Den store Canada-rundrejse

15 dages Canada-rundrejse med dansk rejseleder

Denne rundrejse bringer os tværs over Canada med en overvældende naturskønhed, og de mange store oplevelser ligger som perler på en snor. Oplev på rundrejsen alt lige fra fascinerende storbyer som Toronto, Ottawa og Montreal til uendelige ødemarker og storslåede nationalparker som Niagara Falls enorme vandfald og Banff National Park i den canadiske del af Rocky Mountains med gigantiske bjerge og brusende floder. Rundrejsen afrundes i smukke Vancouver.

Canada er verdens næststørste land og op mod halvdelen af arealet er dækket af skov. De kæmpe skovområder giver dyrelivet optimale forhold, og her lever bl.a. bjørne, elge og bisonokser. Særligt i nationalparkerne er der rig mulighed for at støde på nogle af dyrene.

Tag med på en spændende rundrejse med vores erfarne danske rejseleder og oplev den perfekte kombination af Canadas metropoler og enestående vilde natur.

Fra 33.990 kr.
pr. person i dobbeltværelse inkl. fly, hoteller, udflugter iflg. program samt dansk rejseleder

FDM medlemsrabat på 500 kr. per person fratrækkes nævnte pris.

Bestil denne rejse fordi:

  • Du får den komplette Canada-rejse med enestående oplevelser i både øst og vest
  • Du oplever fascinerende storbyer som Toronto, Ottawa, Montreal og Vancouver
  • Du kommer til en af Nordamerikas største naturattraktioner, det imponerende Niagara Falls
  • Du oplever de bjergtagende nationalparker Banff og Jasper i Rocky Mountains
  • Du får naturligvis en erfaren rejseleder og en dygtig chauffør

Du kan reservere din rundrejse her: 

Reserver


Har du spørgsmål til rundrejsen, sidder vi klar til at hjælpe: 

kontakt

Dagsprogram

Dag for dag

  • Dag 1: Afrejse København/ankomst Toronto
  • Dag 2: Heldagstur til Niagara Falls og Niagara on the Lake
  • Dag 3: Toronto - Ottawa
  • Dag 4: Ottawa - Québec City
  • Dag 5: Québec City
  • Dag 6: Québec City - Montréal
  • Dag 7: Montréal – Calgary - Banff
  • Dag 8: Banff National Park
  • Dag 9: Banff – Columbia Icefield - Jasper
  • Dag 10: Jasper – Sun Peaks
  • Dag 11: Sun Peaks – Vancouver
  • Dag 12: Vancouver
  • Dag 13: Vancouver
  • Dag 14: Afrejse Vancouver
  • Dag 15: Ankomst København

Afrejse København/ankomst Toronto

Vi flyver fra København til Toronto, Canadas største by, hvor vores dansktalende rejseleder møder os i lufthavnen. Der er arrangeret transport til hotellet, men undervejs tager vi en kort byrundtur, så vi bliver godt introduceret til den multikulturelle by, som Toronto er med mere end 80 forskellige nationaliteter repræsenteret. Med den store popularitet fra indvandrere og den generelle stemning, der er i byen, er Toronto kendt som Canadas New York.

Byrundturen fører os forbi nogle af Torontos kendte varetegn, og vi kører bl.a. forbi Harborfront, Ontario Place, Roger's Centre (tidligere Skydome), downtown underholdnings- og finansdistrikter, Royal Ontario Museum, Hockey Hall of Fame, Casa Loma og CN Tower, inden vi kører til vores hotel.

Overnatning: Bond Place Hotel eller tilsvarende

Heldagstur til Niagara Falls og Niagara on the Lake

I dag skal vi på heldagstur til Niagara-halvøen og en af Nordamerikas største naturattraktioner, Niagara Falls, der ligger på grænsen mellem Canada og USA. På en ekstra udflugt (ej.inkl.) kan du sejle med en af bådene fra "Hornblower Niagara Cruises", og vi kommer ganske tæt på de buldrende Horseshoe Falls. Denne udflugt bestilles og betales hos rejselederen i Canada. Herefter bliver der tid, så vi på egen hånd kan udforske området lidt nærmere.  

I løbet af eftermiddagen fortsætter vi turen og kører langs den naturskønne kløft til Niagara-on-the-Lake. Herfra sætter vi igen kurs mod Toronto og vores hotel, men undervejs gør vi stop ved en af de mange vingårde, der ligger i området, og her bliver der naturligvis budt på smagsprøver af den lokale vin. Vi forventer at være tilbage i Toronto først på aftenen. 

Overnatning: Bond Place Hotel eller tilsvarende

Toronto - Ottawa

Vi lægger Toronto bag os og begiver os afsted mod Ottawa/Gatineau, en køretur på lige over 5 timer, hvor vi følger den nordlige bred af Lake Ontario og en del af St. Lawrence-floden. Så sæt jer godt til rette og nyd den pragtfulde udsigt i fulde drag. Undervejs gør vi frokoststop i den historiske by Kingston, hvor der også bliver tid til at gå en lille tur. Vi fortsætter turen og kommer til Ottawa i løbet af eftermiddagen.

