Sydenglands mageløse natur

Et bedårende hjørne af England

En rejse til Sydengland er, med sit kontrastfulde landskab, ren magi. Fra Dartmoors langstrakte heder kombineret med rislende vandløb og tæt skov med underfundige nuancer i New Forest til det blide bakkelandskab og den dramatiske kalkstensklit Seven Sisters i South Downs. Sydengland er et bedårende hjørne af England.

 

Inspiration

Dartmoors mytiske natur

Sydengland Devon Dartmoor National Park

 

Udforsk den vilde natur i Dartmoor National Park. Landskabet med bølgende bakkedale, romantiske oaser og langstrakte heder er et imponerende smukt syn. De jævnlige tågebanker, som flyder ind over området giver en aura af mystik, der har inspireret mange legender og spøgelseshistorier, hvoraf den mest kendte nok er Sir Conan Doyles Baskervillehunden.

Storslåede naturoplevelser i New Forest

New Forest Nationalpark i det sydlige England

 

Bohemeagtige lilla heder, rislende åer, tætte eventyrlige skove, hvor vilde heste og dådyr lister rundt. Naturens mange smukke nuancer og maleriske landsbyer gør New Forest til en helt unik naturoplevelse, som I kan vælge at opleve på to ben, to hjul eller måske i kano eller på hesteryg.

Fortryllende South Downs

South Downs Nationalpark i det sydlige England

 

Fra bølgende bakkelandskaber til bedårende landsbyer - South Downs nationalpark er et fortryllende naturområde, der med sine 1600 km2 byder på betagende udsigter, charmerende landidyl og den dramatiske hvide kalkstensklit Seven Sisters.

 

Kort

Vis på kort

Oplev England