Celtic Trail

7 dages kør-selv-forslag i canadas spændende kulturhistorie

Tag på opdagelse i Nova Scotia i det østlige Canada på en rundrejse, der byder på masser af spændende nybyggerhistorie, fantastisk natur med smukke udsigter, friskfangede hummere og fisk krydret med et frisk klima.

Vi kan naturligvis tilpasse kør-selv-forslaget efter jeres ønsker, så I får skræddersyet jeres personlige drømmerejse gennem Canadas smukke landskaber.

Fra 4.430 kr.
pr. person i dobbeltværelse for 7 dages kør-selv-ferie med hotel og billeje.

Rejseperiode: 
1. maj - 21. oktober 2018.
 
Startdag:
Daglig

Varighed: 
7 dage/6 nætter

Længde:
1.233 km

Vi skræddersyer din kør-selv-ferie
- kontakt vores rejsespecialister:

Få et tilbud

Dagsprogram

Dag for dag

  • Dag 1: Halifax
  • Dag 2: Halifax sightseeing
  • Dag 3: Halifax – Cape Breton Island (356 km)
  • Dag 4: Cabot Trail (300 km)
  • Dag 5: Louisbourg sightseeing (220 km)
  • Dag 6: Baddeck – Halifax (357 km)
  • Dag 7: Afrejse

Halifax

Efter afhentning af jeres lejebil og check in på hotellet er dagen til fri disposition til at udforske den maritime by Halifax, der har været beboet siden 1749. Halifax er i dag hovedstad i Nova Scotia og den største by i Canadas maritime provinser.

Halifax sightseeing

I har en hel dag til at gå på opdagelse i Halifax med dens spændende butikker, pubber og cafeer i Privateers Warehouse og Historic Properties, en flot samling restaurerede pakhuse og bygninger fra starten af forrige århundrede. I kan også få en forrygende flot udsigt over byen fra Halifax Citadel National Historic Site og besøge York Redoubt National Historic Site, et 200 år gammelt forsvarsværk, som troner højt over havnen i Halifax.

Halifax – Cape Breton Island (356 km)

I dag forlader I Halifax og sætter kursen mod Cape Breton Island, et lille stykke Skotland i Nordamerika.

Cabot Trail (300 km)

Cabot Trail er opkaldt efter den opdagelsesrejsende John Cabot, som kom til Canada i 1497, og turen ad den storslåede Cabot Trail langs kysten af Cape Breton Island ud mod Gulf of St. Lawrence er en naturoplevelse i særklasse. Ruten snor sig langs Cape Breton Highlands National Park mellem Cheticamp og Ingonisk – hvor den mest anbefalelsesværdige rute er Skyline Trail, kun ca. 15 minutters kørsel fra parkens indgang.

Undervejs har I mulighed for at besøge Celtic Music Interpretive Centre, Glenora Distillery, Acadian Cultural Center & Museum (Les Trois Pignons) eller St. Ann’s Gaelic College of Arts & Crafts.

Louisbourg sightseeing (220 km)

Turen går videre nordover til Fortress of Louisbourg National Historic Site, et utroligt ”levende museum”, den største historiske rekonstruktion i Nordamerika og en imponerende gengivelse af en fransk garnisonsby fra 1700-tallet med fortolkere af historien i datidens tøj, der genopfører scener fra hverdagslivet fra den franske koloniperiode. Her er det desuden muligt at købe mad fra dengang i restauranten eller deltage i et historisk slag.

Hvis tiden tillader, bør I også besøge Alexander Graham Bell National Historic Site i byen Baddeck. Et museum udelukkende dedikeret til denne fantastiske mand, som tilbragte sine somre her langs bredden af Bras d’Or. I kan også vælge at besøge Highland Village Museum i Iona, som bestemt også er spændende.

Baddeck – Halifax (357 km)

I har hele dagen til rådighed til at køre tilbage til Halifax langs den naturskønne rute langs Bras d’Or Lakes, og ved Canso Causeway kommer I til hovedlandet på Nova Scotia. Og når I når Anitgonish, går resten af turen mod sydvest langs Marine Drive til Halifax.

Afrejse

Efter en overnatning i Halifax slutter rundrejsen og det er tid til hjemrejse, medmindre I forlænger opholdet her med et par dage eller tager videre på andre eventyr.

Kort

Vis på kort

Galleri

Priser

Fra 4.430 kr.

Prisen inkluderer

  • 6 hotelovernatninger
  • 1 uges billeje inkl. forsikring


Prisen INKLUDERER IKKE

  • Flybillet
  • Måltider
  • Rejse- og afvestillingsforsikring

 

Om rejsen

Hotelkategori:
Superior.

Skræddersyet rejsebeskrivelse på tryk
Med i købet kan I få en detaljeret rejseplan på engelsk, kort over området samt en Lonely Planet travel guide, som beskriver jeres rejserute og de mange seværdigheder undervejs. Materialet vil blive leveret på jeres første hotel i Canada.

Pris: 485 kr.

ekstra oplevelser

Udflugtspakke

  • Historic Sites admission,
    Nova Scotia
    - Alexander Graham Bell
    - Canso Islands
    - Fortress of Louisbourg
    - Halifax Citadel

Pris pr. person fra: 440 kr.

Forlæng rejsen

I kan fx forlænge rejsen med en nat eller to i Halifax.

Vi kan tilpasse kør-selv-forslaget efter jeres ønsker, så I selv er med til at skabe jeres personlige drømmerejse. 

Få et tilbud

Intern kommentar

Salgsinfo

Leverandør: Discover Holidays

Bookingkode uden oplevelsespakke:
SDFDM37S = Superior
 

Bookingkode inkl. oplevelsespakke:
SD37S = Superior


KURS: 5,15

Udregning FDM tur (uden oplevelsespakke):
Superios-tur FRA:
Net 525 CAD/ brutto 656 CAD = 3.378 kr. pp

Billeje - 1 uge grp A:
Brutto 408 CAD = 2.101 = 1.051 kr. pp

I alt FRA 4.430 kr. pp i dbl.vær.

Udflugtspakke fra (forskel på FDM og DH):
Net 68 CAD/ brutto 85 CAD = 440 kr. pp