England og Wales - søer, vikinger og gamle borge

7 dages rundrejse med dansk rejseleder til England og Wales

NYHED! Introrabat på 500 kr. pr. person på rejserne i maj og juli ved bestilling inden 31. januar 2019.

Få historien om de danske vikinger i England, sejl på søerne i Lake District og udforsk vidunderlige Wales. Med ingredienser som dramatiske borge, maleriske landskaber, damptog, kulminer, ost og smukke nationalparker er denne rundrejse til Nordengland og Wales en dejlig cocktail af flot natur, historiske byer og spændende kultur. Det hele krydres med et besøg i Liverpool, hvor Beatles-museet byder på et musikalsk gensyn med "The Fabulous Four".

Fra 9.990 kr.

pr. person i delt dobbeltværelse inklusiv fly, hotel, transport, dansk rejseleder, nævnte måltider samt udflugter jf. program

FDM medlemsrabat på 500 kr. pr. person fratrækkes nævnte pris.

Varighed:
7 dage

Deltagerantal:
Minimum 20 og maximum 30 deltagere  

Om rejsen:
Behageligt rejsetempo med gode flytider, så dagene udnyttes godt.

Reserver din rundrejse hos din rundrejsespecialist: 

Reserver

 

Dagsprogram

York-Lake District-Liverpool-Llangollen-Snowdonia-Swansea

Dag 1: York og Jorvik Vikinge-center
Dag 2: Lake District - ost og lokalmuseum
Dag 3: Sejltur på Lake Windermere, Castlerigg stencirkel, Dalemain Mansion
Dag 4: Liverpool, Beatles museum
Dag 5: Togtur i Snowdonia nationalpark, Caernafon Castle
Dag 6: Aberyswyth og Wales' nationale botaniske have
Dag 7: Big Pit kulmine

York

Allerede midt på formiddagen lander vi i Manchester, hvorfra vi straks kører videre mod den historiske by York. Byen blev grundlagt allerede af romerne for et par tusinde år siden men erobret og overtaget af vikingerne, som kaldte byen for Jorvik. Vi besøger det spektakulære Jorvik Viking Centre, hvor vi i små vogne bliver kørt fra den ene vikingescene til den anden. Det er en ganske storslået og meget lærerig oplevelse.

Bagefter kan vi beundre de mange udstillede genstande, der er fundet i og omkring byen, der var hovedstad i vikingernes Danelagen. Resten af dagen kan du beundre byens middelalderbygninger, ikke mindst den meget velholdte bymur og den enorme katedral, der er Englands største af slagsen.

Vi har prioriteret at bo lige uden for bymuren på et to-stjernet hotel frem for at bo i udkanten af byen på et hotel af højere kategori. Vi har været tidligt oppe i dag, så vi tilbyder en ekstramiddag på en restaurant i Yorks stemningsfulde centrum. Middagen bestilles sammen med rejsen.

Lake District

Efter en god omgang English Breakfast fortsætter vi rejsen mod nordvest og nationalparken Lake District. Det kuperede og sørige område er så dejligt, at det er på UNESCO’s liste over verdenskulturarv og kaldes et af Englands smukkeste landskaber.

På vejen kommer vi gennem det også meget skønne område Yorkshire Dales, som nogle måske vil genkende fra TV-serien Folk og fæ om en dyrlæges liv på landet. Her besøger vi et ostemejeri, hvor vi bliver vidne til en spændende og velsmagende demonstration af osteproduktionen. Den bløde og cremede ost, der fremstilles her, udmærker sig ved højeste kvalitet og er beskyttet som et geografisk varemærke. Vær sikker på at få en dejlig smagsoplevelse!

Bagefter besøger vi et museum, som illustrerer livet og livsbetingelserne i Lake District i tidligere tider. Vi kigger ind i et bondehus fra Victoriatiden, hvor vi fx kan se sjove detaljer som datidens mad i køkkenet. Om aftenen indkvarterer vi os i landlige omgivelser, hvor vi tilbringer de næste to nætter. Vi spiser sammen på hotellet om aftenen.

Lake District til lands og til vands

Der er intet så fredfyldt som en sejltur, så vi begynder dagen med et cruise på Lake Windermere, den største sø i området. Omgivet af skønne udsigter til skove og bjerge på alle sider glider vi lige så langsomt gennem vandet fra Bowness til Ambleside i søens nordlige ende.

