Hindsgavl Slot

Historisk hotel ved Lillebælt 

Hindsgavl Slot, Middelfart

Hindsgavl Slot er et historisk sted, der går helt tilbage til 1200-tallet, hvor her blev opført en borg. Borgen og det senere slot har været vidne til mange dramatiske begivenheder i Danmarkshistorien, ikke mindst da Kong Frederik den 6. i 1814 underskrev fredsaftalen, der gjorde at Danmark måtte give afkald på Norge. Hindsgavl Slot ligger ved Lillebælt på Hindsgavlhalvøen, Fyns vestligste punkt, og selveste H. C. Andersen mente, at udsigten var den smukkeste på Fyn.

Fra 1.075 kr.
Pr. person pr. nat i dobbeltværelse 

Rejseperiode:
Hele året

Hotelstandard:
Small Danish Hotels
 

Vi skræddersyer din kør-selv-ferie
- kontakt vores rejsespecialister:

få et tilbud

 

Information

Hindsgavl Slot byder på over 120 værelser i både klassisk og moderne slotsstil, moderne værelser i de gamle avlsbygniger og værelser i den gamle forpagterbolig. Alle naturligvis med al moderne komfort.

Restauranten "Den Hvide Dame", opkaldt efter slottets absolut venligtsindede genfærd, lokker med kulinariske oplevelser, som er værd at køre langt efter, og til hver af årets måneder fremstiller de mange kokke og slottets egen konditor en slotsmenu, der er baseret på friske og aktuelle råvarer. Når årstiden gør det muligt, forsyner slottets egen køkken- og krydderurtehave kokkene med frisk frugt, grøntsager og krydderurter.

Området omkring Hindsgavl Slot er noget af det smukkeste i Danmark. For foden af slottet skimter man Lillebælt gennem slotsparkens gamle bøgekroner, og på den anden side af Hindsgavl Slot ligger den 165 ha store Hindsgavl Dyrehave med gode muligheder for at gå, cykle eller løbe en tur og undervejs møde bl.a. krondyr og dådyr, nyde den smukke skov, vandhullerne og de storslåede skrænter.

Galleri

Kort

Vis på kort

Få et tilbud