Humble Kro

Hatbakker og vilde heste

Humble Kro, Humble, Langeland

Humble Kro ligger i Humble midt på det sydlige Langeland. Og når I er her, må I naturligvis besøge Kong Humbles Grav, der vel nok er Langelands mest kendte fortidsminde med en kæmpestor velbevaret langdysse fra yngre stenalder, og som dermed mindst 4.000 år gammel. Højen har 77 randsten og omtrent midt i højen ligger det store dyssekammer dækket af en stor, hvælvet overligger. Kong Humble siges at have været konge over et mindre rige i det danske område omkring år 300 e. Kr., men hvorfor den meget ældre langdysse er blevet til hans grav fortaber sig i glemslens tåger 

Fra 995 kr.
Pr. person pr. nat i dobbeltværelse 

Rejseperiode:
Hele året

Hotelstandard:
Small Danish Hotels
 

Vi skræddersyer din kør-selv-ferie
- kontakt vores rejsespecialister:

få et tilbud

 

Information

Humble Kro, der har en fløj med 7 værelser, ligger i den gamle krohave, og hvert værelse har badeværelse og tv samt egen udgang til en terrasse. Kroens menukort byder på gode, traditionelle danske retter til almindelige kropriser. 

Det sydlige Langeland er dækket af et vidtstrakt naturområde med store, åbne græssletter, søer og moser, historiske skove, stejle klinter og de særprægede, rundpuldede ”hatbakker” fra sidste istid, som kun findes på Langeland. Her kan I møde en flok 'vilde' heste af exmoor-racen, som klarer sig selv året rundt, stort set uden menneskers indblanding.

I det hele taget byder Langeland på masser af smuk natur og naturligvis også en af Danmarks bedste badestrande, nemlig Ristinge Strand med det fine hvide sand, der strækker sig over næsten 10 km. Fra stranden er der kun et par kilometer til Humble Kro. Når vi i vores nationalsang synger om de brede bøge nær salten Østerstrand, er det faktisk en skov på Langeland, der er tale om. Oehlenschläger blev nemlig inspireret til teksten af et besøg i Stengade Skov ved Langelands Bælt nær Tranekær Slot. Her vokser bøgen mange steder helt ud til kysten, så det passer, når vi synger, at bøgen spejler sin top i bølgen blå. 

Galleri

Kort

Vis på kort

Få et tilbud