Med Vikingerne i England

9 dages kør-selv-forslag efter vikingerne i England

Vikingetiden var en både voldsom og spændende del af Danmarkshistorien. At danskere, nordmænd og svenskere rejste ud i verden for at finde ære, rigdomme og trælle og senere for at slå sig ned i nye frugtbare egne er i sig selv en fascinerende tanke. Og et par dages sejlads mod vest lå jo England og bød sig til med rige klostre, veludsmykkede kirker og en indre politisk uro, der gjorde det nemmere for vikingerne at manøvrere, både militært og politisk. 

For det var ikke krig og vold det hele. Ganske vist er perioden præget af politisk uro, dramatiske slag og plyndringstogter, men mange skandinaver slog sig ned og levede side om side med indfødte englændere. Og den dag idag vidner utallige stednavn om danskernes tilstedeværelse.

På denne tur kan vi kun kradse lidt i overfladen. Vi har valgt nogle højdepunkter som tegner vigtige elementer i Vikingetiden, men der er naturligvis meget mere. Der findes næppe den by, der ikke har haft besøg af vikinger, på et eller andet tidspunkt. Mange museer har større eller mindre samlinger af levn fra vikingetiden, men i modsætning til romerne, der byggede af sten og tegl, byggede vikingerne af træ, tørv og strå, hvorfor der ikke findes store historiske monumenter. Og med fantasi og forestillingsevne går det nok.

Fra 5.525 kr.
pr. person i dobbeltværelse 8 nætter samt 9 dages billeje

Rejseperiode: 
Hele året
Vi anbefaler april - oktober

Startdag:
Daglig

Varighed:
9 dage/8 nætter

Længde:
1.450 km

Vi skræddersyer din kør-selv-ferie
- kontakt vores rejsespecialister:

Få et tilbud

 

 

Dagsprogram

Dag for dag

  • Dag 1: Ankomst Edinburgh 
  • Dag 2: Ediburgh - Lindisfarne - Newcastle
  • Dag 3: Newcastle - Hadrian's Wall - Barrow-in-Furness - Kendal
  • Dag 4: Kendal - Yorkshire Dales - York
  • Dag 5: York 
  • Dag 6: York - Thetford - Bury Saint Edmunds
  • Dag 7: Bury Saint Edmunds - Canterbury
  • Dag 8: Canterbury Isle of Shelley - Sandwich - Hastings
  • Dag 9: Afrejse...

Edinburgh

Ankomst Edinburgh. 

I Edinburgh bør I besøge National Museum of Scotland. Skotland var et stop for mange skandinaviske vikinger og har derfor en enorm samling  genstande fra vikingetiden. Mest berømt er den nyligt opdagede Galloway Hoard eller Dumfriesshire Hoard, en forbløffende skatkiste af genstande af guld og sølv, mønter, armringe, kors og meget mere. Det er det største samlede fund fra vikingtiden i Skotland. Fundet i Galloway forklares tydeligt, da bl.a. vikingehøvdingen Magnus Haraldson havde mange besiddelser i det vestlige Galloway og senere blev anerkendt som konge på Isle of Man. 

Andre vikingegenstande indbefatter Hunterston Brooch, eksempler på de berømte Lewis Chessmen (fundet på Isle of Lewis i de ydre Hebrider) og St Ninian's Isle Hoard (fundet på St. Ninians's Isle, Shetlandsøerne), som alle tyder på højt udviklede handelsforbindelser mellem vikingerne og den bredere verden.

Overnatning i Edinburgh

Edinburgh - Lindisfarne - Newcastle (200 km)

8. juni 793 rystedes hele det kristne Europa over vikingernes overfald på klostret på Lindisfarne i Northumbria. Munke flygtede over hals og hoved, mange blev dræbt og Biskop Higbald selv flygtede til fastlandet. Formålet var uden tvivl sølv og andre værdier samt måske slaver eller trælle. En kronikør skriver "On the 8th June, the harrying of the heathen miserably destroyed God's church by rapine and slaughter." At man efterfølgende brændte klostret skyldes formodentligt, at vikingerne på den måde beskyttede sig mod at blive opsøgt af hævngerrige ånder.

