Victoria inkl. guidet vandring ved 12 apostle

8 dage i victoria med kør-selv og guidet vandreferie

Oplevelserne står i kø i Australiens mindste stat. Victoria byder på en perlerække af spændende og varierede oplevelser, fra den fascinerende storby Melbourne til vinmarkerne ved Yarra, naturoplevelser i skov og ved kyst samt Phillip Island og et ubeskriveligt dyreliv. Tag på kør-selv eventyr i Victoria i skøn kombination med vandring på en af verden smukkeste kystlinjer ved Great Ocean Road og Twelve Apostles.   

Turen er vores forslag til en kør-selv-rejse i Victoria, hvor der er masser af spændende oplevelser undervejs. Hvis I har ønsker om at tilpasse turen, så hjælper vi gerne med at skræddersy rejsen til jer.  

Fra 15.405 kr.
pr. person i dbl.vær. for kør-selv ferie med 4 overnatninger og billeje samt vandreferie med lokale rejseleder inkl. 4 overnatninger, transport, mange måltider, helikopterflyvning og meget mere.

Rejseperiode:
1. juni 2018 - 31. marts 2019

Varighed:
8 dage / 7 nætter

Vi skræddersyer din kør-selv-ferie
- kontakt vores rejsespecialister:

Få et tilbud

 

 

vandreferie - Brug benene og kom tættere på.

Vandredagene starter og slutter i 12 Apostles Lodge et skovindrammet fristed kun tre timer fra Melbourne. Her venter fod-spabadet, regnskoven, køkkenhaven, en spisestue fyldt med lokale vine og jeres eget skønne værelse med eget bad og toilet. Den arkitektonisk designede lodge er miljømæssig gennemtænkt. Dette inkluderer solceller, vandvarme og elforsyning med lavt forbrug, spildevands behandling og kompostering på stedet samt en selvforsynende vandforsyning.

12 Apostles Lodge Walk er en flerdags passage fra Castle Cove til de tolv apostle, der dækker 40 kilometer gennem Great Otway og Port Campbell Nationalparkerne. I en mindre gruppe på højst 10 personer, vandre I mod vest gennem vådområder, på tværs af vilde strande, klippefyldte landområder og dybe skovklædte dale. I ledsages af en kyndig øko-guide, som deler ud af sine lokalkendskab om flora, fauna, skibsvrag og klippeskrænterne hvor dinosaurerne vandrede langs den oprindelige kystlinje.

12 - 15 km pr dag
I behøver hverken at være professionelle eller fitness specialister for at deltage på vandreferien. Med en almindelig sund livsstil og måske lidt daglig motion, så kan de fleste deltage, og nyde noget af Australiens smukkeste kystlinje. Det eneste I behøver er et par vandrestøvler med ankelstøtte og eventyrlyst.  

Dagsprogram

Dag for dag

Dag 1: Melbourne - Yarra Valley (98 km)
Dag 2: Yarra Valley - Phillip Island (172 km)
Dag 3: Phillip Island - Mornington Peninsula (172 km)
Dag 4: Mornington Peninsula - Melbourne (75 km)
Dag 5: Transport fra Melbourne Southbank til Johanna, hvor vandreferien starter (Overnatning, Johanna)
Dag 6: Vandring, Great Ocean Walk, Milanesia Beach og Cape Volney (Overnatning, Johanna)
Dag 7: Vandring, Gables Lookout, Wreck Beach og Devil´s Kitchen (Overnatning, Johanna)
Dag 8: Vandring, 12 Apostles med afsluttende helikoptertur og kørsel til Melbourne

Melbourne - Yarra Valley (98 km)

Afgang fra Melbourne. Det bedste rute er via Eastern Freeway gennem storbyens østlige forstæder. Yarra Valley er hjemsted for staten ældste vingårde og anerkendt, som et af verdens bedste vinområder. Her finder I en lang række vingårde, hvoraf de fleste tilbyder vinsmagning af høj kvalitet kombineret med lokale specialiteter.
Har I lyst til at komme helt tæt på det lokale dyreliv, så besøg fx Healesville Sanctuary som er hjem for både dingoer, kænguruer, wombats og platypus.
Har I valgte at bo i Marysville, kører I videre gennem det spektakulære, Black Spur, en strækning der tager jeg gennem smuk australsk bushland og starten af bjergkæden, Great Dividing Range, perfekt til eventyrer og naturelskere.

Overnatning: Yarra Valley eller. Marysville.

Yarra Valley - Phillip Island (172 km)

Her til morgen fortsætter I turen mod sydøst til kystbyen San Remo ved sydkysten lige før Phillip Island. Havnen i San Remo er ved middagstid skue for fodring af de lokale pelikaner. Kør videre over broen til Phillip Island. Øen er verdenskendt for sin pingvin parade, hvor de små pingviner kommer tilbage fra dagens fiskeri på havet, og vandre op i sandet til deres reder. Oplevelsen er stor på trods af den store turisme. Phillip Island er dog mere end bare pingviner, øen byder på en slarraffenland af aktiviteter for hele alle med naturen og dyrelivet.