Overnatning: Delta Ottawa City Centre Hotel eller tilsvarende

Ottawa - Québec City

I dag skal vi på byrundtur i Canadas hovedstad, Ottawa, hvor vi bl.a. skal se Parliament Building med Peace Tower, Confederation Park, Rideau Canal, Byward Market, Rideau Hall og bycentrum.

Herefter forlader vi Ottawa og kører langs Ottawa River til den lille by Montebello, hvor vi holder frokostpause. Om eftermiddagen passerer vi Montréal, inden vi når frem til Québec City, der er noget af det mest franske, man finder uden for Frankrig - især fordi 95 procent af indbyggerne taler fransk. De fleste taler dog også engelsk.

Kort før Québec City gør vi holdt ved en Sugar Shack for at smage ahornsirup og få en (lidt tidlig) autentisk Quebec middag. Herfra fortsætter vi til Québec City og vores hotel. 

Overnatning: Clarendon Hotel eller tilsvarende

Québec City

Om formiddagen skal vi på byrundtur i den spændende by. Turen bliver en god kombination af byvandring og buskørsel, for på den måde ser vi bedst Québec City. Vi kommer til at opleve både den øvre og nedre del af den gamle bydel, Terrace Dufferein, Funiculaire, Place Royale, Chateau Frontenac, Citadelle, Cap Diamant, Place d'Armes, Plains d'Abraham og meget, meget mere. Om eftermiddagen er der tid, så vi kan opleve byen lidt på egen hånd.

Overnatning: Clarendon Hotel eller tilsvarende

Québec City - Montréal

Efter morgenmaden sætter vi kurs mod Montréal, som vi når til frokosttid, og efter en pause tager vi på byrundtur for at se de største seværdigheder. Vi skal bl.a. se Vieux Port, Mont Royal med St. Joseph Oratoriet, det olympiske tårn, Biodome og Biosphere og Notre Dame-basilikaen (entre er inkluderet i rejsens pris).

Overnatning: Delta Hotels by Marriott Montreal eller tilsvarende

Montréal – Calgary - Banff

Fra øst til vest i en fart - vi flyver fra Montréal til Calgary, hvor vi skal på en kort sightseeingtur til bl.a. bycentrum, Stampede Grounds, Calgary Tower, Eau Claire Market og Bow Valley, før vi fortsætter med 1,5 timers køretur til Banff, hvor vi skal overnatte.

Overnatning: Charlton's Banff eller tilsvarende

Banff National Park

Efter morgenmaden tager vi på sightseeing i Banff og omegn til bl.a. Lake Minnewanka, Cave & Basin, Bow Valley and Falls, Surprise Corner, the Hoodoos, Fairmont Banff Springs Hotel og Sulphur Mountain (mulighed for tur i svævebane for egen regning). Afhængig af årstidens vejr kan vi opleve frosne søer i bjergene og lukkede veje.

Sightseeingturen tager 4-5 timer og herefter er resten af dagen til fri disposition til at udforske Banff, der også har en hyggelig hovedgade med masser af butikker, cafeer og restauranter.

Overnatning: Charlton's Banff eller tilsvarende

Banff – Columbia Icefield - Jasper

Vi skal i dag ud på en af de mest spektakulære og naturskønne ruter i de canadiske Rocky Mountains - Icefields Parkway. Vi gør undervejs stop ved Lake Louise, Peyto Lake og Columbia Icefield, hvor der er mulighed for at komme på tur med en såkaldt Ice Explorer på den spektakulære gletsjer Athabasca. Denne udflugt bestilles og betales hos rejselederen i Canada. Herfra fortsætter vi til Sunwapta og Athabasca Falls, før vi når til Jasper sidst på eftermiddagen.

Overnatning: Pyramid Lake Resort eller tilsvarende

Jasper – Sun Peaks

Fra Jasper og Jasper National Park går turen videre, og vi skal i dag bl.a. se Mount Robson, det højeste bjerg i de canadiske Rocky Mountains. Vi fortsætter langs Yellowhead Highway, og hvis tiden tillader, vil vi stoppe ved Wells Gray Provincial Park for at se Helmcken og/eller Spahats Falls. Vi overnatter på sommer- og vintersportsstedet Sun Peaks.

Overnatning: Sun Peaks Lodge eller tilsvarende

Sun Peaks – Vancouver

Vi begynder dagen med at rejse mod Kamloops, hvor den nordlige og sydlige del af Thompson floden samles og løber ind i den 40 km lange Kamloops Lake. Herefter fortsætter vi på Coquihalla Highway, hvor vi når op i en højde på 1.244 meter – om vinteren kan der her falde over 10 meter sne. Der venter flotte udsigtspunkter på vejen når vi krydser Dry Gulch Bridge, og vi befinder os i nogle af de smukkeste landskaber i området.