Lindisfarne, også kaldet Holy Island, er en ø ud for Northumberlands kyst, der ved ebbe har fastlandsforbindelse ad en smal vej. Klostret blev grundlagt i 635 og blev hurtigt centrum for kristningen af Nordengland. Klostrets abbed var Cuthbert, der senere blev Northumberlands skytsengel. St. Cuthbert-ordenen og mange af dens skatte og manuskripter overlevede vikingernes angreb. Det menes, at overfaldsmændene var en udbrydergruppe fra en større flåde, der året efter rundede Cap Wrath i Nordvestskotland og derefter plyndrede klostre og bosættelser på Hebriderne.

I 800-tallet var der to kongedømmer i Northumbria, Bernicia og Deira. Begge områder blev hurtig indtaget af danskerne i 800-tallet. Deira, et angel-saksisk kongedømme mellem floderne Humber i syd og Tee i nord med York som hovedstad blev omgående knust, mens Bernica, der gik fra floden Tee helt op til Edinburgh, voldte større kvaler. Dels strakte det vikingernes ressourcer til det yderste, og dels var modstanden mod vikingerne koncentreret her. I 872 havde indfødte i Northumbria afvist den dansk udpegede Kong Egbert og forsøgt at erstatte ham med deres egen kandidat, adelsmanden Ricsige. 

Lidt syd for Lindisfarne ligger slottet Bamburgh, der var et af anglernes højborge i Northumbria. Her boede efterkommerne af anglernes konger over Northumbria, og de mente de var de rette konger over området. Imidlertid blev de besejret af vikingerne og måtte nøjes med titler som foged eller jarl af Bamburg/Bernicia. Enkelte udråbte sig selv som konger, men blev sat på plads af vikingerne i Jorvik (York). Måske kender I Bamburgh som Bebbanburg fra Bernard Cornwells romanserie Saxon Stories.

Overnatning i Newcastle

OBS: Newcastle var en romersk by med navnet Pons Aelius, kejser Hadrian's familienavn. Senere var Tyne Vally et området med mange klostre  som Monkwearmouth, Hexham og Jarrow og byen blev kendt under navnet Monkchester. I 875 gik Halfan Ragnarsson fra York nordpå og plyndrede mange klostre i området og formodentlig også byen Monkchester, der herefter henlå i glemsel indtil normannerne kom. 

Newcastle - Carlisle - Barrow-in-Furness - Kendal (275 km)

Fra Newcastle går turen vestpå, på tværs af England, og det vil være naturligt at stoppe ved Hadrian's Wall ved Birdoswald Roman Fort, små 50 km før for Carlisle, hvor der boede ca. 1000 romerske soldater. Fortet er et af de vigtigste langs muren, med nok de bedst bevarede romerske forsvarsværker, og byder på fantastiske udsigter over Irthing Valley mod Lake Districts bjerge. I det tilhørende Visitor Centre kan I se en model af Hadrian's Wall i fuld størrelse. Eller I kan se den ægte vare, idet den del af muren der går østpå fra Birdoswald til Willowford Bridge, er den længst sammenhængende del af muren der er synlig idag.

Herfra går turen til Barrow-in-Furness og Dockmuseet, og vil I have en på opleveren undervejs, kan I lægge ruten ned gennem Lake District. Dock Museum er et stort museum med udstillinger fra stenøkser fra den yngre stenalder helt op til brætspil lavet i 1970'erne. En af museets vigtigste samlinger er "The Furness Hoard", en stor samling viking- og angelsaksiske mønter og genstande fundet i 2011. The Hoard er den største samlede vikingeskat, der nogensinde er fundet i området og fortæller en masse om datidens handel og politik. Ialt består samlingen af 92 mønter og talrige metalbarre og armringe, et meget vigtige arkæologiske fund. Foruden The Hoard er museet hjemsted for en række andre spændende genstande, herunder sværd, vægte og spindel hvirvler, som alle illustrerer rigdom og kompleksitet i vikingernes liv. Et museum alle der interesserer sig for vikingetiden bør besøge.

