Sydhavsøerne i børnehøjde

7 dage med det bedste for børnene på sydhavsøerne

Sydhavsøerne har lige det, det skal til for at give børnene og hele familien gode oplevelser.

På de mange øer syd for Sjælland og Fyn ligger der en perlerække af oplevelser, der kan besøges året rundt både i sommerferien og i efterårs- eller Påskeferien. Kom fra Middelalderen i Nykøbing Falster til Oplevelsesparken Science på Als, hvor videnskab formidles på sjov vis til både børn og voksne. Eller prøv sjove og udfordrende klatreoplevelser i træerne i Gorilla Park ved Svendborg eller find vej i Labyrint Lolland-Falster og i parken ved Egeskov Slot. 

Vi har samlet  en lang række oplevelser til hele familien, som både er sjove, men også giver erfaring, der kan tages med hjem.

Og så ved vi, hvor I kan få den bedste is på Tåsinge og de bedste pandekager i Sønderjylland, så det er bare med at komme af sted.

Vi tilpasser både rejserute, indhold og antal dage, så turen passer lige til jer.

Fra 2.570 kr.
Pris pr. person ved 2 voksne og 2 børn under 12 år inkl. morgenmad

Rejseperiode: 
Hele året
Vi anbefaler april-oktober 

Startdag:
Daglig

Varighed:
7 dage/6 nætter

Turens længde:
495 km samt til/fra start/slutsted


 

Vi skræddersyer din kør-selv-ferie
- kontakt vores rejsespecialister:

Få et tilbud

 

 

Dagsprogram

Ankomst Næstved

I dag begynder jeres kør-selv-tur rundt på Sydhavsøerne. Første overnatning er dog i Næstved på Sjælland, og allerede på vejen dertil venter et par oplevelser.

Tag en tur i bøgeskoven ved Camp Adventure, hvor I både kan nyde skoven nedefra og få det store overblik fra tårnet, hvor I kan nyde udsigten over det sydsjællandske landskab. Sæt et  par timer af, så der også er tid til en tur i Danmarks største klatrebane.

Fra Camp Adventure til Næstved passerer i lige forbi BonBon-land ved Holme-Ostrup. Her kan I prøve forlystelser med fængende navne som Svend Svingarm, Klaptorsken og Hundeprutten, så det er ikke kun sving-, rutche- eller køreturen, der lægger op til sjov.

Overnatning Hotel Kirstine i Næstved.

Næstved - Nykøbing Falster (143 km)

Turen går mod syd til de første Sydhavsøer, og selvom der er masser at se og lave her, så kan vi anbefale en tur direkte ud til Møns Klint. Her kan hele familien tage trapperne ned til kysten og op igen - og så har I en idé om hvor stor klinten er. Vil I vide mere om Møns Klint og hvad I kan finde i undergrunden, så har Geocenter Møns Klint historien både for voksne og børn.

En nyere historie, der kun er 600 år gammel, kan I finde på Middelaldercentret ved Nykøbing Falster. Her kan I opleve Middelalderen tæt på med ridderturneringer, rustninger, bueskydning og dagliglivet for 600 år siden.

Masser af aktiviteter til en hel dag for hele familien, så mon ikke I alle er fyldt med gode oplevelser for dagen?

Overnatning i Hotel Nykøbing i Nykøbing Falster.

Nykøbing Falster - udforsk Lolland (72 km)

I vågner op til en ny dag, hvor oplevelserne fortsætter og nu på Lolland

Læg vejen rundt om Bandholm på nordkysten af Lolland, hvor I kan vælge mellem en tur med damplokomotiv eller på savannen med alle dens dyr. Eller hvorfor ikke dem begge?

Museumsjernbanen Bandholm-Maribo kører et par gange dagligt mellem Maribo og Bandholm Havn. Sæt børnene og de fleste af de voksne på toget i Maribo, og efter en opsamling i Bandholm kan I fortsætte sammen i bilen til Knuthenborg Safaripark.

På vej retur mod jeres hotel kan I prøve, hvordan det er at finde vej uden en gps. Stop ved Labyrint Lolland-Falster, hvor I sammen kan fare vild i labyrinten eller lave en konkurrence om, hvem der hurtigst finder vej.

Overnatning Hotel Nykøbing i Nykøbing-Falster

Nykøbing Falster - Tåsinge (159 km)

I dag skal I videre til Langeland, så check tidstabellen for Langelandslinjen og reservér en overfart, der passer til jeres planer. Vel fremme på Langeland anbefaler vi en tur på stranden, hvis vejret er til det. Stranden ved Ristinge er valgt flere gange til én af Danmarks bedste, og den minder meget om en tur ved Vesterhavet med sin brede strand og gode klitter.

Når I har prøvet det friske vand i det Sydfynske Øhav går turen via Rudkøbing til Tåsinge, hvor dagens etape slutter i Troense. Husk at lægge vejen forbi Valdemars Slot og fortsæt ad den flotte Slotsallé herfra til Troense. Byen ligger smukt og idyllisk ned til Thurø Sund, der er en af indsejlingerne til Svendborg. 

