Shambles i York

Et lille Harry Potter univers

Hvis du går i de små gader i hjertet af York, er du ikke det mindste i tvivl, når du kommer til The Shambles. Det er et omsværmet og lidt magisk sted. For udover de små, hyggelige bindingsværkshuse med butikker som; Christmas shops, tea houses og boghandlere - ja, så er det også gaden, der gav inspiration til ”Diagon Alley” – den magiske markedsgade for troldmænd i Harry Potter filmene. Det er tydeligt, at Harry Potter superfans valfarter til gaden, for flere af de besøgende er i Hogwarts skoleuniformer eller Quidditch sportstøj. Mit lille indvendige Harry Potter barn jublede, da jeg så parkeringspladser til kosten udenfor ”The Shop that must not be named”. Indenfor er der ubeskrivelige mængder Harry Potter kram - fra tryllestave til special editions bøger. Og den er kun én ud af flere Harry Potter butikker.

Inspiration

Slagterbutikkerne dominerede gadebilledet i 1800-tallet

Gaden var tidligere kendt som The Great Flesh Shambles på grund af de mange slagterbutikker. I 1872 var der 25 slagterbutikker. De er alle forsvundet og erstattet af restauranter, bogbutikker, bagerier og de populære Harry Potter butikker. I dag bruges gaden stadig til film-og reklameoptagelser, hvilket også skete, da vi var på besøg. Om aftenen starter en anden type magi, når det er tid til Ghost Walks. De starter nemlig i The Shambles.

Mette Majbritt fra butikken i Aalborg

Hvis du går hen og bliver sulten efter al denne magi, så besøg Shambles Market. Det er et udendørsmarked med både streetfood og markedsboder. Maden er rigtig god - prøv fx en indisk karryret eller et indisk naanbrød med kylling og skyl det ned med en kold pint fra den udendørs pub. Husk endelig kontanter - det er ikke alle steder, der tager kort.

Kort

Vis på kort

Oplev England - Skab din egen historie