Skønne søer og lækre lodges

11 dages Kør-selv-forslag i enestående rocky mountains

Ucensureret udgave af Rocky Mountains rå skønhed serveret med nærkontakt til både landskab og dyreliv. Om natten bor I på enestående lodges eller resorts.

Vi kan naturligvis tilpasse kør-selv-forslaget efter jeres ønsker, så I får skræddersyet jeres personlige drømmerejse tværs over Canadas Rocky Mountains.

Fra 36.736 kr.
pr. person inkl. flybillet, ophold i dobbeltværelse for 11 dages kør-selv-ferie med hotel, billeje og et udvalg af udflugter.

Rejseperiode:
Juni - ultimo september.

Startdag:
Daglig

Varighed: 
11 dage/10 nætter

Længde: 
Ca. 1.565 km


Klimapåvirkning:
6.541 kg CO2 samlet for 2 personer - mere om grønnere kør-selv-ferier

Dette er blot et kør-selv-forslag, der kan skræddersys efter dine ønsker.

Du vælger selv:

  • type lejebil
  • rejserute
  • antal dage
  • hotelstandard
  • oplevelser undervejs

Få et tilbud

Dagsprogram

Afrejse Danmark - Vancouver – Gold Bridge, Britisk Columbia (330 km)

Udgangspunktet for jeres kør-selv-ferie er Vancouver, hvorfra I kører stik nord ad den smukke Highway 99, der også hedder 'Sea-to-Sky Highway'. Jeres første stop bør være vandfaldene Shannon Falls og den berømte klippeside Stawamus Chief ved byen Squamish, der tiltrækker bjergklatrere fra hele verden. Stop også i Whistler, der har karakter af tysk alpelandsby, og er et af Canadas mest berømte skisportssteder. Nord for Whitsler kan I nyde udsigten til Joffee-gletsjeren. Det sidste stykke følger I Carpenter Lake, inden I drejer ad for at køre til Tyax Lodge nær byen Gold Bridge.

Overnatning på Tyax Lodge nær Gold Bridge

Oplevelser på og omkring Tyax Lodge, Gold Bridge

Efter gårsdagens køretur skal I nyde den smukke natur i denne afsidesliggende del af British Columbia. Tyax Lodge har en stor buket af tilbud til de eventyrlystne, som fx at ride, fiske, vandre, sejle kano eller kajak - eller måske en tur ud med vandflyveren, der kan lande på nogle af de mere afsidesliggende søer i det naturskønne område, der kun kan nås med fly.

Overnatning på Tyax Lodge nær Gold Bridge

Gold Bridge – Sun Peaks, Britisk Columbia (334 km)

Efter en afslappende dag langt væk fra alting kører I igen den smukke tur langs Carpenter Lake, og via Moha mod Highway 99, som I rammer ved byen Lillooet, der var omdrejningspunkt for jagten på guld i området tilbage i slutningen af 1800-tallet. Herfra går turen ad Highway 99 til guldgraverbyen Cache Creek, hvor der er mulighed for et besøg på den historiske Hat Creek Ranch, som i bogstaveligste forstand tager jer tilbage til guldgravertiden 

I fortsætter via kvægbyen Kamloops til feriestedet Sun Peaks, hvor dagens køretur slutter.

Overnatning på Sun Peaks Grand Hotel i Sun Peaks

 

Sun Peaks – Jasper, Alberta (444 km)

I dag venter en fantastisk køretur gennem det sydøstlige British Columbia. I kører mod Jasper ad den naturskønne Yellowhead Highway. I vil have North Thompson River som tro følgesvend stort set hele dagen, og når I har passeret Clearwater vil I få Wells Gray Provincial Park liggende på venstre hånd. Hen ad dagen bliver landskabet mere og mere bjergrigt, og I er nu godt på vej ind i de canadiske Rocky Mountains, der bl.a. omfatter Mount Robson, der med sine 3.954 m er det højeste bjerg i de canadiske Rocky Mountains. Andre lækkerier omfatter udsigten til gletsjeren Albreda Icefield. 

Nu forlader I British Columbia, kører ind i Alberta. Det sidste stykke ind i Jasper National Park går hovedvejen parallelt med Trans Canadian Railway, der er berømt for sine uendeligt lange godstog, hvor fem lokomotiver og 100 godsvogne ikke er et unormalt syn. De næste to dage har I base i Jasper, hvorfra I kan udforske Jasper National Park med dens utallige vandfald, floder, bjerge og spændende dyreliv. Jasper var oprindeligt en teltby, der betjener jernbanen, og er nu en malerisk bjerglandsby.
Morgenmad inkluderet.