At Lake District har været befolket i tusindvis af år får vi bevis for, når vi besøger Castlerigg stencirkel. I ca. 5.000 år har stenene ligget her, rejst af mennesker fra den neolitiske periode. Hvorfor og hvordan er et godt spørgsmål, og mens vi funderer over svarene, kan vi nyde den fabelagtige udsigt over bjergene.

Flere skønne naturscenerier venter os på den fortsatte tur gennem området, inden vi skal se eksempler på tæmmet natur i Dalemain Mansion & Garden. Den statelige herregård ligger i det nordvestlige hjørne af Lake District og rummer 400 års arkitektur, små haver og et typisk parklandskab. I de senere år har marmelade spillet en væsentlig rolle i godsets dagligdag, og hvert år afholdes der en marmeladekonkurrence på stedet. 

Efter en dag fyldt med indtryk af småbyer, bjerge, søer og dalstrøg returnerer vi til hotellet og spiser igen middag sammen om aftenen.

Ad Memory Lane - Liverpool

Vi forlader de landlige omgivelser og kører mod syd til byen ved Merseyside, Liverpool. Ud over at huse et par berømte fodboldhold har byen lagt gader og lokaler til verdens måske bedste band – The Beatles. I det omfang tiden og trafikken tillader det, kører vi forbi et par af de ”magiske” steder, der er nævnt i sangene eller havde betydning for gruppen såsom Penny Lane, Strawberry Fields og The Cavern Club. Med sikkerhed besøger vi museet i det gamle dok-område, hvor historien om The Fab Four er rekonstrueret, og hvor man kan se mange originale genstande fra bandets karriere. 

Der bliver tid til at ose lidt i den nærliggende gågade, inden bussen sætter næsen mod Wales, som vi skal udforske de næste par dage. For at få det rigtige Wales ind under huden, har vi valgt at bo i den lille by Llangollen. Trods byens beskedne størrelse er der masser af liv, da der i løbet af året afholdes en masse festivaler. Byen er også et godt udgangspunkt for udforskning af Wales, lige som der er masser af muligheder for en aktiv ferie i området med kanosejlads og vandreture i bjergene.

Der er adskillige spisemuligheder, så vi har ikke inkluderet middag under opholdet.

Damptog, borge og Snowdonia National Park

Dagen i dag kommer i høj grad til at stå i naturens tegn. Snowdonia National Park er den næststørste nationalpark i England og Wales og er en skøn blanding af kuperede landskaber, dramatiske bjergformationer, åbne vidder, dybe skove, klukkende bække og blinkende søer. Mod kysten ligger de skønneste sandstrande, pittoreske småbyer er strøet ud i landskabet med gavmild hånd, og over det hele troner bjergtoppen Snowdon, der med sine 1085 meter er det højeste bjerg i England og Wales.

Vi bestiger den træløse bjergtop med et helt specielt tog, the Snowdon Mountain Railway, der møjsommeligt tøffer opad, opad, opad, mens vegetationen langsomt skifter fra frodig skov over busklandskab til græssletter og rå klipper. Undervejs kan du nyde spektakulære udsigter til dybe dalstrøg og skarpe klippekanter. Helt oppe på toppen er der i godt vejr fuld udsigt hele vejen rundt, og på en god dag med klart vejr kan man se helt til Irland! 

Vel nede ved jorden igen går turen til den charmerende gamle fiskerby by Caernaforn, hvor vi besøger slottet. Det store slot dominerer bybilledet og vidner om magtkampen mellem englændere og walisere. Slottet spiller stadig en aktiv rolle i det engelske monarki, for det er her, den engelske kronprins bliver kronet med titlen Prinsen af Wales. Det skete sidste gang i 1969, da Prins Charles blev tildelt titlen. Selve Caernaforn er en hyggelig by med adskillige cafeer, barer og restauranter, hvor du kan skylle dagens oplevelser ned med en pint.

På tilbagevejen til Llangollan kører vi gennem nationalparken og kan opleve mere af den smukke natur, der her findes i overmål. Om aftenen kan du spise på hotellet eller på en af byens andre restauranter, og måske frister pubberne til en stille pint.