Og det er næppe tilfældigt at museet helt ud mod det Irske Hav har en masse genstande fra vikingetiden. Længere mod vest ligger Isle of Man og fortsætter man vestpå kommer man til Dublin i Irland. Og netop forbindelse mellem vikinger i Irland og England var særdeles vigtig, ligesom mange vikinger i perioder opholdt sig på Isle of Man, der lå bekvemt for togter både vestpå til Irland og østpå for at hjælpe vikingerne i Northumbria. Øen har en betydende arv fra vikingerne, flettet sammen med keltisk kultur. Her er vikingborge, bopladser, monumenter og udgravninger stadig en del af øens landskab.

Overnatning i Kendal

Kerndal - Newcastle - York (150 km)

Fra Kendal går turen mod York, og igen er det værd ikke at vælge de største veje, men lade turen gå over Hawes og gennem det smukke Yorkshire Dales. 

York var blevet grundlagt af romerne under navnet Eboracum, senere Eoferwic, og det var vikingen Ivar Benløs der først erobrede byen i 866, hvor han med en stor hær vandrede nordpå fra East Anglia. Byen blev overfaldet 1. november, All Saints Day, som var en vigtig festival i York, og mange af byens ledende personligheder har sandsynligvis opholdt sig i kirken, da overraskelsesangrebet kom. Og netop det, at romerne havde grundlagt byen fik stor betydning, da romernes bymure fortsat gjorde det nemt at forsvarer byen mod angreb udefra.

Over de næste mange år forblev York, eller Jorvik, som vikingerne kaldte byen, på skandinaviske hænder, kun afbrudt af diverse mindre skærmydsler, og der en mange vidnesbyrd om byens store betydning. Herfra udgik togter mod Mercia, Wessex og East Anglia. F.eks. har byens Ærkebiskop Wulfhere tilsyneladende samarbejdet med vikingerne, for under et lokalt oprør blev han jaget på  porten, men genindsat da vikingerne igen fik bragt orden på tingene. Også vikingkongen Guthred er begravet i York Minster. Alle vikingernes mønter, ofte med både kristne og hedenske symboler, synes at stamme fra York, hvilket også er et tegn på byens unikke status som en økonomisk magnet i Northumbria.

Flere og flere skandinaver begyndte at bosætte sig i York, og flere af byens sognekirker blev grundlagt i byens anglo-skandinaviske periode. Dele af York blev udbygget og nye gader fik skandinaviske navne som f.eks. Coppergate (oldnordisk koppari og gata). Det gjorde naturligvis også byen til et centrum for handel, ikke bare på de britiske øer og til Skandinavien, men også til Kontinentet og Mellemøsten.

Overnatning i York

York

I dag kan I se mange ting fra vikingetiden på York Museum og ikke mindst Jorvik Viking Centre, der er bygget på den oprindelige vikingeby Jorvik. Her, 6 meter under jorden, kan I opleve resterne af en vikingeboplads og ved hjælp ar touch-screens og film kan I opleve ​​Jorviks udstillingsgenstande som arkæologerne fandt dem i 1970'erne. Jorvik Viking Center er mere end bare et museum. Her tager udstillingerne jer tilbage i tiden med et unikt kig tilbage på vikingernes dagligdag i det 8. århundrede, hvor I med teknisk snilde bringes rundt til forskellige scenarier med jægere, fiskere, handlende og smede.

