Tyax Lodge

Når natur og forkælelse er i fokus

Tyax Lodge, Gold Bridge, British Columbia
Beliggende på bredden af Tyaughton Lake i hjertet af Chilcotin-bjergene, har Tyax Lodge en uovertruffen udsigt til barske bjergtoppe, uberørte søer, fantastiske gletsjere og et mangfoldigt økosystem af vilde blomster og spændende dyreliv.

Uanset om I ønsker at være aktive eller trænger til ren afslapning og forkælelse, så er Tyax Lodge leveringsdygtig. Vælg mellem mountainbiking i verdensklasse, ridning, padling, fiskeri, spektakulære vandreture eller nydelsen i Spa'en for efterfølgende at sidde med favoritdrinken på bredden af Tyaughton Lake og nyde omgivelserne. 

Skal I på kør-selv-ferie i det vestlige Canada, og vil opleve noget af Canadas fantastiske natur, så vil et par overnatninger på Tyax Lodge være oplagt. Vores kør-selv-forslag kan selvfølgelig tilpasses jeres personlige rejseønsker. Hos os får I netop den skræddersyede tur, der passer til jer.

Fra 726 kr.
Pris pr. person pr. nat i dobbeltværelse inkl. morgenmad. Bemærk min. 2 nætters ophold kræves.  

Rejseperiode:
Maj - oktober

Hotelstandard:
Lodge, 3½ stjerner

Minimum antal overnatninger:
2

Vi skræddersyer din kør-selv-ferie
- kontakt vores rejsespecialister:

få et tilbud

 

Information

God mad, lækker lodge og spændende aktiviteter 

Den imponerende Tyax Lodge, der er bygget af massive træbjælker, danner rammen om et dejligt og afslappende ophold med god mad, førsteklasses faciliteter og masser af udendørs aktiviteter i et roligt vildmarksområde. Ud over en Spa med fuld service og nogle dejlige værelser med badekar, badekåber og TV, kan Tyax Lodge også prale af en lounge med bar og pejs. Den hyggelige bar er et oplagt samlingssted inden I, efter en lang dag udendørs, sætter jer til bords i restauranten for at nyde et dejligt og velfortjent måltid.

Prøv et eukalyptusdampbad, den infrarøde sauna eller indånd den friske bjergluft mens I blødgøres i det udendørs boblebad. Uanset hvad I vælger, er det en god modgift til ømme muskler og efterfølgende kan en tur i det solrige fitness- og yogastudio være med til at øge velbehaget.

I bør også overveje en sightseeingtur med lodgens vandfly, for kun i fugleperspektiv får I det fulde overblik over området og kan se massive gletsjere, gamle vulkanformationer - og med lidt held - nogle store vilde dyr. 

    Uanset om I ønsker at være aktive i den vilde natur eller i de fredelige omgivelser indendørs, så er Tyax Lodge en sikker succes. Følgende er eksempler på stedets aktiviteter:

    • Sightseeing i vandfly
    • Rideture
    • Mountainbiking
    • Vandreture
    • Gratis brug af kanoer, stand-up paddle boards og kajakker
    • Fiskeri
    • Bordtennis, billard og dart
    • Spa-behandlinger

    Galleri

    Kort

    Vis på kort

    Inspiration

    Få et tilbud