Motorhome i Australien

Australien under åben himmel

Vil I ud under åben himmel og går jeres tanker i retning af et motorhome, så lad os hjælpe jer med valg af størrelse og model. Der er god grund til at tage følgende praktiske punkter med i jeres planlægning. Der findes ikke en enkel og fast pris på leje af motorhome. Det er variable priser, der er sammensat efter jeres behov og ønsker samt det aktuelle udbud af motorhomes på den ønskede destination.

Se videoen om motorhome i Australien, der giver dig en masse god information. Se også punkterne om planlægningen af lejen af motorhome i Australien.

Se filmen
Australien i et motorhome
Mauri Motorhome i Australien

Motorhomes

Inspiration - Kør-selv-forslag med motorhome

information

Motorhome i alle størrelser - lej hos de bedste

Australien er et oplagt land til ferier i motorhome. De store køretøjer er udstyret med alle tænkelige bekvemmeligheder. Behagelig komfort for alle, mens I er midt i eventyret, og I bestemmer selv tempoet.

Motorhomet er den perfekte ramme om en ferie for gode venner eller familier. I har al jeres bagage samlet på et sted, køkken og soveværelse følger altid med uanset, hvor I bevæger jer hen, og alligevel er I midt ude i naturen med storslåede nationalparker og fantastiske panoramaer.

Vi samarbejder med Mighty, Britz og Maui Australia, de førende udlejere af campervans og motorhomes i Australien. Med årelang erfaring i udlejning tilbyder de et kvalitetsprodukt. Der findes mange typer og størrelser af campervans og motorhomes med masser af faciliteter og plads til 2-6 personer. Da vognene er meget forskellige og indbyder til forskellige rejseformer, kan det være en god investering at bruge lidt tid på at sammenligne mulighederne.

 

Bestil i god tid

Prisen på et motorhome er baseret på udbud og efterspørgsel og den ændres hver uge. Det kan derfor betale sig at bestille turen i god tid, da der tidligt på sæsonen er et stort udbud. Ønsker I at starte i en by og slutte i en anden by, er det en rigtig god ide at tjekke prisen begge retninger, for efterspørgslen giver ofte forskellige priser afhængig af, hvor I starter og slutter jeres lejemål.

 

Køb en forsikringspakke - spar bekymringer og selvrisiko

Bestil en ”Inclusive Pack”, så I er bedst muligt sikret. Ud over selvrisikoreducering inkluderer pakken også ting som fx gas til gasblus, WIFI, campingbord og stole.

 

Benyt jer af gode tilbud

Vi har løbende gode tilbud på motorhomeleje i Australien. Vi kan derfor fra tid til anden tilbyde jer specialpriser på nogle udvalgte motorhome- typer. Tilbuddene varierer en del i både indhold og besparelse, så kontakt vores rejsespecialister og få det bedste tilbud på jeres motorhomeleje Down Under.

 

Husk også...

  • Det danske kørekort skal ledsages af et internationalt kørekort
  • Stort kørekort er ikke påkrævet
  • Almindelige 2-hjulstrukne motorhomes må kun køre på asfalterede veje
  • Motorhomes er udstyret med faciliteter til det antal personer der er sovepladser til
  • Vælg et motorhome med god plads

Få et tilbud