Sydlige Queensland inkl. guidet luksusvandring

11 dage kør-selv i sydlige queensland med guidet vandreferie og glamping ophold

Fra tilbagelænede Brisbane til drømmestrandene ved Rainbow Beach og Noosa. Nyd det skønne klima og den afslappede atmosfære i Australiens solskinstat tilsat historiske og smukke vandringer ved Spicers Peak, med ophold i luksustelte.    

Turen er vores forslag til en kør-selv-rejse sydlige Queensland, hvor der er masser af spændende oplevelser undervejs. Hvis I har ønsker om at tilpasse turen, så hjælper vi gerne med at skræddersy rejsen til jer.  

Fra 12.020 kr.
pr. person i dbl.vær. for kør-selv ferie med 7 overnatninger og 7 dages billeje, halvdagstur på Rainbow Beach, dagstur til Fraser Island samt vandreferie med lokale rejseledere inkl. 3 overnatninger med glamping, transport og mange måltider

Rejseperiode:
1. juni 2018 - 15. november 2018 og
1. marts - 31. marts 2019

Varighed:
11 dage / 10 nætter

Vi skræddersyer din kør-selv-ferie
- kontakt vores rejsespecialister:

Få et tilbud

 

 

vandreferie - Brug benene og kom tættere på.

Vandredagene starter og slutter med Glamping omgivelser I Spicers Canopy luksustelte.

Spicers Canopy har ti smagfuldt indrettede, safari-inspirerede, permanente øko-telte. Her får I polerede tømmergulve, en Spicers signatur seng, fint sengetøj, Spicers badekåber og en privat terrasse med stole, der giver dig mulighed for at læne dig tilbage og beundre de majestætiske bjerge i Scenic Rim.
Placeret op imod Mt Mitchells spektakulære kulisse, er den tilhørende lodge også indbydende og komfortabel, med pejs, polerede gulve og et stort centralt bord, perfekt til at dele dagens historier og smagfulde retter fra køkkenet. Her er tre fælles badeværelser i hovedhuset med dampende varmt solopvarmet vand, friske håndklæder og skønne badeprodukter. Spicers Canopy er perfekt til bekvemmelige eventyr i naturen. Hvil benene efter den dagens vandretur, nyd en drink inden aftensmaden, og hyg jer ved bålet om aftenen.

Denne Unikke tre-dages vandreferie udforsker Scenic Rim området, i det sydlige Queensland højland. Velkommen i et fabelagtigt naturområde med bjerge, skrænter, regnskov og gamle vulkanske plateauer ved foden af  the Great Diving Range, omgivet af beskyttede nationalparker.

7 - 15 km pr dag
I behøver hverken at være professionelle eller fitness specialister for at deltage på vandreferien. Med en almindelig sund livsstil og måske lidt daglig motion, så kan de fleste deltage, og nyde Queenslands afvekslende natur. Det eneste I behøver er et par vandrestøvler med ankelstøtte og eventyrlyst.  

Dagsprogram

Dag for dag

Dag 1: Brisbane - Montville (100 km)
Dag 2: Montville - Rainbow Beach (188 km) 
Dag 3: Rainbow Beach
Dag 4: Rainbow Beach 
Dag 5: Rainbow Beach -  Noosa (117 km)
Dag 6: Noosa 
Dag 7: Noosa - Brisbane (312 km)
Dag 8: Vandring, kørsel fra Brisbane og vandring ved Mt. Mitchell
Dag 9: Vandring, Scenic Rim
Dag 10: Vandring, regnskoven og Spicers Peak
Dag 11: Transport til Brisbane

Brisbane - Montville (100 km)

Afgang fra den afslappede storby Brisbane, med kørsel nordpå ad Bruce Highway til Glass House Mountains, et smukt naturområdet i baglandet indhyllet i aboriginer legender, og ikke mindst en imponerende natur omkring de gamle vulkansk klippe, som rejser sig lodret i landskabet. Området byder på en række gode udsigtspunkter, med mange kig udover kystlinjen. Besøg de charmerende småbyer Montville og Maleny, med mulighed for vandreture i regnskoven, friske lokalproducerede råvarer, som frugt, grøntsager og kaffe, samt hyggelige butikker med brugskunst.

Overnatning: Montville.

