af det store "goldrush" og blev senere en vigtig adminitrativ byen, men med sine nu kun ca. 1.500 indbyggere, er byen blevet overhalet af andre i området. Dagens mål, Port Hedland, er centrum for malmeksporten i Pilbara regionen. 

Forslag til overnatning: Port Hedland Holiday & Caravan park
Læs mere her: Port Hedland Holiday & Caravan park

 

Port Hedland - Eighty Mile Beach, 247 km

I fortsætter nu yderligere nordpå parallelt med Det Indiske Ocean. Området op mod Eighty Mile Beach berører også udkanten af Great Sandy Desert. Vel fremme ved Eighty Mile Beach er der efter en forholdvis kort køretur, masser af tid til afslapning på stranden, som bl.a. er berømte for sine mange hvide muslingeskaller, rigtigt godt fiskeri samt ikke mindst nogle fabelagtige solnedgange. 

Forslag til overnatning: Eighty Mile Beach Caravan Park
Læs mere her: Eighty Mile Beach Caravan Park 

 

Eighty Mile Beach - Broome, 376 km

Turens sidste dag er kommet, og efter en spændende og smuk tur langs Det Indiske Ocean, kører I nu de sidste km langs kysten til Broome. Strækningen kan prale af en del flotte udsigtspunkter og flere lækre strande, f.eks. Broome's egen Cable Beach, med hele 22 km af hvidt sand. Efter ankomst til Broome er det tid til at aflevere jeres motorhome, og fortsætte mod nye eventyr.

Kort

Vis på kort

Galleri

Generelt

Ruteforslaget kræver

  • 13 nætters ophold
  • 14 dages motorhomeleje inkl. forsikring
  • Ca. 3.110 km

 

 

Om rejsen

Motorhomes findes i mange størrelser og udgaver. Læs mere om motorhomes i Australien.

Kontakt os, og lad os finde det rette motorhome og pris til netop jer. 

 

ekstra oplevelser

Vi kan tilpasse kør-selv-forslaget efter jeres ønsker, så I selv er med til at skabe jeres personlige drømmerejse.

  

Få et tilbud

Intern kommentar

SALGSINFORMATION