Mellem tvende have
I udkanten af byen, på vej mod Grenen, knejser det gamle vippefyr, oprindeligt tilbage fra 1627 men naturligvis løbende vedligeholdt. Fyret blev i 1747 erstattet af Det Hvide Fyr, som er Danmarks første grundmurede fyr. Fyret er 21 m højt og blev tændt første gang i oktober 1747. I dag er der ofte skiftende kunstudstillinger i fyret.
På vej mod Grenen og Danmarks nordligste punkt passerer I Skagen Grå Fyr, hvor I fra 46 meters højde (og 210 trappetrin) har en formidabel udsigt over østkysten og Grenen og ind over Skagen by. Fyret, der blev tændt første gang i november 1858, er Danmarks næsthøjeste, kun overgået af Dueodde Fyr på Bornholm, var vigtigt langt op i 1800-tallet, hvor Skagen Odde var et af de steder med flest strandinger. Fyret er stadig i brug og lyset kan ses 20 sømil borte.
Længere fremme må I sætte bilen på den store p-plads (betaling) og herfra har I ca. en lille km. at gå ud til spidsen af Grenen, men I kan naturligvis vælge at køre med Sandormen, der hurtigt og nemt bringer jer både frem og tilbage. Herude mødes Skagerak og Kattegat - et fascinerende skue når bølgerne slår sammen på Skagen Rev, der strækker sig fire km ud i havet. Grenen, der består af aflejret sand og grus, skifter næsten dagligt form og retning på grund af de enorme havstrømme, der flytter utrolige mængder sand rundt om Grenen. Af samme grund er det også forbudt at bade ved Grenen. Grenen hvor de to have mødes opfattes oftest som Danmarks nordligst punkt, men det er nu ikke helt korrekt. Sandtangen peger oftest mod øst, og det nordligst punkt er faktisk Skagen Nordstrand
Herude kan I også se Drachmanns Grav, eller portalen til gravkammeret, der er udført i kobber og tegnet af P.S. Krøyer. Holger Drachmann var én af de kunstnere i Skagen der kom tættest på byens befolkning, og med sin oprigtige interesse for deres liv og levned var han meget afholdt af både fiskere og andre borgere. Drachmann døde den 14. januar 1908 i Hornbæk, hvorefter hans urne blev fragtet til Skagen og nedsat i klitterne ved Grenen. Drachmann skrev bl.a. Midsommervisen, som jo synges den dag i dag til Skt. Hans.