Botanisk Have

Vi forlader det nordlige Wales og bevæger os ud mod den walisiske vestkyst. På den første del af turen får vi igen glæde af Snowdonia National Park, som vi skærer et hjørne af for komme mod kysten.

Vi holder en god pause i byen Aberyswyth, som er Wales’ kulturelle hovedstad med museer, gallerier, kunstcenter samt universitet og det walisiske nationalbibliotek. Den måske største seværdighed er dog strandpromenaden, der i den ene ende afgrænses af the royal Pier og i den anden ende slutter ved den elektriske funicular eller klippeelevator, der med 4 miles i timen kravler op ad klippen til toppen af Constitution Hill. Fra toppen kan du nyde både udsigten og eventuelt også frokosten, inden vi fortsætter langs kysten et stykke, inden vi begiver os mod Wales’ botaniske have.

Ud over forskellige haver som for eksempel Apothecary’s Garden med helende krydderurter finder man her verdens største drivhus, tegnet af Sir Norman Foster. Under glasset kan vi betragte truede planter fra seks forskellige områder i verden, bl.a. Australien og Chile. I et andet væksthus kan man beundre en lang række farvestrålende sommerfugle, og masser af farver finder man også i de andre tematisk opdelte haver. Den japanske have udgør sin egen lille miniatureverden med skove, søer og oceaner. Et te-hus er naturligvis også en del af denne have. 

Vores rejse fra Nordwales til Sydwales ender i Swansea, hvor vi igen spiser aftensmad sammen på hotellet eller på en restaurant i nærheden.

Big Pit kulmine

En stor del af Wales’ nyere historie er tæt knyttet til kulminerne. Kullet var drivkraften i den industrielle revolution, der gjorde Storbritannien til verdens førende magt. De mange nye fabrikker, damptog og dampskibe brugte kul i enorme mængder, og i mange fattige egne af Wales var arbejdet i minerne en af de eneste muligheder for at tjene til dagen og vejen og få tag over hovedet.

Når vi har indtaget morgenmaden på hotellet i Swansea, kører vi til Big Pit kulminen, der i dag er et aktivt museum. Iført hjelm og pandelampe bliver vi sendt ned i minen og taget med rundt på en tur med en tidligere minearbejder. Rundturen giver et enestående indblik i det hårde og til tider farlige arbejde i minerne. Hele anlægget og området står i dag som da arbejdet stoppede i 1980 og er et vigtigt vidnesbyrd om en epoke i engelsk historie.

Efter denne spændende historielektion er det tid til at sætte næsen mod lufthavnen i London. På vejen kan vi lade de mange indtryk fra syv oplevelsesrige dage bundfælde sig. Vi lander i København midt på aftenen.

Afrejse fra London

Kort

Vis på kort

Galleri

Priser

Prisen inkluderer

  • Fly København-Manchester og London-København
  • Dansk rejseleder på hele rejsen
  • 1 nat i York
  • 2 nætter i Lake District
  • 2 nætter i Llangollen
  • 1 nat i Swansea
  • 6 x morgenmad
  • 3 x middag (dag 2, 3 og 6)
  • Byvandring i York
  • Besøg på Jorvik Viking Centre
  • Ostesmagning på Wensleydale Creamery
  • Entré til Lakeland Life Museum
  • Sejltur på Lake Windermere
  • Besøg ved Castlerigg stencirkel
  • Entré til Dalmain Mansion & Gardens
  • Entré til The Beatles Story i Liverpool
  • Kort byrundtur i Liverpool
  • Besøg på Caernafon Castle
  • Togtur med Snowden Mt. Railway
  • Panoramatur gennem Snowdon National Park
  • Entré til National Botanical Gardens of Wales
  • Rundtur i Big Pit kulmine

Prisen INKLUDERER IKKE

  • Ekspeditionsgebyr 125 kr. pr. bestilling
  • Tillæg for eneværelse 1.790 kr.
  • Måltider ud over det nævnte
  • Drikkevarer ud over det nævnte
  • Afbestillingsforsikring - kontakt FDM travel
  • Rejseforsikringer - kontakt FDM travel
  • Drikkepenge og personlige udgifter
  • Øvrigt der ikke er nævnt under "Prisen inkluderer"
  • Fast plads i bussen (række 1-3) 250 kr. pr. person
     

Om rejsen

Antal deltagere:
Rejsen gennemføres ved minimum 20 deltagere (maksimum 30).