Montville - Rainbow Beach (188 km) 

 Start dagen med at opleve det såkaldte Hinterland, med landbyer og natur i særklasse. Fortsæt nu turen nordpå til Gympie og videre til område omkring Great Sandy National Park og Rainbow Beach, et slaraffenland i oplevelser med strand og vand. Nyd det helt unikke strandområde og ikke mindst Carlo Sand Blow, Coloured Sands og Double Island Point.

Overnatning: Rainbow Beach.

Rainbow Beach

Idag har vi inkluderet en guidet halvdagstur med firehjulstrækker på selve Rainbow Beach. Oplev nogle af de smukkest strande i landet, lær om aboriginernes brug af det farvede sand. Nyd turen til Double Island Point, med fantastisk 360 grader udsigt over Stillehavet og Great Sandy National Park.
resten af dagen kan bruges på stranden, eller i vandet med masser af muligheder som fx kajaksejland, paddle boarding og ridning i området.

Overnatning: Rainbow Beach.

Rainbow Beach og Fraser Island

Idag har vi inkluderet en spændende tur til Fraser Island verden største sand-ø, lige nord for Rainbow Beach. Turen går fra Rainbow Beach over Noosa floden til Teewah og Coollola National Park. I stopper for morgenkaffe før turen går ombord på færgen til Fraser. 
Efter ankomst til sandøen køres videre på den utroligt smukke Seventy Five Mile Beach, indpakket i en smuk vild natur, inkl. en guidet vandretur gennem regnskoven til Central Station. Der er også tid til at gå på opdagelse på egen hånd til fx Wanggoolba Creek og Pile Valley. Tag et forfriskende dukkert i Lake McKenzie før picnic-frokosten serveres. Turen går nu gennem skoven ned til Beach Highway, før turen går tilbage til fastlandet med færgen, og kørsel tilbage til Rainbow Beach.

Overnatning: Rainbow Beach.

Rainbow Beach -  Noosa (117 km)

Idag forlader I Rainbow Beach og kører tilbage langs kyst til Noosa. Nyd evt. en afslappet sejltur på Noosa Everglades, et smukt grønt vådområde med et mangfoldigt fugleliv, eller gå en tur på Noosa hovedgade med hyggelige butikker og gode cafeer.

Overnatning: Noosa.

Noosa 


Dagen er afsat til afslapning i Noosa, centrum af den såkaldte Sunshine Coast. Nyd livet på de skønne strande, tag en surflektion eller to og bliv fortrolig med brædtet og bølger, eller betragt de mange surfere som er vokset op med sporten.

Overnatning: Noosa.

Noosa - Brisbane (312 km)

Kør sydpå tilbage til storbyen, gør evt. stop ved nogle af de spændende dyreparker, og kom tæt på det australske dyreliv, før bilen afleveres i Brisbane.
Resten af dagen kan I nyde den skønne og afslappede storby. Nyd livet i gaderne, eller på stranden ved South Bank. Tag en guidet cykeltur eller en flot vandring op på Story Bridge brobue.

Overnatning: Brisbane

Vandring, kørsel fra Brisbane og vandring ved Mt. Mitchell

Nogle spændende vandredage starter med afgang tidlig morgen fra Spicers Balfour Hotel i Brisbane, og kørsel højlandet i det sydlige Queensland, et fabelagtigt naturområde med bjerge, skrænter, regnskov og gamle vulkanske plateauer ved foden af  the Great Diving Range, omgivet af beskyttede nationalparker.

Turens første vandring er på ca. 13 km og starter  med en 5 km roligt stigende tur til de to toppe af Mt. Mitchell, en udslukt vulkan opkaldt efter Thomas Michell, som i 1800 tallet stod for opmålingen af landet. Vandringen bringer jer til lodrette klippesider og smukke udsigtspunkter over Scenic Rim og Fassifern Valley. Undervejs møder I både det lokale dyreliv og en spændende afvekslende flora. Dagens vandring slutter med nedstigningen til Spicers Peak Station og Spicers Canopy i god tid, til en ventende gourmet middag.

Overnatning: Spicers Canopy telte.

Vandring, Scenic Rim

Idag vil I opleve en anden side af Scenic Rim. Dagens vandring er på ca. 7 km og foregår i noget lavere højder end igår. området er hjemsted for en stor bestand af Wallabies og et rigt fugleliv. Idag får I følgeskab af en aboriginer-guide, som vil vise jer forskellige planter der gennem mange tusind år er blevet brugt til fx mad og medicin.  Ud på eftermiddagen kommer I tilbage til lejren og endnu et skønt måltid mad, med fokus på lokale råvarer. Stedets kok vil også vise jer, hvordan man fremstiller sin egen "Damper" , middagsbrød over ildstedet.

