FAQ: Hyppigt stillede spørgsmål om Corona

Opdateret 11. maj 2020

Hvordan skal du som rejsende forholde dig til Coronavirus

Vi følger situationen nøje og opdaterer relevante links og informationer her på siden, som hælper dig med at kende dine rettigheder som rejsende. Følg med her, så du ved, hvordan du skal forholde dig ift. coronavirus, hvis du skal rejse eller overvejer at bestille en rejse. 

Før afrejse

Hvor længe gælder Udenrigsministeriets rejseforbud? 

Svar: Udrejseforbuddet blev annonceret den 13. marts 2020 og her blev det meddelt, at det gælder en måned frem til 13. april 2020. På pressemødet den 6. april 2020 blev udrejseforbuddet forlænget til og med den 10. maj 2020, og senest blev det på pressemødet den 9. maj forlænget til og med 31. maj 2020.

Se oversigten over Udenrigsministeriets vurdering på deres hjemmeside: www.um.dk

”JEG HAR EN PAKKEREJSE MED AFGANG INDEN 31. MAJ 2020, HVAD SKAL JEG GØRE?”

Svar: Har du en planlagt pakkerejse med afgang inden 31. maj 2020, så har du nu med udvidelsen af rejseforbuddet, ifølge Pakkerejseloven, ret til at ændre eller få din rejse refunderet fuldt ud. Derfor arbejder vores rejsespecialister på højtryk for at kontakte dig for at aftale det videre forløb for din pakkerejse. 

Vi kontakter vore kunder ud fra afrejsedato, således at vi starter med de nærmest liggende datoer og arbejder os videre frem mod udrejseforbuddets udløb. Vi vil derfor bede dig have tålmodighed med dine spørgsmål indtil vi kontakter dig. 

”Får jeg pengene retur på min pakkerejse med afrejse til og med 31. maj 2020?”

Svar: Pakkerejseloven giver dig ret til at afbestille din rejse og få alle dine penge retur uden at betale et afbestillingsgebyr, hvis Udenrigsministeriet fraråder rejse til området.

Du skal dog have købt din pakkerejse, før området blev erklæret usikkert at rejse til.

”Får jeg pengene retur på min pakkerejse med afrejse efter 31. maj 2020?”

Svar: Hvis du afbestiller din rejse med afgang efter 31. maj, så kan du ikke få refunderet i henhold til Pakkerejseloven, da Udenrigsministeriet ikke fraråder rejser efter denne dato.

Du kan dog godt selv vælge at afbestille din rejse. Afbestiller du din rejse, skal du betale et afbestillingsgebyr, da vi bliver opkrævet tilsvarende af vore leverandører.

Vi kan også forsøge at ombooke din rejse, men her må du betale en eventuel højere pris samt de omkostninger, som vi får fra vore leverandører.

Får vi alle vores penge retur for vores pakkerejse, hvis udrejseforbuddet forlænges og dækker vores afrejsetidspunkt? 

Svar: Det korte svar er: Ja, hvis du har bestilt en pakkerejse. Hvis rejseforbuddet på bestillingstidspunktet ikke dækkede eller gik ind over jeres udrejsedato, så er i fuldt dækket, hvis det herefter forlænges og inkluderer jeres afrejsedato. 

Det er en af fordelene ved at bestille sin rejse hos et dansk rejsebureau som FDM travel, der arbejder under den danske pakkerejselov. Så er I sikret, som nævnt, ved corona-udbruddet, men også i tilfælde af forsinkelser på udrejsen, konkurs eller andre uforudsete hændelser på ferien. 

Får jeg pengene retur, hvis jeg kun har købt en flyrejse?

Svar: Desværre kan du ikke få dine penge retur på en flybillet købt uden hotel eller et andet rejsearrangement igennem os. Her skal du kontakte flyselskabet direkte for at høre nærmere om dine muligheder. 

Forbrugerrådet skriver om køb af flybilletter uden yderligere rejsearrangementer, når Udenrigsministeriet fraråder rejser:

”Du har ikke krav på at få pengene for flybilletterne tilbage. Sælgeren er som udgangspunkt ansvarlig for din rejse. Kontakt sælgeren og hør, om de kan hjælpe dig med at ombooke billetten eller flytte rejsen, hvis portalen (her fx fdm-travel.dk) ikke har fraskrevet sig ansvaret. Portalen fraskriver sig ansvaret ved tydeligt at informere dig om, at portalen ikke tager ansvar, hvis noget går galt, mindst 2 gange i løbet af købet af flybilletterne. Fraskriver portalen sig ansvaret, kan du prøve kontakte flyselskabet og bede om hjælp.” 

Såfremt flyselskabet aflyser rejsen, så siger Forbrugerrådet:

”Så skal du kontakte portalen og høre, om de kan hjælpe dig med at ombooke billetten eller flytte rejsen, hvis portalen ikke har fraskrevet sig ansvaret. 
Portalen fraskriver sig ansvaret ved tydeligt at informere dig om, at portalen ikke tager ansvar, hvis noget går galt, mindst 2 gange i løbet af købet af flybilletterne. Fraskriver portalen sig ansvaret, kan du prøve kontakte flyselskabet og bede om hjælp.” 
Kommentar: "Portalen" er det rejsebureau, hvor du har købt flybilletten - her fx fdm-travel.dk. 
 

Ved køb af flybilletter uden yderligere rejsearrangement hos FDM travel gør vi klart opmærksom på, at luftfartsselskabet er aftalepartneren og leverandøren.

Udsnit af handelsbetingelser i forbindelse med Corona

Får jeg penge retur, hvis jeg kun har bestilt lejebil eller hotel? 

