Rejser til Sunshine Coast

sunshine coast - Hvide sandstrande og super surfing

Med start lige nord for storbyen Brisbane ved de imponerende Glass House Mountains ligger Sunshine Coast udstrakt langs Stillehavet. Sunshine Coast lokker med en perlerække af dejlige afslappede strandområder og små hyggelige landsbyer og feriebyer. Her finder I en skøn blanding af tilbagelænet livsstil, elegante strandpromenader og den ene gode surf-strand efter den anden. Grønne områder er der også, og ikke langt fra Sunshine Coast finder I Noosa by og Noosa National Park, hvor der adgang til smukke naturoplevelser.

Se filmen
Noosa Everglades

Rejseformer

inspiration

Vis på kort

skønne dage i Noosa

Byen er centrum i dette hyggelige område, og byder på en skøn blanding af smukke strande, et grønt bagland, sofistikerede butikker, hoteller og campingpladser. Området bærer tydeligt præg af hovedattraktionen, nemlig de hvide sandstrande, surf-bølgerne og det altid lune hav. Her finder I ligeledes mange kulturelle aktiviteter, og et hav af restauranter og cafeer at hænge ud på efter en dag på stranden eller surfboardet.

 

Noosa National Park

I kort afstand fra Noosa by finder I Noosa National Park, en skøn blanding af dramatisk klippekyst blandet med små isolerede strande og forskellige typer skov. Nationalparken indbyder til små vandreture på stisystemer med mulighed for at stifte bekendtskab med den smukke varierede natur.

kontakt