Langs River Avon - fra Warwick til Bath

5 dages kør-selv-forslag til warwick, Stratford-upon-Avon  og cotswolds

Turen begynder vældig dramatisk med det imponerende Warwick Castle, en historisk oplevelse ud over det sædvanlinge. Herfra går det over i det mere litterære , da de fleste jo kender eller har hørt om William Shakespeare, en af verdens største forfattere, der levede i Stratford-upon-Avon fra 1564 til 1616. Og netop på denne historiske baggrund byder Stratford-upon-Avon på nærmest drømmeagtige kulisser omkring de mange seværdigheder, der er knyttet til Shakespeare's liv og levned.  

Cotswolds er et umådeligt smukt område, præget af honninggule landsbyer og bølgende bakker (the wolds). Her kan I opleve små typisk engelske landsbyer, levende markedsbyer, smukke paladser og elegante 'country houses'.

Tag jer også tid til at slentre en tur på en af de mange historiske stier, tæt på naturen, akkompagneret af eventyrlige panoramaer. Og ikke overraskende byder dette naturlige paradis også på en lang række spændende lokale produkter, som alle har en prominent plads på menukortet på områdets utallige gastopubs, gamle kroer, caféer og fine restauranter. 

Vi kan naturligvis tilpasse kør-selv-forslaget efter jeres ønsker, så I får skræddersyet jeres personlige drømmerejse gennem Cotswolds smukke natur.

Fra 2.795 kr.
pr. person i dobbeltværelse i 4 nætter samt 5 dages billeje

Rejseperiode: 
Hele året
Vi anbefaler april - oktober

Startdag:
Daglig

Varighed:
5 dage/4 nætter

Længde:
350 km fra Warwick til Bath 

Vi skræddersyer din kør-selv-ferie
- kontakt vores rejsespecialister:

Få et tilbud

 

 

Dagsprogram

dag for dag

Dag 1.: Ankomst til Warwick: Warwick Castle
Dag 2.: Warwick - Stratford-upon-Avon: Shakespeare
Dag 3.: Stratford-upon-Avon - Cheltenham: Nordlige Cotswolds
Dag 4.: Cheltenham - Bristol: Sydlige Cotswolds
Dag 5.: Afrejse

Ankomst - Warwick - Stratford-upon-Avon (150 km)

Hvis I ankommer til Heathrow forholdsvis tidligt eller hvis I kommer fra London, tager det kun et par timer at køre de små 150 km til Warwick, og så har I hele eftermiddagen til rådighed. Kommer I med morgenflyet til Birmingham er der kun små 30 km til Warwick.

Warwick er en charmerende by med flere gamle huse og gader, f.eks., Mill Street, men byens helt store trækplaster er det imponerende Warwick Castle. Warwick Castle er et middelalderslot videreudviklet fra en borg bygget af Wilhelm Erobreren tilbage i 1068. Under hundredeårskrigen blev slottet udbygget og fik derved sin genkendelige 1300-tals militærarkitektur. Idag ejes slottet af Tussauds Group og har bl.a. en blide (katapult) bygget af Middelaldercentret på Lolland ved Guldborgsund. 

Warwick Castle er idag en af Englands største seværdigheder og byder på mange forskellige oplevelser fra rovfuglkeshow, bueskydning, ridderturnering m.m. Slottet er også hjemsted for "The Castle Dungeons" , en live skuespilsoplevelse, The Mighty Trebucket, The Kingmaker og meget mere. Selve slottet byder på fantastisk smukke rum som f.eks. The Great Hall, The Staterooms, The Red Drawing Room, The Queen Anne Bedroom, The Blu Boudoir eller The Chapel, jarlernes eget kapel.

Warwick Castle er en eventyrlig oplevelse for store og små og man kan snildt bruge resten af dagen her inden turen går videre.

Overnatning i Stratford-upon-Avon

 

 

Stratford-upon-Avon og Shakespeare

Ud over at være en super hyggelige by, hvor man snildt kan slentre rundt et par timer i de charmerende gader og langs floden, er det naturligt at starte besøget med William Shakespeares fødested i Henley Street, inden I går videre til Hall's Croft, et smukt indrettet hjem, hvor Shakespeare's datter Susanna og hendes velhavende mand Dr. Hall boede.

Ca. en mil fra byen i Shottery ligger den verdensberømte Anne Hathaways's Cottage & Garden, Shakespeare's kones barndomshjem, et smukt stråtækt bondehus i pragtfulde omgivelser, der frem til 1892 var i familiens eje. En velafmærket sti fører fra byens centrum til Shottery og turen tager ca. 30 min.

Vil I have det hele med kan man købe et 'Town, Cottage & Farm Pass' der inkluderer entre til Shakespeare's Birthplace, Shakespeare's New Place, Hall's Croft, Anne Hathaway's Cottage og Mary Arden's Farm, en arbejdende Tudor farm, hvor William Shakespeare's mor voksede op.