På dagens rute kommer vi igennem dramatiske skift i naturen, fra imponerende stenklipper til høje graner. Vi nærmer os Stillehavskysten og den frugtbare Fraser Valley, inden vi ankommer til Vancouver.

Overnatning: Metropolitan Hotel Vancouver eller tilsvarende

Vancouver

Vancouver venter på os. Vi skal naturligvis på sightseeing i den fantastiske by, der ligger så smukt placeret for foden af bjergene. På turen skal vi se Gastown, Yaletown, Chinatown, Robson Street, Canada Place, Granville Island og Stanley Park med English Bay-strandene, Lost Lagoon, Prospect Point og Lions Gate Bridge. Herefter er der tid på egen hånd til at gå mere i dybden med nogle af byens kvarterer, shoppe lidt eller bare slappe af på en af byens mange cafeer.

Overnatning: Metropolitan Hotel Vancouver eller tilsvarende

Vancouver

Du har hele dagen til at opleve endnu mere af skønne Vancouver. Tag fx. på en heldagsudflugt til Vancouver Island eller måske en hvalsafari kan friste?

Overnatning: Metropolitan Hotel Vancouver eller tilsvarende

Afrejse Vancouver

Vi kører tidligt til Vancouver lufthavn for afrejse efter en uforglemmelig rejse gennem Canada.

Ankomst København

Kort

Vis på kort

Galleri

Om prisen

 

Prisen inkluderer

  • Flyrejse København - Toronto
  • Flyrejse Vancouver - København
  • Indenrigsfly Montréal - Calgary
  • Dansk rejseleder

  • Lokale guider

  • Al transport ifølge program

  • 13 overnatninger på gode centralt beliggende hoteller
    • 2 nætter i Toronto
    • 1 nat i Ottawa
    • 2 nætter i Quebec
    • 1 nat i Montreal
    • 2 nætter i Banff
    • 1 nat i Jasper
    • 1 nat i Sun Peaks
    • 3 nætter i Vancouver
  • 13 x morgenmad
  • 2 x middag
  • Besøg på vingård inkl. smagsprøver
  • Autentisk Quebec dinner på Sugar Shack
  • Udflugter i Toronto, Niagara Falls, Ottawa, Québec, Montréal, Calgary, Banff og Vancouver
  • Entre til Notre Dame Cathedral i Montréal
  • Entre til nationalparker ifølge program
  • Middag på hotellet i Jasper
  • Skatter og afgifter
  • Drikkepenge til turens rejseleder
     

Prisen INKLUDERER IKKE

  • Tillæg for enkeltværelse 9.990 kr.
  • Rådgivnings- og ekspeditionsgebyr, pr. ordre 125 kr.
  • Rejse- og afbestillingsforsikring - kontakt FDM travel
  • Drikkevarer og måltider ikke nævnt i programmet
  • Drikkepenge til lokale guider og chauffører (Beregn ca. 3-4 CAD pr. person pr. dag til chauffører, og ca. 2 CAD pr. person pr. dag til guider)
  • Øvrigt der ikke er nævnt under "Prisen inkluderer"

 

om rejsen

Varighed: 
15 dage

Antal deltagere: 
Rejsen gennemføres ved minimum 18 deltagere (maximum 32)

Sprog: 
På udvalgte seværdigheder vil lokalguiden være engelsktalende. Vores danske rejseleder vil naturligvis være behjælpelig med oversættelse.

Transport: 
Rejsen gennemføres i gode 3-4 stjernede busser.

Fysiske krav:
På denne rundrejse kan du forvente, at du skal gå en del. Du skal desuden selv håndtere din bagage både i lufthavnen og på hotellerne.

Generelt om rundrejser med rejseleder:
Læs vores anbefalinger og generelle information om rundrejser med rejseleder HER.

EKSTRA OPLEVELSER

Der er mulighed for at købe ekstra udflugter på denne rundrejse fx.

Hvalsafari fra Vancouver - Læs mere

Vandflyver i Vancouver - Læs mere

Capilano hængebroen i Vancouver - Læs mere

Datoer & reservation

Afrejsedatoer

-
33.990 kr.
-
34.990 kr.
-
35.990 kr.
-
34.990 kr.

FDM MEDLEMSRABAT:

  • FDM medlemmer får rabat på 500 kr. per person på nævnte priser.
  • Er du ikke FDM medlem, kan du tegne medlemskab på fordelagtige vilkår ved bestilling af rejsen


Angivne priser er fratrukket rabat på 1,5% for betaling med dankort, gavekort eller bankoverførsel.

 

Forlæng din rejse

Kontakt