Overnatning på Fairmont Jasper Park Lodge i Jasper
 

Jasper National Park

Jasper er en hyggelig stationsby, der bærer præg af sin funktion som serviceby for alle turisterne, der vil nyde skønheden i Jasper National Park. Gå en tur ad hovedgaden i Jasper og tag så ud af byen for at nyde Rocky Mountains’ rå skønhed. Kør sydpå langs Icefields Parkway, hvor I ikke skal mange kilometer væk, før de første naturfristelser dukker op som fx store vandfald, floder og en enestående udsigt til de omkringliggende bjerge. 

I Jasper Nationalpark er der en stor bestand af bjørne, elge, hjorte og bjerggeder - det gælder blot om at holde øjnene åbne. Med svævebanen Jasper Tramway kan I lade jer fragte en tur op i højderne, hvorfra I har en ganske unik udsigt over den imponerende nationalpark. 

I dag kan I vælge én af disse tre oplevelser, som er inkluderet i turens pris:

  • 1½ times sejltur på Maligne Lake, hvor I kan beundre den storslåede natur langs søen bredder og Spirit Island.
  • En stille raftingtur på Athabasca-floden, hvor I vil få en unik indsigt i Jasper Nationalpark. Udflugten tage ca. 2½ time.
  • Guidet naturvandring på ca. 3½ time er en enestående mulighed for at komme helt tæt på naturen. I vil her opleve bølgende bakker, takkede bjergtinder, skove, enge, moser, vandløb og fantastiske gletsjersøer.

Når aftenen falder på, kan I lade jeres trætte kroppe dykke ned i bassinerne ved Miette Hot Springs, mens I nyder solnedgangen over Pyramid og Patricia Lake. Jasper Nationalpark er helt enkelt fyldt med oplevelser. 

Overnatning på Fairmont Jasper Park Lodge i Jasper

 

Jasper – Moraine Lake, Alberta (237 km)

Icefields Parkway er en af de smukkeste veje i verden, og den skal I ud på i dag, hvor I kører på toppen af de canadiske Rocky Mountains langs det ene mere fantastiske sceneri efter det andet. Gigantiske bjerge med evig sne på toppen, dybe floder, brusende vandfald, turkisgrønne bjergsøer og hvide gletsjertunger udgør dagens intense bombardement af indtryk. Ved Columbia Icefield-gletsjeren kan I komme ud på en køretur på selve gletsjeren i en specialbygget firehjulstrukket bus. Og blot et par kilometer derfra kan I komme en tur ud på glasbroen, Skywalk, hvorfra I har udsigt direkte ned i dalen under jer. Både køreturen på Athabasca Gletsjeren og tur på Glacier Skywalk er inkluderet i rejsens pris.

Sørg for at have god tid, for I vil igen og igen holde ind til siden for at tage fotos af det storslåede landskab. Holder der pludselig flere biler i kø et sted midt på Highway 93, er der garanteret en bjørn i nabolaget, så sænk farten og hold øjnene åbne. Jeres mål er Moraine Lake Lodge ved bredden af den turkisgrønne bjergsø, der har sin farve takket være algerne i søen. Bemærk, at søen er tilfrosset helt frem til midten af juni.

Overnatning på Moraine Lake Lodge ved Moraine Lake 

Moraine Lake – Emerald Lake, British Columbia (36 km)

De canadiske Rocky Mountains består af hele fire nationalparker, og i dag skal I studere den mindste af dem, Yoho National Park, der trods sin størrelse byder på store naturoplevelser. Yoho har naturligvis sin andel af bjergtoppe, vandfald og store skove, men det er den naturskabte bro over Kicking Horse River, der er den store seværdighed i Yoho. Hertil kommer en menneskeskabt attraktion, Tunnel Mountain, hvor jernbanen snor sig igennem. Dagen slutter på Emerald Lodge Lake, hvor middagen venter. Middag er inkluderet i turens pris.

Overnatning på Emerald Lake Lodge ved Emerald Lake

Emerald Lake Lodge

I har hele dagen til fri disposition, hvor I kan tage en tur forbi Lake Louise, den mest berømte af de mange turkisgrønne søer i de canadiske Rocky Mountains. Selve Emerald Lodge er en rustik lodge bygget i solidt tømmer med en stor spisesal og tilhørende opholdsrum, hvor I kan hygge jer med en god bog i varmen fra det åbne ildsted. Fra verandaen er der en storslået udsigt over bjergene. Morgenmad og middag er inkluderet i turens pris.