Sprog
På udvalgte seværdigheder vil lokalguiden være engelsktalende. Vores danske rejseleder vil naturligvis være behjælpelig med oversættelse.

Transport
Rejsen gennemføres i gode 3-4 stjernede busser.

Hoteller
Hotellerne uden for de store byer i England og Wales er ofte små, privatejede hoteller, som har deres egen charme. Blomstrede tapeter, krinkelkroge og alternative løsninger ses ofte. Værelserne kan være små, med tunge gardiner og dobbeltsenge med en smallere madras end vi er vant til. Tag det som en oplevelse og en del af den britiske kultur. 

ekstra oplevelser

Middag første aften: 225 kr.
Bestilles sammen med rejsen

Reserver

Afrejsedatoer

-
Prisen er fratrukket introrabat på 500 kr. pr. person
9.990 kr.
-
Prisen er fratrukket introrabat på 500 kr. pr. person
9.990 kr.
-
10.990 kr.

fdm medlemsrabat:

  • FDM medlemmer får rabat på 500 kr. pr. person på nævnte priser.
  • Er du ikke medlem, kan du tegne medlemskab på fordelagtige vilkår ved bestilling af rejsen.

 

Angivne priser er fratrukket rabat på 1,5% for betaling med Dankort, gavekort elle bankoverførsel.

Praktisk information

Visum og pas
England er visumfrit indtil 180 dage, og passet skal være gyldigt under opholdets varighed.
 

Tidsforskel
England har en anden tidszone end Danmark og er én time bagud. Sommertid og vintertid følger hinanden i begge lande.
 

Elektricitet
Der bruges ligesom i Danmark 220 volt, og der er 2-3 forskellige stiktyper. Medbring en adapter. 
 

Valuta
Englænderne bruger engelske Pund (GBP). Desuden anbefales et visakort /Mastercard som ekstra sikkerhed som betalingskort. De fleste kreditkort, fx Visa og MasterCard vil kunne bruges som betalingsmiddel i større butikker, mange restauranter og på de fleste hoteller. Bemærk dog at nogle mindre steder, fx mange taxaer, barer og cafeer kun tager kontanter.
 

Drikkepenge
Drikkepenge på restauranter, barer og i taxier er ikke påkrævet, men er man tilfreds med servicen er det almindeligt at runde betalingen op med fx 5-10% til et helt beløb. På pubberne er det imidlertid usædvanligt at give drikkepenge. Drikkepenge inden for turismen er som i mange andre lande også normalt. På vores rejser har vi lokale guider og chauffører, der følger gruppen og hjælper rejselederen med at få hele arrangementet til at fungere. Som tommelfingerregel hertil kan hver deltager beregne drikkepenge i størrelsesorden svarende til ca. 2 GBP/dag, der fordeles mellem lokale guider og chauffører. Betaling af drikkepenge er naturligvis frivilligt og følger ens egen tilfredshed med arrangementet. 


Mad og drikke
Det engelske køkken er relativt enkelt og med udgangspunkt især i de grøntsager, der bliver og har været dyrket i hele landet. Det vil sige kartofler, kål, porrer og andre rodfrugter, ofte kombineret med svine-, okse- og fårekød. Der er en lang tradition for stuvninger og kød indbagt i pies og tærter, mens det engelske morgenbord ofte er en tung sag med bagte bønner, æg og bacon, ristet toast, pølser, kippers m.m. Mindst lige så berømt som full english breakfast er den engelske te-tradition. Hertil serveres et udvalg af kager, sandwiches og scones. Endelig skal nævnes at englænderne også producerer en lang række gode oste og generelt er glade for desserter baseret på frugt og fløde. I Wales er der et stort indslag af fisk og skaldyr, især ved kysten.
 

Klima
Klimaet i England og Wales er generelt mildt på grund af den lune Golfstrøm, men temperaturerne når sjældent over 20 grader, selv på en god dag. Vinden kommer oftest fra sydvest og bringer fugt og ustabilt vejr ind over land. Det giver mange dage med regn og byger og mange dage med skyer, især i Wales.  

Kontakt