
Fyn rundt for livsnydere
7 dage Fra 3.545 kr.
Nymindgade Kro, Nymindegab/Nørre Nebel
Nymindegab Kro ligger smukt i bunden af Ringkøbing Fjord kun 500 meter fra Vesterhavet. Kroen var oprindelig en firelænget gård, der fra midten af 1800-tallet fik ret til udskænkning og servering af mad. Den vestjyske natur tiltrak mange kunstnere, og nogle af de første var den unge maler, Laurits Tuxen fra 1879 og komponisten Carl Nielsen, der i Nymindegab skrev musik til operaen Maskerade.
Desværre brændte den gamle kro både i 1936 og 1943, så den kro, I ser i dag, er moderne og lokker med en pragtfuld restaurant, hvorfra I har en fantastisk udsigt over klitterne og Ringkøbing Fjord. På den anden side af de klitterne strækker sandstranden sig så langt øjet rækker.
Fra 1.201 kr.
Pr. person pr. nat i dobbeltværelse
Rejseperiode:
Hele året
Hotelstandard:
Small Danish Hotels
Vi skræddersyer din kør-selv-ferie
- kontakt vores rejsespecialister:
Nymindegab Kro byder på 32 moderne værelser og 10 hotellejligheder 500 meter fra Vesterhavet. Samtlige værelser og lejligheder har badeværelse, siddekrog og fladskærms-tv med kabel-tv, og lejlighederne har desuden på tekøkken med køleskab samt kaffe- og tefaciliteter. Der er desuden gratis trådløs internetadgang.
På Nymindegab Kro fokuserer man på gastronomien, hvor menukortet, som udskiftes løbende, altid byder på kreativt sammensatte menuer, tilberedt fra bunden med sæsonens bedste råvarer. I det hele taget er kroens mål at give gæsterne store gastronomiske oplevelser i uformelle omgivelser. Med flere end 400 vine på vinkortet, tilbydes vine fra hele verden bl.a. vine fra Ungarn, Tenerife, Tasmanien, Madrid og naturligvis også de traditionelle klassikere.
Eftermiddagskaffen eller en dejlig kop te med hjemmebagt kage kan nydes på Danmarks måske bedst beliggende terrasse med udsigt over den skønne natur, i hvert fald hvis vejret tillader det.
Gør som 200.000 andre og tilmeld dig vores nyhedsbrev, hvor du modtager rejseinspiration og gode råd.