Drømmen om Vietnam

14 dages rundrejse med dansk rejseleder i Vietnam

Vietnam når det er bedst! Fra nord til syd venter enestående og lokale oplevelser. I løbet af denne magiske rejse oplever du både det gamle og det nye Vietnam - fra pulserende Hanoi til den smukke Lan Ha Bay i nærheden af Halong. Herfra videre til historiske Hué og hyggelige Hoi An, inden vi slutter med en lokal oplevelse ved Mekong Delta og den moderne Ho Chi Minh City.

Med bare 15-24 deltagere på rejsen får du endnu bedre mulighed for at komme helt tæt på den vietnamesiske sjæl og kultur.
Velkommen til vidunderlige Vietnam!

Fra 14.990 kr.
pr. person i dobbeltværelse inkl. fly, hoteller, udflugter iflg. program samt dansk rejseleder

Få 500 kr. i rabat per bestilling, hvis du er FDM-medlem.

Bestil denne rejse fordi:

  • Du besøger den imponerende Lan Ha Bay, som er mindre besøgt end den mere kendte Halong Bay
  • Du får tid til afslapning og egne oplevelser i hyggelige Hoi An
  • Du oplever det unikke liv på Mekong Delta
  • Du får mulighed for at komme helt tæt på den vietnamesiske kultur, når vi overnatter på lokalt home stay
  • Du får naturligvis en erfaren rejseleder og en dygtig chauffør


 

Du kan reservere din rundrejse her:  

Reserver


Har du spørgsmål til rundrejsen, sidder vi klar til at hjælpe: 

Kontakt

Dagsprogram

Afrejse fra København

Vi mødes i Københavns Lufthavn, hvor vores spændende rundrejse starter. Efter fælles indcheckning flyver vi af sted mod Hanoi.

Ankomst til Hanoi

Vi lander i Hanoi om eftermiddagen og efter indrejseformaliteterne tager vi direkte til vores centralt beliggende hotel. Efter check in på hotellet mødes vi til en hyggelig velkomstmiddag.

Overnatning: Moonview II Hotel eller tilsvarende

Hanoi og byrundtur

I dag tager vi for alvor fat på oplevelserne i Vietnams hovedstad. Vi skal selvfølgelig besøge den gamle bydel, men vi kommer også forbi store villaer i europæisk stil med arkitektoniske blomster som overhængende karnapper og et højt, skrånende tag. Vores byrundtur kommer til at foregå til fods og med cykeltaxi.

Dagens program byder også på vores første vietnamesiske frokost og den skal nydes på KOTO restauranten. KOTO er et non-profit foretagende, hvor udvalgte gadebørn og unge får chancen for at lære kokke- og tjenerkunstens verden at kende.

Overnatning: Moonview II Hotel eller tilsvarende

Hanoi, mini cruise i Lan Ha Bay

Vi rejser fra Hanoi mod havnebyen Hai Phong. Vi skal ombord på vores skib, der først sejler os gennem den mere kendte Halong Bay, og derefter videre mod det mere uberørte Lan Ha Bay. Bugten udgør et afslappende baggrundstæppe af et turkist, grønt og gyldent landskab. Fiskerne sejler ud i deres små robåde og kaster deres net ud i det rolige vand, alt imens de traditionelle vietnamesiske stråhatte skygger mod solens stråler.

Vi får en dejlig frokost ombord på vores skib, inden der bliver tid til at besøge nogle af de imponerende grotter som vi kommer forbi undervejs. Om aftenen nyder vi solnedgangen og overværer et vietnamesisk madlavningskursus efterfulgt af middag. Efter en begivenhedsrig dag bliver vi vugget i søvn af skibets stille duven.

Morgenmad, frokost og middag er inkluderet.

Overnatning: Junke på Calypso Cruise eller tilsvarende

Lan Ha Bay - Hué

Vi spiser morgenmad på skibet, hvorefter vi går i land på Cat Ba Island og besøger Army Hospital Cave - et hospital placeret inde i en klippe, som amerikanerne brugte under Vietnamkrigen. Vi får også lov til at opleve den utrolig smukke Cat Ba National Park, hvor skovklædte kalksten møder os. 

Vi er tilbage på fastlandet til middag og sætter kursen mod Hanoi, hvor vi sidst på eftermiddagen skal med fly til byen Hué. 

Kongebyen Hué

Hué er en tidligere vigtig kongeby, og vi besøger først citadellet fra begyndelsen af 1800-tallet, der fungerede som det kongelige palads. Bagefter skal vi besøge en mere lokal del af byen. Her får vi rig mulighed for at lære meget mere om hverdagen for en vietnamesisk familie, når vi spadserer rundt og suger indtryk til os. Vi aflægger også det lokale marked et besøg. Efter frokosten krydser vi floden med båd og besøger den kendte Thien Mu-pagode.