Overnatning: Phillip Island.

 
 

Phillip Island - Mornington Peninsula (107 km)

Afgang fra Phillip Island og vestpå rundt langs bugten af Bass Highway og South Gippsland Highway ind i hjertet af Mornington halvøen. Her finder I de stilfulde og hyggelige byer, Sorrento og Portsea, som er kendt for en lang række antikvitets-butikker, gallerier og cafeer. Området byder også på en række smukke vandrestier langs kysten. Inde midt på halvøen ligger en del små boutique vingårde med tilhørende restauranter. Brug eftermiddagen til udforskning af halvøen, som også byder på oplevelser med lavendel gårde, dyreparker og fyrtårnet ved Cape Schanck.

Overnatning: Mornington Halvøen.

 

 

Mornington Peninsula - Melbourne (75 km)

Brug morgenen til de sidste oplevelser på Mornington, før I nu kører nordpå langs Melbournes strandområder og tilbage til storbyen, hvor i afleverer lejebilen.
Resten af dagen kan bruge på at opleve Melbourne, hovedstaden i Victoria og en af verden mest spændende storbyer.

Overnatning: Melbourne. 

Melbourne - Johanna og vandring

Denne morgen mødes i kl 8. med jeres guide og de øvrige deltagere til starten på de næste fire dages oplevelser i naturen. I forlader nu storbyen og kører de ca. 3 timer mod sydvest. Omkring halvvejs til byen Johanna og jeres lodge, gøres stop med mulighed for omklædning, hvis I ikke allerede har vandretøjet på.

Ved ankomst til lodgen serveres morgen te, mens jeres guide fortæller om dagene og evt. hjælper med udstyr. I bliver nu udstyret med en dejlig frokostpakke og køres de ca. 5 minutter til Castle Cove, startpunktet for dagens vandring.

I forlader nu Great Ocean Road og eftermiddagen begynder mellem te-træer og imponerende udsigtpunkter fra klippetoppen, før I bevæger jer videre ind i et fortryllende landskab domineret af Cabbage træer. Snart efter går det ned af til Johanna Beach og en to km strækning i sandet på kanten af havet. Tag støvlerne af og nyd det bløde sand, og hold øje med mulige bølger. I krydser Johanna River til slutningen af stranden og slutningen af dagens vandretur. I kan nu vælge mellem en afslappet tre km gåtur tilbage til lodgen, eller at blive hentet af bilen og kørt tilbage.

Aftenen bruges til hygge i lodgen med god mad, og måske rundt om bålstedet hvor de gode historier fra dagen har det med at komme frem.

Overnatning: Johanna Walking Lodge

Vandring: Milanesia Beach, Ryans Den og Cape Volney

Efter en god nats søvn og en dejlig morgenmad, er I klar til en ny aktiv dag. Dagens vandring er den mest udfordrende på turen, hvor I til gengæld vil blive belønnet med spektakulære og isolerede steder af Great Ocean Walk. I tager en snoet sti som fører fra Milanesia Gate ned gennem skoven til den smukke Milanesia strand. Efter en afslappet tur  langs stranden går turen nu opad på en kort med ganske stejl opstigning, som samtidig sætter trenden for resten af turen. Stien fører gennem flere slugte og ender i en gradvis stigning, som giver fabelagtige udsigtspunkter over Milanesia landskabet. Naturen byder på store Bregnetræer og Eucalyptus og slutter med 138 trin opad.

I fortsætter nu mod vest ud af skoven og ind til Ryans Den campingområde. Her bliver I belønnet med smukke udsigtspunkter over kysten til både Cape Volney og Cape Otway. Turen herfra fortsætter med at stige og falde parallelt med kystlinjen, før den skærer sig over åsen bag Cape Volney, endnu engang med betagende udsigtspunkter, dagens sidste før I går de sidst 100 m til dagens mål, og kørsel tilbage til lodgen.

Overnatning: Johanna Walking Lodge.

Vandring: Gables Lookout, Wreck Beach og Devils Kitchen

Dagen starter med en halv times kørsel til The Gables Lookout, en af de højeste klippetop-lookouts på det australske fastland.Alt efter hvordan tidevandet står, vandre I nu på Wreck Beach og fortsætter til et udsøgt frokost-spot forbi Devils Kichen og med udsigt til de 12 Apostle i horisonten.
på blæsende dage vil I få en fornemmelse af havet og vindens magt langs kysten. Er det højvande er alternativet en fascinerende vandring gennem lav bevoksning samt skov til Devils Kitchen campingområde. 