Før "The Viking Dig" var der langt mellem forestillinger om hvordan det var at leve i vikingetidens York. De fleste få genstande blev fundet ved byggerier eller andre lignende udgravninger, og kun en håndfuld af disse stødte på rester fra vikingetiden. Men udgravningen af Coppergate (hvor Jorvik Viking Centre ligger) bragte et væld af spændende ting frem i lyset, bl.a. 250.000 potteskår, 5 tons dyreknogler og 40.000 individuelt interessante genstande. Alt dette er blevet identificeret, konserveret og udforsket af York Archaeological Trust, men kun de mest betydende fund er udstillet. 

Men York kræver en hel dag, ikke bare forbi det var vikingernes hovedsæde i Northumbria, men også fordi byen i sig selv er en oplevelse. Den store katedral York Minster må også stå på programmet, ligesom I skal have tid til bare at slentre rundt i de charmerende snævre gader og stræder.

Et andet vigtigt sted nær York er Stamford bridge (og nej, vi tænker ikke på Chelsea F.C.'s hjemmebane i London), hvor et af vikingetidens sidste og afgørende slag stod. Stamford Bridge ligger ca. 15 km øst for York, og her bragede den store vikingehær under ledelse af Harald Hårderåde og Jarl Tostig Godwinson (bror til Harold) sammen med den engelske hær under den nykronede konge Harold Godwinson, i et slag, der anes for slutningen på vikingetiden. Det anslås at nordmændene mistede 4.500 mand, hvorefter den engelske konge accepterede en våbentilstand, hvor de overlevende, inkl. Hårderåde's søn Olaf, fik frit lejde mod et løfte om ikke at vende tilbage. 

På Main Street i Stamford Bridge er et mindesmærke for slaget med inskriptionen "King Harold of England defeated his brother Tostig and King Hardraade of Norway here on 25 September 1066". 

Overnatning i York

 

York - Thetford - Bury Saint Edmunds (300 km)

Ud over York opstod "The Five Boroughs"; Derby, Stamford, Leicester, Nottingham og Lincoln, der blev fem vigtige byer i Mercia. Her indgik skandinaviske bosættere i håndværks- og handelslaug med forbindelser til hele Europa. Og formodentligt er langt de fleste efterkommere af vikingerne i disse områder assimilet med lokalbefolkningen. 

På vej sydover fra York passerer I gennem disse områder inden I kører østpå mod Thetford. Vikingerne tog vinterkvarter her i 869, men man regner med de først slog sig ned her for alvor sidst i 880'erne. Igennem 900-tallet udviklede byen sig hurtigt på begge sider af floden Little Ouse og blev en betydende anglo-skandinavisk bebyggelse. Byen blev slemt medtagen ved et angreb af Svend Tveskæg i år 1004. Og selv om byen senere forfaldt, er her stadig vidnesbyrd om hvor danskerne boede. 

Her findes "The Viking Thetford Trail", en rundtur der starter og slutter ved Town Bridge og tager ca. halvanden til to timer: . Town Bridge regnes for at have været det vigtigst sted hvor man kunne krydse floden, og man mener der har været kajplads på begge flodens bredder . Thetfort Grammer School ligger hvor St. Mary the Great lå, sandsynligvis den største kirke i byen lå. I skolen indgår rester af Thetford Priory  . Forhøjningen kendt som Red Castle er en normmanisk høj fra det 12. århundrede, men bygget for enden af et dansk fæstningsværk, der løber mod syd og øst herfra. Forsvarsværket består af en ca. 14 m bred grøft med en palisade inderst og beskyttede byens sydside. Den eneste stående vikinge jordvold i Norfolk . Her udgravedes i 1960'erne og sidst i 80'erne en anglo-skandinavisk bebyggelse. Her afdækkedes både veje, rester af huse  og værksteder  . Byskilt der afbilder Sven Tveskæg . Thetford Castle.