Sidenhen sejler vi tilbage til Hué og finder vores centralt placeret hotel og resten af dagen og aftenen er til egen disposition.

 

Til det hyggelige Hoi An

I dag begiver vi os ud på en naturskøn køretur over det berømte Hai Van pas og mod Hoi An. På den nord-sydgående motorvej ligger Hai Van som en kæmpe drage. Undervejs på vores tur gør vi holdt i byen Danang og spiser en frokost, inden vi ankommer Hoi An, som er taget under UNESCO’s beskyttende vinger. Den historiske handelsby havde sin storhedstid i det 17. århundrede og kan prale af mere end 800 perfekt bevarede klassiske kinesiske og vietnamesiske huse og templer.

Hoi An fremstår i dag som for adskillige hundrede år siden, og hvis du godt kan lide at tage billeder, vil du i dag være i den syvende himmel, for byen og dens omgivelser er et paradis for fotografer uanset graden af professionalisme.

Hoi An er en overskuelig by og kan let opdages til fods, så efter ankomsten kan du tage en hyggelig spadseretur gennem den maleriske by med de mange krinkelkroge og små forretninger. Hoi An er også byen, hvis du kunne tænke dig at gå til skrædderen. Byen er et mekka for skræddersyet tøj, og her sys jakkesæt, skjorter, tasker, sko og balkjoler efter mål i løbet af en dags tid.

Overnatning: Thanh Binh Riverside Hotel eller tilsvarende

Fridage i Hoi An

Fridage - Tid til egne oplevelser
Man kan ikke undgå at lægge mærke til den indflydelse, de kinesiske og japanske handelsfolk har haft på Hoi An. Tag f.eks. en tur i den gamle bydel og besøg forskellige rigmandsboliger, kinesiske købmandsboliger, den japanske bro, templer, pagoder, håndværkerlaugenes fælleshus og flodhavnen.

Under opholdet i Hoi An vil rejselederen tilbyde forskellige muligheder for ekstra udflugter og oplevelser. Disse skal tilkøbes direkte hos rejselederen. Det kan være en forfriskende cykeltur, bådtur med besøg i små landsbyer eller sågar et tempelbesøg ved UNESCO fredede My Son.

Overnatning: Thanh Binh Riverside Hotel eller tilsvarende

Hoi An, fly til Can Tho og Mekong-deltaet

Mekong-deltaet er en af Vietnams mest interessante og naturskønne regioner. Her er rig mulighed for at opleve en sejltur på den legendariske Mekong-flod, landsbyer specialiseret i kunsthåndværk, mangrovesumpe, frugtplantager og spektakulære flydende markeder.

I løbet af eftermiddagen tager vi via vandvejen til en lokal familie, der med åbne arme byder os velkommen. Vi oplever hvordan deres dagligdag fungerer og der fortælles levende om det nære sammenhold i lokalsamfundet. I dag skal vi have yderligere en speciel oplevelse, når vi ankommer til vores ”home stay”, hvor der er pænt og rent. Der findes gode toiletforhold og opholdet her er, på trods af den simple indretning, en perfekt måde at opleve Mekong deltaet på. Vi får som regel også lov til at gå med i køkkenet når aftenens menu skal tilberedes. Mætte og fulde af ny viden overnatter vi hos de lokale. Det er det sande, eventyrlige Vietnam.

Overnatning: Lokalt homestay

Mekong-deltaet og Ho Chi Minh City

Vi skal i dag opleve en af deltaets mest interessante begivenheder, nemlig det flydende marked ved Cai Be og det tilhørende liv på floden. Markedet er åbent det meste af dagen, men det er travlest fra solopgang til omkring kl. 9. Her sælges alt fra landbrugsprodukter til lokale specialiteter, og de handlende kommer fra nær og fjern for at afsætte deres varer til højstbydende. Det er et fantastisk syn at se bådene, der som radiobiler snor sig ud og ind mellem hinanden i et tilsyneladende organiseret kaos.

Tilbage i Cai Be nydes frokosten inden rejsen fortsætter tilbage til Ho Chi Minh City, hvor vi efter planen ankommer sidst på eftermiddagen.

Overnatning: Le Duy Grand Hotel eller tilsvarende

Ho Chi Minh City og Cu Chi

I dag skal vi en tur på landet og opleve, hvor hårdt livet i Vietnam var under Vietnamkrigen, Sidst på formiddagen ankommer vi til Cu Chi, hvis tunnelnetværk strækker sig over 250 km og her var klasselokaler til undervisning, sovekamre, køkkener, sygehuse og brønde under jorden.