Eftermiddagen lokker med store udsigtspunkter, og naturen varierer mellem kalkstensklipper og frodig kystvegetation. Eftermiddagen afsluttes med afslappet vandring, som slutter ved Gellibrand River nær den søvnige landsby Princetown. Hvis vejret er til det, er her mulighed for en svømmetur, før jeres chauffør henter jer tilbage til lodgen, og en sidste hyggelig aften med afslapning og en god middag.

Overnatning: Johanna Walking Lodge.

Vandring, Helikoptertur og Melbourne

Nyd den sidste morgen på lodgen. Efter endnu en god gang morgenmad og pakning forlader I lodgen og kører vestpå til Princetown og turen sidste vandring til de 12 Apostle.De fabelagtige klippeformationer i havet viser sig gradvist mens stien stiger og flader langs kysten. I kommer frem til et unikt udsigtspunkt, som kun bruges af vandrere, og herfra fortsætter I det sidste stykke vej til 12 Apostles Visitors Centre - Vandringen er slut. I skifter nu vandrestierne ud med en tur op på himmelen, og en 12 minutters fantastiske helikoptertur langs kysten med udsigt over de 12 Apostle.

Godt nede på landjorden igen, kører I til den nærtliggende by Port Campbell hvor frokosten nydes før turen slutter med transporten tilbage til Melbourne, efter nogle 
spændende dage i naturen.  Tilbage i storbyen først på aftenen siger I farvel til jeres guide og de øvrige deltagere.

Kort

Vis på kort

Galleri

Priser

Fra 15.405 kr.

Prisen inkluderer

  • 4 hotelovernatninger på kør-selv delen
  • 4 dages billeje inkl. forsikringer
  • Personlig rejsehåndbog, der beskriver kør-selv-turen 
  • 3 overnatninger på Johanna Walking Lodge
  • 10 måltider på vandreferien - 3 x morgenmad, 4 x frokost, 3 x middage
  • Morgen- og eftermiddags te/kaffe
  • Frugt, snack og vand på vandringer
  • Gennemgang af vandreruter dagligt
  • Vandreudstyr (rygsæk, jakke, stave)
  • Engelsktalende lokalguide
  • Daglig transport fra lodge til vandring tur/retur
  • Sightseeing og kulturelle oplevelser 
  • Transfers i h.t. program
  • 10 min. helikopterflyvning ved Twelve Apostles


Prisen INKLUDERER IKKE

  • Flybilletter
  • Rejse- og afbestillingsforsikring

OM REJSEN

Kør-selv delen findes i tre hotelkategorier
Standard-, Superior- og Boutiquehoteller

Overnatningsted på vandreferien
I overnatter i Johanna Walking Lodge, bygget til formålet og bemandet med kyndigt personale.

Vandreferien gennemføres ved minimum 4 og maksimum 10 deltagere i blandet gruppe.

Børn under 12 år kan ikke deltage. Der gives ikke børnerabat på vandreferien.

 

 

ekstra oplevelser

Personlig rejsehåndbog på kør-selv delen

  • En personlig rejsehåndbog på engelsk, der beskriver jeres kør-selv-ferie og de mange oplevelser undervejs, samt diverse kort leveres til første hotel. 

Hvis turen køres som beskrevet, er denne håndbog uden beregning. Hvis der ændres i turen er prisen for håndbogen 350 kr.

Få et tilbud

Intern kommentar

AUD Kurs: 5,2
MU: 1,25
Leverandør: ATS Pacific / Avis Biludlejning

Kør-Selv: 4 day Discover Victoria Self Drive / Produktkode: M10 - Without Car
Standard hoteller, DBL AUD330 / SGL AUD660 
Superior hoteller, DBL AUD363 / SGL AUD726
Boutique hoteller, DBL AUD563 / SGL AUD1.126

Avis Biludlejning:
4 dages billeje frapris baseret på CCAR (B) egen IT aftale med GPS:
Low: 01apr18 - 30nov18,  Tour Code Z4, AUD70,30 pr dag
High: 01dec18 - 31mar19. Tour Code Z4, AUD71,35 pr. dag

Ekstra nat i Melbourne før afhentning til vandring:
Travelodge Hotel Melbourne Southbank / Guestroom
Frapris, DBL AUD71 / SGL AUD142
(07jun18-25sep18, 15dec18-30dec18, 02jan19-13jan19)

Twelve Apostles Lodge Walk: 4 day/3 nights 12 Apostles guided walk / Produktkode: G12AW / MELTEBOTVICEXTJ
OBS. Afgang 2-3 gange ugentlig, check med ATS for datoer
minimum 4 personer / Maximum 10 personer.
01sep18 - 30sep18 AUD1.828 pr person
01okt18 - 30nov18: AUD2.000 pr person
01dec18 - 28feb19: AUD1.828 pr person
01mar19 - 31mar19: AUD2.000 pr person


Børn under 12 år ikke muligt. Ingen børnerabat.