Når I har pakket ud på hotellet, så er det et must at lægge vejen forbi Lundbykiosken, hvor I får øens klart bedste is.

Overnatning på Hotel Troense på Tåsinge.

Tåsinge - Faaborg (53 km)

I dag går turen til Fyn, hvor I skal op i højderne i Gorilla Park lige nord for Svendborg. Her kan I udfordre hinanden med klatrebaner i op til 26 meters højde og med sjove udfordringer i forskellige sværhedsgrader. Det er en god ide, at reservere tid på forhånd, så I ikke kommer til at vente unødigt, og derfor er det en god ide at lave dagens første stop her.

Vel nede på jorden går turen mod Egeskov Slot. Her er leg og sjov for hele familien og mulighed både for at se slottet indefra eller den store samling af biler og fly. Men snyd ikke jer selv for at hjælpe professor Blom med at løse MuseumsMysteriet, hvor børnene med sjove opgaver kommer Egeskov rundt. 

Dagen slutter i Faaborg, hvor I fx kan tage en tur i Arresten. Her kan hele familien komme bag tremmer, men fordelen er, at I selv bestemmer hvor længe. Her kan I løse et mordmysterium eller tage en tur i retssalen,og så nyde at I kan komme let og enkelt ud i friheden efterfølgende.

Overnatning på Hotel Faaborg Fjord ved Faaborg

Faaborg - Als (68 km)

Fra Faaborg går turen direkte til Bøjden, hvor I skal på sejltur med Alslinjen i det Sydfynske Øhav. Turen går til Fynshav på Als, og også her er det en god ide at checke fartplanen og reservere jeres overfart på forhånd.

Vel ovre på Als har I en kort tur nordpå til Universe Science Park, hvor hele familien kan have det sjovt og samtidig blive klogere på naturvidenskab, teknologi og iværksætteri. Alt sammen aktiviteter, som I selv tager del i, så her er alle aktive og en del af oplevelserne. 

Efter Universe Science Park går turen mod Sønderborg og jeres hotel. I Sønderborg kan I tage en tur rundt i byen på RiddleHunt. Her skal I forsøge at finde Christian II's skat, der er gemt et eller andet sted i byen. Løser I opgaverne, så finder I både skatten og kommer hele byen rundt.

Overnatning på Benniksgaard Hotel i Gråsten.

Hjemrejse

Turen rundt på Sydhavsøerne er ved at være slut, men inden I sætter kursen hjemad, så har vi endnu et par forslag til oplevelser.

I er lige præcis, hvor et af de mest afgørende slag i nyere tid fandt sted, så læg vejen forbi Historiecenter Dybbøl Banke. Her på stedet for de gamle danske skanser ved Dybbøl og Dybbøl mølle ligger Historiecentret, hvor besøgende træder direkte ind i historien om krigen i 1864 mellem Danmark og hertugdømmerne og deres allierede. Det er god, lærerig historiefortælling for både store og små.

Og så er det tid til at komme hjemad, og på vejen nordpå, bør I springe det første stykke af motorvejen over, og i stedet køre via Aabenraa til Genner. Her finder i Genner Hoel Pandekagehus, hvor I kan få pandekager i alle afskygninger. En rigtig god måde at slutte en god familietur på Sydhavsøerne af på.

kort

Vis på kort

Galleri

Priser

Fra 2.570 kr. pr. person

Prisen inkluderer

  • 6 overnatninger i dobbeltværelse inklusiv morgenmad med opredning til 2 børn under 12 år

Prisen INKLUDERER IKKE

  • Færger
  • Udflugter og entrebilletter
  • Afbestillingsforsikring

 

Om rejsen

  • 1 overnatning i Næstved
  • 2 overnatninger i Nykøbing Falster
  • 1 overnatning på Tåsinge
  • 1 overnatning i Faaborg
  • 1 overnatning i Sønderborg

 

ekstra oplevelser

I kan også køre ruten modsat vej, forlænge opholdet med nogle ekstra dage i en af byerne I besøger. 

Vi kan tilpasse kør-selv-forslaget efter jeres ønsker, så I selv er med til at skabe jeres personlige drømmerejse.

få et tilbud

Vi glæder os til at skabe din drømmerejse

  • Bestil trygt - Vi er ejet af Danmarks største forbrugerorganisation

  • Personlig rådgivning fra vores dedikerede rejsespecialister 

  • Kåret til Danmarks Bedste Ferierejsebureau

X

Gammel Havn 1
9000 Aalborg
Danmark

mail 70116011
X

Firskovvej 32
2800 Kgs. Lyngby
Danmark

mail 70116011
X

Firskovvej 32
2800 Kongens Lyngby
Danmark

mail 70116011
X

Kongensgade 9, 1 etage
5000 Odense
Danmark

mail 70116011
X

Dæmningen 47
7100 Vejle
Danmark

mail 70116011