Overnatning: Spicers Canopy telte.

 


 

Vandring, regnskoven og Spicers Peak

I dag følger I i de gamle indvandreres fodspor til en del af Queensland, som selv idag kun bliver besøgt af ganske få mennesker. Dagens tur er på ca. 15 km og sporet fører gennem tæt regnskov ved Spicers Peak, med store bregnetræer og 1.000 år gamle Hoop nåletræer, før skoven åbner sig og giver udsigt til Spicers Gap og the Great Dividing Range. Sidst på dagen fejres vandringen med drinks eller te omkring bålstedet med udsigt til lodgen. 

Dagens vandring er graderet som hård, og efter endt vandring bliver I kørt tilbage til lejren i en firehjulstrækker, og her venter en lækker middag serveret under stjernerne.

Overnatning: Spicers Canopy telte

Afslutning og kørsel til Brisbane

Efter en sidste god morgenmad, er en fantastisk og oplevelsesrig tur ved at være slut. Der er nu afgang med minibus tilbage til Brisbane, og evt. andre spændende oplevelser. 

Kort

Vis på kort

Galleri

Priser

Fra 12.020 kr.

Prisen inkluderer

  • 7 hotelovernatninger på kør-selv delen
  • 7 dages billeje inkl. forsikringer
  • Personlig rejsehåndbog, der beskriver kør-selv-turen 
  • Halvdagstur med firehjulstrækker på Rainbow Beach
  • Dagstur til Fraser Island
  • 3 overnatninger i Spicers Canopy telt
  • 9 måltider på vandreferien - 3 x morgenmad, 3 x frokost, 3 x middage inkl. vin
  • Morgen- og eftermiddags te/kaffe
  • Frugt, snack og vand på vandringer
  • Gennemgang af vandreruter dagligt
  • Vandreudstyr (fx rygsæk, stave)
  • Engelsktalende lokalguider
  • Sightseeing og kulturelle oplevelser 
  • Transfers i h.t. program


Prisen INKLUDERER IKKE

  • Flybilletter
  • Rejse- og afbestillingsforsikring

OM REJSEN

Kør-selv delen findes i hotelkategorien
Standard eller Superior

Overnatningsted på vandreferien
I overnatter i Spicers Canopy Glamping telte, luksus safaritelte med trægulv og komfortabel seng.

Vandreferien gennemføres ved minimum 2 og maksimum 16 deltagere i blandet gruppe.

 

ekstra oplevelser

Personlig rejsehåndbog på kør-selv delen

  • En personlig rejsehåndbog på engelsk, der beskriver jeres kør-selv-ferie og de mange oplevelser undervejs, samt diverse kort leveres til første hotel. 

Hvis turen køres som beskrevet, er denne håndbog uden beregning. Hvis der ændres i turen er prisen for håndbogen 350 kr.

Få et tilbud

Intern kommentar

AUD Kurs: 5,2
MU: 1,25
Leverandør: ATS Pacific / Avis Biludlejning

Kør-Selv: 7 day Charming Nature Coast Self Drive / Produktkode: B24 - Without Car
Standard hoteller - 
01apr18 - 31mar19, DBL AUD964 / SGL AUD1.574
Superior Hoteller -
01apr18 - 31mar19, DBL AUD1.090 / SGL AUD1.859

Ekstra nat i Brisbane før vandring
Standard hotel -  3 stjernet (fx Madison Tower Mill)

01apr18 - 31mar19,  fra DBL AUD55 / SGL AUD110

Avis Biludlejning:
7 dages billeje frapris baseret på CCAR (B) egen IT aftale med GPS:
Low: 01apr18 - 30nov18,  Tour Code Z4, AUD70,30 pr dag
High: 01dec18 - 31mar19. Tour Code Z4, AUD71,35 pr. dag

4 day Scenic Rim Trail Luxury Walk Experience/ Produktkode:   BNETESRTBNEEXTB
OBS. Afgang TORSDAG KL. 0700
minimum 2 personer / Maximum 16 personer.
08jun18 - 30nov18 AUD584 pr person i dblb
01mar19 - 31mar19: AUD584 pr person i dblb