Vi er tilbage i Ho Chi Minh City til frokost inden resten af eftermiddagen byder på en tur rundt i byen for at se nærmere på nogle af de smukke gamle bygninger bl.a. den katolske Notre Dame-katedral, postkontoret i kolonistil fra det 19. århundrede samt det meget iøjefaldende rådhus. Vi gør stop ved ét af byens vartegn, Genforeningspaladset, som i 1975 var stedet hvor den endelig afslutning af Vietnamkrigen fandt sted.

Vi afslutter dagen og vores rejse i Vietnam med en fælles afskedsmiddag på en god restaurant.

Overnatning: Le Duy Grand Hotel eller tilsvarende

Ho Chi Minh City og hjemrejse

Det meste af dagen er til fri disposition til at gå på opdagelse alene eller med vores danske rejseleder. Da afrejsen fra hotellet først er midt på aftenen har vi naturligvis vores værelser til rådighed indtil kl. 18.00. Nyd herefter det sidste måltid i Vietnam i denne omgang inden vi kører til lufthavnen og flyver mod København.

Ankomst til København

Efter et flyskifte ankommer vi til Københavns Lufthavn, hvor vi lander efter en oplevelsesrig rejse.

Kort

Vis på kort

Galleri

Om prisen

Prisen inkluderer

  • Fly København - Hanoi
  • Fly Ho Chi Minh - København
  • Indenrigsflyvning Hanoi - Hué
  • Indenrigsflyvning Danang - Can Tho
  • Dansk rejseleder
  • Transport ifølge program
  • 11 overnatninger
    • 2 nætter i Hanoi
    • 1 nat ombord på junke i Lan Ha Bay ved Halong Bay
    • 2 nætter i Hué
    • 3 nætter i Hoi An
    • 1 nat i lokalt ”home stay” i Vinh Long
    • 2 nætter i Ho Chi Minh
  • 11 x morgenmad
  • 8 x frokost
  • 8 x aftensmad
  • Byrundtur i Hanoi
  • 2-dages mini cruise i Lan Ha Bay ved Halong Bay
  • Byrundtur i Hué
  • Besøg i Danang
  • Byrundtur i Hoi An
  • Udflugt til Mekong Delta
  • Besøg ved Cu Chi tunellerne 
  • Byrundtur i Ho Chi Minh
  • Alle skatter og afgifter
     

Prisen INKLUDERER IKKE

  • Tillæg for enkeltværelse 2.990 kr.
  • Rådgivnings- og ekspeditionsgebyr, pr. ordre 125 kr.
  • Rejse- og afbestillingsforsikring - kontakt FDM travel
  • Drikkevarer og måltider ikke nævnt i programmet
  • Drikkepenge til lokale guider og chauffører (Beregn ca. 75 USD pr. person)
  • Øvrigt der ikke er nævnt under "Prisen inkluderer"

Om rejsen

Varighed: 
14 dage

Antal deltagere: 
Rejsen gennemføres ved minimum 15 deltagere (maksimum 24).

Sprog: 
På udvalgte seværdigheder vil lokalguiden være engelsktalende. Vores danske rejseleder vil naturligvis være behjælpelig med oversættelse.

Transport: 
Rejsen gennemføres i gode 3-4 stjernede busser. I Lan Ha Bay sejler vi med et dejligt 4 stjernet skib, som vi deler med andre deltagere.

Tilslutningsfly fra Jylland: 
Ønsker du at rejse fra Billund, Aalborg, Aarhus eller Karup kan vi tilbyde dette for kun 1.000 kr. pr. person t/r.

Fysiske krav:
På denne rundrejse kan du forvente, at du skal gå en del. Du skal desuden selv håndtere din bagage både i lufthavnen og på hotellerne.

Generelt om rundrejser med rejseleder:
Læs vores anbefalinger og generelle information om rundrejser med rejseleder HER.

ekstra oplevelser

Dag 8 - 9: 
Mulighed for en forfriskende cykeltur, en bådtur med besøg i små landsbyer eller et tempelbesøg ved UNESCO fredede My Son.
Turene tilkøbes lokalt gennem rejselederen. 

 

Datoer & reservation

Afrejsedatoer

-
14.990 kr.
-
14.990 kr.
-
15.990 kr.
-
15.990 kr.
  • FDM medlemmer får rabat på 500 kr. pr. bestilling. 
  • Er du ikke FDM medlem, kan du tegne medlemskab på fordelagtige vilkår ved bestilling af rejsen


Angivne priser er fratrukket rabat på 1,5% for betaling med dankort, gavekort eller bankoverførsel.
 

Tilslutningsfly fra Jylland
Ønsker du at rejse fra Billund, Aalborg, Aarhus eller Karup kan vi tilbyde dette for kun 1.000 kr. pr. person t/r.

Forlæng din rejse

Kontakt