Overnatning i Bury Saint Edmunds

Bury Saint Edmunds - Canterbury (200 km)

Fra Bury Saint Edmunds går turen til Canterbury, og undervejs kan I lægge turen forbi Maldon nær floden Blackwater i Essex, hvor der stod et stort slag 11. august 991. Det var under den engelske kone Æthelred 2. (kaldet den Rådvilde) og det var Jarl Byrhtnoth og hans lensmænd der førte an mod en vikingeinvasion. Vikingerne vandt slagt hvorefter Ærkebiskop Sigeric af Canterbury rådede kongen til at betale vikingerne for at holde fred. Prisen endte på 10.000 romeske pund sølv, svarende til 3,300 kg. Det var samtidig det første eksempel på Danegæld. 

Næste stop er Canterbury, der også stod på vikingernes liste. Gennem mange år var Sydenglands kyst, Kent og dele af Wessex plaget af vikingernes plyndringstogter, hvoraf mange udgik fra Frankerriget i syd. 

I 851 ankom en stor flåde med op til 350 skibe til Isle of Thanet. Her byggede man en flådebase og herfra drog man til fods til Canterbury og brændte byen ned. I starten af 1000-tallet førte Hemming og Thorkil Høje, der var brødre til Jomsvikingerens leder Sigvald og i nær familie med Svend Tveskæg, en stort invasionsstyrke mod Sydengland. Her plyndrede de Canterbury og omegn, men efter at have fået 3000 pund sølv, trak de sig tilbage til Isle og Wright. Herfra invaderede de Sussex, Hampshire og Berkshire. Om efteråret 1009 kom de tilbage og slog sig ned i Greenwich udenfor London, for at indtage byen, hvilket dog mislykkedes. 

Senere gik Knud, Svend Tveskægs søn, i land i Sandwich med en stor styrke og fortsatte mod Poole, vest for Isle og Wright. Herfra invaderer han Wessex og fortsatte op i Danelagen og indtog Mercia og i januar 1016 Northumbria. Knud blev nu anerkendt som konge af Mercia, Northumbria og East Anglia, men Wessex fik han ikke. Han lå derfor forsat i krig med Kong Edmund af Wessex og de to styrker mødtes i Ashingdon i det sydøstlige Essex. Men selv om Knud sejrede blev han ikke konge over Wessex før Edmund døde i 1016, hvorefter Knud året efter blev udråbt som konge over hele England. 

I 1018 sendte Knud flåden hjem til Danmark, efter først at have indkrævet sidste Danegæld. Den var på intet mindre end 82.500 pund sølv, hvoraf en stor del gik til at lønne krigerne og resten til Knuds krigskasse. 

Overnatning i Canterbury

 

 

Canterbury - Isle og Sheppy - Sandwich - Hastings (160 km)

Kent og hele de sydøstlige England var velbesøgt af vikingerne. Nok var de ikke velkomne, men ud over invasionerne slog de sig også ned i store lejre, f.eks på Isle of Sheppy, der var en del af Wessex, hvor en stor vikingehær overvintrede i 855. I efteråret 891 samlede sig en stor vikingeflåde på 250 skibe ved Boulogne. Flåden delte sig i to og landende i Kent  i to omgange, hvor 80 skibe under ledelse af Hastein landende på Isle of Sheppy, men efter stort militært pres fra Alfred, måtte Hastein indgå en aftale om at rejse tilbage til baserne Benfleet og Mersea i Essex. 

I Sandwich gik en enorm dansk plyndringshær i land i 1006 under ledelse af Toste, men da vinteren satte ind, trak de sig tilbage til deres lejr på Isle og Wright. Senere i 1009 gik også Knud i land i Sandwich med sin hær, inden han fortsatte vest- og nordpå. I 1039 sejlede Hardeknud fra Danmark med 63 skibe for at tage magten fra Harald Harefod. Hardeknud landede også med sin flåde i Sandwich den 17. juni 1040. 

Videre til "1066 Country" ved Hastings. Efter det store slag ved Stamford Bridge i Yorkshire ilede Harold Godwinsson's tropper sydpå for at imødegå en invasion af Vilhelm af Normandiet. På 13 dage gik tropperne de ca. 400 km, hvorefter de den 14. oktober 1066 mødte Vilhelms tropper, der netop var gået i land ved Hastings. Om Harold Godwinsson's tropper var udmattede kan vi kun gisne om, men i hvert fald tabte de slaget, og Vilhelm (Erobreren) byggede sin første fæstning i England.  Dette slag er udødeliggjort på Bayeaux-tapetet i Bayeaux i Normandiet.