Svar: Da "løse rejsekøb" ikke er omfattet af Pakkerejseloven refunderes sådanne køb almindeligvis iht. annulleringsbetingelserne i vore Handelsbetingelser. Da FDM travel på grund af corona-situationen har opnået specielle annulleringsvilkår fra nogle af vore leverandører, vil vi undtagelsesvis og kulancemæssigt refundere reservationer for leje af personbil og hotel med afrejse til og med 31. maj 2020 - dog fratrækkes eventuelle omkostninger, som opkræves af vore leverandører.

Hvornår får jeg mine penge retur fra min pakkerejse, der er annnulleret på grund af Udenrigsministeriets rejseforbud?  

Svar: Vi udbetaler løbende, så du har dine penge retur indenfor 14 dage. 

Hvad er muligheden for at annullere vores rejse? 

I handelsbetingelserne står der, at man kan opsige aftalen uden betaling af gebyr i tilfælde af ekstraordinære omstændigheder, hvilket må siges at være tilfældet nu. Vi påtænker derfor at annullere vores rejse. Kan vi det? 

Svar: ”Lige nu er der ikke nogen der ved, hvordan forholdene ser ud om flere måneder. Vi handler derfor ud fra, at alle kunder som rejser til sommer skal afsted, da Udenrigsministeriets rejseforbud udløber 31. maj 2020. 

Da I har en Pakkerejse, er I dækket gennem Pakkerejseloven, hvis rejseforbuddet skulle blive forlænget til jeres rejseperiode. 

Da der lige nu ikke ligger noget reelt grundlag for, at jeres rejse ikke skulle kunne finde sted (da Udenrigsministeriets rejseforbud pt kun er sat til og med 10. maj 2020), er det de almindelige handelsbetingelser som gælder.  

 Vi vil derfor anbefale jer, at have tålmodighed og se tiden an. Meget kan nå at ske, og vi kan kun forholde os til og handle ud fra det, som officielt er meldt ud af Udenrigsministeriet”.

”Hvad er muligheden for at ændre en allerede bestilt rejse til et senere tidspunkt?”

Svar: ”Vi hjælper gerne med at ændre allerede bestilte rejser til et senere afrejsetidspunkt på året, men vi kommer desværre ikke udenom, at der vil være omkostninger forbundet ved en ændring. Vi anbefaler at du ændrer afrejsetidspunktet så tidligt som muligt, og vi vil, omstændighederne taget i betragtning, gøre vores yderste for at holde omkostningerne ved en ændring så lave som muligt.

Det er desværre pt. ikke muligt at ændre afrejsen til sommeren 2021, da fx flyafgange tidligst er til tilgængelige 11 måneder i forvejen, men for efteråret 2020 er alt klar til jeres rejse. 

Dækker min afbestillingsforsikring en annullering

Vi vil gerne bruge vores afbestillingsforsikring til at annullere vores rejse, fordi vi ikke tror, at vi kommer afsted. Kan vi det? 

Svar: Jeres afbestillingsforsikring dækker desværre ikke i forbindelse med Udenrigsministeriets rejseforbud. Her er det pakkerejseloven. Jeres afbestillingsforsikring kun dækker afbestilling ved for eksempel akut opstået sygdom. 

På rejsen

Jeg er på rejse, og den danske regering anbefaler, at jeg kommer hjem. Hvad skal jeg gøre? 

Svar: Et rejsebureau er forpligtet til at få dig hjem, hvis der er tale om en evakuering. I den nuværende situation, hvor den danske regering anbefaler danskere at komme hjem på grund af coronavirus, er der ikke tale om en evakuering. Derfor skal du komme hjem igen på din planlagte hjemrejse. 

Jeg vil gerne hjem, fordi jeg er utryg. Hvordan skal jeg forholde mig? 

Svar: Et rejsebureau er som udgangspunkt kun forpligtet til at få dig hjem, hvis der er tale om evakuering. Hvis du vil hjem før den oprindelige hjemrejse, så tag kontakt til rejsebureauet og hør, hvordan vi eventuelt kan hjælpe. Ellers skal du selv købe en ny hjemrejse. 

Får jeg pengene retur for et ubrugt landarrangement, hvis jeg måttet afbryde min rejse før tid? 

Svar: Hvis du selv har valgt at afbryde rejsen, så får du som udgangspunkt ikke refunderet ubrugte hotelovernatninger eller et resterende antal billejedøgn. Men kontakt os for en nærmere snak herom, så vi kan undersøge, om vi kan få delvis refusion fra vores leverandører. 

Har du bestilt ferie med afrejse efter den 31. maj 2020

Skal vi betale vores restbeløb, når situationen er så usikker? 

Svar: Ja. I skal betale jeres restbeløb, hvis I skal rejse efter den 31. maj 2020, da udrejseforbuddet gælder til og med den dato. Hvis rejseforbuddet efterfølgende forlænges ind over din afrejsedato, så får du alle pengene retur for pakkerejsen. 

Vi overvejer at købe en rejse, men vi er ikke sikre på, om vi tør at bestille på nuværende tidspunkt. Hvad er jeres råd? 

Svar: Vi har ingen indikation på hvorvidt udrejseforbuddet bliver forlænget, således, at det skulle berøre sommerferien for eksempel. Ved bestilling af en pakkerejse igennem FDM travel er I dækket ind under pakkerejseloven. Det betyder, at I fortsat trygt kan bestille rejser uden at være bekymret for glip af hverken ferie eller penge. 

Såfremt perioden med afrejseforbud forlænges ind over jeres afrejse, så er I fuldt ud dækket af pakkerejseloven, og I får det indbetalte beløb refunderet.