Overnatning i Stratford området

Stratford-upon-Avon - Cheltenham (100 km)

Fra Stratford-upon-Avon går turen sydpå ind i The Cotswolds, et umådeligt smukt område, præget af honninggule landsbyer og bølgende bakker (the wolds). Her kan I opleve små typisk engelske landsbyer, levende markedsbyer, smukke paladser og elegante 'country houses', hvor de nordlige markedsbyer Chipping Campden, Moreton-in-Marsh, Stow-on-the-Wold, Burford (med en meget Cotwoldsk hovedgade) og Burton-on-the-Water venter på at blive udforsket.

Og endnu vigtigere er måske de små skjulte juveler Bourton-on-the-Hill, Carlbury, Naunton og Snowshill, der alle ligger væk fra alfarvej. På vej til Cheltenham kan I lægge vejen forbi Winchcombe, en uspoleret markedby på kanten af Cotswolds.

Hvad der er tilbage af dagen bruges til at udforske Cheltenham, eller Cheltenham Spa, som den også kaldes efter de mineralrige kilder, der blev opdaget i 1716. Byen ligger ved den lille flod Chelt, der løber gennem byen på dens vej mod floden Severn, og er Cotswolds kulturelle centrum.

Byen byder på flere interessante seværdigheder, f.eks. The Wilson - Cheltenham's Art Gallery & Museum, Cheltenham Town Hall og The Promenade and Long Gardens og lokker også med gode shoppingmuligheder i f.eks. Regent Shopping Arcade, hvor I også kan se det det store mekaniske ur, the Wishing Fish Clock. Lad jer også forkæle med en Afternoon Tea på det fashionable The Daffodil der ligger tilbagetrukket i en gammel biograf  på den smukke Suffolk Parade.

Overnatning i Cheltenham

Cheltenham - Bath: Sydlige Cotswolds (100 km)

I dag er det tid til at udforske den sydlige del af The Cotswolds. Kør mod Painswick, en af områdets fineste byer og besøg The Rococco Gardens, Painswick Beacon, Laurie Lee's Slad og de pittorske landsbyer Sheepscombe og Edge en mils penge fra Painswick.

Videre til Stroud, hvor 'the Five Valleys' mødes, omgivet af bakkerne Rodborough, Minchinhampton og Selsley Commons. I de fredfyldte og skjulte dale bor mange kunstnere og kunsthåndværkere og byen lokker med en skøn blanding af butikker, gallerier og caféer

Længere sydpå venter andre markedsbyer som Tetbury og Malmesbury. Men glem ikke de skjulte perler, landsbyer som Chedworth, Filkins med The Cotswolds Woolen Weavers, Bibury (tidl. den smukkeste landsby i England med Arlington Row, en særpræget række huse) og naturligvis Bampton, som har været location for landsbyscenerne i tv-serien Downton Abbey.

Brug det sidste af dagen på at nyde den spabyen Bath, der er som taget ud af en Jane Austen-roman, hvilket ikke er overraskende, da den berømte forfatterinde både har boet i og ladet sig inspirere af den romantiske by. Går man en tur forbi den elegante halvbue af smukke georgianske 1700-tals huse, Royal Cresent, over én af verdens smukkeste broer, Pulteney Bridge og forbi Queens Square, forstår man hvorfor. Egentlig er Bath mest kendt for sine gamle romerske bade, og de bør absolut også opleves.

Overnatning i Bath

Afrejse (140 km)

Så er det tid til afrejse, men på vej til London kan I lægge vejen forbi Stonehenge ved Amesbury og besøge den mytiske stensætning. Eller måske kan turen forsættes med en af vores andre kør-selv-forslag, f.eks 'Midsomer - på sporet af Barnaby'.

Bath - London Heathrow Airport 165 km
Bath - Birmingham Airport 175 km

Kort

Vis på kort

galleri

Priser

Fra 2.795 kr.

Prisen inkluderer

  • 4 overnatninger i dobbeltværelse på 4* hotel
  • 5 dages billeje (fra Heathrow)
     

Prisen INKLUDERER IKKE

  • Flybilletter

 

Om rejsen

2 overnatninger i Stratford-upon-Avon
1 overnatning i Cheltenham
1 overnatning i Bath
 

ekstra oplevelser

I kan også køre ruten i en anden rækkefølge, forlænge opholdet med nogle ekstra dage i f.eks. Stratford-upon-Avon, Cheltenham eller Bath eller kombinere med andre af vores kør-selv-forslag, fx. "Midsomer - i Barnaby's Fodspor".

Vi kan tilpasse kør-selv-forslaget efter jeres ønsker, så I selv er med til at skabe jeres personlige drømmerejse.

få et tilbud

Intern kommentar

Stored Criteria  (River Avon):

2 x  Stratford-upon-Avon - fx Macdonald Alveston Manor Hotel 4*  
1 x Cheltenham - fx Jury's Inn  Cheltenham 4* 
1 x Bath - fx Apex City of Bath Hotel 4*

+ AVIS grp A (Heathrow)  1200 kr. 

Priser primo juni 2019