Overnatning i Hastings

Afrejse

De fleste slutter Englands-turen af med et besøg i London - og det bør I også gøre. For British Museum er det oplagt valg, hvis I vil vide mere om vikingernes liv og kultur i England. Museet rummer en stor samling af vikingobjekter, bl.a. de berømte Lewis Chessmen (skakbrikker), som fortæller historien om vikingernes handel i Europa. Skakbrikkerne vidner om handelsrelationerne mellem de britiske øer og de nordiske lande omkring det første årtusinde e.Kr. 

Ripple Valley øst for Blackpool var i 900-tallet en vigtigt rute mellem det Irske Hav og byen York. Her fandt man i 1840 en mægtig skat:  8.600 genstande; armringe, kæder, låse, mønter, kroge og spænder og smykker i sølv og guld. Et af de største fund der nogensinde er gjort! Ud fra mønter mm. mener man skatten er gravet ned mellem år 903 og 910., kort efter at vikingerne var blevet smidt ud af Dublin. Det meste er idag på British Museum i London, omend ikke alt er udstillet.

Men først afleverer I bilen i lufthavnen og tager toget til London centrum. Her har I ingen glæde af jeres lejebil!

God tur!

Kort

Vis på kort

Fra Lindisfarne til Hastings

 

793-835. Traditionelt er den almindelige opfattelse at vikingetiden i England starter med overfaldet på klostret på den hellige ø Lindisfarna den 8. juni 793. Her plyndrede vikingerne klostret og dræbte mange af munkene, så måske er det derfor netop dette angreb fik særlig opmærksomhed. Men man ved, at der allerede tidligere havde været mindre episoder med små sporadiske angreb, typisk mod ubeskyttede klostre ved kysten, sandsynligvis for at skaffe sølv og andre kostbarheder samt trælle. Det formodes at disse angreb udgik fra det nordlige Skotland eller Orkney Øerne, der allerede var indtaget af norske vikinger, de såkaldte Orkneyjarler.

835-865. I årene efter 835 var der forholdsvis roligt, hvorefter angrebene blev større og hyppigere og nu også gik ud over byer længere inde i landet, oftest hvor der var adgang via floder og vandløb. Men fra ca. 850 ændredes taktikken, da vikingerne nu begyndte at indtage byer, klostre og kongsgårde, hvilket gjorde det muligt at overvintre i England. Først i 865 hører man om betaling af Danegæld, der var en betaling fra lokale herremænd for at lade dem være i fred, men vikingerne brød rask væk aftalerne og angreb nu ofte med større hærstyrker under ledelse af skandinaviske stormænd.

865-874. England bestod den gang af fire kongedømmer, mod øst East Anglia, i syd Wessex, i 'midten' Mercia og mod nord Northumbria og vikingerne udnyttede urolighederne og ufreden mellem kongedømmerne. Først indtog de i 866  byen York og sad derved på magten i hele Northumbria og året efter hærgede en stor hær Mercia, men sluttede fred med kongen her og indtog East Anglia istedet. Kampene fortsatte dog og i 874 var også Mercia underlagt vikingerne, og tilsammen udgjorde disse områder det såkaldte Danelagen. I Wessex formåede Kong Alfred dog at holde vikingerne ude. 

874-954. Mange vikinger slog sig ned og begyndte at dyrke jorden i deres nye besiddelser, men angrebene fortsatte. I 878 sluttede Kong Alfred fred med Guthrum, lederen af vikingehæren i East Anglia, der samtidig lod sig døbe. Men på trods af fredsaftalerne fortsatte angrebene og i 892 kom to store hære til det sydlige England og forsøgte at erobre Wessex. Efter fire år var den ene hær opløst, i det man enten havde bosat sig eller var rejst hjem, mens den anden hær var slået tilbage.