Overnatning på Emerald Lake Lodge ved Emerald Lake

Emerald Lake – Banff, Alberta (93 km)

Efter morgenmaden forlader I Yoho National Park og kører ind i Banff National Park i Alberta- provinsen. Vælg Bow Valley Parkway langs Bow-floden frem for hovedvejen Trans Canadian Highway. Det smukke alternativ til hovedvejen byder på muligheden for en gåtur gennem Johnston Canyon, hvor I på asfalterede stier kan gå til parkens to vandfald, Lower Falls og Upper Falls. Det er værd at bruge en times tid på at gå helt op til det store vandfald Upper Falls.

Sidst på dagen ankommer I til den hyggelige Banff by med masser af restauranter, barer og butikker med friluftsudstyr. Banff minder lidt om en europæisk alpeby og er et af Canadas største skisportssteder. De næste to dage har I base i Banff by.
Morgenmad inkluderet. 

Overnatning på Fairmont Banff Springs Hotel i Banff 

Banff National Park

I har hele dagen til at udforske Banff National Park, der byder på masser af naturoplevelser.

I dag kan I vælge én af disse fire oplevelser, som er inkluderet i turens pris:

  • Tag svævebanen Banff Gondola op i højderne til toppen af Sulphur Mountain, hvor I kan se ud over hele Banff og gå en tur rundt ad naturstien Banff Skywalk på toppen af bjerget.
  • På Lake Minnewanka kan I komme ud og sejle 1 time på det turkisfarvede vand, mens I nyder udsigten over de canadiske bjerge.
  • I kan tage med på en guidet kanotur på Bowfloden. Turen vares ca. 1½ time. 
  • I kan komme højt til hest på et 1 times guidet eventyr gennem det berømte landskab i Banff Nationalpark.

Tilbage i Banff by kan I dyppe kroppen i endnu en omgang mineralrige varme kilder, Upper Hot Springs. 

Overnatning på Fairmont Banff Springs Hotel i Banff 

Kort

Vis på kort

Galleri

Priser

Fra 36.736 kr. pr. person

Prisen inkluderer

  • Flybillet Kastrup/Billund-Vancouver / Calgary-Kastrup/Billund
  • 10 overnatninger på lodges og resorts (DeLuxe)
  • 3 x morgenmad samt 2 x middag
  • 2 udflugter ved Icefield Parkway: Ice Explorer tur på Athabasca Glacier + Glacier Skywalk
  • Én af følgende udflugter i Jasper: Sejltur på Maligne Lake, raftingtur på Athabasca-floden eller en guidet naturvandring
  • Én af følgende udflugter i Banff: Banff Gondola, sejltur på Lake Minnewanka, guidet kanotur på Bow-floden eller 1 times guidet ridetur i Banff Nationalpark.
  • 10 dages billeje gruppe B inkl. forsikring


Prisen INKLUDERER IKKE

  • Måltider ud over nævnte
  • Entré til nationalparker
  • Evt. oneway gebyr for billeje mellem Vancouver og Calgary
  • Rejse- og afbestillingsforsikring

Om rejsen

Denne tur er beregnet på DeLuxe lodges og resorts.
Ønsker I standard, Superior eller DeLuxe Plus hoteller undervejs, tilpasser vi gerne turen til jeres ønsker.

 

 

ekstra oplevelser

Vi tilbyder en række ekstra udflugter, som kan give jer endnu flere oplevelser undervejs.

Vi anbefaler gerne:

Forlæng rejsen
Det vil være oplagt at starte turen med en nat eller to i Vancouver og måske slutte med en nat i Calgary inden hjemrejse.

Vi kan tilpasse kør-selv-forslaget efter jeres ønsker, så I selv er med til at skabe jeres personlige drømmerejse.

Få et tilbud

Vi glæder os til at skabe din drømmerejse

  • Bestil trygt - Vi er ejet af Danmarks største forbrugerorganisation
  • Personlig rådgivning fra vores dedikerede rejsespecialister
  • 6 x vinder af Danmarks Bedste Ferierejsebureau

X

Gammel Havn 1
9000 Aalborg
Danmark

mail 70116011
X

Sønder Allé 6, 1. sal
8000 Aarhus
Danmark

mail 70116011
X

Firskovvej 32
2800 Kgs. Lyngby
Danmark

mail 70116011
X

Firskovvej 32
2800 Kongens Lyngby
Danmark

mail 70116011
X

Kongensgade 9, 1 etage
5000 Odense
Danmark

mail 70116011
X

Dæmningen 47
7100 Vejle
Danmark

mail 70116011