954-1003. I 954 var hele England samlet under én engelsk konge, og perioden frem mod år 1000 var forholdsvis rolig, hvorefter forskellige skandinaviske konger og stormænd igen foretog plyndrings- og erobringstogter. I år 1002 på Skt. Brictus' dag 13. november fandt det såkaldte Danemord sted. Kong Æthelred havde i flere omgange betalt store summer til danskerne for fred, men da angrebene fortsatte, bestemte han, at alle danskere skulle dræbes. Det er dog uvist hvor mange der faktisk blev dræbt, men massakren ases for at være grunden til at Svend Tveskæg forstærkede sine angreb i 1003.

1003-1066. Som Lindisfarne betragtes som starten på vikingetiden, betragtes slaget ved Stambord Bridge som afslutningen. I sommeren 1066 samlede den norske konge Harald Hårderåde en kæmpe flåde på op mod 300 skibe og angreb England nordfra. Den engelske konge Harald Godwinson, hvis hær var i det sydlige England af frygt for Vilhelm af Normandiet, marcherede nordpå i lyntempo og den 25. september 1066 stødte de to hære sammen ved Stamford Bridge øst for York. Englænderne trak sig sejrrigt ud af  kampen og det siges at der kun var brug for 24 skibe til at tage de overlevede nordboer hjem. Tre dage senere gik Hertug Vilhelm i land ved Hastings i Sydengland, og den 14. oktober 1066 blev den engelske hær slået. Juledag samme år blev Vilhelm (Erobreren) kåret til konge over hele England.

Efter 1066. Enkelte vikingetogter fandt dog alligevel sted senere og bl.a. blev York plyndret både i 1070 og 1075. I 1085 planlagde den danske konge Knud 2. den Hellige en ny invasion af England. Imidlertid var der uro hjemme i Danmark, så togtet blev aldrig til noget og Knud den Hellige blev selv dræbt i Sankt Albani kirke i Odense i juli 1086.

Galleri

Priser

Fra 5.525 kr.

Prisen inkluderer

  • 8 hotelovernatninger på centralt beliggende 4* hoteller
  • 9 dages billeje
     

Prisen INKLUDERER IKKE

  • Flybilletter

 

Om rejsen

  • 1 overnatning i Edinburgh
  • 1 overnatning i Newcastle
  • 1 overnatning i Kendal
  • 2 overnatninger i York
  • 1 overnatning i Bury Saint Edwards
  • 1 overnatning i Canterbury
  • 1 overnatning i Hastings

ekstra oplevelser

I kan også køre ruten den anden vej rundt, forlænge opholdet med nogle ekstra dage i fx Edinburgh, York, Canterbury eller London eller kombinere med andre af vores kør-selv-forslag, f.eks. Langs Englands Sydkyst.

Vi kan tilpasse kør-selv-forslaget efter jeres ønsker, så I selv er med til at skabe jeres personlige drømmerejse.

Få et tilbud

Intern kommentar

Stored Criteria

  • 1 nat i Edinburgh: Hotel Ecosse, 1270 kr. 4* tbx
  • 1 nat i Newcastle: Indigo Newcastle Hotel 4* 980 kr. tbx
  • 1 nat i Kendal: Riverside Hotel 4* 1100 kr. tbx
  • 2 nætter i York: Hilton Hotel York 4* 1200 kr. tbx
  • 1 nat i Bury Saint Edmunds: Three Kings Inn 4* 950 kr. tbx (lidt udenfor centrum)
  • 1 nat i Canterbury: Abode Canterbury 4* 1670 kr. tbx
  • 1 nat i Hastings: Alexander 4* 900 kr. tbx
  • AVIS grp A 9 nætter EDI-LHR 1672 kr. 

Pris pr. dobbeltværelse og lejebil fra juni 2018.